Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter vurderingen af elevernes uddannelsesparathed.

Økonomi

Ingen økonomiske konsekvenser.

Sagsfremstilling

Pr. 15. januar 2017 er alle elever på 8. klassetrin i Rebild Kommune blevet vurderet i forhold til uddannelsesparathed.

Elevens standpunktskarakterer samt personlige og sociale forudsætninger for at træffe uddannelsesvalg og gennemføre enten gymnasial uddannelse eller erhvervsuddannelse lægges til grund for vurderingen.

Samlet set har Rebild Kommune 364 elever på 8. klassetrin. Opgørelsen viser, at 81 % af eleverne i normalklasserne er vurderet uddannelsesparate. Andelen falder til 77 %, når elever i modtage- og specialklasser medtages i opgørelsen. 15 % af de unge, der ikke er vurderet uddannelsesparate i forbindelse med vurderingen på 8. klassetrin er alene vurderet "ikke uddannelsesparate" pga. deres standpunktskarakterer. Derimod er det vurderet, at de har de personlige og sociale forudsætninger for at vælge og gennemføre gymnasial uddannelse eller erhvervsuddannelse.

For yderligere henvises til bilag, hvor der ligeså ses en opgørelse på tværs af skolerne.

Forvaltningen/UU har indstillet til Uddannelsesrådet, at de på mødet den 8. marts 2017 drøfter årets uddannelsesparathedsvurdering, herunder eventuelle initiativer på tværs, der kan medvirke til, at de unge bliver uddannelsesparate inden udgangen af 9. klasse, eventuelt 10. klasse. Beslutning fra mødet i Uddannelsesrådet eftersendes inden Arbejdsmarkedsudvalgets møde.

Resume

Sagen afgøres i: Arbejdsmarkedsudvalget

Forvaltningen fremlægger resultatet af den årlige uddannelsesparathedsvurdering i 8. klasse.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at:

- Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at input og anbefalinger inddrages ved udarbejdelse af nye sagsflow og lokal aktiveringsstrategi på integrationsområdet

Økonomi

Opsamlingen har i sig selv ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser. Udgifterne til integrationsområdet fremgår af de løbende økonomivurderinger på Arbejdsmarkedsudvalgets område.

Sagsfremstilling

Repræsentanter fra Arbejdsmarkedsudvalget, Det lokale Arbejdsmarkedsråd og ledergruppen i Center Arbejdsmarked og Borgerservice fik på seminarets dag 2 fælles viden om og gensidig dialog vedrørende ”hvad er god integration”. Der var oplæg fra Integrationsnet v/Else Marie Ringgård, De frivillige v/Hans Rønnau og fra forvaltningen. Udover at få fælles viden og dialog om temaet var formålet, at der blev givet input og anbefalinger til nye sagsflow samt til en lokal aktiveringsstrategi på integrationsområdet. Nedenfor gives en opsamling på væsentlige pointer samt anbefalinger.

Input og anbefalinger vedrørende nye sagsflow:

  • Opmærksomhed på, at forskellige mennesker har brug for forskellig indsats. En flygtning er ikke bare flygtning
  • Motivationen er størst i asylfasen - og altså inden ankomst til kommunen - den skal gribes
  • Vigtigt at fastholde eget ansvar - flygtningene har selv den centrale rolle i forløbet
  • Sæt fokus på modtagelse og effektive overgange (f.eks. fra asylfasen)
  • Fokuser på 360 graders screening
  • Vær forsigtig med at spare på tolkning - det er godt givet ud
  • Integrationspolitikken skal være kendt af alle

Input og anbefalinger vedrørende lokal aktiveringsstrategi:

  • Virksomheder, som samarbejder omkring integrationsopgaven skal have mulighed for hjælp (evt. hotlinemulighed, kontaktperson, mentor o.lign.)
  • Det lokale Arbejdsmarkedsråd bakker op om ambitionen om, at prioritere virksomhedsrettet aktivering hvor der er jobmulighed efterfølgende
  • Enighed om at der kan være andre mål end ovenstående (sprogindlæring understøtter den bredere integration, afklaring ift. brancheretning, rettidighed osv.)
  • Virksomhedspraktikker skal understøtte mål og delmål samt understøtte, at flygtningene får mulighed for at træne "tal dansk"
  • Strategien skal rumme alle flygtningene - også dem, der er udfordret f.eks. pga. traumer
  • Strategien skal søge at finde balance mellem individets og arbejdsmarkedets behov og ønsker
  • Fokus på balance mellem job på den korte bane - og fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Det første job kan ofte ikke forventes at være det "varige" job
  • Vigtigt at understøtte, at flygtningene selv tager styringen i forhold til videre jobsøgning under praktikker og kortvarige ansættelser

Resume

Sagen afgøres i: Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget, Det lokale Arbejdsmarkedsråd og ledergruppen i Center Arbejdsmarked og Borgerservice har afholdt fællesseminar den 14.-15. februar 2017. Formålet med det årlige fællesseminar er at sikre gode rammer for et tæt og konstruktivt samarbejde på tværs. Herunder med henblik på at understøtte udvikling af fælles løsninger på de lokale udfordringer indenfor beskæftigelsesområdet. Årets temaer var henholdsvis "frikommuneforsøgene" og "integration, herunder integrationsgrunduddannelsen (IGU)".

I denne sagsfremstilling gives en opsamling på integrationstemaet.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0