Med Budgetaftalen 2024-2027 er aftaleparterne enige om at prioritere og udvikle skole- og dagtilbudsområdet i kommunen. Derfor er der lavet en samlet udviklingsplan for området. Udviklingsplanen skal sikre et trivselsmæssigt, økonomisk og bæredygtigt skole- og dagtilbudsområde, som bl.a. udmøntes i en ny organisering og struktur for skoler, dagtilbud og special. Skole- og dagtilbud organiseres i netværk med formålet at kunne løfte i flok til gavn for alle kommunens børn og unge. Målsætningen er at skabe skole og dagtilbud for alle. På dagtilbudsområdet betyder det, at organiseringen ændres fra ni distrikter til tre dagtilbudsområder. De tre områder indgår i ét netværk. Formålet er at skabe et rum for gensidigt og forpligtende samarbejde, sparring og videndeling på tværs. Organiseringen træder formelt i kraft den 1. august 2024.Udviklingsplanen skal understøttes gennem udvikling af nye tildelingsmodeller på skole- og dagtilbudsområdet, som skal sikre lige forudsætninger for at drive de tilbud på området, som findes i kommunen. Udarbejdelse af forslag til ny tildelingsmodel på dagtilbudsområdet har pågået siden vedtagelsen af Budgetaftalen i byrådet den 12. oktober 2023. Der har været nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Center Børn og Unge og Økonomi. Derudover har der været en involverende proces, hvor dagtilbudslederne løbende har givet deres perspektiver og kvalificeret arbejdet. De faglige organisationer BUPL og FOA har tilsvarende bidraget med perspektiver og kvalificering af modellen (se proces bilag 1, s. 3).

Den nye tildelingsmodel bygger på en række incitamenter. Det har været ambitionen at skabe en gennemsigtig og simpel tildelingsmodel, som

• understøtter den fælles målsætning og Vision 2030 (se bilag 1 s. 2), herunder organiseringen og den måde organisationen ledes på.
• ikke definerer pædagogiske praksis, men giver frihedsgrader lokalt og i netværk.
• understøtter det fælles ansvar, det forpligtende fællesskab, det pædagogiske arbejde samt den fremtidige økonomistyring.
• sikrer sammenhæng mellem de politiske målsætninger, fordeling af ressourcer og den økonomiske ledelse.
• konstruerer ledelsesrummet og budgetansvaret (centralt, i netværk og lokalt).

Tre-deling af midler
Tildelingsmodellen skal sikre lokale løsninger, fælles muligheder og central facilitering, og består derfor af en tre-deling af midler:

• En lokal tildeling til området med midler til drift og ledelse.
• En tildeling til netværket, som skal understøtte fælles udvikling og opgaveløsning, herunder implementeringen af udviklingsplanen og understøttelse af et mere ensartet serviceniveau i kommunen.
• Et centralt råderum til fælles kapacitetsopbygning og understøttelse af udviklingsplanen.

På dagtilbudsområdet er en samlet budgetramme for budget 2024 på 178,1 mio. kr. forudsat, at alt budget der er ejendomsrelateret, overgår til ny enhed for Ejendomme og Udearealer pr. 01.01.2024.
Centralt placeres ca. 8,5 mio. kr. som primært er foruddisponerede udgifter på dagtilbudsområdet. I netværket placeres gæstehuset og gæsteplejekoordinering svarende til ca. 1. mio. kr. Der er en klar forventning om, at netværket skal være fælles forpligtende og tage fælles ansvar for udviklingsplanens vision, herunder målsætningen om, at flere skal hjælpes og færre skal segregeres. Netværket forpligter sig på videndeling på tværs, fag- og pædagogiske netværk samt fælles kompetenceudvikling.
Dagtilbudslederne har ønsket, at man kan udvide netværksmidlerne fra egen pulje (lokalt) i takt med, at netværket implementeres. Derfor er der mulighed for, at en del af den lokale tildeling til området kan flyttes til netværket.
De resterende midler tildeles dagtilbudsområderne. Se forslag til tre-deling af budgetrammen i bilag 1, s. 8-10.

Tildeling til daginstitutioner og dagplejen
I den nye tildelingsmodel placeres hovedparten af midlerne lokalt i området og følger antallet af børn. Dagtilbudslederne har derudover mulighed for at placere nogle af midlerne i netværket, så de har et fælles råderum over disse midler.

Daginstitutioner
I den nye tildelingsmodel til daginstitutioner indgår en tildeling pr. barn til løn og en tildeling pr. barn til øvrige udgifter. Tidligere var der en række puljer på fællesområdet, som nu er lagt ind i tildelingen pr. barn f.eks. pulje til støtte, bedre normeringer og fraværspulje.

Tildelingen til løn er bundet op på normering, dvs. antal børn pr. fuldtidsansat pædagogisk personale. Der indgår i beregningen nedenstående forudsætninger, som har indflydelse på tildelingen til løn:

• Andelen af uddannet personale (73 % inkl. ledelse)
• Antal børn pr. pædagogisk leder (80 børn - svarende til antallet af ledere i dag)
• Gennemsnitligt lønniveau

Ovenstående forudsætninger kan der justeres på. Det betyder, der kan justeres på andelen af uddannet personale samt antal børn pr. pædagogisk leder.

Tildelingsmodel

Ovenstående medfører følgende tildeling til børnehave og vuggestue:

Løn reguleres pr. børnetal pr. md. og øvrige udgifter er fast på baggrund af normering.

Dagpleje
I den nye tildelingsmodel til dagplejen indgår en tildeling pr. barn til løn og en tildeling pr. barn til øvrige udgifter. I den nuværende tildelingsmodel indgår en række faste beløb f.eks. budget til sparring/vejledning, fraværspulje og tildeling til pladsmodel (tomme pladser). Disse er alle lagt ind i tildelingen pr. barn til løn. Det eneste, der fortsat tildeles som fast budget, er tildeling til gæstehus og gæsteplejekoordinering.

Tildelingsmodel
Ovenstående medfører følgende tildeling til dagplejen:

Tildelingsmodel til dagtilbudsområder
Den nye tildelingsmodel til dagtilbuddene betyder følgende fordeling af midler:

På dagplejeområdet har der indtil nu været en ubalance på 1,7 mio. kr. Underfinansieringen af dagplejens budget er taget fra budgettet til dagtilbudsområdet generelt, så ovenstående tildeling svarer til udgiften til dagplejen.

Udfordringer og opmærksomheder

Økonomisk bæredygtighed og små institutioner

I forbindelse med analysen af skole- og dagtilbudsområdet i kommunen blev det vurderet, at en institution som minimum skal være på godt 40 børnehavebørn for at være økonomisk bæredygtig ift. at dække åbningstid på 51,5 timer pr. uge. Dette vil skabe en tilstedeværelsesnormering svarende til 1 voksen pr. 8,8-10,5 børnehavebarn fordelt over dagen.
Den nye dagtilbudsstruktur er udfordret af, at der er mange små institutioner i dagtilbudsområde øst. Den tidligere tildelingsmodel gav en grundtildeling frem for en ren børnetildeling. De mindre distrikter fik en højere grundtildeling end de store distrikter. Såfremt de små institutioner skal tildeles flere midler, vil det være på bekostning af de andre institutioner og vanskeliggøre kravet om minimumsnormeringer på institutionsniveau. Økonomisk vil det betyde lavere uddannelsesandel eller dårligere normering i dagtilbudsområde øst.

På nuværende tidspunkt forventes der 15-17 børn i børnehaven i Blenstrup og 20-21 børn i Bælum pr. 1. august 2024, såfremt alle børn i området vælger nærmeste dagtilbud. I Skovhaven afhænger børnetallet af, om forældre vælger at flytte deres børn tilbage til børnehaverne i Skørping - men det forventes, at børnetallet løbende vil stige, når der ikke er plads i tilbuddene i Skørping. Skovhaven er normeret til 30 børn. I Rørbæk (i dagtilbudsområde syd) forventes der p.t. 29 børn pr. 1. august 2024.

Håndtering af overførte mer-/mindreforbrug

På dagtilbudsområdet forventes samlet et væsentligt merforbrug på omkring 4,2 mio. kr. inkl. overført merforbrug fra tidligere år på samlet 5,1 mio. kr. Heraf forventes merforbrug på særlige dagtilbud at udgøre 1,7 mio. kr. Merforbrug eksklusiv særlige dagtilbud forventes således at udgøre 2,5 mio. kr.

Merforbruget findes i de dagtilbud, som ligger i område syd, mens område nord har et samlet mindreforbrug og område øst er tæt på balance. En stor del af merforbruget kan relateres til budgetudfordringen med dagplejens økonomi, hvor tildeling og faktisk lønudvikling ikke hænger sammen efter flere års reduceret fremskrivning på løn. Dertil kommer merudgifter til etablering af nye institutioner samt forsøgsordning med stordagpleje i Rørbæk.

Merforbruget i de enkelte områder er en udfordring, da dagtilbuddene har begrænsede handlemuligheder. En stor del af dagtilbuddenes budget er bundet op på lønudgifter og dermed overholdelse af lov om minimumsnormeringer. På grund af velfærdsaftalen og regeringens frisættelse af dagtilbudsområdet i Rebild Kommune, træder lov om minimumsnormeringer først i kraft i juli 2025.

Tildelingen til øvrige udgifter udgør kun en lille del af daginstitutionernes budgettildeling. Heraf går omkring 12 % til årlig betaling for IT og telefonordning. Resten af budgettet skal dække uddannelse, kompetenceudvikling, legetøj og materialer, kontorartikler, hygiejneartikler, udskiftning inventar, hårde hvidevarer mm.

I forbindelse med etablering af ny enhed Center for Ejendomme og Udearealer, som skal stå for al drift af bygninger og udearealer fra 2024, flyttes daginstitutionernes budget til disse opgaver. Dermed mindskes daginstitutionernes mulighed for at skabe råderum i forhold til prioritering af f.eks. vedligehold.

Regulering af forældrebetaling pr. 1. august 2024

Ændringer i budgettet på de kommunale tilbud i løbet af budgetåret har betydning for forældrebetalingen. Konkret betyder ændringen, at forældrebetalingen til dagpleje stiger med godt 100 kr. pr. md. Samtidig falder forældrebetalingen til vuggestue og børnehave med 30-40 kr. pr. md. Ændringer i forældrebetaling skal varsles med 3 måneder.

Forslag til ny tildelingsmodel for særlige dagtilbud

Vi har igennem året set store udsving i antallet af børn, der opfylder kriterierne for at få et særligt dagtilbud. Kommunen er forpligtet til at give et tilbud, hvis barnet er i målgruppen for §32, dvs. børn med betydelig og varigt fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og som dermed har behov for hjælp eller særlig støtte. I dag reguleres budgettet til særlige dagtilbud i forhold til befolkningsudviklingen for 0-5 årige men modellen tager ikke højde for udsving i behovet. Særlige dagtilbud hører under Serviceloven (pr. januar 2024, Barnets Lov). Området anses dermed som en del af det specialiserede socialområde. Derfor foreslås, at særlige dagtilbud får en tildelingsmodel svarende til den model, der er på det øvrige specialiserede socialområde, hvor der tildeles budget i forhold til disponerede udgifter i forhold til antal børn i maj måned. På særlige dagtilbud foreslås tildelingen at ske på baggrund af børnetallet i marts, da der i april ofte er en mindre nedgang i børnetallet som følge af overgang til mini-SFO. Samtidig foreslås ingen overførsel mellem årene.

Høring

Forvaltningen foreslår, at ovenstående forslag til ny tildelingsmodel på dagtilbudsområdet sendes i høring i perioden den 7. december 2023 til 11. januar 2024, så sagen kan politisk behandles den 6. februar 2024.
Der er planlagt et informationsmøde den 7. december, hvor materialet præsenteres for høringsberettigede parter.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget sender forslag til ny tildelingsmodel på dagtilbudsområdet i høring med høringsfrist den 11. januar 2024.

Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 6. december 2023, pkt. 152:

Godkendt.

Sag genoptaget efter høring

Den 6. december 2023 besluttede Børne- og Familieudvalget at sende forslag til ny tildelingsmodel på dagtilbudsområdet i høring.

Høringssvar

Ved høringsfristens udløb var der i alt indkommet 19 høringssvar fra forældrebestyrelser, MED-udvalg, SektorMED for Børn og Unge samt BUPL Nordjylland. Alle høringssvar er vedlagt som bilag. Derudover er der vedlagt et bilag 2 med opsamling på hovedpointer i hvert enkelt høringssvar. På tværs af høringssvar peges på særlige opmærksomheder og bekymringer ved den foreslåede tildelingsmodel, men der kvitteres og anerkendes også for elementer i modellen. Først fremlægges en tematiseret opsamling på høringssvar med udgangspunkt i gennemgående temaer, og slutteligt foreligger forvaltningens kommentarer og begrundelser for indstillingen.

Tematiseret opsamling

Simpel og gennemsigtig model med frihedsgrader
Flere høringssvar kvitterer for en mere simpel og gennemsigtig tildelingsmodel, som ikke definerer pædagogisk praksis. Der udtrykkes tilfredshed med frihedsgrader og lokalt råderum.

Uddannelsesprocent som justeringsmulighed

En del høringssvar udtrykker bekymring for, om man vil være nødsaget til at justere på uddannelsesgraden på de foreslåede 73 % for at øge midler til fx øvrige udgifter pr. barn, skabe råderum og overholde et budget.

Tildeling til pr. barn til øvrige udgifter

Flertallet af høringssvar påpeger, at tildelingen pr. barn til øvrige udgifter er meget lav. Der udtrykkes bekymring for den ens tildeling til hhv. børnehave- og vuggestuebørn, hvor det pointeres, at udgifter til vuggestuebørn er væsentlig dyrere end børnehavebørn. Støvring Nords bestyrelse gør opmærksom på, at midler til øvrige udgifter ikke følger antal børn, der ‘vippes’. Det påpeges, at VIP (op til 15% ekstra børn) benyttes en del i Støvring, og at det tilsvarende bekymrer midler til vuggestue fremover.
I øvrige udgifter indgår midler til kompetenceudvikling, og flere høringssvar vurderer, at det bliver vanskeligt at prioritere inden for tildelingen. Det problematiserer desuden, at en del af midlerne til øvrige udgifter er bundet til faste udgifter (PC og telefoni), som er uden for dagtilbuddenes indflydelse.

Økonomisk bæredygtighed og små institutioner

Hovedsageligt høringssvar fra Område Øst forholder sig til udfordringen om små institutioner og økonomisk bæredygtighed, som der er gjort opmærksom på i modellen. Der udtrykkes bekymring i forhold til, om en konsekvens af den nye model er lukning af tilbud. I Område Øst er der flere mindre institutioner og en enkelt i Område Syd.

Håndtering af mer- og mindreforbrug

Flere udtrykker bekymring for, hvordan mer- og mindreforbrug håndteres inkl. dagplejen, hvor der efterspørges en særlig håndtering af merforbrug fra tidligere år vedr. dagplejen. Der er en generel usikkerhed om, hvorvidt merforbrug skal indhentes inden for institutionernes budget, samt hvilke konsekvenser det kan få for de enkelte dagtilbud/områder. Institutioner med overskud har en forventning om at få frigivet midler til planlagte projekter og udvikling, som blev bremset pga. anmodning om økonomisk tilbageholdenhed i kommunen.

Øvrige perspektiver
Flere høringssvar ytrer en bekymring for udvikling af kvaliteten på området med de midler, der stilles til rådighed til at drive dagtilbud for. Tæt på halvdelen af høringssvarene problematiserer at kunne lykkes med Vision 2030 inden for den fremlagte økonomiske ramme, herunder at færre børn skal segregeres og flere skal inkluderes i almen.
Nogle høringssvar fremhæver det som et bekymringspunkt, at den socioøkonomiske faktor ikke indgår i tildelingsmodellen. Derudover gør flere opmærksom på, at beslutningen om at flytte midler til vedligehold, forbrugsudgifter og rengøring fra institutionernes råderum og til ny Enhed for Ejendomme og Udearealer, indskrænker det lokale handlerum.

Forvaltningens kommentarer og baggrund for indstilling

Den foreslåede tildelingsmodel på dagtilbudsområdet er udarbejdet inden for den økonomiske ramme og med de fremlagte prioriteringer. I modellen er uddannelsesgrad og antal ledere prioriteret højere end tildeling pr. barn til øvrige udgifter.Forvaltningen tilkendegiver, at tildelingsmodellen vil udfordre den samlede økonomi i områder med mindre institutioner og vurderer, at der med fordel kan udarbejdes et princip om økonomisk bæredygtige daginstitutioner, som der foreligger på skoleområdet.

Forvaltningen gør opmærksom på, at Område Syd er udfordret med et merforbrug og anbefaler, at man forholder sig hertil i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2023.Forvaltningen bemærker desuden flere positive tilkendegivelser i høringssvarene, herunder en anerkendelse af en mere simpel model med frihedsgrader lokalt. Forvaltningen indstiller på den baggrund, at den foreslåede tildelingsmodel for dagtilbudsområdet vedtages.

Forvaltningen anfører slutteligt, at det er vigtigt, at dagtilbudsområdet følges tæt i den kommende tid med henblik på at sikre en sammenhæng mellem rammen, behovet og fokus på udviklingen. Derfor anbefaler forvaltningen, at tildelingsmodellen evalueres i 2026. Denne evaluering foretages med udgangspunkt i at lave justeringer, såfremt der viser sig behov herfor. Børne- og Familieudvalget har derudover ønsket en evaluering af tildelingsmodeller på både skole- og dagtilbudsområdet hvert fjerde år, dvs. første gang i 2030.

Forvaltningen indstiller,

• at Børne- og Familieudvalget vedtager den foreslåede tildelingsmodel på dagtilbudsområdet.
• at Styrelsesvedtægten for dagtilbud tilrettes, så den nye tildelingsmodel fremgår heraf.
• at tildelingsmodellen evalueres i 2026 med udgangspunkt i eventuelle justeringer af modellen og ellers hvert fjerde år, dvs. igen i 2030.

Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 7. februar 2024, pkt. 14:

Et flertal i udvalget anbefaler forvaltningens indstilling godkendt overfor Byrådet med den hensigtserklæring, at der skal arbejdes videre med en model for de mindre institutioner.
Pia Elberg og Lars Hørsman stemmer imod indstillingen med den begrundelse, at de savner en detaljeret udviklingsplan.
Udvalget ønsker kvartalsvise opfølgninger og status.Birgitte Wilsted Simonsen deltog ikke i behandlingen af sagen. I stedet deltog Lene Schmidt Aalestrup.

Børne- og Familieudvalget

Der var afsat 23 mio. kr. i budget 2023 til etablering af ny daginstitution i Skørping. De er trukket ud med henblik på at finansiere daginstitutionen via leasing.

Ifølge befolkningsprognosen stiger antallet af 0-5 årige i Skørping, hvilket giver behov for flere pladser i vuggestue eller dagpleje samt i børnehave. Børne- og Familieudvalget behandlede på pkt. 140 15. november en sag om normeringer af dagtilbud i Skørping. Der skal etableres en ny integreret daginstitution, der kan imødekomme det stigende behov for pladser i dagtilbud og afløse de midlertidige tilbud, der allerede er sat i værk. Med den nuværende tidsplan kan en ny integreret institution kan tages i brug medio 2026. Tidsplanen afhænger af, at lokalplanen kan være vedtaget i første halvdel af 2024.

Beskrivelse af lokalplanforslag

Formålet med lokalplanen er at give mulighed for etablering af en ny integreret daginstitution i Skørping.

Lokalplanområdet er ca. 1,6 ha stort, og ligger nord for den nuværende bygrænse i Skørping med boligområdet Skovkanten. Området ligger mellem Gammel Skørpingvej og jernbanen mod vest. Lokalplanområdet overføres til byzone, når lokalplanen vedtages. Bilag 1 indeholder oversigtskort. I forbindelse med erhvervelse af grunden foregår en berigtigelse af skel. Derfor er lokalplanområdet større end matr. nr. 22h, Skørping By, Skørping, så den vedtagne lokalplan er sammenfaldende med de fremtidige ejendomsgrænser.

Udkast til lokalplanforslaget er vedlagt som bilag 2. I planlægningen har der været særligt fokus på regnvandshåndtering, terræn og landskabstilpasning.

Lokalplanforslaget er udarbejdet, så der på sigt er mulighed for at udvide institutionen, da planen muliggør etablering af op til 1.800 m² institutionsformål. I første omgang er der behov for at opføre en institution på 800-1.000 m².

Området kan ikke kobles på Rebild Vand og Spildevands regnvandsledninger. Derfor har det været væsentligt at fastlægge placering og størrelse af et nedsivningsbassin i området.

Der er et stort terrænspring fra Gammel Skørpingvej ned til lokalplanområdet, hvilket har haft betydning for placering af vejadgang, byggefelt og de tilhørende terrænreguleringsbestemmelser. Vejadgangen til området er lang, så der er mulighed for at optage terrænspringet i vejens hældning. Generelt er der givet mulighed for terrænregulering på +/- 1 m af hensyn til terrænspring. Derudover er der i dele af lokalplanområdet mulighed for at regulere op til 2 m for at kunne etablere legeplads eller et rekreativt anlæg omkring nedsivningsbassinet.

Lokalplanområdet ligger indenfor større sammenhængende landskab, og derfor er der arbejdet med at reducere landskabspåvirkningen. Det er primært sket i forbindelse med, at nedsivningsbassinet skal tilpasses, så det fremstår som naturligt i området. Derudover er der begrænsninger på bygningshøjden, så byggeri i 1 etage max må være 6,0 m højt. Byggeri i 2 etager må være 7,5 m højt og er kun muligt, hvis den ekstra etage indarbejdes i terrænet.

Beskrivelse af kommuneplantillæg

Projektet er ikke i overensstemmelse med kommuneplan 2021. Derfor er der gennemført en forudgående offentlighed og udarbejdet et tillæg til kommuneplanen. Udkast til kommuneplantillæg er vedlagt som bilag 3.

I den forudgående offentlighed indkom der 1 høringssvar, som omhandlede hegning af daginstitutionen, så der ikke sker ulykker, når den ligger placeret mellem jernbane, offentlig vej og ved et regnvandsbassin. Høringssvaret har mere karakter af et input til det konkrete projekt og er derfor videregivet til behandling i den forbindelse. Kommuneplantillægget indeholder ikke bestemmelser om hegning, men der er indarbejdet bestemmelser om hegning i lokalplanen.

Gennem tillægget udlægges arealet til fremtidig byzone i form af et område til offentlige formål. Der fastlægges en bebyggelsesprocent på max 30 og en bygningshøjde på max 7,5 m.

Grundkøb

Rebild Kommune ejer ikke arealet, der planlægges for. Der har været dialog med grundejer, og der kan indgås en frivillig aftale om grundkøb, hvis det kan ske på ekspropriationslignende vilkår. Alternativt skal erhvervelsen ske ved ren ekspropriation. Begge tilfælde kræver, at byrådet er sindet at ekspropriere til realisering af lokalplanen. Beslutning om ekspropriationsvilje kan først træffes i forbindelse med vedtagelse af lokalplanen, men nævnes på nuværende tidspunkt, da det er en forudsætning for at kunne realisere lokalplanen.

Høring

Høringsområdet er vedlagt som bilag 4 og omfatter lokalplanområdet samt tilstødende naboer.

Miljøvurdering

Planen er omfattet af Miljøvurderingsloven. Der er foretaget en screening af planforslagets mulige indvirkning på miljøet. På den baggrund er det vurderet, at der ikke skal laves en miljøvurdering.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler

at forslag til tillæg nr. 3 til kommuneplan 2021 sendes i offentlig høring i 8 uger

at forslag til lokalplan nr. 355 sendes i offentlig høring i 8 uger

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 6. februar 2024, pkt. 18:

Indstilles godkendt

Beslutning fra Økonomiudvalget, 14. februar 2024, pkt. 38:

Indstilling anbefales overfor Byrådet med følgende tilpasninger,

• at der inden offentlig høring af planforslaget indarbejdes to delområder i lokalplanen. Delområde 1 til daginstitution og nødvendige anlæg samt delområde 2 til tekniske anlæg i form af nedsivningsbassin og klimasikring samt evt. rekreative anlæg til institutionen

• at der kan ske udstykning

• at lokalplanen konsekvensrettes mht. delområder og befæstelsesgrad.

Jeppe Ugilt Hansen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Teknik og Miljøudvalget, Økonomiudvalget, byrådet

Generelt for konkrete lokalplaner gælder, at påvirkningen af bæredygtighed er indirekte, idet den reelle påvirkning først sker ved realisering på baggrund af planerne.

Idet området ikke tidligere er bebygget, skabes indirekte en negativ klimapåvirkning, idet nyt byggeri ikke er CO2 neutralt.