Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at godkende affaldsbudget og takster for 2025 som fremgår af bilag 2

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 26. november 2024, pkt. 164:

Indstilles godkendt.

Resume

Nordværk I/S har på baggrund af udarbejdelse af Affaldsbudgettet for 2025 udarbejdet forslag til takster for affaldsydelser i 2025. Overordnet er der udtrykt behov for en samlet fremskrivning på 5 % samt at taksterne for 2025 afrundes til hele tiere.

Text

Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget, Byrådet

Økonomi

Udbudsprocessen har betydet, at vandløbsvedligeholdelsen af de offentlige vandløb i Rebild kommune vil stige med i alt ca 500.000 kr årligt ekskl. moms.


Udgifterne er fordelt på en stigning på de eksterne og interne entreprenører på henholdsvis 250.000 og 100.000 kr ekskl. moms, og en merudgift på ekstern bistand til tilsyn på 150.000 kr. ekskl. moms. En fastholdelse af de eksisterende entreprenører ville samlet set have medført en større prisstigning, også når merudgiften til indkøring af nye entreprenører er medtaget i den samlede omkostning. Prisstigningen skal ses i sammenhæng med at der dels er færre aktører på markedet og dels ekstraordinære prisstigninger, særligt på energi i den periode, hvor den tidligere kontrakt var gældende.


Merudgift som følge af nyt udbud, kan ikke rummes inden for det nuværende budget, og der forventes derfor en budgetoverskridelse i 2025, samt en forventning om, at det vil være nødvendigt at Forvaltningen i forbindelse med budgetforhandlingerne i 2025 anmoder om at få forhøjet budgetrammen. Center Natur og Miljø har ingen gæld. Center Natur og Miljø har heller ikke opsparing, som vil kunne finansiere den forventede merudgift.

Sagsfremstilling

Vedligeholdelsen af i alt 185 km offentlige vandløb har været i EU-udbud efter udbudsloven, idet den nuværende kontrakt var udløbet uden mulighed for yderligere forlængelse jf. EU udbudsreglerne. Den nye aftale afløser en kontakt, der var gældende i perioden 2017- 2024. Den udbudte opgave svarer til den tidligere opgave i omfang og serviceniveau, idet den omfatter den vedligeholdelsesopgave, som de lovbestemte vandløbsregulativer beskriver. Hvis der skal ændres i serviceniveau, betinger det, at vandløbsregulativerne revideres og tilrettes efter dette. Forvaltningen arbejder løbende med at revidere regulativerne. Det er en opgave, som kræver store ressourcer både i form at medarbejdertimer, men også til teknisk opmåling i vandløbene. Det betyder, at en ændring af serviceniveau forudsætter en længere tidsperiode, for at kunne gennemføres.


Entreprise 1 omfatter 108 km vandløb, herunder de tre vandløb, der vedligeholdes med grødeskæringsbåd: Haslevgård Å, Binderup Å og Simested Å. Entreprise 1 omfatter desuden tilløbene i de tre bådvandløb. Der kom to tilbud på entreprise 1, der blev vundet af Jysk Natur med Laursen Group som underentreprenør.


Entreprise 2 omfatter de øvrige offentlige vandløb - i alt 77 km vandløb, som vedligeholdes manuelt eller med mejekurv. Der kom tre tilbud på entreprise 2, som blev vundet af Bjerregrav Entreprenørforretning Aps.


Konsulentfirmaet Artelia har bistået Rebild Kommune med at afholde udbuddet. Det vindende tilbud er det mest økonomisk fordelagtige tilbud med tildelingskriteriet; Bedste forhold mellem pris og kvalitet.


Efter vurdering af tilbuddene, blev der udsendt en evalueringsrapport efterfulgt af en 10-dages standstill periode, hvor der var mulighed for at klage over resultatet. Der kom ikke klager over udbuddet, og der er nu indgået kontrakter med de vindende entreprenører.


Kontrakterne er indgået for en fireårig periode fra maj 2025 til maj 2029 med mulighed for forlængelse i to år.


I processen omkring udbuddet har Forvaltningen forsøgt at samle den udbudte opgave i arbejdspakker, så de bydende har kunnet optimere opgaven mest muligt og dermed levere mest mulig til prisen. Dette har betydet at vandløbene er puljet og samlet i arbejdspakker ud fra typen af vedligehold, arbejdsgang og hensynet til vandløbspleje af de vandløb med særlig naturmæssig værdi. I den forbindelse er det vurderet, at en lidt større andel end tidligere mest fordelagtigt vedligeholdes af Rebild Kommunes Driftsenhed i Ejendomme og Udearealer. I alt udfører Rebild Kommunes Driftsenhed vedligeholdelse af 82 km offentlige vandløb. Vandløb der er karakteriseret som Rebild Kommunes naturmæssigt bedste vandløb.


Da det er nye eksterne entreprenører, som har fået tildelt opgaven for den næste periode, skal det forventes, at der vil være behov for ressourcer til at opstarte et nyt konstruktivt samarbejde med de nye aktører, herunder i højere grad end tidligere at følge op på det arbejde, der bliver udført. Der er taget højde for de afledte omkostninger i den samlede vurdering af de indkomne tilbud.


Indstilling

Forvaltningen indstiller at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget anbefaler,

at udvalget tager orienteringen til efterretning

at budgetudfordringen oversendes til budgetforhandlinger for 2026-29.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 26. november 2024, pkt. 165:

Indstilles godkendt, idet udvalget henleder opmærksomhed på, at der er en stigende udfordring med vand og vandhåndtering og overholdelse af de gældende lovgivninger.

Resume

Vedligeholdelsen af 185 km offentlige vandløb i Rebild Kommune har været i udbud for perioden 2025-2029, idet den nuværende kontrakt var udløbet uden mulighed for yderligere forlængelse jf. EU udbudsreglerne. Den udbudte opgave afspejler de lovbestemte opgaver og gældende vandløbsregulativer. Udbudsprocessen har betydet, at vandløbsvedligeholdelsen af de offentlige vandløb i Rebild kommune vil stige med i alt ca 500.000 kr årligt ekskl. moms.

Text

Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget

Som en del af udbuddet er arbejdspakkerne og vedligeholdelsesmetoderne udvalgt og planlagt med henblik på at sikre vandløbenes naturmæssige værdier, at regulativerne overholdes og at biodiversitet og bæredygtighed understøttes i arbejdet.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0