Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Byrådet holder hvert forår et visionsseminar - i 2020 er det d.12.-13.marts. Forvaltningen foreslår, at indholdet på årets seminar overordnet koncentrerer sig om tre temaer:

1. FN's verdensmål- hvor er vi lige nu?

Byrådet vedtog på sit møde d.27.juni 2019 et katalog over initiativer, som byrådet ønsker at fremme for at bidrage til en bæredygtig udvikling. Forvaltningen foreslår, at der på visionsseminaret gøres status på dette arbejde, herunder at byrådet drøfter ambitionsniveau for udvalgte initiativer. Et program kunne se således ud:

a. Byrådet får en kort status på arbejdet med initiativerne under de 11 verdensmål, som byrådet i første omgang har valgt at fokusere på.

b. Der inviteres en repræsentant (borger) fra det §17, stk4 udvalg, som er nedsat for at inspirere og rådgive byrådet omkring, hvordan kommunen kan arbejdere videre med verdensmålene. Repræsentanten bliver bedt om at give en foreløbig status på arbejdet i udvalget og fortælle om, hvordan det er at arbejde i sådan et udvalg, hvor borgerne sidder med til bords sammen med de folkevalgte. Udvalget afrapporterer i følge kommissoriet til byrådet til sommer 2020.

c. Byrådet drøfter ambitionsniveau for udvalgte initiativer.

2. Byrådets budgetlægning - kan det gøres anderledes?

Der er i forbindelse med de seneste års budgetlægning opstået en tradition for, at direktionen på bestilling udarbejder et sparekatalog, som byrådet kan lade sig inspirere af, når der skal findes midler til de voksende udgifter på kommunens velfærdsområder og råderum til nye initiativer. Selvom Rebild kommune er en kommune i vækst med en sund socioøkonomisk profil, så vil kommunens samlede økonomi også i de kommende år være under konstant pres. En drøftelse af hvordan budgetlægningen også kunne gribes an, kunne se således ud:

a. Byrådet får en overordnet præsentation af den økonomiske landskab i Rebild kommune. Hvor bruger vi pengene, hvordan ligger vi i forhold til sammenlignelige kommuner, hvordan ser fremtiden ud?

b. Der inviteres eksterne gæster, der illustrerer det økonomiske potentiale, der kan løftes ved at ændre på den kommunale drift på forskellig vis.

c. Byrådet drøfter muligheder og alternativer i den fremtidige budgetlægning udfra det, byrådet er blevet præsenteret for.

3. Vision - politikker - kontrakter

Byrådet vedtog i starten af byrådsperioden en ny vision, Vision2030 "Et aktivt liv - sammen". Kontraktmodellen blev justeret, og nye centerkontrakter blev godkendt i fagudvalgene i foråret 2019, og i juni 2019 besluttede byrådet en overordnet plan for, hvordan der skal arbejdes med vision/politikker/kontrakter i løbet af byrådsperioden. Byrådet gør her midt i byrådsperioden midtvejsstatus på arbejdet med vision/politikker/kontrakter.  

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget

Beslutning

Indstilles godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for byrådet anbefaler, at der gives en tillægsbevilling jævnfør § 40 på 11 mio. kr. til dækning af det forventede merforbrug.

Økonomi

Tillægsbevillingen på samlet 11 mio. kr. finansieres af kassebeholdningen.

Sagsfremstilling

Det fremgår af Styrelseslovens § 40, at der ikke må afholdes udgifter eller indtægter, uden der er givet en bevilling herfor. For at sikre overholdelse af Styrelseloven, skal der gives en bevilling, således der bliver balance mellem budget og forventet forbrug.

I Rebild Kommune er det besluttet, at det er budgettet ekskl. § 40 bevillinger, der er gældende som styringsredskab i økonomiopfølgningen. Hvilket hænger naturligt sammen med Rebild Kommunes regelsæt for overførsel af mer- og mindreforbrug mellem budgetårene.

Der skal gøres opmærksom på, at bevillingen er for at overholde Styrelseslovens § 40, og er af mere af teknisk end af styringsmæssig karakter. Bevillingen har ingen betydning i forhold til overførsler mellem årene, da disse beregnes uden hensynstagen til § 40 bevillingerne.

Der er udarbejdet et forslag til § 40 bevillinger, der sikrer, at Rebild Kommune lever op til lovens krav uden, at det i teknisk forstand kommer i konflikt med Rebild Kommunes system til økonomisk styring og regelsættet for overførsel af mer- og mindreforbrug mellem årene.

Udgangspunktet for § 40 bevillingerne er forskellen mellem det vedtagne budget, korrigeret for ændringer vedtaget i årets løb, og det forventede forbrug jævnfør seneste økonomivurdering.
Forslag til den samlede § 40 bevilling er opgjort til 11,0 mio. kr. i merforbrug og fordeler sig som nedenfor. Bevillingerne gives på sektor niveau, som svarer til det politiske bevillingsniveau.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Hermed opgørelse over nødvendige tillægsbevillinger for at sikre overholdelse af Styrelseslovens § 40. Bevillingerne får ingen indvirkning på opgørelses af mer- eller mindre forbrug for den enkelte institution/afdeling.

Beslutning

Godkendt.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0