I henhold til tidligere beslutninger foretages der i forbindelse med regnskabsafslutningen en godkendelse af årets bevillingsmæssige korrektioner (tekniske reguleringer).
Nedenfor er der en oversigt over de tekniske korrektioner, som følger af de politisk vedtagne tildelingsmodeller og regler, og som fordrer en bevillingsmæssig beslutning i Byrådet.
Der er tale om områderne dagplejen, daginstitutionerne, SFO’erne og skolerne, hvor der i løbet af budgetåret har været aktivitetsændringer. Det sker bl.a. som følge af budgettildelingsmodellerne på institutionsområderne, der er børne- og elevtalsafhængige.

De tekniske korrektioner af aktivitetsændringer på samlet 2,6 mio. kr. er løbende korrigeret i de respektive områders budgetgrundlag og har været en del af de løbende økonomivurderinger.
De øvrige tekniske korrektion er ligeledes tilført områderne og har været en del at økonomivurderingerne. Inventaret til midlertidige daginstitutioner skal medtages til de nye institutioner, når de er bygget. Finansieringen af inventaret var en del af det oprindelige anlægsbudget til de nye institutioner.
Endelige har der i løbet af året været en række flytninger af budget mellem de enkelte bevillingsområder, disse flytninger går alle i nul og påvirker således ikke likviditeten.

For flere af flytningerne gælder, at der tidligere er truffet en politisk beslutning herom, for eksempel ligger der en besparelse på administration, som realiseres via helhedsorienteret sagsbehandling.
For flytning af udgifter fra CPO til IT gælder, at der er tale om systemudgifter, som er blevet samlet i IT-afdelingen.
Vedrørende friplejehjem er der afsat en pulje under ØK til dækning af merudgifter i forbindelse med friplejehjemmet. Det er den opgjorte nettoudgift for regnskabsår 2021, der er medtaget.