Efter henvendelse fra en lodsejer på stykket af Simested å mellem Volstrup Dambrug og motorvejen blev der aftalt et syn af årets vedligeholdelse. Synet blev gennemført den 9. september 2014. Ved synet deltog flere lodsejere, repræsentant for forvaltningen samt det eksterne firma, der gennemførte tilsynet.

Strækningen kan inddeles i tre typer:

Mellem to stationer er der angivet en strømrende bredde fra regulativet og en vejledende bredde.

Grødeskæringen skal udføres manuelt, men på grund af stor vanddybde nedstrøms tilløbet af Døstrup Bæk foretages grødeskæringen på en del af strækningen med båd. Flere steder var mindstebredden ikke overholdt og anbefalingen fra det eksterne syn var, at der laves en ny gennemgang med grødeskæring. På strækningen fra Gl. jernbanebro til tilløbet af St. Rørbæk sikres mindstebredden, når strækningen oprenses i forhold til resultatet fra kontrolopmålingen foretaget i foråret 2014. På strækningen fra tilløbet af St. Rørbæk til tilløbet af Døstrup Bæk er omskæring gennemført den 17. september 2014. Her er lavet en omskæring, fordi der blandt andet var efterladt øer af kantplanter i midten af vandløbet.

På strækningen fra tilløbet af Døstrup Bæk til Stemmeværket ved Volstrup Dambrug er der de seneste ca. 15 år foretaget grødeskæring med båd, hvor der er skåret en smal, bugtet strømrende. Det har betydet, at der er kommet mere fart på vandet og at bunden er blevet lidt dybere (i forhold til opmålingen fra 1985). Der er skåret efter et princip, hvor der er skåret smalt, men hårdt til bunden (”Aalborg metoden”). Visse steder er der skyllet grus frem og vandløbets selvrensende effekt er blevet bedre. Den smallere strømrende er visse steder mindre end den angivne vedligholdelsesbredde. I forhold til vandløbets miljømålsætning fungerer strømrenden efter hensigten og det er ønskeligt at bevare den formudvikling, der er etableret efter mange års grødeskæring efter samme princip. I forhold til de afvandingsmæssige interesser er der også en gevinst ved et vandløb med en bedre selvrensende effekt.  

På bådstykket er der en strækning der forløber langs med en lille skov. De mange træer på dette stykke har betydet, at der ikke er ret mange vandplanter og kantplanter. Vandløbet har derfor bevaret sin meget brede profil, hvor strømhastigheden er svag. Det har også betydet, at den sandtransport, der er ned igennem Simested Å, aflejrer sig her og opbygger sandpuder. Det vil hjælpe på vandløbets formudvikling at beskære træerne, så der kan komme lys ned til vandløbet.

Det ligger ikke inden for regulativets rammer at foretage en oprensning på stykket, men forventningen er, at formudviklingen fra stykket ovenfor videreføres på skovstykket, når træerne beskæres og der kommer kantplanter, der kan indsnævre profilen. Dette skal kombineres med en smal strømrende skæring, hvor der skæres hårdt til bunden.  

Forvaltningen afholdt den 20. oktober 2014 et møde ved åen sammen med lodsejere og den entreprenør, som vedligeholder stykket. Det vigtigste for lodsejerne var, at deres dræn får en bedre afvanding. Det var knap så vigtigt, hvordan dette blev opnået. Lodsejerne var indstillet på at lade entreprenøren vise, hvordan han mente, at der kunne opnås en bedre afvanding og et bedre miljø. Så kunne man efter et års tid evaluere dette arbejde.

Entreprenørens forslag er:
1. at forsætte med en smal strømrende skæring, hvor der skæres hårdt til bunden
2. at øge antallet af årlige grødeskæringer til 2
3. at foretage en oprensning af sand og mudder
4. eventuelt at etablere et sandfang 

Forvaltningens vurdering af forslag

Ad 1) at forsætte med en smal strømrende skæring, hvor der skæres hårdt til bunden
Regulativets bestemmelser hindrer i øjeblikket at der kan gennemføres en grødeskæring efter Aalborg metoden. Forvaltningen foreslår derfor at vedligeholdelsesbredden på stykket fra tilløbet af Døstrup Bæk og til stemmeværket ved Volstrup Dambrug ændres til mindst 2,0 og højst 4,0 meter, hvor den vejledende bredde ligger omkring 2,5 meter. Dette er i overensstemmelse med entreprenørens forslag. Ændringerne laves ved at udarbejde et tillæg til det gældende regulativ. Tillægsregulativet skal gælde for 2 år, hvorefter forsøget evalueres.

Ad 2) at øge antallet af årlige grødeskæringer til 2
Forvaltningen er enig med entreprenøren i, at man med fordel kan øge antallet af grødeskæringer fra 1 til 2 årlige grødeskæringer på stykket, fordi stykket har en tendens til at vokse meget sammen. 2 årlige skæringer vil også sætte fart på formudviklingen hen imod en bedre tilstand. At ændre til 2 faste årlige skæringer forudsætter dispensation fra naturbeskyttelsesloven § 3, jf. Vestre Landsrets dom J. nr. 40-2027 om Gammelå af 3. februar 2009.
Ændringen kan gennemføres ved at udarbejde et tillæg til det gældende regulativ samt dispensere fra § 3. Tillægsregulativet skal gælde for 2 år, hvorefter forsøget evalueres.  

Ad 3 og 4) at foretage en oprensning af sand og mudder og eventuelt at etablere et sandfang
Forvaltningen vurderer, at regulativets vandføringsevne er overholdt og derfor kan der ikke inden for regulativets rammer renses sand og mudder op. I stedet foreslår forvaltningen, at der samtidig med tillægget til regulativet gennemføres et restaureringsprojekt, hvor betonstyrtet i station 10.492 m fjernes og faldet udlignes over 580 meter (på de 380 meter ovenfor sænkes den teoretiske bundkote. På de 200 meter nedenfor hæves den teoretiske bundkote). På stykket, der restaureres, fjernes aflejret sand og mudder og der udlægges grus op til den nye bund. Strækningen ned til Volstrup Dambrug neden for projektområdet gennemgås som det sidste, hvor sand og mudder der har aflejret sig på bunden på grund af projektet fjernes. Da udligningen af styrtet vil skabe øget hastighed på vandet, vurderer forvaltningen, at det vil være nødvendigt at etablere et sandfang for at bremse sandvandringen. Sandfanget kan etableres i starten af den strækning, hvor bunden sænkes. Et sådant projekt vil være i overensstemmelse med den netop vedtagne vandplan, hvor strækningen er udpeget til restaurering. Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er bundet af indsatsprogrammet i vandplanerne.  
Nogle af pengene til projektet kan derfor søges i forbindelse med dette arbejde. Der forventes dog ikke nye ansøgningsrunder før i 2015 og en fysisk gennemførelse af projektet kan derfor have lange udsigter, hvis pengene skal finanseres den vej. Restaureringsprojektet vil forbedre både afvandingen og miljøet oven for styrtet. Den meget beskedne hævning af bunden (5-6 cm) neden for styrtet vil ikke ændre vandføringsevnen væsentligt. Lodsejernes holdning til et restaureringsprojekt er ikke undersøgt. Et restaureringsprojekt vil som minimum kræve en tilladelse efter vandløbsloven og en dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 3.  

Da Simested Å er grænsevandløb til Mariagerfjord Kommune, kan der ikke laves et tillægsregulativ eller et restaureringsprojekt med mindre begge myndigheder er enige i de foreslåede ændringer. Forvaltningen har derfor rettet henvendelse til vandløbsmyndigheden i Mariagerfjord Kommune for at afklare deres holdning. Forvaltningen i Mariagerfjord Kommune kan bakke op om de forslåede ændringer, men afventer Rebild Kommunes beslutning, før sagen eventuelt behandles politisk i Mariagerfjord Kommune.  

Økonomi

En ekstra årlig grødeskæring på strækningen vil koste mellem 8.000 og 10.000 kr. Vedligeholdelsesudgiften fordeles således: Rebild 71 % og Mariagerfjord 29 %.

Restaureringsprojektet inklusiv sandfang anslås at koste ca. 150.000 kr. Dertil kommer en årlig udgift til oprensning af sand fra sandfanget. Udgiften til sandoprensning er på 550 kr. pr. time.  

Restaureringsprojektet kan nu søges i forbindelse med vandplanen, forvaltningen vurderer at mellem 90 og 95% af udgifterne derved kan dækkes af eksterne midler.

Forvaltningen indstiller:

Udvalget for Teknik og Miljø, 12. november 2014, pkt. 183:

Jeppe Ugilt blev erklæret inhabil og deltog ikke i sagens behandling. 

Morten Lem begærede sagen i byrådet og indstiller forvaltningens indstilling godkendt. 

Ole Frederiksen, Allan Busk og Jan Brøndum indstiller, at der straks iværksættes en oprensning af sand- og slambanker. 

Der udarbejdes notat om byrådets handlemuligheder.

 
Økonomiudvalget, 19. november 2014, pkt. 343:

Tilbagesendes til TMU.

Thøger Elmelund Kristensen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Som angivet ovenfor.

Udvalget for Teknik og Miljø, 3. december 2014, pkt. 216:

Jeppe Ugilt blev erklæret inhabil og deltog ikke i sagens behandling. 

Udsættes.

Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.

Udvalget for Teknik og Miljø, 4. februar 2015, pkt. 22:

Jeppe Ugilt blev erklæret inhabil og deltog ikke i sagens behandling.

Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget (Jan Brøndum, Ole Frederiksen, Allan Busk) besluttede at forvaltningen udarbejder forslag med henblik på at vandspejlet sænkes samt at der ikke gennemføres restaureringsprojekt. Der gennemføres ekstra grødeskæring med henblik på at opnå regulativets skærebredde.

Teknik- og Miljøudvalget besluttede at man skal søge at gennemføre 2 årlige grødeskæringer med valgfrihed mellem skæringsmetoder.

Morten Lem begærede sagen i byrådet og indstiller, at der udarbejdes et restaureringsprojekt.

Administrativ bemærkning:

Forvaltningen gør opmærksom på, at Mariagerfjord Kommune har sendt deres vandhandleplan i høring.

I vandhandleplanen indgår den strækning, der skal restaureres, da vandløbet på den pågældende strækning er et grænsevandløb.

Både Mariagerfjord og Rebild Kommune er derfor vandløbsmyndighed her og strækningen vil derfor indgå i begge kommuners vandhandleplaner.

Teknik- og Miljøudvalget får på mødet den 26. februar forelagt udkast til Rebild Kommunes vandhandleplan samt nabokommunernes udkast til deres vandhandleplaner.

Mariagerfjord Kommune forudsætter i deres vandhandleplan, at strækningen restaureres i overensstemmelse med den pågældende vandplan.

 
Økonomiudvalget, 11. februar 2015, pkt. 42:

Udsat. 

Bemærkninger

Indstilling fra økonomiudvalgets møde den 23. februar vil foreligge til mødet. 

Økonomiudvalget, 23. februar 2015, pkt. 74:

Et flertal på 6 (Venstre, Den Sociale Fællesliste, Oplandslisten, Det Konservative Folkeparti) indstiller flertalsindstillingen fra TMU godkendt.

Et mindretal på 3 (Socialdemokratiet og Radikale Venstre) indstiller, at der udarbejdes et restaureringsprojekt.

Administrativ bemærkning

Hvis byrådet godkender flertalsindstillingen vil forvaltningen fortolke beslutningen sådan, at der optages dialog med Mariagerfjord Kommune om, at projektet ikke indgår i de to kommuners vandhandleplaner, idet byrådet finder, at de naturmæssige gevinster ved et restaureringsprojekt ikke vurderes at kunne opveje de gener, projektet vil få for de berørte landmænd. 

Forvaltningen modtog den 27. august 2014 en henvendelse fra flere lodsejere ved Skelbæk som anmodede udvalget om samme vedligeholdelse som for Simested Å (oven for Kistvad Dambrug). Skelbæk er et langt vandløb på lidt over 7 km. Som forvaltningen har forstået vedrører henvendelsen den nedre del af vandløbet.

Den 19. september 2014 blev der afholdt et møde ved bækken sammen med lodsejerne, formanden og et medlem fra teknik- og miljøudvalget samt forvaltningen.

Lodsejerens ønsker/synspunkter var:
Drænenes udløb er blevet dækket til, da vandløbet er blevet smallere og der er blevet opbygget ny brink. Drænene må være anlagt korrekt af hedeselskabet, derfor burde de have udløb over vandspejlet. Tidligere var vanddybden meget lavere og vandløbet var bredere. Der var ønske om at få gravet mudder væk, så drænene kommer fri.

Beslutningen blev, at kommunen undersøger hvilke muligheder der er, for at hjælpe lodsejerne. Hvis der skal fortages ændringer kontaktes Vesthimmerlands Kommune, som er myndighed på den modsatte side, for at afklare deres holdning. Drænudløb som er blevet dækket til af ny brink, må gerne forlænges ud til strømløbet. 

Vedligeholdelse
Vedligeholdelsen af Skelbæk deles op i to sæsoner. Den grødefri sæson, hvor der er krav til en bestemt vandføring og grødesæsonen hvor der er krav til et bestemt antal grødeskæringer i en bestemt bredde. Grødeskæringen skal udføres to gange årligt. I overensstemmelse hermed er grødeskæringen færdigmeldt den 11. juli og den 26. august 2014. Ved den seneste grødeskæring er vedligeholdelsen også kontrolleret af et eksternt firma. Overordnet set vurderer firmaet, at strækningen nedstrøms for Skatskovvej er skåret i en overbredde på 90-200 cm, hvor vedligeholdelsesbredden kun må skæres i 70 cm.

Med hensyn til vandføringsevnen har forvaltningen fået kontrolopmålt Skelbæk i maj 2014 og foretaget beregninger af vandføringsevnen. Beregningen viste at vandføringsevnen stort set var overholdt langs hele vandløbet udtagen på den øvre del, hvor der efterfølgende er bestilt en oprensning. På strækningen nedstrøms for Skatskovvej er der generelt en overdybde i forhold til regulativets teoretiske bundkote, hvilket giver lodsejerne en bedre afvanding end regulativets bestemmelser. Forvaltningens vurdering af muligheder for at hjælpe lodsejerne
Forvaltningen har vedligeholdt Skelbæk i overensstemmelse med regulativet i forhold til både grødeskæringen og vandføringsevnen. Herunder er oplistet mulighederne for at ændre grødeskæringsmetode, grødeskæringsantal, øge afvandingsevnen samt de lovgivningsmæssige rammer.

1. Ændre grødeskæringsmetode fra motorle til mejekurv
I øjeblikket skæres Skelbæk manuelt med motorle. En mulighed er at skifte til vedligehold med mejekurv. Forvaltningen har den 22. oktober 2014 besigtiget Skelbæk på strækningen fra Skatskovvej og ned til udløbet i Lerkenfeldt Å (ca. 3,3 km). Strækningen er kendetegnet ved en overvejende fast bund med grus og sten, især nedstrøms for Vøvelholmvej. På enkelte passager er der dog aflejret sand og mudder, men ikke i en mængde, der påkræver en oprensning. På en strækning over ca. 1.300 meter har Skelbæk bevaret sit oprindelige, meget slyngede forløb og ligger desuden meget terrænnært. Det er vurderingen, at en mejekurv godt vil kunne køre langs vandløbet, nogen steder vil det dog kræve rydning af buske og træer. Der er stor risiko for at en 4 meter bred mejekurv vil ramme ind i siderne af vandløbet på grund af Skelbæks meget slyngede forløb. Der er også stor risiko for at mejekurven kommer til at tage sten og grus med op, da langt den største del af strækningen har en fast bund. Optagning af sten, grus og skader på vandløbets kanter vil være i direkte modstrid med de miljømæssige krav til vandløbet. Tilbage er små korte strækninger på ca. 150 og 300 meter, hvor forvaltningen vurderer, det er muligt at skifte til mejekurv. Et skift til vedligehold med mejekurv vil kræve et tillægsregulativ, men da strækningerne er korte og en mejekurv ikke må fjerne mere end ved vedligehold med motorle anbefaler forvaltningen, at der fortsættes med motorle på hele strækningen.

2. Øge antallet af grødeskæringer

En anden mulighed for at tilgodse lodsejerne er at øge antallet af grødeskæringer. Et øget antal grødeskæringer skal altid afvejes i forhold til de miljømæssige krav til vandløbet. Skelbæk er udpeget som beskyttet vandløb En ændring til 3 faste årlige skæringer kræver en dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 jf. Vestre Landsrets dom J. nr. 40-2027 om Gammelå af 3. februar 2009.
Desuden skal der laves et tillæg til det gældende regulativ. Da skelbæk er kendetegnet ved meget kraftig kantvegetation er grødevæksten også begrænset og det er netop vigtigt at efterlade noget grøde som fisk og smådyr kan bruge som levested. Enhver grødeskæring er en forstyrrelse af det biologiske miljø i vandløbet og det er ikke i overensstemmelse med de miljømæssige krav at øge grødeskæring ud over de to skæringer, der allerede findes. Det er desuden forvaltningens vurdering at den afvandingsmæssige effekt, af en tredje skæring vil være meget begrænset da grøden i forvejen er begrænset af skygge fra den kraftige kantvegetation. Forvaltningen anbefalder derfor at antallet af grødeskæringer ikke øges.

3. Øge afvandingsevnen
En tredje mulighed er at øge vandføringsevnen ved for eksempel at grave vandløbet dybere eller bredere. Det kræver i følge vandløbsloven en reguleringstilladelse, som lodsejeren selv skal ansøge om og betale for og en dispensation fra naturbeskyttelsesloven. Da Skelbæk, er et af de få vandløb i landet som stadigvæk har nogle af sine oprindelige slyngninger og ligger terrænnært, er det vigtigt at bevare denne naturtilstand. En uddybning eller udvidelse af vandløbet på disse strækninger kan ikke anbefales og vil være i strid med de miljømæssige krav til vandløbet. Ved at bevare og eventuelt genetablere disse naturtyper kan Rebild Kommune være med til at sikre EU´s 2020 biodiversitetsmålsætning om at "standse tabet af biodiversitet og nedbrydelse af økosystemtjenester i EU inden udgangen af 2020, og for så vidt det kan gennemføres genetablere disse, og samtidig intensivere EU´s bestræbelser på at standse tabet af biodiversitet på globalt plan".  
På strækninger, der er rettet ud, vil det ligeledes være i strid med de miljømæssige krav til vandløbet at grave sten og grus op for at øge vandløbets vandføringsevne.  

Forvaltningen anbefaler at Rebild Kommune fortsætter uændret med den vedligeholdelse, der er beskrevet i regulativet, hvor afvandingen og de miljømæssige krav er afvejet i forhold til hinanden.

Da Skelbæk er grænsevandløb til Vesthimmerlands Kommune, kan der ikke foretages ændringer i regulativet, gennemføres reguleringsprojekter eller ligende med mindre begge myndigheder er enige. Da forvaltningen ikke forslår ændringer, er der ikke rettet henvendelse til Vesthimmerlands Kommune, der dog er mundtlig orienteret om dagsordenspunktet.

Økonomi

Ingen såfremt indstillingen følges.

Forvaltningen indstiller:

at vedligeholdelsen af Skelbæk fortsætter uændret.

Udvalget for Teknik og Miljø, 12. november 2014, pkt. 184:

Morten Lem begærede sagen i byrådet. 

Et flertal i udvalget (Jeppe Ugilt, Jan Brøndum, Ole Frederiksen, Allan Busk) indstiller at grødebeskæringsmetoden ændres fra motorle til mejekurv som beskrevet i scenarie 1 (excl. den snoede strækning).

Morten Lem indstiller at forvaltningens indstilling godkendes.

Økonomiudvalget, 19. november 2014, pkt. 333:

Sagen tilbagesendes til TMU.

Thøger Elmelund Kristensen deltog ikke i behandlingen af sagen. 

Ingen såfremt indstillingen følges.

Udvalget for Teknik og Miljø, 3. december 2014, pkt. 215:

Udsættes. 

Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.

Udvalget for Teknik og Miljø, 4. februar 2015, pkt. 23:

Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget (Jan Brøndum, Ole Frederiksen, Allan Busk, Jeppe Ugilt) besluttede at førstkommende grødeskærping af hensyn til naturen, arbejdsmiljøet og de lokale interesser foretages med mejekurv på de relevante strækninger.

Teknik- og Miljøudvalget besluttede at der udarbejdes et tillægsregulativ med henblik på at der fremover kan anvendes mejekurv.

Morten Lem begærede sagen i Byrådet, da han ikke ønsker at vedligeholdelsen ændres, før der er vedtaget et nyt tillægsregulativ.

Økonomiudvalget, 11. februar 2015, pkt. 43:

Udsat. 

Bemærkninger

Indstilling fra økonomiudvalgets møde den 23. februar vil foreligge til mødet. 

Økonomiudvalget, 23. februar 2015, pkt. 75:

Et flertal på 6 (Venstre, Den Sociale Fællesliste, Oplandslisten, Det Konservative Folkeparti) indstiller flertalsindstillingen fra TMU godkendt.

Et mindretal på 3 (Socialdemokratiet, Radikale Venstre) indstiller mindretalsindstillingen fra TMU godkendt.

Administrativ bemærkning

Hvis flertallet i byrådet vedtager flertalsindstillingen fra ØK og TMU, vil forvaltningen fortolke beslutningen sådan, at der straks skal tages kontakt til Naturstyrelsen med ansøgning om dispensation til, at grødeskæring med mejekurv på den udvalgte strækning som et forsøg kan ske uden udarbejdelse af tillægsregulativ.