Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at udkast til lokalplan 316 og kommuneplantillæg nr. 5 sendes i 4 ugers offentlig høring.

(Udvalgets indstilling behandles samme dag i Økonomiudvalgets ordinære decembermøde).

Udvalget for Teknik og Miljø, 13. december 2017, pkt. 199:

Et flertal i Udvalget for Teknik og Miljø bestående af Morten Lem, Ole Frederiksen og Rasmus Rask besluttede at godkende som indstillet.

Thomas Simoni Thomsen ønskede ikke at sende lokalplanen i høring.

Jeppe Ugilt deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomiudvalget, 13. december 2017, pkt. 252:

Indstilles godkendt idet der inden byrådsmødet afsøges muligheder for alternative arealudtag.

Gert Fischer tilsluttede sig indstillingen fra mindretallet i TMU.

Gert Fischer ønsker ikke erhvervsarealer i Nørager og Suldrup udtaget og tilbageført til landbrug.

Holger Pedersen forbeholdt sin stillingtagen.

Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomi

De to områder, hvor lokalplanerne ophæves og arealet tilbageføres til landzone, er kommunale erhvervsareal.

Sagsfremstilling

Planområdet omfatter et areal på ca. 1,8 ha. Arealet ligger i den sydøstlige del af Støvring. Lokalplanen omfatter bl.a. arealet, hvor SSV flugtskydeklub ligger i dag. Der ligger også en jagtforening, regnvandsbassin og pumpehus til spildevand inden for planområdet. Lokalplanen er ikke til hindre for, at jagtforeningen og forsyningen fortsat kan blive liggende i området.

Kommuneplantillæg

Kommuneplantillæg nr. 5 udlægger området til erhvervsformål, hvilket betyder, at der skal udtages et tilsvarende areal, som udlægges til erhverv. Arealet som anvendes til regnvandsbassin og pumpehus skal dog ikke medregnes.

Der udtages:

  • ca. 0,6 ha ved Skelhøjsvej i Suldrup, hvilket sker ved delvis ophævelse af lokalplan nr. 44 og tilbageførsel til landzone.
  • ca. 0,65 ha ved Holmsvej i Nørager, hvilket sker ved delvis ophævelse af lokalplan nr. N.1.37 og tilbageførsel til landzone.

Udkast til lokalplan

Lokalplanen giver mulighed for lettere erhverv i op til miljøklasse 4 i form af servicevirksomhed, værksteds- og håndværksvirksomhed, produktions- og fremstillingsvirksomhed, lager- og oplagsvirksomhed, entreprenørvirksomhed samt forsyningsvirksomhed.

Samtidig giver lokalplanen mulighed for, at de eksisterende foreningsaktiviteter kan fortsætte i området.

Lokalplanen giver bl.a. mulighed for at opføre bebyggelse i op til 12,5 m, dog kan der gives tilladelse til større højde for bygningsdele såsom siloer og skorstene. Dele af lokalplanområdet skal friholdes for bebyggelse af hensyn til eksisterende regn- og spildevandsledning og udlægget af en vejadgang til området sydøst for planområdet. Lokalplanen fastlægger også at den eksisterende beplantning i den vestlige del af området skal bevares og at der ved ny bebyggelse skal etableres et 5 m bredt beplantningsbælte ved lokalplanens østlige grænse.

Ophævelse af lokalplan nr. 44 og 1.37

Efter planlovens § 33, stk. 1 kan kommunen ophæve lokalplaner og tilbageføre arealerne til landzone. Arealet, som foreslås udtaget i Suldrup, kan ikke udnyttes til erhverv på grund af beskyttelseslinjer omkring tre gravhøje. Arealet som foreslås udtaget i Nørager er en del af et areal, som er til salg på kommunens hjemmeside. På sigt kan der blive tale om at udvikle arealet sydøst for erhvervsområdet i Nørager til boliger. Arealet som udtages kan fungere, som buffer mellem erhvervsområdet og et eventuelt fremtidigt boligområde.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Byrådet besluttede den 29. juni 2017, at igangsætte udarbejdelse af lokalplan, som giver mulighed for erhverv, så der kan etableres en stilleplads for matrialer for driftsenheden.

Udkast til lokalplan nr. 316 og kommuneplantillæg nr. 5 udlægger området til erhvervsformål. Udkastet indebærer også, at der skal udtages et tilsvarende areal, som inddrages til erhverv, hvilket kan ske ved delvis at ophæve 2 lokalplaner. Der skal tages stilling til om planerne skal sendes i 4 ugers offentlig høring.

Beslutning

Godkendt.

Ole Frederiksen og Henrik Christensen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø overfor Økonomiudvalg og Byrådet, anbefaler at udkast til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2017 og lokalplan nr. 309 godkendes til fremlæggelse som planforslag i 4 ugers høring.  

Udvalget for Teknik og Miljø, 6. december 2017, pkt. 182:

Godkendt.

Økonomiudvalget, 13. december 2017, pkt. 251:

Indstilles godkendt.

Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.

Sagsfremstilling

Lokalplanen omfatter et areal på 50.802 m2 i det nordlige Skørping. Der er udarbejdet et kommuneplantillæg nr. 7, der også udlægger et delområde til etageboligbebyggelse, med en bebyggelsesprocent på 40. Områdeafgrænsningen er uændret i forhold til de eksisterende rammer.

Lokalplanen giver mulighed for udstykning af 16 parcelhusgrunde samt 30-37 etageboliger, med tilhørende grønne fællesarealer. Bygninger kan opføres i op til 2 etager, med en maksimal bygningshøjde på 8,5 meter. I område til etagebebyggelse anlægges parkeringspladserne som fælles. Længst mod øst omfatter lokalplanen et § 3-område, som ikke må bebygges. Der er foretaget en padde-undersøgelse for at undersøge naturarealerne i dette og omkringliggende områder, med særlig fokus på deres værdi som leve- og fødesøgningssteder for padder. Der er fundet stor vandsalamander og spidssnudet frø i nærområderne.

Arealerne udenfor § 3-området kan bebygges. Dog vurderes arealet omkring den nord-sydgående "vold" at være habitat for stor vandsalamander. Volden indgår i et større sammenhængende grønt fællesareal, som fortsat skal være beplantet.

Der er udlagt en 5 meter bred vejudvidelseslinje langs Hanehøjvej, vejen er forholdsvis smal på strækningen.

Området er temmelig kuperet, hvorfor det ikke alene er vigtigt hvordan den enkelte bolig placeres på grunden, men også placeres i forhold til nabobebyggelsen.

Overfladevand skal nedsives lokalt, der må ikke tilledes overfladevand til § 3-området.

Undervejs i lokalplanprocessen er der blevet udarbejdet flere forskellige bebyggelsesforslag, Af flere fremsendte forslag på bebyggelsesplan fra ejer/udstykker er det bebyggelsesplanen med etageboliger og parcelhuse, som skal arbejdes videre med, for at fremme et større udbud af forskellige boligtyper i Skørping.

De øvrige forslag til bebyggelsesplaner er vedhæftet som bilag. 

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Byrådet besluttede den 30.03 2017, at der skal laves en lokalplan, som giver mulighed for boligudbygning ved Hanehøjvej i Skørping. Udkast til lokalplan nr. 309 og kommuneplantillæg nr. 7 udlægger området til åben lav helårsbebyggelse, samt et mindre område ved Hanehøjvej til etageboliger.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0