Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Taget til efterretning.


Jeanette Sagan var fraværende. Som stedfortræder deltog Mads Holm Danielsen.


Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor byrådet anbefaler sagen taget til efterretning.


Beslutning fra Økonomiudvalget, 12. maj 2021, pkt. 133:

Indstilles taget til efterretning.


Bente Søgaard deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomi

Der var i 2020 budgetteret med en besparelse på 2,0 mio. kr., hvilket er opnået. Der er realiseret godt 2,5 mio. kr. i kommunal provenu. De opnåede besparelser er en del af regnskabsresultaterne på de områder, sagerne vedrører.

Der er også i 2021 budgetteret med en besparelse på 2,0 mio. kr.


Sagsfremstilling

Kontrolarbejdet for 2020 har medført en fremadrettet besparelse på 2.816.487 kr. og et tilbagebetalingskrav på 701.592 kr. Den kommunale andel udgør 2.067.915 kr. i fremadrettet besparelse og 521.305 kr. i tilbagebetalingskrav. De opnåede besparelser er en del af regnskabsresultaterne på de områder, sagerne vedrører.

I 2020 er besparelse og tilbagebetalingskrav primært opnået ved sager indenfor kontanthjælp og sygedagpenge.

I tabellen nedenfor ses resultatet af de besparelser og tilbagebetalingskrav, der er opnået i 2020 - fordelt på ydelse:

Der er i 2020 belyst 74 sager med provenu og 239 uden.

I 2021 vil der bl.a. være følgende fokusområder for kontrolgruppen i Rebild Kommune:

  • Virksomhedskontroller
  • Fleksjob – eget projekt ved stikprøve
  • Registersamkøringer fra Den Fælles Dataenhed

Virksomhedskontroller gennemføres naturligvis med hensyntagen til COVID-19.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet.


Der er udarbejdet rapport for arbejdet med helhedsorienteret sagsbehandling i 2020. Årsrapporten indeholder oplysning om kontrolgruppens indsatser og resultater i 2020.

Den helhedsorienterede sagsbehandling omfatter kontrol med udbetaling af sociale ydelser, og indsatsen er med til at forebygge, at der sker socialt bedrageri.


Beslutning

Drøftet.


Jeanette Sagan var fraværende. Som stedfortræder deltog Mads Holm Danielsen.


Indstilling

Forvaltningen indstiller, at økonomivurderingen drøftes.


Beslutning fra Økonomiudvalget, 12. maj 2021, pkt. 132:

Drøftet.


Bente Søgaard deltog ikke i behandlingen af sagen.

Sagsfremstilling

Økonomi og drift er her i 2021 fortsat påvirket af corona-situationen, og ligesom regnskab 2020 var præget af både direkte og indirekte udgifter til Covid-19, gør det sig også gældende her i 2021. Det er dog forventningen at både udgifter og udfordringer vil aftage hen over året, samt at ledigheden igen falde. Der er i vurderingen i et vist omfang taget højde for kendte udfordringer og udgifter. Der er stadig mange ubekendte faktorer, der kan påvirke økonomien i 2021, som udviklingen i ledighed, genåbning af samfundet, smittespredning mv.

Vurdering skal derfor læses og forstås som et øjebliksbillede pr. 31. marts 2021.


Af nedenstående tabel fremgår at, vi forventer mindreforbrug på 12,1 mio. kr. på drift og et netto mindreforbrug på 135,5 mio. kr. på anlæg.


Regnskab 2020 endte med et likviditetstræk på 27 mio. kr. og i det oprindelige budget 2021 er der budgetteret med en forøgelses af likviditeten på 7,2 mio. kr., der er dog godkendt overførsler for drift og anlæg for godt 145 mio. kr. Hertil kommer, at der for driften foventes et merforbrug i forhold til oprindeligt budget på 27,8 mio. kr. Det betyder, at der skal forventes et betydeligt likviditetstræk i 2021. Likviditeten er med udgangen af april måned på et højt niveau, hvilket især kan tilskrives de ekstra ordinære lånemuligheder i 2020.


På driften er der merforbrug på Arbejdsmarked, hvor det især skyldes sygedagpenge, der grundet corona har været markant højere de sidste måneder. Der forventes ligeledes merforbrug til førtidspensioner og seniorpensioner, hvor der gennem hele 2020 var langt flere tilkendelser end forudsat for budgetberegningen for 2021.

For Sundhedsudvalget er merforbruget primært på pleje og omsorg, hvor det blandt andet er større udgifter til lejetab, Covid-19 og hjemmeplejen, hvor antallet af timer har været kraftigt stigende siden april 2020 og fortsat ligger højt. Den særskilte vurdering af sundhedsudvalgets økonomi er på dagsordenen som særskilt sag.

Det forventede forbrug på anlæg på 61,1 mio. kr. dækker over bruttoudgifter på 117,3 mio. kr. og indtægter på 56,2 mio. kr. Det oprindelige budget på anlæg i 2021 er 95 mio. kr. i udgfter og 7,5 mio. kr. i indtægter


For en nærmere beskrivelse af de forventede budgetafvigelser henvises til økonomivurderingsrapporten, der er vedhæftet som bilag.


Resume

Sagen afgøres i: Byrådet.


Hermed præsenteres en samlet økonomivurderingen pr 31. marts 2021.

Vurderingen viser et forventet mindreforbrug på driften på 12,1 mio. kr. ud af et budget på 1,8 mia. kr. og på anlæg forventes der et netto mindreforbrug på 135,5 mio. kr., som især skyldes salget af Støvring Ådale ud af et nettobudget incl. overførsler på 197 mio. kr.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0