Det politisk godkendte kommissorium opstillede følgende principper for model C:

• Sikre en decentral ledelse af driftsenhederne på pleje og omsorgsområdet, hvor ledelsen er synlig og tilstedeværende for medarbejdere, brugere, pårørende og frivillige. Ledelsen skal klart vise vejen for udvikling, motivation og trivsel.
• Sikre at ledelsen både har decentrale frihedsgrader og klare fælles mål.
• Kontraktholdere/ledere som skal referere direkte til centerchefen.
• Understøtte en så effektiv drift af pleje og omsorgsområdet som muligt med mest muligt faglig og ledelsesmæssig kvalitet inden for budgetrammen.
• Sikre gode rammer for tværfagligt samarbejde og en helhedsorienteret opgaveløsning, hvor borgerens selvhjulpenhed og behov er i centrum.
• Sikre de bedste mulige rammer for løbende erfaringsudveksling og faglig sparring på tværs af Center Pleje og Omsorg og i samspil med andre relevante centre i Rebild Kommune.
• Sikre klare og tydelige beskrivelser af de vigtigste ledelsesmæssige opgaver, som de decentrale ledere skal løse for at understøtte centerchefen og Fremtidens senior- og handicapservice bedst muligt.
• Væsentlige krav til ledelsesegenskaber skal beskrives - herunder hvilke færdigheder, prioriteter og arbejdsværdier de decentrale ledere skal have for at lykkes med ledelsesopgaven.
• Centerchefen skal tilvejebringe forslag til proces for besættelse af lederstillinger.

Med baggrund i kommissoriet har en arbejdsgruppe udarbejdet forslag til ny ledelsesstruktur - model C. I model C imødekommes alle principperne fra kommissoriet, og der sikres såvel en decentral som en synlig ledelse, sikker drift og en ledelsesstruktur, der kan understøtte strategien for Fremtidens senior- og handicapservice. (Bilag 1).

Beskrivelse af model C

Forslaget rummer en flad organisationsstruktur, hvor 14 ledere har direkte reference til centerchefen.

I model C er ledelsen opdelt i ledelse af ældrecentre, hjemmepleje og sygepleje, således at lederne fremadrettet kun er leder for ét af de tre områder. Denne opdeling sikrer en entydighed i opgaver og ansvarsområder og en mulighed for et klart ledelsesfokus på udviklingen af de enkelte fagområder, som hver for sig er i en rivende udvikling jf. Fremtidens senior- og handicapservice.

I model C samles ledelsen og driften af de 10 ældrecentre i 5 geografiske enheder med fælles ledelse og drift på tværs. Samdriften af ældrecentrene to og to sikrer bedre muligheder for en rationel drift, idet ældrecentrene er for små og dyre til at drifte som enkeltstående, som det er i dag. Samtidig vil de sammenlagte enheder have et passende ledelsesspænd. Hvert driftsfællesskab har én ældrecenterleder og én assisterende centerleder, således der altid er en leder tilgængelig i de enkelte huse. En fælles ledelse af ældrecentrene vil betyde fleksibilitet i planlægningen af den daglige drift, idet det vil være muligt, at medarbejdere der har fællesledelse kan arbejde på begge ældrecentre.

Det bemærkes, at samdriften af ældrecentrene ikke har til hensigt, at gøre op med individuelle forskelle mellem de enkelte centre. Hvert center kan således fortsat have sit eget lokale præg og råderum.

Hjemmeplejen samles i model C i tre distrikter fordelt på øst, vest og syd. Hjemmeplejelederne får relative ens distrikter både hvad angår antal borgere, kørelister og medarbejdere. Lederne af hjemmeplejen assisteres af en planlægger, der dels har fuldt fokus på rationel planlægning og disponering, men som også er stedfortræder i lederens fravær (fx. sygdom og ferie). Fordelen ved at samle hjemmeplejen er, at medarbejderne bliver specialiseret inden for opgavefeltet - borgere i eget hjem, deres livssituation og behov - frem for at skulle rumme en langt bredere målgruppe af borgere med flere og mere komplekse behov. Ved at inddele hjemmeplejen i tre distrikter bestående af teams giver det endvidere mulighed en effektiv planlægning af kørelister/opgaver samtidig sikres hjemmeplejens tre baser geografisk fordelt i kommunen. Som udgangspunkt møder medarbejderne ind, hvor de organisatorisk er forankret, men der er mulighed for at møde ind hos borgeren. På denne vis sikres en fleksibilitet i forhold til planlægning af arbejdsdagen.

Sygeplejen forbliver i model C, en samlet enhed, som det er tilfældet i dag.

Opsummerende organiseres Center Pleje og Omsorg i model C som følgende:  

Ældrecentrene

• Betegnelsen for ledelsen på ældrecentrene er: Ældrecenterleder og assisterende ældrecenterleder
• Et ledelsesspænd på 30-35 medarbejdere pr. leder

Hjemmeplejen

• Betegnelsen for ledelsen i hjemmeplejen er: Hjemmeplejeleder
• Et ledelsesspænd på 40-50 medarbejdere pr. leder
• Der etableres tre hjemmeplejedistrikter fordelt på øst, vest og syd. Distrikternes base er geografisk fordelt i kommunen ud fra distrikternes område
• Nattevagten forankres decentralt ved de tre hjemmeplejeledere

Sygeplejen

• Betegnelsen for ledelsen i sygeplejen er: Leder af sygeplejen og assisterende leder af sygeplejen
• Sygeplejen rummer alle sygeplejersker i Center Pleje og Omsorg - herunder demenssygeplejersker, centersygeplejersker og de udekørende sygeplejersker
• Sygeplejen forslås også i den fremtidige organisering placeret i Skørping

Serviceteam og hjælpemiddeldepot

• Alle pedeller og hjælpemiddeldepotet samles i et team med selvstændig ledelse og økonomisk budget

Borgervisitation og administration

• Betegnelsen ændres fra Myndighed til Borgervisitation
• Administrationens medarbejdere skal fremadrettet referere til funktionslederen af Borgervisitation og administration

Produktionskøkkenet

• Produktionskøkkenet og modtagerkøkkenerne samles under en ledelse, fordi det skaber et bedre fokus på det gode måltid. Samtidig får køkkenet fælles økonomi.

Boformerne

• Der skal nedsættes en arbejdsgruppe, som skal beskrive fordele og ulemper ved boformernes fremtidige organisatoriske forankring i Center Pleje og Omsorg og i Center Familie og Handicap.

For at kunne arbejde i samme retning skal der i den samlede ledergruppe sættes fælles mål og retning. Samtidig sikres der igennem tværgående teams et bedre samarbejde, hvor forskellige medarbejdergrupper får mulighed for at vidensdele og løse opgaverne på en helhedsorienteret måde til gavn for borgerne.

Som bilag til sagen ligger funktionsbeskrivelser for ledere, assisterende ledere og planlæggere indenfor områderne: Ældrecentre, sygeplejen og hjemmeplejen. I funktionsbeskrivelserne fremgår ansvars- og opgaveområderne. På sagen ligger endvidere profilbeskrivelser for ledere af ledere og ledere af medarbejdere. Disse beskriver ledernes færdigheder, prioriteter og værdier.

Proces for omplacering af ledere

Personalejuridisk er strukturændringen underlagt en omplaceringspligt. Det betyder, at alle nuværende ledere skal søges omplaceret til nye lederstillinger. Medarbejderne bliver således ikke afskediget i processen, men indgår i en omplaceringsproces, hvor de får mulighed for at tilkendegive ønsker til fremtidig stilling samt arbejdssted.

Det er kun såfremt en leder ikke har de fornødne kvalifikationer til at varetage en af de nye stillinger eller ved overskud af ledere, der eventuelt kan opstå en afskedigelsessituation. Ved eventuelt overskud af ledere vil der søges omplaceret til basisstillinger i Center Pleje og Omsorg.

Omplaceringsprocessen kører af to omgange. Først besættes lederstillingerne herefter besættes stillingerne med de assisterende ledere og planlæggerne.

Høring

Forslag til ny ledelsesstruktur - model C indstilles sendt i høring hos høringsberettigede dvs. i SektorMED Pleje og Omsorg samt LokalMED Administration og Myndighed med efterfølgende politisk behandling december 2015. Høringsfristen fastsættes til d. 25.11.2015. Økonomi
I forslaget til ny organisering af Center Pleje og Omsorg reduceres antallet af ledere - men der ansættes flere planlæggere, hvorfor der samlet set vil være et merforbrug på 0,5 mio.kr., som afholdes inden for Center Pleje og Omsorgs ramme.Forvaltningen indstiller:
At forslag til ny ledelsesstruktur - model C - sendes til høring i SektorMED Pleje og Omsorg samt LokalMED Administration. 

Sundhedsudvalget, 10. november 2015, pkt. 153:

Indstillingen blev godkendt. Supplerende sagsfremstilling:

Forslag til ny ledelsesstruktur i Center Pleje og Omsorg har været sendt i høring ved SektorMED Pleje og Omsorg samt ved LokalMED Administration og Myndighed. Høringsfristen er fastsat til d. 25.11.2015. Der er modtaget høringssvar fra LokalMED Administration og Myndighed. Høringssvaret er vedhæftet som bilag på sagen.

Af høringssvaret fra LokalMED Administration og Myndighed fremgår, at Administrationen fortsat ønsker at referere direkte til centerchefen. Dette set udefra Administrationens opgaveportefølje, som er tværgående, og som primært løses direkte for centerchefen og for de politiske udvalg.

SektorMED Pleje og Omsorg holder møde d. 25.11.2015, hvorfor deres høringssvar eftersendes til Sundhedsudvalget.Økonomi
I forslaget til ny organisering af Center Pleje og Omsorg reduceres antallet af ledere - men der ansættes flere planlæggere, hvorfor der samlet set vil være et merforbrug på 0,5 mio.kr., som afholdes inden for Center Pleje og Omsorgs ramme.Forvaltningen indstiller:
At Sundhedsudvalget overfor Økonomiudvalget anbefaler, den nye ledelsesstruktur i Center Pleje og Omsorg godkendes.

Sundhedsudvalget, 1. december 2015, pkt. 166:
Et flertal på 3 bestående af Jeanette Sagan, Per Vilsbøll og Jens Laurits Pedersen godkendte indstillingen.Annette Søegaard og Henrik Christensen ønsker tilført 4 yderligere assisterende ledere til ældrecentrene, svarende til en yderligere udgift på 2,1 mio. kr.

Økonomiudvalget, 9. december 2015, pkt. 377:

Radikale Venstre, Konservative, Venstre, Oplandslisten indstiller godkendt som indstillet af flertallet i Sundhedsudvalget.

Socialdemokraterne støttede mindretalsindstillingen i Sundhedsudvalget.

Allan Busk ønskede sagen behandlet i Byrådet.

Administrativ bemærkning
Såfremt 4 assisterende ældrecenterledere skal erstattes af ældrecenterledere, er mérudgiften kr. 300.000 årligt.

Byrådet, 17. december 2015, pkt. 232:

Tilbagesendes til Sundhedsudvalget.Supplerende sagsfremstilling:
Byrådet besluttede den 17. december 2015 at tilbagesende sagen til Sundhedsudvalget. Konkret blev der rejst et ønske om en alternativ løsning til model C, hvor de assisterende ældrecenterledere bliver opgraderet til ældrecenterledere.I det nye forslag er der revideret i funktionsbeskrivelserne, således der ansættes en ældrecenterleder ved hvert ældrecenter, hvor opgavesættet stort set er enslydende. Forslaget bygger fortsat på ideen om samdrift af to ældrecentre, således at driftsgrundlaget bliver over 50 plejeboliger (Undtagen Ådalscentret som er specialiseret demenscenter). Erfaringer fra andre kommuner viser, at driftsstørrelsen for et plejecenter skal være på minimum 50 plejeboliger for at være en omkostningseffektiv enhed. En væsentlig udfordring for Rebild Kommunes ældrecentre er netop, at de er små enheder - alle under 50, hvor alle har udfordringer med budgetoverholdelse. Ældrecentre med og uden samdrift
Der er med den reviderede model C samme forslag til samdrift, som i den oprindelige model C.
Det betyder, at den nye organisering af Center Pleje og Omsorg har delt ledelse for Suldrup/Haverslev; Støvring/Øster Hornum; Bælum/Terndrup; Nørager/Rørbæk.
Ældrecentrene vil som i dag fortsat ligge på to matrikler. Ådalscentret som er en specialistfunktion for demente borgere bevares som et ældrecenter uden samdrift. Begrundelsen for dette er beboernes kompleksitet.
Skørping og Svinget bevares ligeledes som et ældrecenter uden samdrift idet, de har en samlet driftsstørrelse, der gør at de ikke skal lægges sammen med andre.

En kontraktholder
En væsentlig forudsætning for samdrift er, at der er en kontraktholder for driftsfællesskabet og ikke to. Derfor anbefaler forvaltningen, at én af de to ældrecenterledere bliver kontraktholder for driftsfællesskabet. Dermed sikres en entydig ansvarsplacering for økonomien og et samlet helhedsblik på driften af de to ældrecentre under et. Den anden leder er medansvarlig for budgettet gennem en fleksibel og effektiv udnyttelse af ældrecentrets samlede ressourcer.Såfremt der er et politisk ønske om, at alle ældrecenterledere skal være kontraktholdere, vurderer Forvaltningen, at det ikke er muligt at gennemføre samdrift. Dette skyldes, at al erfaring viser, at der ikke findes incitamenter for lederne i at drifte på tværs, når man er økonomisk ansvarlig for egen enhed. Drift af selvstændige ældrecentre uden driftsfællesskab løser ikke problemstillingen med urentable driftsenheder, hvorfor Forvaltningen ikke kan anbefale en sådan løsning.

Den reviderede model C medfører en mérudgift på 0,3 mio. kr. årligt til lønudgifter til ældrecenterleder, hvilket samlet set medfører en mérudgift på 0,8 mio. kr. set i forhold til den nuværende struktur.

Henvendelse til andre kommuner

Forvaltningen har rettet henvendelse til de andre nordjyske kommuner, med henblik på at undersøge om der evt. kan hentes inspiration fra dem til levering af varmholdig mad. Hjørring og Brønderslev kommuner producerer varm mad i et centralt køkken, og leverer dagligt den varme mad ud til brugerne. Denne produktionsform er mulig hos de to kommuner, fordi de har investeret i de nødvendige køkkenfaciliteter. De resterende kommuner har ikke et produktionskøkken, der er indrettet således der kan leveres varmholdig mad ud af huset.

Herudover har forvaltningen undersøgt om det er muligt, at samarbejde med de omkringliggende kommuner, evt. Mariagerfjord, Vesthimmerland eller Aalborg Kommune om fysiske rammer til madproduktion. Det er ikke fundet muligt at indgå et sådan samarbejde, da ingen af kommunerne har køkkenfaciliteter eller plads til, at det vil kunne lade sig gøre. På samme vis er der rettet henvendelse til køkkenet på rådhuset i Støvring, med henblik på at undersøge om de evt. vil kunne producere en del af maden hos dem. Dette er heller ikke fundet muligt, da dette køkken hverken har plads eller køkkenfaciliteter til at producere mere end den de i dag leverer til rådhusene i Støvring, Terndrup og Nørager.

Madproduktion på fire ældrecentre

I den oprindelige sagsfremstilling blev det foreslået, at den varme mad i ombygningsperioden produceres på fire ældrecentre. Forudsætningen for forslaget var, at der kunne fås en særlig dispensation fra Fødevarestyrelsen. Denne dispensation af Fødevarestyrelsen vurderer forvaltningen kun realistisk i en kort periode, og forvaltningen mener derfor ikke at Fødevarestyrelsen vil godkende produktion af maden på de fire ældrecentre over en toårig periode. Det er dermed ikke en mulighed, at producere den varme mad på de fire ældrecentre.

På baggrund af ovenstående har forvaltningen arbejdet vider med 2 alternative forslag til gennemførsel af forsøgsprojektet.

Alternativ 1: Forsøgsprojekt med levering af varmholdig mad til ældrecentrene  

I budgetaftalen for 2016-19 fremgår det, at forsøg med levering af varmholdig mad til ældrecentrene har til formål at øge kvaliteten af maden. Forvaltningens oprindelige forslag til forsøgsprojektets gennemførsel, har således søgt at tilgodese at være; muligt at gennemføre i produktionskøkkenet, kunne godkendes at Fødevarestyrelsen, og ikke mindst være en forøgelse af kvaliteten af maden til beboerne på ældrecentrene.

Forvaltningen har udarbejdet et alternativt forslag til gennemførelse af projektet, hvor der primært er set på, hvordan den nye produktionsform kan muliggøres i produktionskøkkenet og hvad der kan godkendes af Fødevarestyrelsen. En forøgelse af madens kvalitet har således haft et sekundært sigte.

Alternativ 1 indebærer at der, som alternativ til ombygning af køkkenet, vil kunne lejes to pavilloner til opbevaring af 33 varmekasser. Leje og opsætning af de to pavilloner vil på to år give en samlet udgift på 200.000 kr. (Se en uddybning af denne udgift i bilag). Alternativ 1 indebærer desuden at personalet arbejder i 2-holds skifte.

I stedet for ombygning af køkkenet for at skabe plads til madproduktion, opbevaring af maden og rengøring, kan køkkenpersonalet deles i to hold, som arbejder på forskellige tidspunkter. I det oprindelige forslag med ombygning af køkkenet var udgangspunktet, at personalet på samme tid skulle kunne producere flere typer mad og rengøre urene madcontainere under korrekte forhold. Ved dette forslag er det ikke muligt for personalet at gøre alt dette på samme tid. For at minimere udfordringer i forbindelse med hygiejnemæssige krav, hvor der ikke må være risiko for krydssmitte, er det nødvendigt at dele køkkenpersonalet op i to hold, et daghold og et aftenhold. Aftenholdet forbereder maden og tager opvasken, og dagholdet tilbereder maden færdig og pakker den. Herved vil det være muligt at undgå krydssmitte, idet de forskellige arbejdsopgaver holdes hver for sig. Denne løsning vil kræve ansættelse af mere personale, samt yderligere udgifter til aften-, weekend- og helligdagstillæg. Herudover kan det blive nødvendigt, at bruge eksterne vikarer, ved sygdom, ferie mv.

Løsningen vil kræve en godkendelse af Fødevarestyrelsen.

2-holds skifte vil indebære, at der ikke opnås en optimal udnyttelse af personaleressourcerne, og at en forøgelse af madens kvalitet ikke bliver mulig. Ved opdeling af produktionen i to hold, vil madproduktionen blive opdelt, således der startes på at tilberede noget mad om aftenen, som herefter køles ned og færdigtilberedes dagen efter. Derved vil maden ikke altid være frisklavet, når den leveres til ældrecentrene. Dertil kommer, at alternativ 1 ikke forøger madens kvalitet ved at blive lavet fra bunden. Idet der ikke etableres et grovkøkken, vil man skulle fortsætte produktion med fx. færdiglavede saucer baseret på pulver. Endvidere indgår udskiftning af ovne ikke i alternativ 1, hvilket ville have muliggjort mere mørt kød.

Serviceniveau i forsøgsperioden

I dag serverer fem ud af kommunens ti ældrecentre varm mad til frokost, og fem ældrecentre serverer varm mad til aften.

Det gør sig ved alternativ 1 gældende, at alle ældrecentre skal have leveret den varme mad enten til frokost eller til aften. Det betyder at det enkelte ældrecenter ikke selv kan bestemme, hvornår på dagen de gerne vil have den varme mad. Hvis der skal produceres og leveres varm mad, både til frokost og til aften, vil det kræve at der arbejdes i fire hold, hvilket der ikke plads til i produktionskøkkenet. Det er derfor nødvendigt, at alle ældrecentre får leveret den varme mad på samme tidspunkt. Det vil koste 200.000 kr. mere om året, at servere den varme mad til aften i stedet for til frokost.

Behov for mere personale

Udover det personale der er i køkkenet i dag, er der behov for ansættelse af følgende personale:

• Køkkenassistent 60 timer om ugen
• Opvasker/rengøring 20 timer om ugen
• Chauffør 30 timer om ugen
• Elev EGU-vilkår

Herudover vil det være nødvendigt med flere timer i weekenderne og på helligdage, hvorfor der vil være yderligere udgifter til tillæg på disse dage.

Alternativ 2: Investering i produktionskøkkenet og forsøgsordning med madproduktion på et enkelt ældrecenter

På baggrund af de politiske drøftelser har forvaltningen har udarbejdet et alternativ 2 forslag, hvor der i stedet for levering af frisklavet, varmholdig mad til alle ældrecentrene, investeres i produktionskøkkenet til fortsat levering af køle/vakuum mad, og forsøg med udlicitering af madproduktion til et enkelt ældrecenter.

Køkkenets maskinpark er i dag af ældre dato og slidt ned, og der er derfor ofte behov for hurtige reparationer. Med en investering i produktionskøkkenet, i form af indkøb af nye ovne, etablering af et grovkøkken og indkøb af en pakkemaskine, vil man kunne øge kvaliteten af den køle/vakuum mad der leveres til ældrecentrene i dag.

Ved udskiftning af nuværende ovne til moderne ovne vil man kunne spare 15-18 pct. på mindre svind af kødstykker. Moderne ovne kan programmeres til at stege over nat og derved kan køkkenpersonalet møde ind til kød der er klar til videre håndtering. Der vil opnås en mere ensartet produktion, og derved et mere ensartet produkt til borgerne med den samme kvalitet hver gang. Der vil ligeledes blive frigivet mere tid til tilberedning af tilbehør mm.

Pakning af maden er i dag meget tidskrævende, da det hele foregår manuelt. Ved udskiftning til en automatisk pakkemaskine vil køkkenpersonalet kunne pakke det samme på den halve tid, og hermed frigive tid til råvareforarbejdning og madproduktion. Ved at etablere et grovkøkken, vil køkkenpersonalet kunne producere flere madvarer fra bunden, hvilket vil give en øget kvalitet. Investeringen i køkkenet vil være en engangsudgift på 1,3 mio. kr.

Sideløbende med en investering i produktionskøkkenet, indeholder forslaget et forsøg med udlicitering af madproduktion på et enkelt ældrecentre. Bælum Ældrecenter har i dag de bedste køkkenfaciliteter, og vil derfor være det billigste ældrecenter at gennemføre forsøget på. Ved at servere kold mad til frokost og varm mad til aften vil det give en årlig udgift på 0,4 mio. kr.

 Alternativ 1: Forsøgsprojekt med levering af varmholdig mad til ældrecentrene  

I budget 2016 er der afsat i alt 3 mio. kr. over en toårig periode til den nye produktionsform i produktionskøkkenet.

Samlet set er der engangsudgifter til biler, varmekasser og pavilloner for 1,3 mio. kr.

De årlige driftsudgifter forventes at ligge på omkring 1,4 mio. kr., ud fra de forventede udgifter på området.

Nedenstående budgetoversigt er lavet med udgangspunkt i, at den varme mad serveres til frokost. Hvis maden skal leveres varm om aftenen i stedet for til frokost, vil det betyde flere udgifter til aftenvagtstillæg, og det årlige forbrug vil dermed blive ca. 0,2 mio. kr. højere, svarende til 0,4 mio. kr. over de to år.

Over projektets to år, vil forbruget løbe op på 4,1 mio. kr. i engangsudgifter og driftsudgifter, hvilket er 1,1 mio. kr. mere end der er afsat budget til over de to år.

- = merforbrug

Alternativ 2: Investering i produktionskøkkenet og forsøgsordning med madproduktion på et enkelt ældrecenter

Dette forslag vil kræve en investering i produktionskøkkenet på 1,3 mio. kr., samt en årlig udgift på 0,4 mio. kr. til Bælum Ældrecenter. Herudover vil det være nødvendigt med indkøb af gryder, pander og service til 20.000 kr. Det vil således samlet koste 1,7 mio. kr. i 2015 og 0,4 mio. kr. 2016. Forslaget vil derfor kunne holdes indenfor rammen på 3 mio. kr. i 2016-17.

Byrådet har afsat 3 mio. kr. i 2016 og 2017 til forsøgsprojektet. Som det fremgår af økonomiafsnittet medfører valg af alternativ 1 en finansieringsudfordring på samlet 1,1 mio. kr. i 2016 og 2017. Sundhedsudvalget kan således vælge:

1. At Sundhedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler alternativ 1 og at der tilføres forsøgsprojektet en tillægsbevilling på 1,1 mio. kr. i 2016.
2. At Sundhedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler alternativ 1 og at der tilføres forsøgsprojektet en ekstra bevilling på 1,1 mio. kr. i 2016, som finansieres ved en kritisk gennemgang af investeringsoversigten for 2016.
3. At Sundhedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at alternativ 2 vælges som forsøgsprojekt i 2016 og 2017.
4. At Sundhedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at bevare den nuværende produktionsform, og at kvaliteten af maden i stedet øges ved, at etablere et grovkøkken og udskifte ovne. Denne løsning vil koste i alt 1,3 mio. kr. i 2016 som en engangsinvestering.