Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede på deres møde den 10. marts 2021 at drøfte, hvordan Rebild Kommune kan understøtte genåbning af kulturlivet i kommunen eter at dette har været hårdt ramt af nedlukningen som følge af Covid-19 situationen.


Forvaltningen har undersøgt mulighederne for eventuel etablering af en genstartspulje, der kan målrettes kulturelle initiativer.


I forbindelse med kommunesammenlægningen blev der overført en Kulturfond fra tidligere Skørping Kommune. Fondens midler er ikke en del af Kultur og Fritidsudvalgets budget og regnskab, men fremgår under balancen. Formålet med puljen var at støtte og udvikle kulturaktiviteter i Skørping Kommune. Der er ikke i forbindelse med kommunesammenlægningen eller efterfølgende taget stilling til, hvad kulturfonden og dennes midler skal anvendes til.


Midlerne i Kulturfonden er delvist placeret i obligationer og delvist på en konto i et pengeinstitut.


De samlede midler er pr. 31.12.2020 opgjort til følgende.


Obligationer

180.478,20 kr.

Indestående i pengeinstitut

156.193,40 kr.

Midler i alt pr. 31.12.2020

336.671,60 kr.


Covid-19 har påvirket kulturlivet og givet en særlig situation for de kulturelle aktører i kommunen. Det er forvaltningens vurdering, at denne særlige situation kan begrunde, at Kulturfondens aktiver inddrages i en understøttelse af en generel genåbning af kulturlivets aktiviteter. Fondens formål omfatter formelt efter kommunesammenlægningen hele Rebild Kommune.


Forvaltningen foreslår, at den tidligere kulturfond anvendes som genstartspulje for kulturlivet i Rebild Kommune.


Forvaltningen kan foreslå følgende i forhold til genåbning af kulturlivet i Rebild Kommune:

• Der gives et fast tilskud til de tre kulturhuse. Tilskuddet skal anvendes til at skabe kulturelle begivenheder for borgerne i Rebild Kommune.

• Der laves en pulje som foreninger og andre aktører kan søge tilskud fra. Forudsætningerne for at kunne komme i betragtning til denne pulje er, at der skal iværksættes kulturelle oplevelser, der er åbne for alle borgere. Forvaltningen foreslår, at bevilling af midler fra puljen besluttes i Kultur og fritidsudvalget

• Ansøgninger og arrangementer, der tilgodeser en særlig målgruppe vil blive prioriteret. Forvaltningen foreslår følgende målgrupper:

o Børn og Unge

o Ældre og sårbare


Forvaltningen gør opmærksom på, at en genstart af kulturlivet vil kunne give efterspørgsel om genstart af de øvrige områder indenfor Kultur og fritidsudvalget.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet.


Kultur og Fritidsudvalget drøfter mulighederne for at understøtte genåbning af kulturlivet i Rebild Kommune efter nedlukning som følge af Covid-19.

Beslutning

For godkendelse af beslutningen i KFU stemte 17 (Venstre, Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Nye Borgerlige)

Imod stemte 6 (Konservative, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Allan Busk


Godkendt.


Mindretallet ønsker, at Møllehuset bevares og formidles på fundstedet

Bruno Nielsen og Thøger Elmelund Kristensen deltog ikke i behandlingen af sagen.


Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Kultur- og fritidsudvalget træffer beslutning om, hvorvidt der skal arbejdes videre med formidling af det historiske fund af Møllehuset samt i givet fald efter hvilket scenarie.

Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 14. april 2021, pkt. 45:

Kultur- og fritidsudvalget besluttede, at der skal arbejdes videre med formidling ud fra scenarie 1. Der etableres samarbejde med Lokalhistorisk Arkiv for Gl. Støvring Kommune, Museumsforeningen i Støvring og Nordjyllands Historiske Museum om formidlingen.



Administrativ bemærkning:

Den konservative gruppe har anmodet om at få punkt 45 fra møde i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. april 2021 omkring formidlingen af den gamle vandmølle videre til byrådets behandling ved næstkommende byrådsmøde.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 21. april 2021, pkt. 122:

Radikale Venstre, Socialdemokratiet og Venstre indstiller, at byrådet godkender beslutningen fra KFU.


Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti ønsker, at der arbejdes videre med scenarie 2.


Socialistisk Folkeparti forbeholder sin stillingtagen.


Jesper Greth deltog ikke i behandlingen af sagen.


Økonomi


Ved valg af scenarie 1 vil udgifterne til etableringen af informationstavlerne have et omfang, som vil kunne findes inden for Kultur- og fritidsudvalgets budgetramme.


Ved valg af scenarie 2 vil det med de kendte udgifter samlet indebære et behov for finansiering, som ikke kan findes indenfor Kultur- og fritidsudvalgets budgetramme. Der er endvidere udgifter til deponering, nyopførelse og løbende vedligehold af resterne af Møllehuset, som ikke kan fastlægges på nuværende tidspunkt. Disse vil ligeledes medføre behov for anvisning af finansiering.

Sagsfremstilling

I januar/februar måned 2021 foretog Nordjyllands Historiske Museum en delvist selvfinansieret arkæologisk forundersøgelse. Rebild Forsyning betalte maskinkraft i forbindelse med gravningen af søgegrøften og afgravningen af mulden i øvrigt i bassinområdet.

Den igangværende større forundersøgelse udført som en overvågning af anlægsarbejdet betales af Rebild Forsyning.

I undersøgelserne har museet påvist bygningsrester fra møllegården og selve møllehuset til Støvring Vandmølle, som er beliggende ved Mastrup Bæk. Begge antages for nuværende at kunne henføres til 1700-tallet og det tidlige 1800-tal. Dertil er fremkommet en stor mængde pæle og større trækonstruktioner, hvilket håbes at kunne dateres dendrokronologisk (årringedatering). Blandt bygningsresterne er bevaret en væsentlig del af møllehusets østlige mur og den sydlige gavl. To vinduesåbniner, en indvendig skillemur samt gulv belagt med store sten. Fundet vurderes at være levn fra stueplanet i møllehuset.

Møllehuset indgår i en særdeles spændende og relevant historie om et tidligt industrimiljø, som rækker tilbage til før 1268. En formidling af den tidligere vandmølle kan udstrækkes til også at formidle Støvrings historie fra landsby til stationsby. Fundet er historisk interessant men ikke unikt.

Møllehuset ligger i den vestlige del af det planlagte regnsvandsbassin.

Desuden er der fremkommet flere tømmerkonstruktioner, som efter museets vurdering kan knyttes til en egentlig vandmølle i form af blandt andet en hjulrende, hvori vandmøllehjulet har kørt rundt. Ifølge museet er der særligt her tale om et værdifuldt fund, da det virker yderst velbevaret. Det er meget sjældent, at sådanne anlæg dukker op, så der er tale om et væsentligt fortidsminde, som kræver udgravning. Denne vandmølle kan meget vel være den middelalderlige, som er nævnt i den skriftlige kilde fra 1268. Da konstruktionen er af træ vil den ikke kunne bevares på stedet. Den vil formentlig blive flyttet fra stedet af museet.

Forvaltningen har sammen med Nordjyllands Historiske Museum og Rebild Forsyning drøftet muligheder i forhold til fremtidig formidling af den historiske vandmølle.

Scenarier for formidling af historien om Støvrings første industri

Uanset løsning kan fortællingen om Støvring Vandmølle formidles uden, at resterne af møllehuset bliver bevaret for eftertiden. Formidlingen kan ske på stedet f.eks. ved opstillede informationstavler med tekst og illustrationer.

Det er forudsat, at regnvandsbassinet etableres som planlagt, da en flytning af dette eller reduktion af størrelsen vil indebære betydelige udfordringer for den fremtidige regnvandshåndtering i området. Der kan ikke umiddelbart peges på en alternativ placering og kapaciteten kan ikke reduceres i forhold til behovet. Endvidere vil en nyprojektering af regnvandsbassinet indebære betydelige omkostninger, som efter forvaltningens vurdering ikke står mål med en bevaring af resterne af Møllehuset på stedet.

Herunder er oplistet 2 mulige scenarier for, hvordan den tidligere mølleindustri kan formidles.

Scenarie 1: Midlertidig formidling af mølleindustrien på området vest for regnvandsbassinet

Ved denne løsning formidles vandmøllefundet på informationstavler, der sættes op i tilknytning til fundstedet på området vest for regnvandsbassinet. Der lægges op til en midlertidig formidling med henblik på en senere flytning af informationstavlerne til området i projektet omkring Mastrup Søerne.

Formidlingen af den tidligere mølleindustri kan tænkes ind i en samlet formidling af Mastrup Bæk i det kommende projekt for området ved Mastrup Søerne, hvor der lægges op til anlæggelsen af et rekreativt område. Informationstavlernes endelige placering vil kunne afgøres i forbindelse med dette udvikingsprojekt. Jf. dagsordenspunkt 87 på Teknik- og Miljøudvalgets møde i april 2021.

Konsekvenser ved scenarie 1:

Resterne af møllehuset vil ikke blive bevaret til formidling, men kan formidles med billeder og tekst på skilte.

Scenarie 2: Resterne af møllehuset bevares til formidling

Denne løsning supplerer scenarie 1 med en bevaring og genopbygning af resterne fra det gamle møllehus.

Husresterne bevares, og møllehuset kan genopføres til formidling i et nyt rekreativt område ved Mastrup Søerne.

Hvis bygningsresterne skal bevares og genopføres kræver det, at der laves detailtegninger, detailfotografering og alle sten samt teglsten skal nummereres, så de kan sættes rigtigt op igen. Så skal muren skilles ad, sten for sten, og alle sten og teglsten skal på depot. De kan godt ligge i en uopvarmet magasinbygning, men helst ikke uden for – for at undgå tilgroning etc.

I forhold til genopbygning af møllehuset kan Nordjyllands Historiske Museum ikke være behjælpelig, her kan i stedet kontaktes et landskabsarkitektfirma eller et murerfirma, der er kvalificeret til dette arbejde. Forvaltningen har været i kontakt med Bertelsen & Scheving arkitekter aps, som har erfaring med lignende projekter.

Konsekvenser ved scenarie 2:

Resterne af møllehuset bevares og kan genopføres til formidling.

En bevarelse af Møllehuset vil forlænge arkæologernes arbejde, da det vil kræve et større registreringsarbejde. Desuden kræves opbevaring af murstenene indtil det rekreative område ved Mastrup Søerne er realiseret.

Hvis det arkæologiske arbejde forlænges yderligere, vil det betyde øgede udgifter for Rebild Forsyning. Omkostningerne ved en udsættelse af anlægsarbejderne ligger pt. overslagsmæssigt på 71.000 kr./mdr. (leje og drift af pumper og arbejdsskure samt tilsyn af pladsen).

For at kunne indhente en realistisk pris på arbejdet med bevaring og genopførelse af møllehusresterne, vil det forudsætte konkret viden om omfanget af bevarede bygningsrester, hvilket på nuværende tidspunkt er uvist, eftersom de arkæologiske undersøgelser endnu ikke er afsluttet. Det har desuden betydning, i hvilket område Møllehuset skal genopføres i forhold til involvering af eksempelvis landskabsarkitekter, murere med flere.

Udgifter til de to scenarier

Rebild Forsyning afholder omkostningerne i forbindelse med de nødvendige arkæologiske undersøgelser, herunder ventetid for entreprenørerne og tørholdelse af udgravning i forbindelse med undersøgelsesfasen. Omkostningerne ved en udsættelse af anlægsarbejderne ligger pt. overslagsmæssigt på 71.000 kr./mdr. (leje og drift af pumper og arbejdsskure samt tilsyn af pladsen).

Alle omkostninger i forbindelse med infotavler, udstillinger, bevarelse af møllehus mm. afholdes af Rebild kommune, herunder ventetid for entreprenører og tørholdelse af udgravning i forbindelse med dette.

Scenarie 1

Midlertidig formidling af mølleindustrien på området vest for regnvandsbassinet


Tiltag

Pris

Bemærkninger

Informationstavler

5.000 kr. pr. tavle inkl. opsætning.*

Prisen vil afhænge af antallet af skilte, mængden af tekst og foto samt størrelsen på skiltene.

Udgifter til flytning af- og genopsætning af skilte ved Mastrup Søerne



Scenarie 2

Møllehuset bevares til formidling


Informationstavler

5.000 kr. pr. tavle inkl. opsætning.

Prisen vil afhænge af antallet af skilte, mængden af tekst og foto samt størrelsen på skiltene

Udgift til forlængelse af udgravningsarbejde

71.000 kr./mdr.**


Udgift til deponering af møllehuset indtil den kan genopføres


Afhænger af mængden af sten, der skal opbevares, hvor det skal opbevares, samt hvor længe.

Genopførelse af Møllehuset ved Mastrup Søerne

Fra 200.000 kr. og opefter.***

Ud fra det forhåndenværende materiale er det ikke muligt at få en realistisk pris på projektet, eftersom det endnu efterlader mange ubesvarede spørgsmål. Hvor skal møllehuset genopføres, skal det være helt historisk korrekt med korrekt placering af hver enkelt sten, og er det alle bygningsresterne inkl. gulvlaget, der skal genopføres?

Løbende driftsudgifter til vedligeholdelse af Møllehuset


Ommuring af mørtelfuger efter behov, afrensninger af algevækst

*Prisen er indhentet fra driftsenheden, Rebild Kommune

**Pris oplyst fra Rebild Forsyning

***Vurdering foretaget af bertelsen & scheving arkitekter aps

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet.

I forbindelse med Rebild Forsynings udgravning til et regnvandsbassin på Mølledamsvej i Støvring, er Nordjyllands Historiske Museum i gang med at foretage arkæologiske undersøgelser, hvor de har afdækket spor efter den tidligere mølleindustri på stedet. Det har givet anledning til overvejelser om en fremtidig formidling af fundet og historien bag det. Der oplistes 2 mulige scenarier for eventuel formidling af Støvrings tidligste møllehistorie på baggrund af det arkæologiske fund af resterne af et møllehus fra 17-1800-tallet.

Forvaltningen indstiller, at Kultur- og fritidsudvalget drøfter om Rebild Kommune skal tage initiativer omkring formidlingen, samt i givet fald beslutter hvilket scenarie, der skal arbejdes videre med.

Beslutning

Godkendt.


Bruno Nielsen og Thøger Elmelund Kristensen deltog ikke i behandlingen af sagen.


Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0