Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalget tog orienteringen til efterretning.

Indstilling

at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Sundhedsudvalget, 1. september 2015, pkt. 132:

Indstillingen blev godkendt.

Kultur- og Fritidsudvalget, 22. september 2015, pkt. 96:

Økonomi

Indenfor udvalgenes budgetramme.

Sagsfremstilling

I forbindelse med åbningen af EUs frivillighedsår i 2011, udnævnte daværende socialminister, Benedikte Kiær, sidste fredag i september til national frivillighedsdag. Dagen har fået navnet Frivillig Fredag. 

Efter et par år med fokus på det frivillige sociale arbejde, arrangerede Rebild Kommune (Center Sundhed, Center Pleje og Omsorg og Center Kultur og Fritid) sidste år et fælles arrangement for alle frivillige, således at frivillige fra kultur, idræt og andre områder også blev inviteret. Uanset område gør alle frivillige en stor indsats og er med til at gøre Rebild til en sund og god kommune at bo i.

I år arrangerer Rebild Kommune Frivillig Fredag i samarbejde med Kinorevuen, Pavilloncaféen i Skørping og Frivilligrådet. Arrangementet bliver afviklet i to dele. Fra kl. 14 foregår det i Kinorevuen med fortælling om stedet og fremvisning af en film. Samtidig er der mulighed for at få en kop kaffe og en snak i Pavilloncaféen. Fra ca. kl. 15.45 rykker Frivillig Fredag op i Salen på KulturStationen, hvor der er et let traktement samt underholdning og foredrag.

Der vil fremover blive lagt op til, at frivillige kan tilbyde sig som medarrangører af Frivillig Fredag på samme måde Kinorevuen og Pavilloncaféen er det i år. På den måde vil andre frivillige få mulighed for at vise deres sted frem, og arrangementet vil blive afviklet forskellige steder i kommunen.

Programmet for Frivillig Fredag er vedlagt som bilag.

Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget

De frivillige fejres d. 25. september i Kinorevuen og på KulturStationen i Skørping med et underholdende eftermiddagsprogram. Dagen benævnes Frivillig Fredag.

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalget godkendte ændringerne i Landsbyrådets vedtægter.

Indstilling

Forvaltningen indstiller:

at Kultur- og Fritidsudvalget godkender ændringen af Landsbyrådets vedtægter

Økonomi

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser

Sagsfremstilling

Landsbyrådets bestyrelse er siden de seneste vedtægtsændringer i 2014 blevet opmærksom på, at opbygningen af og organiseringen omkring Landsbyrådet kan være svært gennemskuelig for udenforstående på grund af de mange forskellige betegnelser. Som et led i at gøre det mere gennemskueligt, har bestyrelsen derfor foreslået at fjerne udtrykkene: repræsentantskab og repræsentanter, som bestyrelsen vurderede som overflødige ekstrabetegnelser for Landsbyrådet og dets medlemmer. Landsbyrådet vil fortsat bestå af 34 personer, som repræsenterer hver sin landsby. Af og blandt de 34 vælges en bestyrelse på 9 personer.

Vedtægtsændringerne består således i ændring af betegnelserne og de deraf følgende konsekvensrettelser samt enkelte andre mindre betydende rettelser.

Forslaget til ændringer har været fremlagt til det ordinære repræsentantskabsmøde d. 28. april 2015, hvor de blev enstemmigt godkendt. Da der ikke var tilstrækkeligt fremmøde til, at repræsentantskabet var beslutningsdygtigt, blev der indkaldt til ekstraordinært møde d. 1. juni 2015, hvor vedtægtsændringen ligeledes blev enstemmigt godkendt.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0