Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Rebild Kommune har på baggrund af indsendte revisionsberetning modtaget decisionsskrivelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Konklusion på decisionsskrivelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet:

Ministeriet konstaterer at revisor ikke har forbehold eller revisionsbemærkninger på Udlændinge- og Integrationsministeriets område, dog finder ministeriet det ikke tilfredsstillende, at revisor ved gennemgang af udvalgte sager har fundet fejl med og uden umiddelbar udbetalings- og /eller refusionsmæssig betydning. Ministeriet finder det tilfredsstillende, at revisor, på trods af enkelte fejl, bemærker at Rebild Kommune generelt administrerer personsager i overensstemmelse med gældende regler.

Decisionsskrivelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet er vedlagt som bilag.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet.

Byrådet har den 30. august 2018 godkendt revisionsberetning nr. 12 vedrørende årsregnskabet for 2017. 

Beslutning

Indstilles godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget over for Økonomiudvalg og Byråd indstiller, at tids- og procesplanen godkendes, incl. temamøde og behandling i Byrådet

Sundhedsudvalget, 4. december 2018, pkt. 130:

Indstilles godkendt.Sundhedsudvalget ønsker, at der fra starten afsøges mulighed for at inddrage private investorer og interessenter i forbindelse med arbejdet med sundhedshus.Allan Jæger deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomi

I budget 2019-2022 er der afsat midler til anlæg til de samlede projekter jf. nedenstående skema:

Anlægsprojekt

2019

2020

2021

2022

Akutpladser

2 mio.

Sundhedshus, Ådalscentret, Akutpladser

4 mio.

1 mio.

13 mio.

7 mio.

Der er på nuværende tidspunkt estimeret anlægsudgifter til:

  • Flytning af akutpladser og dele af sygeplejen til Mastruplund samt samling med rehabiliteringspladserne - ca. 1½ mio. kr.
  • Udbygningen af Ådalscentret med 20 pladser - ca. 4 mio. kr.
  • Midlertidig flytning af Sundhedscentret afhænger af lokalitet, men forventes at være en mindre anlægsudgift.

Hertil kommer anlægsudgifter til senere etablering af et sundhedscenter.

I forhold til driftsmidler skal der ske afklaring af:

  • Finansiering af midlertidige lokaler til dele af Center Sundhed, Kultur og Fritid. Der forventes en mindre driftsudgift afhængig af lokaliteten.
  • Der er behov for afklaring af finansieringen af driften til udvidelsen af Ådalscentret. Dette skal ske i sammenhæng med en samlet prioritering af antallet af plejeboliger i kommunen, som skal drøftes i Sundhedsudvalget.

Det skal endvidere bemærkes, at finansiering i relation til Udviklingsplanen for Støvring Ådale fortsat er uafklaret, men finansieringen heraf er ikke en del af anlægsmidlerne til de tre øvrige projekter.

Sagsfremstilling

Revideret tids- og procesplan

Forvaltningen har udarbejdet en revideret tidsplan, hvori udvidelsen af Ådalscentret indgår. Den reviderede tidsplan sigter mod at samle akut- og rehabiliteringspladserne samt dele af sygeplejen på Mastruplund i 2020 i stedet for, som i den første tidsplanplan i 2022. En flytning af akutpladserne til Mastruplund vil kræve, at der findes en midlertidig placering til dele af Center Sundhed, Kultur og Fritid for at skabe plads på Mastruplund til dele af sygeplejen.

Nedenstående er en overordnet plan for implementeringen af de fire projekter: Flytning af akutpladser og sygeplejen til Mastruplund, Sundhedshus, projektarealet i Støvring Ådale samt udvidelse af plejeboliger på Ådalscentret i Støvring. Der er tale om en overordnet skitse af hoveddelene i de enkelte projekter med henblik på at skabe overblik i forhold til de tidsmæssige sammenhænge og afhængigheder.

Mastruplund

Som det fremgår af skemaet, er der flere indbydes afhængigheder i forhold til skabe plads på Mastruplund, både i form af udflytning af dele af Center Sundhed, Kultur og Fritid, samt at skabe ledige ældreboliger. Det kan på nuværende tidspunkt ikke estimeres præcist, hvor lang tid de enkelte faser vil tage, flere faser vil også i praksis kunne overlappe hinanden. Der må således tages forbehold for den samlede tidsplan. I bilag B beskrives proces og udfordringer i forbindelse med samlingen af akut- og rehabiliteringspladser samt sygeplejen på Mastruplund. I bilag D beskrives proces og udfordringer i forhold til midlertidigt at flytte dele af Center Sundhed, Kultur og Fritid.  

Sundhedshus

Det kommende år skal etableringsformen og finansieringen afklares. Det skal undersøges, om der er andre parter end kommunen, der aktivt vil bidrage økonomisk og benytte huset, eksempelvis almen praktiserende læger eller speciallæger. Der er almen praktiserende læger, som har udvist interesse for at oprette praksis i et sundhedshus. Endeligt skal placeringen i Støvring afgøres.  

Udvidelse Ådalscentret

I forbindelse med oprettelsen af fælles akut- og rehabiliteringspladser på Mastruplund, vil der blive nedlagt 18 boliger. Ådalscentret udvides med 20 boliger til erstatning for de nedlagte boliger på Mastruplund. Om de nye boliger kategoriseres som almindelige pladser eller demenspladser eller en kombination er endnu ikke afklaret. I bilag C beskrives processen omkring udbygningen af Ådalscentret.

Den politiske proces

Hvis Sundhedsudvalget godkender den fremlagte tids- og procesplan, vil sagen blive behandlet på temamøde for byrådet i januar 2019, og efterfølgende blive indstillet til godkendelse på byrådets møde i februar. Efter godkendelse i byrådet vil de enkelte dele af planen fremover blive behandlet som selvstændige sager.  

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Sundhedsudvalget besluttede på mødet den 25. september, at der skulle udarbejdes et oplæg til en alternativ tidsplan med muligheden for en midlertidig placering af dele af Sundhedscentret, således at planen for samlingen af akutpladser m.v. på Mastruplund kan ske væsentligt hurtigere end i den første skitserede tidsplan. Udvalget har ønsket, at plan omkring plejeboliger i Støvring/Ådalscentret indgår i tidsplanen. Se bilag A med sagsfremstilling og beslutning fra mødet den 25. september.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0