Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Taget til efterretning.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Fritidsrådet understøtter byrådets vision om et sundt liv i en sund kommune bl.a. ved hvert år at uddele rådets udviklingspulje. Endvidere uddeler rådet 2 priser, der sætter fokus på de frivilliges arbejde i foreningslivet og slutteligt afholder Fritidsrådet forskellige arrangementer og konferencer. Her kort orientering fra Fritidsrådet.

Om Fritidsrådets udviklingspulje

Puljen kan søges af foreninger, aftenskoler, haller og uorganiserede grupper. Puljen støtter nye aktiviteter, nye fysiske faciliteter og redskaber og arrangementer indenfor fritids- og idrætsområdet og aftenskoleområdet. Der skal være en egenfinansiering i projektet i form af penge eller arbejdsindsats. Fritidsrådet behandler ansøgninger 2 gange årligt.

Fritidsrådet har gennem tiden givet støtte til mange forskellige typer af initiativer, f.eks. tilbud til kræftramte mænd om MTB i skoven, afholdelse af kommunemesterskab i fodbold for klubber i hele kommunen, etablering af multibane i Suldrup, talentudvikling i Skørping Triatlon, bordtennisborde til Bælum Hallen, etablering af Petanquebane i Øster Hornum og meget, meget mere. Puljen er på 150.000 kr.

I 2017 var der følgende ansøgninger:

Ansøger

Søger tilskud til

Budget

 Rådets beslutning

Rold Skov Orienteringsklub

Opstart af nye, særlige senioraktiviteter

22.500

13.500

Skørping Rideklub

Anlæggelse af udendørsridebane

  120.000

15.000

Rebildløbet

Materiale til "kollegaløbet"

  11.400

0

Skørping klatreklub

Fundraising til klatrevæg

  15.000

10.000

Foreningen artjunkies

Kunstjagt i naturen

  407.000

0

Bælum Hallen

Bandemål og opdeling af hallen

44.000

10.000

Støvring Svømmehal

Aqua Fitmat

  41.948

0

Rollespilsforeningen Akastin

Megagame

  12.000

0

HIMBULA

3D dyr

27.500

0

4H Guldagergård

Grøntsagshave for flygtninge

  8.000

0

Svømmeklubben Pingvinen

Udstyr + uddannelse til havfruesvømning

  24.700

12.000

Svømmeklubben SMUT

Diverse udviklingstiltag og uddannelse

72.000

10.000

Haverslev Hallen på vegne af E-sport

Etablering af E-sport

39.000

27.000

Støvring Tennisklub

Windbreakers

2.880

0

Blenstrup Hallen

SMS Hjertestop

32.500

0

Suldrup FDF

Ny varmekilde/ varmepumpe

32.000

0

Gymnastikgruppen Sirenerne

Naturfabler – en forestilling med refleksion over naturens kredsløb

70.000

0

Terndrup Gymnastik

Yogainstruktør/ opstart af kvalificeret Yoga

30.500

0

Ravnkilde Borgerforening

Pavillon

85.000

0

Tuen og Kløvermarken

Dobbelt kolbøttestang

4.000

0

Coding Pirates

Etablering af forening Coding Pirates

33.937

22.437

Svømmeklubben Pingvinen

Ny aktivitet med flydemadrasser

41.947,50

23.063

Støvring løbe- og gåklub

Anskaffelse af redskaber

6.000

0

Rebild Husflid

Flere trædrejebænke

20.000

0

Rold Skov Gruppen

Tur til Wales

60.000

0

Vildmarksnørderne

Materialebank til børneaktiviteter

20.500

7.000

 Total

1.284.313,50 

150.000 

Om Fritidsrådets Priser

Hvert år afholdes præmieringsarrangement. I 2018 finder arrangementet sted i Haverslev Hallen den 8. maj kl. 19.00.

Idrætsforeninger og andre kan indstille lokale sportsfolk, der har opnået særlige resultater i det forgangne år, til præmiering.

Fritidsrådet uddeler ved samme lejlighed hvert år "Fritidsrådets Pris" på 5.000 kr. til en af kommunens frivillige, som har ydet en særlig indsats på idræts- og fritidsområdet. Der er typisk tale om en lokal frivillig fra foreningslivet, som har været frivillig i mange år.

Endvidere uddeler Fritidsrådet, med støtte fra Spar Nord Fonden og i samarbejde med DGI Nordjylland, prisen "Årets Ungleder". Prisen kan tildeles til en ungleder fra en af de folkeoplysende foreninger i kommunen. Prisen er på 2.500 kr. Prisen gives til et ungt menneske, som er et eksempel for andre unge i forhold til at være frivillig i foreningslivet.

Om Fritidsrådets andre indsatser

Fritidsrådet afholder nogle år særlige arrangementer målrettet foreningslivet, lokale borgere, lokale politikere og lignede. Den 31. oktober 2018 inviterer Fritidsrådet til en Fritidskonference på Comwell for alle interesserede. Temaet er "MODERNE FRITIDSLIV, hvor går det hen?". Det er en arbejdsgruppe under Fritidsrådet, der laver alt det praktiske arbejde omkring konferencen.

Resume

Sagen afgøres i: Kultur- og Fritidsudvalget.

Hermed orientering om udmøntning af Fritidsrådets pulje 2017 og Fritidsrådets arbejde.

Beslutning

Udsættes

Udvalget besøger Bælum-hallen i forbindelse med rundtur til haller i maj måned. 

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget afviser ansøgningen med henvisning til de vedtagne principper for udmøntning af hal-vedligeholdspuljen og principbeslutningen i Kultur- og fritidsudvalget den 16. august 2016.

Økonomi

Rebild Kommunes halvedligeholdelsespulje for 2018 er på 5.731.777 kr. inkl. forventede overførsler/ ubrugte midler fra 2017 og fratrukket akutpuljen.

Årets budget vedrørerende prioritet 1 og 2 projekter er 7.287.500 kr. inkl. moms. Rebild Kommunes andel af årets vedligeholdelsesbudget på projekterne, 75% af det samlede budget, er på 5.465.625 kr. inkl. moms. Forvaltningen budgetterer med udgift til købsmoms, da en række af hallerne ikke er momsregistreret.

Såfremt budgettet holder for de planlagte projekter og alle projekter realiseres, vil der således være et lille mindreforbrug til overførsel til 2019, hvor belastningen på puljen dog også overstiger puljens størrelse for 2019.

Baseret på erfaring forventer forvaltningen dog ikke, at alle projekterne realiseres eller at alle projekter holdes indenfor det budgetterede.  

Sagsfremstilling

Baggrund og hidtidig praksis

Rebild Kommune yder tilskud til idræts- og svømmehallernes vedligeholdelse via halvedligeholdelsespuljen. Den faglige vurdering af nødvendige vedligeholdelsesarbejder med kommunalt tilskud sker med baggrund i rapport udarbejdet af Rambøll (bilag). I den forgangne byrådsperiode har konkrete idræts- og svømmehaller haft udfordringer med forskellige forhold, f.eks. med at løfte egenfinansiering, og/eller haft ønsker om at fremrykke et vedligeholdelsesarbejde. I den forbindelse har disse idræts- og svømmehaller indsendt ansøgninger enten stilet til forvaltningen eller stilet til Kultur- og Fritidsudvalget. Hidtidig praksis har været, at sådanne ansøgninger kom på udvalgets dagsorden.

Ansøgningen fra Bælum Hallen

Bestyrelsen i Bælum Hallen har indsendt ansøgning om økonomisk hjælp til nyt gulv. Gulvet er fra 1978. Bestyrelsen oplyser endvidere, at taget i en årrække har været utæt, men hallen først i 2017 har haft mulighed for at lægge nyt tag, hvilket har skadet gulvet.

Bælum Hallen kan ikke, jf. de aktuelle regler for halvedligeholdelsespuljen, få kommunalt tilskud til et nyt gulv. Samtidig oplyser hallens bestyrelse i ansøgningen, at økonomien ikke er til, at der kan spares op til et nyt gulv. Hallens bestyrelse inviterer endvidere udvalget til at komme og besigtige gulvet og hallen.

Vedlagt er ansøgning fra Bælum Hallen, årsrapporter for 2014, 2015 og 2016 for Bælum Hallen og den halanalyse, som Bælum Hallen omtaler i deres ansøgningsmateriale. Årsrapporten for 2017 foreligger endnu ikke.

Aktuelle principper for halvedligeholdelsespuljen og politiske beslutninger

Halvedligeholdelsesprojekter er kategoriseret på følgende vis af Rambøll:

Projekter med prioritet 1: Der kan opstå risiko for personer (løse tagplader, løse gelændere)

Projekter med prioritet 2: Der kan opstå egentlige følgeskader (utætte tage, utætte fuger)

Projekter med prioritet 3: Der vil opstå væsentlig fordyrende forværring i tilstanden.

Projekter med prioritet 4 og 5 medtages ikke/ kan ikke få tilskud fra puljen.

Kultur- og Fritidsudvalget har på møde den 16. august 2016 truffet en principbeslutning om, at der ikke fremadrettet gives kommunalt tilskud fra halvedligeholdelsespuljen til prioritet 3 projekter. Før denne dato fik haller også tilskud til prioritet 3 projekter. Årsagen til denne ændring er, at det har været nødvendig med en økonomisk prioritering, da puljen jf. Rambølls oversigt ikke kan bære alle prioritet 1, 2 og 3 projekter. Udvalget skulle således vælge mellem at tillægge hallerne en øget egenfinansiering, skubbe prioritet 1 og 2 projekter ud i fremtiden eller at fravælge at støtte prioritet 3 projekter. Aktuelt gives således alene 75% i tilskud til prioritet 1 og 2 projekter.

Halgulvet var oprindeligt på som projekt under hallernes vedligeholdelsespulje 2018 som et prioritet 3 projekt. Jf. Kultur- og Fritidsudvalgets principbeslutning i 2016 om, at der ikke gives kommunalt tilskud til prioritet 3 projekter, er projektet taget af listen og Bælum Hallen må selv løfte finansieringen.

Rambølls vurdering af gulvet

I følge Rambølls rapport er gulvet så slidt, at gulvet bør udskiftes i 2018. Projektet er endvidere klassificeret af Rambøll som et prioritet 3 projekt. Rambøll estimerer en udskiftning til at koste 700.000 kr.

Bælum Hallen må ikke optage lån til projektet

Haller i Rebild Kommune må ikke optage lån eller omlægge lån. Dette gælder uanset om der er tale om finansering til halvedligeholdelse eller lån til nyanlæg. I forbindelse med økonomiaftalen, der hvert år indgås mellem kommunerne og regeringen, fastsættes det hvor meget kommunerne må optage i lån i det følgende budgetår. Den samlede låneramme indgår som en del af finansieringen af det samlede kommunale budget. Kommunen optaget normalt ikke lån til enkelte projekter, men optager et årligt lån svarende til den samlede låneramme. Hvis en selvejende institution optager et lån, vil det påvirke kommunens låneramme. Dvs. at så indskrænkes Rebild Kommunes muligheder for at disponere midler til andre projekter. Den selvejende institution må derfor ikke optage lån uden byrådets godkendelse. Dermed skal Bælum Hallen under de aktuelle regler selv opspare 700.000 kr. til et nyt gulv.

Forvaltningens bemærkninger

Udskiftning af halgulvet er et prioritet 3 projekt. I henhold til de aktuelle principper for halvedligeholdelsespuljen og principbeslutningen i Kultur- og Fritidsudvalget den 16. august 2016 gives der ikke kommunalt tilskud til dette projekt. En fravigelse af princippet vil medføre, at andre projekter må udskydes eller ændres.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0