Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Udvalget for Teknik og Miljø godkendte indstillingen.

Indstilling


at Udvalget for Teknik og Miljø beslutter, at Solhøjvej skifter navn til Nøragervej

Sagsfremstilling

Beboerne på Solhøjvej 15 har fået flere varer, som skulle være leveret på Solhøj og senest, da de havde brug for en ambulance, kørte den til Solhøj.

Beboerne på Solhøjvej 15 har foreslået navnet Nøragergaardsvej, hvilket ejeren af Nøragergaard ikke har indvendinger imod.

Vejnavneændringen har været i partshøring hos de berørte ejere i 14 dage.

Der er kommet 1 bemærkning om at vejnavnet Nøragergaardsvej er for langt og foreslår i stedet Nøragervej.

Vesthimmerlands Kommune har også haft ændringen i partshøring, da vejen også ligger her. Her er der ikke kommet indvendinger.

Forvaltningen i Vesthimmerlands Kommune foreslår i deres dagsorden at vejnavnet ændres til Nøragervej da de har en vej der hedder Nørgaardsvej (kan forveksles med Nøragergaardsvej). 

Resume

Sagen afgøres i: Udvalget for Teknik og Miljø

Beboerne på Solhøjvej 15 har henvendt sig med ønske om at vejnavnet Solhøjvej ændres, da navnet forveksles med Solhøj, som også ligger i Nørager.

Beslutning

Udvalget for Teknik og Miljø godkendte indstillingen.

Indstilling


at Udvalget for Teknik og Miljø indstiller at varmeprojektforslaget af december 2015 udsendes i høring med henblik på udvidelse af fjernvarmeområdet som beskrevet.

Økonomi

Varmeværket kan søge kommunal garanti

Sagsfremstilling

Projektforslag for udvidelse til Hjedsbæk (december 2015) udvider Aars Fjernvarmes forsyningsområde til Hjedsbæk som vist på vedlagte kort.

Samtidig pålægges ejendommene tilslutningspligt. Visse ejendommen fritages for tilslutningspligt. Det gælder bl.a. hvor bygninger opvarmes ved medvarende energianlæg (fx varmepumper eller pillefyr), lavenergibygninger, bygninger hvor omstillingen til fjernvarme vil være meget dyr mv. Herudover gives der dispensation til folkepensionister.

De ejendomme som pålægges tilslutningspligt, skal tilsluttes inden for 9 år. Hvis en ejendom får udskiftet væsentlige dele af deres varmeinstallation, kan de dog kræves tilsluttet inden for 9-års fristen.

Beregningerne i projektforslaget viser en positiv samfundsøkonomi, virksomhedsøkonomi og brugerøkonomi.

I forbindelse med det tidligere projektforslag (maj 2015) var i høring ved berørte grundejere, er der indkommet én indsigelse. Center Plan, Byg og Vej finder ikke, at indsigelsen giver anledning til ændringer. Indsigelsen vil blive taget med og nærmere behandlet, når det nye projektforslag (december 2015) har været i høring og skal politisk behandles. Indsigerne kan ikke pålægges tilslutningspligt, da de har et pillefyr.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Byrådet godkendte i juni 2015 et udkast til varmeprojekt (maj 2015) for forsyning af Hjedsbæk med varme fra Aars Fjernvarme. Varmeprojektforslaget har været i høring ved grundejere og berørte forsyningsselskaber. I varmeprojektet fra maj er det forudsat, at Vesthimmerlands Kommune godkendte en ny biomassekedel, som erstatning for én af varmeværkets eksisterende affaldskedler. Vesthimmerlands Kommune har imidlertid ikke godkendt den nye biomassekedel, da der er sået tvivl om, hvorvidt biomassekedlen er i strid med projektbekendtgørelsens § 17. Da der endnu ikke er kommet en afklaring på dette, har Aars Fjernvarme indsendt et nyt udkast til varmeprojekt (december 2015) for forsyning af Hjedsbæk alene baseret på eksisterende kedelanlæg. Da der er tale om et nyt projekt, skal det godkendes, inden det sendes i høring ved grundejere mv.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0