Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Den gældende betalingsvedtægt trådte i kraft den 1. oktober 2015. De ændringer, der indstilles til godkendelse er ændringer som følge af lovændringer. Det drejer sig om nye nationale regler for grænseværdier for særbidragsordningen og fællesbestemmelser om forbrugerklager.

De konkrete ændringer er i bilag 1 markeret som ændringer i afsnit 3.3 vedrørende særbidrag og kapitel 6 vedrørende fælles bestemmelser.

Afsnit 3.3 – Bekendtgørelse om særbidrag for særligt forurenet spildevand (BEK nr. 1375 af 30.11.2015) har ændret grænseværdierne fra selskabsfastsatte værdier til nationale værdier. Det betyder, at grænseværdierne for organisk stof nedsættes til de i fremsendte forslag angivne nationale værdier udtrykt ved grænseværdier for COD, Total-N og Total-P.

Kapitel 6 – Med lov nr. 524 af 29. april 2015 om alternativ tvistløsning i forbindelse med forbrugerklager sker en ændring af Forbrugerklagelovens §4. §4 indeholder en bestemmelse om generelle aftalevilkår, som omfatter spildevandsforsyningsselskabers betalingsvedtægter. Det betyder, at selskabets kunder pr. 1. oktober 2015 kan fremsende klager til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, hvilket skal fremgå af selskabets betalingsvedtægt.Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har oplyst, at lovens udgangspunkt er, at der kan klages over alle forhold, samt at det kan forventes, at nævnet ikke vil behandle tvister, som en myndighed har truffet afgørelse om. Et eksempel på dette er selskabets takster, som er godkendt af kommunalbestyrelsen.Idet klageadgangen trådte i kraft den 1. oktober 2015, og betalingsvedtægten dermed ikke er tilrettet i tide, er selskaberne blevet anbefalet, at informere om klageadgangen via selskabernes hjemmesider for at efterleve loven. Rebild Vand & Spildevand A/S har ultimo september sat informationen på selskabets hjemmeside.I den fremsendte betalingsvedtægt er kapitel 6 tilrettet med Energistyrelsens forslag til supplerende tekst, hvormed forbrugerklagelovens §4 opfyldes.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Den gældende betalingsvedtægt trådte i kraft den 1. oktober 2015 og de ændringer, der indstilles til godkendelse er ændringer som følge af lovændringer. Det drejer sig om nye nationale regler for grænseværdier for særbidragsordningen og fællesbestemmelser om forbrugerklager.

Beslutning

Et flertal af Udvalget for Teknik og Miljø bestående af Thomas Simoni Thomsen, Ole Frederiksen og Morten Lem besluttede, at besparelserne findes ved ensartning af serviceniveau for affaldsspande på 74.000 kr., 30.000 kr. ved gadefejning og 150.000 kr. ved reduceret græsklipning. Det resterende beløb tages der stilling til ved regnskabsafslutning.

Det understreges, at besparelsen på serviceniveau for affaldsspande er på 154.000 kr. i år to (2017) og 238.000 kr. år tre.

Der ønskes en opfølgning på bl.a. konsekvenser ved reduceret græsklipning i 2016.

Allan Busk ønsker i stedet undersøgt økonomien i selvstyrende grupper og dermed færre ledere.

Som følge af byrådets beslutning om at underkende udvalgets og forvaltningens forslag til besparelse, ønsker Jeppe Ugilt, at ØK finder besparelserne indenfor ØK, for at undgå de serviceforringelser forvaltningen beskriver ved halvering af ukrudtsafbrænding.

Indstilling


at sagen drøftes.

Byrådet, 17. december 2015, pkt. 226:

Annette Søgård foreslog:

”Byrådet beslutter, at der ikke må bruges RoundUp som ukrudtsbekæmpelsesmiddel på offentlige arealer. Sagen tilbagesendes til udvalget.”

For stemte 14 (Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Den Sociale Fællesliste, Dansk Folkeparti).

Imod stemte 10 (Venstre undtagen Søren Konnerup, Konservative, Jeppe Ugilt, Søren Søe).

Undlod at stemme 1 (Søren Konnerup).

Vedtaget.

Jeppe Ugilt støttede forvaltningens indstilling.

Genoptagelse af sagen:

I forlængelse af byrådsbeslutningen om ikke at anvende RoundUp skal Udvalget for Teknik og Miljø drøfte andre måder at nå besparelsen på 400.000 kr. på. Der er peget på flere muligheder i det oprindelige katalog, som beskrevet i sagen.

Forvaltningen indstiller:

at Udvalget for Teknik og Miljø drøfter udmøntningen af besparelsen på 400.0000 kr i 2016.

Sagsfremstilling

Der er udarbejdet et samlet sparekatalog "Råderum 2016", hvoraf fremgik 4 forslag til besparelser på det tekniske område

Med udgangspunkt i forslag nr 14, 15 og 71 i "Råderum 2016" samt beslutning om ensartning af affaldsspande fra TMU 11. november 2015 er der foretaget en vurdering af de økonomiske, servicemæssige, miljømæssige og arbejdsmiljømæssige konsekvenser ved hvert forslag. Disse er vedhæftet i særskilte bilag

Forslag 14 omhandler reducering af græsklipning på kommunens øvrige arealer (boldbanerne undtaget)

Der er beregnet 2 alternativer, hvoraf det ene - en halvering af antal græsklipninger giver en besparelse på 0,4 mio. kr. - dog forbundet med store usikkerheder i.f.t risiko for merudgifter. Dette vurderes som en meget stor serviceforringelse. Det andet alternativ reducerer græsklipningen efter kortlægning, så det giver færrest mulige serviceforringelser. Det skønnes at der kan opnås en besparelse på op til 150.000 kr. ved denne løsning

Forslag 15 omhandler reducering af gadefejning på villaveje

Der gadefejes i indeværende udbud i alt 6 gange årligt på villaveje. Hver fejning koster 30.000 kr. Forvaltningen vurderer, at antallet vil kunne nedsættes med max 1 fejning pr. år, da yderligere reduktion vil medføre øgede udgifter til rensning af nedløbsbrønde og fjernelse af ukrudt.

Forslag 71 omhandler ukrudtsbekæmpelse med enten gas eller sprøjtemidler

Ukrudtsbekæmpelse på fortove, helleanlæg, kansten m.v. foregår ved gasbrænding 6-8 gange årligt. Pga den ny Vejlov bliver der tillagt 5,8 km ekstra fortov fremadrettet, ligesom en del af behandlingen skal overgå til manuel bekæmpelse, såfremt tekniske brandforeskrifter på området skal sikres overholdt. Det betyder reelt en merudgift på 200.000 kr i 2016 til ukrudtsbekæmpelse. Driftsenheden har beregnet, at en halvering af antal gasbrændinger, vil kunne fastholde udgiften på status quo (350.000 kr). Det vil til gengæld betyde at behandlingen ikke længere effektivt fjerner ukrudt.

Der er istedet undersøgt flere alternative løsninger, hvoraf 2 er realistiske muligheder. Hvis der indføres punktsprøjtning med fedtbaseret sprøjtemiddel vil der kunne opnås et mindreforbrug på 50.000 kr. Hvis der indføres punktsprøjtning med Roundup vil der kunne opnås et mindreforbrug på 180.000 kr. Den store forskel skyldes dels antal gange der skal punktsprøjtes (4 mod 2) samt antal liter af bekæmpelsesmidlet (640 liter mod 60 liter)

Økonomi:

Der tegner sig umiddelbart to alternative løsninger

Løsning A

- Ensartning af serviceniveauet for affaldsspande vil give et mindreforbrug på 74.000 kr i 2016

- Ukrudtsbekæmpelse med Roundup vil give et mindreforbrug på 180.000 kr i 2016

- Reduktion i antal græsklipninger vil kunne give et mindreforbrug på de resterende 146.000 kr. i 2016

- Alternativt kan der findes et mindreforbrug på 30.000 kr ved at gadefeje én gang mindre og reducere græsklipninger svarende til et mindreforbrug på 116.000 kr

Løsning B

- Ensartning af serviceniveauet for affaldsspande vil give et mindreforbrug på 74.000 kr i 2016

- Halvering af ukrudtsbekæmpelse med gas vil give en status quo på økonomien i 2016

- Halvering af antal græsklipninger vil kunne give et mindreforbrug på de resterende 326.000 kr. i 2016

- Alternativt kan der findes et mindreforbrug på 30.000 kr ved at gadefeje én gang mindre og reduceres græsklipninger svarende til et mindreforbrug på 296.000 kr

Indstilling:

Løsning A til beslutning, med begrundelse i, at forslaget giver væsentlig færre serviceforringelser

Udvalget for Teknik og Miljø, 7. december 2015, pkt. 270:

Et flertal af Udvalget for Teknik og Miljø bestående af Jeppe Ugilt, Thomas Simoni Thomsen, Ole Frederiksen besluttede besparelserne som indstillet.Allan Busk ønsker i stedet undersøgt økonomien i selvstyrende grupper og dermed færre ledere.Morten Lem ønsker, at besparelserne findes ved ensartning af serviceniveau for affaldsspande på 74.000 kr. 30.000 kr. ved gadefejning og 150.000 kr. ved reduceret græsklipning. Det resterende beløb tages der stilling til ved regnskabsafslutning".

Resume

Sagen afgøres i: Udvalget for Teknik og Miljø

Annette Søegaard, Socialistisk Folkeparti, har anmodet om,  at sagen optages på Byrådets dagsorden:

"Byrådet har besluttet, at der skal spares 0,4 mio kr i Driftsbudgettet i 2016. Her præsenteres forslag til besparelser.

Byrådet behandlede sagen i møde den 17. december 2015, hvor det blev besluttet at sende sagen tilbage til Udvalget for Teknik og Miljø til fornyet behandling.

Beslutning

Udvalget for Teknik og Miljø godkendte dagsordenen.

Indstilling


at dagsordenen godkendes.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0