Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget træffer beslutning om:

- hvorvidt rammebesparelsen skal udmøntes ved nedlæggelse af et antal plejeboliger samt i givet fald, hvor mange og hvilke plejeboliger

- om der skal etableres forsøg med anvendelsen af de nedlagte plejeboliger til "Pårørende-hotel"

Sundhedsudvalget, 8. januar 2019, pkt. 5:

Sundhedsudvalget godkendte, at der nedlægges 5 pladser på Nørager Ældrecenter, 2 pladser på Haverslev Ældrecenter samt 1 plads på Suldrup Ældrecenter. En forudsætning for beslutningen er, at Byrådet godkender, at der overføres midler fra sektor 10 til sektor 12 til finansiering af budgetudfordringen i sundhedsplejen med 450.000 kr. og på børnetræning med 350.000 kr. Videresendes til Byrådet.Endvidere tilføres 480.000 kr. til fortsættelse af klippekortet for hjemmeboende med nuværende målgrupper.Udvalget ønsker månedlig information om evt. afviste ansøgninger om plejebolig.Udvalget ønsker, at der udarbejdes et notat om processen med etableringen af Friplejehjem i Nørager i forhold til beboere og ansatte på baggrund af oplysning om, at Friplejehjemmet vil give garanti for plads til beboerne fra Nørager Ældrecenter.Udvalget godkendte, at der etableres forsøg med ”Pårørende-hotel” på 1 plads på Suldrup Ældrecenter, 1 plads på Nørager Ældrecenter og 1 plads på Haverslev Ældrecenter.Administrativ bemærkning:
Med henvisning til ovenstående beslutning indstilles, at Økonomiudvalget og Byrådet godkender, at der overføres midler fra sektor 10 til sektor 12 til finansiering af budgetudfordringen i sundhedsplejen med 450.000 kr. og på børnetræning med 350.000 kr.

Sagsfremstilling

Sundhedsudvalget besluttede ved møde d. 13. november 2018, at der skal udarbejdes et oplæg om muligheden for, at rammebesparelsen på 1 mio. kr. i forbindelse med vedtagelse af budget 2019 udmøntes ved nedlæggelse af et antal af de plejeboliger, der har stået ledige i længere tid på ældrecentrene. Ved at lukke plejeboliger på et ældrecentre vil centrets driftsramme blive reduceret. Muligheden for, at boligerne kan anvendes til andre formål skal ligeledes belyses.

Forvaltningen har på baggrund af dette set på mulighederne for at reducere i antallet af ledige plejeboliger fordelt på kommunens ældrecentre. Det anbefales, at der skal være tale om boliger, som har været ledige i en længere periode samt at der kun nedlægges få plejeboliger på samme ældrecenter.

Pr. 7. november 2018 er der 27 ledige plejeboliger i hele kommunen. Ud af disse har:

  • 1 bolig stået tom i 12 mnd. (Haverslev ÆC)
  • 1 bolig stået tom i 11 mnd. (Nørager ÆC)
  • 2 boliger stået tomme i 10 mnd. (Haverslev og Suldrup ÆC)
  • 1 bolig stået tom i 9 mnd. (Nørager ÆC)
  • 1 bolig stået tom i 8 mnd. (Rørbæk ÆC)
  • 1 bolig stået tom i 7 mnd. (Nørager ÆC)
  • 4 boliger stået tomme i 4 mnd. (to på Haverslev ÆC og to på Støvring ÆC)
  • 3 boliger stået tomme i 2 mnd. (en på Bælum ÆC og to på Terndrup ÆC)
  • 5 boliger stået tomme i 1 mnd. (en på Bælum ÆC, en på Skørping ÆC, en på Rørbæk ÆC og to på Nørager ÆC)
  • 11 boliger stået tomme i mindre end 1 mnd.

Kan boligerne anvendes til andet formål?

Med den beskrevne model for nedlæggelse af plejeboligerne vil det ikke være muligt at benytte plejeboligerne til permanente boligformål, som trækker på ressourcer på ældrecentrene. Plejeboligerne kan derfor ikke anvendes til ældre borgere, som ikke opfylder kriterierne for at komme på ældrecenter, da der vil være en betydelig risiko for, at disse på sigt vil få behov for plejeydelser, som ældrecentret ikke har driftsramme til at levere.

Forvaltningen foreslår derfor, at der i stedet kan afprøves et forsøg med, at de tomme boliger kan tilbydes pårørende til beboere på ældrecentret, som mod betaling kan få lov at benytte sig af at overnatte i boligen i en kort periode - 'et slags pårørendehotel'.

Det kan f.eks. være pårørende, der ikke bor i området, og som i en kortere periode har behov for at opholde sig tæt på den ældre borger på ældrecentret. Det anbefales, at det etableres som en forsøgsordning på et ældrecenter for at se, om nogle vil benytte tilbuddet.

Økonomi

En somatisk plejebolig koster 285.000 kr. pr. år i drift. Hvis der lukkes en plejebolig, vil ældrecentrets driftsramme således blive reduceret med 285.000 kr. årligt pr. somatisk plads.

Når en plejebolig er nedlagt, vil det ikke være muligt at genåbne boligen, medmindre der tilføres nye budgetmidler til ældrecentrets driftsramme.

Der vil fortsat være udgifter til tomgangshusleje, selvom en plejebolig lukkes (huslejetab).

Den nuværende tildelingsmodel til plejeboliger fastholdes. Det vil sige, at hvis et ældrecenter mister boliger, så det samlet set kommer under grænserne på 30, 25 og 20 boliger i alt, vil de blive kompenseret med 150.000 kr. jf. ældrecentrenes tildelingsmodel.

Såfremt der skal etableres forsøg med etablering af "Pårørende-hotel" vil der være en udgift på ca. 10.000 kr. til indretning pr. bolig. Udgiften hertil skal finansieres i forbindelse med reduktionen af rammen til ældrecentrene. De pårørende, som anvender tilbuddet, vil skulle betale for service svarende til de gældende takster på ældrecentrene. 

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget træffer beslutning om:

- hvorvidt rammebesparelsen skal udmøntes ved nedlæggelse af et antal plejeboliger, samt i givet fald, hvor mange og hvilke plejeboliger

- om der skal etableres forsøg med anvendelsen af de nedlagte plejeboliger til "Pårørende-hotel"

Sundhedsudvalget, 4. december 2018, pkt. 129:

Konservative og Venstre peger på:

- at der nedlægges 3 plejeboliger på Nørager Ældrecenter og 2 på Haverslev Ældrecenter.

- at der gennemføres forsøg med anvendelsen af de nedlagte plejeboliger til pårørende på Haverslev og Nørager Ældrecentre.

Danske Folkeparti peger på, at der nedlægges følgende plejeboliger:

- 1 på Bælum Ældrecenter, 1 på Støvring Ældrecenter (Mastruplund), 1 på Haverslev Ældrecenter, 1 på Terndrup Ældrecenter og 1 på Nørager Ældrecenter.

- der gennemføres forsøg med anvendelsen af de ovennævnte ledige plejeboliger til pårørende.

Den Sociale Fællesliste tager forbehold for stillingtagen.

Sagen sendes i høring i Ældrerådet og behandles igen i Sundhedsudvalget på mødet i januar.

Sundhedsudvalget ønsker, at en del af de 5 mio. kr. som kommunen ekstraordinært modtager i forbindelse med Finansloven i 2019 og 2020 tildeles Sundhedsudvalgets område.

Udvalget ønsker fremadrettet data vedr. ledige plejeboliger suppleret med oversigt over huslejetab.

Allan Jæger deltog ikke i behandlingen af sagen.

Supplerende sagsfremstilling:

 Sagen har været sendt i høring ved Ældrerådet d. 3.1.2019, hvorfor punktet er sat på igen.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Forvaltningen har udarbejdet et oplæg om mulighederne for, at rammebesparelsen ifm. med budget 2019 kan udmøntes ved at lukke plejeboliger, der har stået tomme i længere tid. Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget beslutter om rammebesparelsen på Sundhedsudvalgets område skal udmøntes ved en nedlæggelse af et antal plejeboliger samt i givet fald, hvor mange og hvilke plejeboliger.

Supplerende sagsfremstilling: Sagen har været sendt i høring ved Ældrerådet d. 3.1.2019. Ældrerådets høringssvar eftersendes til Sundhedsudvalget.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Holger Pedersen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at orienteringen tages til efterretning.

Sundhedsudvalget, 8. januar 2019, pkt. 13:

Godkendt.Forud for et kommende udbud af opgaven skal sagen behandles i udvalget.
Udvalget kvitterede for et flot resultat.

Økonomi

Ingen økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser.

Sagsfremstilling

Ved tilsynene vurderer BDO indsatsen og forholdene på ældrecentrene samt journalindholdet vedrørende den enkelte beboer og driften i almindelighed. Dette gøres for at følge op på, at beboerne får den hjælp, de er visiteret til efter gældende lovgivning og ud fra det kommunale serviceniveau, der er fastsat i kvalitetsstandarderne.

Som en del af de uanmeldte tilsyn er der inddraget beboere, medarbejdere og ledelse samt relevant materiale, herunder dokumentation er blevet gennemgået med henblik på kvalitet og efterlevelse af dette.

Ældrecentrene er vurderet ud fra nedenstående vurderingsskala ved helhedstilsyn.

BDO har vurderet de ti ældrecentre i Rebild Kommune efter ovenstående skala og er som følger; to ældrecentre er Særdeles tilfredsstillende, syv ældrecentre er Meget tilfredsstillende og ét ældrecenter er Tilfredsstillende.

Hovedkonklusionen for de uanmeldte tilsyn i 2018 er:

  • Dokumentationen betegnes generelt som meget tilfredsstillende og ses anvendt som et dynamisk arbejdsredskab. Der arbejdes kontinuerligt med dokumentation som en væsentlig del af arbejdsdagen og eventuelle mangler vil blive fulgt op og tilrettet i forbindelse med implementering af nyt omsorgssystem.
  • Kvaliteten af pleje, omsorg og praktisk bistand er meget tilfredsstillende, og der tages udgangspunkt i den rehabiliterende tankegang. Der blev observeret nogen ventetid på nødkald hos to beboere.
  • Rengøringsstandarden i boligerne vurderes i to tilfælde som værende mindre tilfredsstillende, hvilket også gives udtryk for af beboerne. Tilsynet vurderer ligeledes rengøringsstandarden i forhold til hjælpemidler som værende mindre tilfredsstillende på et ældrecenter. 
  • Beboernes mad, måltider og ernæringstilstand betegnes som meget tilfredsstillende. Der er fokus på faktorer, der har betydning for den enkelte beboeres livskvalitet i relation til måltidet.
    Der bemærkes, at der på tre af de besøgte ældrecentre er ønsker fra beboeren om større variation i frokostmåltidet, mulighed for at anrette egen frokost samt svingende kvalitet af den varme ret.
  • Kommunikation og adfærd beskrives som værende særdeles tilfredsstillende på alle ældrecentre. Der blev ved tilsynets gennemgang observeret enkeltstående tilfælde, hvor kommunikationen ikke var optimal i forhold til borger.
  • Tilbud om aktiviteter er på alle ældrecentre varierede og tager udgangspunkt i beboernes fysiske og psykiske såvel som sociale behov.
  • Ledelsesmæssigt vurderer tilsynet, at der er fokus på kompetencer og kompetenceudvikling samt faglighed og refleksion blandt alle faggrupper.
    Der vurderes et sted, at medarbejderne ikke i forventet omfang kan redegøre for opsøgende og selvstændigt brug af gældende retningslinjer, og hvor disse forefindes.  

For nærmere detaljer henvises til rapporterne fra de enkelte ældrecentre, der er vedlagt som bilag på sagen.

Anbefalinger fra tilsynsrapporterne 2018:

BDO har følgende anbefalinger til Rebild Kommune:

  • At der er fokus på dokumentationen og indsatsområder. Herunder blandt andet individuelle behov, særlige hensyn, ønsker mv. frem mod implementeringen af nyt omsorgssystem så der sikres en ensartet systematik ved dokumentation fremadrettet samt man ved overgangen til KMD Nexus afslutter uaktuelle indsatser.
  • At ledelsen sammen med medarbejderne får afklaret, hvilke instrukser der selvstændigt forventes at man skal forholde sig til, herunder eventuel yderligere inddragelse af procedure – og vidensbasen VAR Healthcare.
  • At beboerne får medindflydelse på anretning og variation af maden samtidig med, at der skabes opmærksomhed omkring den svingende kvalitet af maden. Herunder, at der sker en faglig drøftelse af roller og ansvar omkring køkkenpersonalets funktion, således der opnås en succesfuld implementering af funktionen i alle afdelinger.
  • At der drøftes en fast arbejdsgang, der sikrer tilfredsstillende renholdelse af beboernes boliger samt hjælpemidler.
  • At der rettes et fagligt fokus på besvarelse af nødkald med henblik på:
    - at nedbringe eventuel ventetid på nødkald.
    - at reducere nogle beboeres behov for at aktivere nødkaldet.

Tilsynsrapporterne er blevet drøftet med lederen af det enkelte ældrecenter, og de nødvendige tiltag er iværksat for at udbedre eventuelle mangler.

De enkelte tilsynsrapporter vil blive forelagt Ældrerådet til orientering i januar 2019.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

I henhold til Servicelovens § 151 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med opgaveløsningen på kommunens ældrecentre. Tilsynene bliver i Rebild Kommune udført af BDO, Aalborg og der aflægges ét årligt, uanmeldt tilsynsbesøg.

Baggrund for og resultat af tilsynsbesøgene i 2018 beskrives i nedenstående og foreligger til udvalgenes orientering.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0