Forvaltningen modtog den 27. august 2014 en henvendelse fra flere lodsejere ved Skelbæk som anmodede udvalget om samme vedligeholdelse som for Simested Å (oven for Kistvad Dambrug). Skelbæk er et langt vandløb på lidt over 7 km. Som forvaltningen har forstået vedrører henvendelsen den nedre del af vandløbet.
Den 19. september 2014 blev der afholdt et møde ved bækken sammen med lodsejerne, formanden og et medlem fra teknik- og miljøudvalget samt forvaltningen.
Lodsejerens ønsker/synspunkter var:
Drænenes udløb er blevet dækket til, da vandløbet er blevet smallere og der er blevet opbygget ny brink. Drænene må være anlagt korrekt af hedeselskabet, derfor burde de have udløb over vandspejlet. Tidligere var vanddybden meget lavere og vandløbet var bredere. Der var ønske om at få gravet mudder væk, så drænene kommer fri.
Beslutningen blev, at kommunen undersøger hvilke muligheder der er, for at hjælpe lodsejerne. Hvis der skal fortages ændringer kontaktes Vesthimmerlands Kommune, som er myndighed på den modsatte side, for at afklare deres holdning. Drænudløb som er blevet dækket til af ny brink, må gerne forlænges ud til strømløbet.
Vedligeholdelse
Vedligeholdelsen af Skelbæk deles op i to sæsoner. Den grødefri sæson, hvor der er krav til en bestemt vandføring og grødesæsonen hvor der er krav til et bestemt antal grødeskæringer i en bestemt bredde. Grødeskæringen skal udføres to gange årligt. I overensstemmelse hermed er grødeskæringen færdigmeldt den 11. juli og den 26. august 2014. Ved den seneste grødeskæring er vedligeholdelsen også kontrolleret af et eksternt firma. Overordnet set vurderer firmaet, at strækningen nedstrøms for Skatskovvej er skåret i en overbredde på 90-200 cm, hvor vedligeholdelsesbredden kun må skæres i 70 cm.
Med hensyn til vandføringsevnen har forvaltningen fået kontrolopmålt Skelbæk i maj 2014 og foretaget beregninger af vandføringsevnen. Beregningen viste at vandføringsevnen stort set var overholdt langs hele vandløbet udtagen på den øvre del, hvor der efterfølgende er bestilt en oprensning. På strækningen nedstrøms for Skatskovvej er der generelt en overdybde i forhold til regulativets teoretiske bundkote, hvilket giver lodsejerne en bedre afvanding end regulativets bestemmelser. Forvaltningens vurdering af muligheder for at hjælpe lodsejerne
Forvaltningen har vedligeholdt Skelbæk i overensstemmelse med regulativet i forhold til både grødeskæringen og vandføringsevnen. Herunder er oplistet mulighederne for at ændre grødeskæringsmetode, grødeskæringsantal, øge afvandingsevnen samt de lovgivningsmæssige rammer.
1. Ændre grødeskæringsmetode fra motorle til mejekurv
I øjeblikket skæres Skelbæk manuelt med motorle. En mulighed er at skifte til vedligehold med mejekurv. Forvaltningen har den 22. oktober 2014 besigtiget Skelbæk på strækningen fra Skatskovvej og ned til udløbet i Lerkenfeldt Å (ca. 3,3 km). Strækningen er kendetegnet ved en overvejende fast bund med grus og sten, især nedstrøms for Vøvelholmvej. På enkelte passager er der dog aflejret sand og mudder, men ikke i en mængde, der påkræver en oprensning. På en strækning over ca. 1.300 meter har Skelbæk bevaret sit oprindelige, meget slyngede forløb og ligger desuden meget terrænnært. Det er vurderingen, at en mejekurv godt vil kunne køre langs vandløbet, nogen steder vil det dog kræve rydning af buske og træer. Der er stor risiko for at en 4 meter bred mejekurv vil ramme ind i siderne af vandløbet på grund af Skelbæks meget slyngede forløb. Der er også stor risiko for at mejekurven kommer til at tage sten og grus med op, da langt den største del af strækningen har en fast bund. Optagning af sten, grus og skader på vandløbets kanter vil være i direkte modstrid med de miljømæssige krav til vandløbet. Tilbage er små korte strækninger på ca. 150 og 300 meter, hvor forvaltningen vurderer, det er muligt at skifte til mejekurv. Et skift til vedligehold med mejekurv vil kræve et tillægsregulativ, men da strækningerne er korte og en mejekurv ikke må fjerne mere end ved vedligehold med motorle anbefaler forvaltningen, at der fortsættes med motorle på hele strækningen.
2. Øge antallet af grødeskæringer
En anden mulighed for at tilgodse lodsejerne er at øge antallet af grødeskæringer. Et øget antal grødeskæringer skal altid afvejes i forhold til de miljømæssige krav til vandløbet. Skelbæk er udpeget som beskyttet vandløb En ændring til 3 faste årlige skæringer kræver en dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 jf. Vestre Landsrets dom J. nr. 40-2027 om Gammelå af 3. februar 2009.
Desuden skal der laves et tillæg til det gældende regulativ. Da skelbæk er kendetegnet ved meget kraftig kantvegetation er grødevæksten også begrænset og det er netop vigtigt at efterlade noget grøde som fisk og smådyr kan bruge som levested. Enhver grødeskæring er en forstyrrelse af det biologiske miljø i vandløbet og det er ikke i overensstemmelse med de miljømæssige krav at øge grødeskæring ud over de to skæringer, der allerede findes. Det er desuden forvaltningens vurdering at den afvandingsmæssige effekt, af en tredje skæring vil være meget begrænset da grøden i forvejen er begrænset af skygge fra den kraftige kantvegetation. Forvaltningen anbefalder derfor at antallet af grødeskæringer ikke øges.
3. Øge afvandingsevnen
En tredje mulighed er at øge vandføringsevnen ved for eksempel at grave vandløbet dybere eller bredere. Det kræver i følge vandløbsloven en reguleringstilladelse, som lodsejeren selv skal ansøge om og betale for og en dispensation fra naturbeskyttelsesloven. Da Skelbæk, er et af de få vandløb i landet som stadigvæk har nogle af sine oprindelige slyngninger og ligger terrænnært, er det vigtigt at bevare denne naturtilstand. En uddybning eller udvidelse af vandløbet på disse strækninger kan ikke anbefales og vil være i strid med de miljømæssige krav til vandløbet. Ved at bevare og eventuelt genetablere disse naturtyper kan Rebild Kommune være med til at sikre EU´s 2020 biodiversitetsmålsætning om at "standse tabet af biodiversitet og nedbrydelse af økosystemtjenester i EU inden udgangen af 2020, og for så vidt det kan gennemføres genetablere disse, og samtidig intensivere EU´s bestræbelser på at standse tabet af biodiversitet på globalt plan".
På strækninger, der er rettet ud, vil det ligeledes være i strid med de miljømæssige krav til vandløbet at grave sten og grus op for at øge vandløbets vandføringsevne.
Forvaltningen anbefaler at Rebild Kommune fortsætter uændret med den vedligeholdelse, der er beskrevet i regulativet, hvor afvandingen og de miljømæssige krav er afvejet i forhold til hinanden.
Da Skelbæk er grænsevandløb til Vesthimmerlands Kommune, kan der ikke foretages ændringer i regulativet, gennemføres reguleringsprojekter eller ligende med mindre begge myndigheder er enige. Da forvaltningen ikke forslår ændringer, er der ikke rettet henvendelse til Vesthimmerlands Kommune, der dog er mundtlig orienteret om dagsordenspunktet.
Økonomi
Ingen såfremt indstillingen følges.
Forvaltningen indstiller:
at vedligeholdelsen af Skelbæk fortsætter uændret.
Udvalget for Teknik og Miljø, 12. november 2014, pkt. 184:
Morten Lem begærede sagen i byrådet.
Et flertal i udvalget (Jeppe Ugilt, Jan Brøndum, Ole Frederiksen, Allan Busk) indstiller at grødebeskæringsmetoden ændres fra motorle til mejekurv som beskrevet i scenarie 1 (excl. den snoede strækning).
Morten Lem indstiller at forvaltningens indstilling godkendes.
Økonomiudvalget, 19. november 2014, pkt. 333:
Sagen tilbagesendes til TMU.
Thøger Elmelund Kristensen deltog ikke i behandlingen af sagen.