Beskæftigelsesudvalget.

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser.

Regeringen ønsker at gentænke beskæftigelsesindsatsen. Borgeren skal i centrum, og der skal gives frihed til både sagsbehandlere og ledige samtidig med, at udgifterne skal reduceres med tre mia. kroner i 2030.

Regeringen har derfor nedsat en ekspertgruppe, der skal komme med anbefalinger til fremtidens beskæftigelsesindsats. Ekspertgruppen skal undersøge og komme med forslag til modeller, for en reform af beskæftigelsesindsatsen.

Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats skal afrapportere i juni 2024.

Kommunernes Landsforening (KL) og 6-byerne (samarbejde mellem de 6 største kommuner i Danmark) har udarbejdet skriftlige input til debatten, og de nordjyske kommuner er på baggrund af et møde med gruppen vedrørende frikommuneforsøget i Nordjylland blevet bedt om at komme med input på to udvalgte områder.

For at give overblik over de forskellige interessenters bidrag, har forvaltningen forsøgt at samle anbefalingerne fra KL og 6-byerne under 7 temaer.

Ekspertgruppen har konkret bedt de nordjyske kommuner om anbefalinger til fremtidens sygedagpengeindsats samt anbefalinger i forhold til en mere helhedsorienteret tilgang. Anbefalingerne fra de nordjyske kommuner er behandlet i et særskilt afsnit.

KL og 6-byernes anbefalinger:

1. Et beskæftigelsessystem der understøtter, at virksomhederne får den arbejdskraft de efterspørger:

Der skal være mulighed for én indgang for virksomhederne til beskæftigelsessystemet. Dette kan sikres gennem et stærkt samarbejde mellem virksomhederne og kommunerne. Kommunerne er en professionel samarbejdspartner, der kan understøtte med rekruttering, medarbejdere på sygedagpenge, handicapkompenserende ordninger mm. Det anbefales, at kommunerne har myndighedsansvaret, da det sikrer en sammenhængende og koordineret indsats til både ledige/syge og virksomheder. Kommunerne skal koordinere samarbejdet om arbejdskraft til virksomhederne i tæt samarbejde med A-kasserne. KL og 6-byerne er enige om, at anbefale at beskæftigelsesindsatsen skal være kommunalt forankret og at der skal være én indgang.

2. Forenkling – færre målgrupper:

Både KL og 6-byerne anbefaler, at de mange målgrupper reduceres i den nye beskæftigelseslov. Det er omkostningsfuldt at administrere de mange komplekse regelsæt, der er omkring hver målgruppe. De mange målgrupper gør det også vanskeligt for den enkelte borger at gennemskue systemet. 6-byerne anbefaler konkret, at der reduceres fra 13 målgrupper til fem; forsikrede ledige, syge borgere, unge, fleksjobbere og øvrige ledige. Både KL og 6-byerne anbefaler, at hovedparten af reglerne skal være fælles for alle og uafhængig af målgruppe og uden proceskrav. Kommunerne skal tage ansvar for den konkrete indsats.

3. Fra proces til resultat

Der er enighed mellem KL og 6-byerne i at anbefale ekspertgruppen, at registrerings- og proceskrav skal fjernes og at der skal måles på resultater – altså om borgerne kommer i job. Eksempler på proceskrav der kan afskaffes, er særlige krav til hvilke indsatser der kan og skal bruges til hvilke målgrupper og hvornår. Både KL og 6-byerne anbefaler, at den nye beskæftigelseslov tænkes som en rammelovgivning, som kommunerne udfylder og tager ansvar for. Både KL og 6-byerne understreger at der skal tænkes tillid ind i den nye lovgivning. Der anbefales, at der i lovgivningen tages udgangspunkt i, at alle ønsker at komme i arbejde. Alle borgere kan og vil bidrage til arbejdsfællesskabet. Fastlåste rammer og proceskrav giver borgeren en fornemmelse af mistillid. Der skal være frihed til at tilrettelægge en indsats i samarbejde med borgeren, der kan føre mod job. KL anbefaler ligeledes, at borger- og virksomhedstilfredshedsmålinger skal indgå som opfølgning på kommunernes beskæftigelsesindsats.

4. Uddannelsesordningerne samles og forenkles

KL har specifikt anbefalet ekspertgruppen at samle og forenkle de forskellige uddannelsesordninger. Der er for mange uddannelsesordninger og detaljerede regler omkring målgrupper og positivlister. Det er bureaukratisk og kompliceret og svært at forstå og gennemskue for den ledige.

5. Fleksibel ramme for udsatte borgere

Både KL og 6-byerne anbefaler overfor ekspertgruppen, at varig tilknytning til arbejdsmarkedet er den styrende målsætning – også overfor udsatte borgere, der skal have en helhedsorienteret indsats. Den kommunale dialog med virksomhederne er afgørende for at de udsatte grupper kan komme ind på arbejdsmarkedet. KL og 6-byerne er enige om at anbefale, at der lovgivningsmæssigt skal skabes bedre rammer for, at kommunerne kan yde en helhedsorienteret indsats på tværs af myndighedsområder. Specifikt foreslår 6-byerne, at der skabes rammer og incitamenter for samarbejde på tværs af fagområder og at den kommende lov om helhedsorienteret indsats (HOI) bliver en realitet. Ligeledes anbefaler de, at social- og beskæftigelsesparagrafferne sammenskrives for at sikre samarbejdet på tværs. For at tage bedre hånd om de mest udsatte anbefaler KL, at ressourceforløb, rehabiliteringsteam og jobafklaring afskaffes. I forhold til afklaring til fleksjob eller førtidspension anbefaler KL, at der skal ses på kravene til dokumentationen og at vejen til afklaring tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte borger.

6. Øget digitalisering

Både KL og 6-byerne har anbefalinger omkring øget digitalisering. KL understreger, at der skal gøres mere systematisk brug af digitale services til både borgere og virksomheder, og at de digitale løsninger vil kunne erstatte flere fysiske kontaktforløb og tilbud. Ligeledes forslår KL, at f.eks. en del af vejledningen til borgerne om rettigheder kan gøres digital. 6-byerne anbefaler, at der udvikles flere selvbetjeningsløsninger for ydelser, tillæg mv. 6-byerne anbefaler også digitale løsninger, der giver borgerne større frihed og mulighed for at forberede sit første møde, ved at kunne tilgå informationer om forløb og proces mm. og udarbejdelse af en ”jobjournal” om erhvervserfaring, uddannelse mm. Specifikt peger 6-byerne ligeledes på at engagere IT-udbydere og få udviklet nye fælles digitale løsninger, som understøtter samarbejdet med virksomheder, A-kasser og fagområder i den helhedsorienterede indsats.

7. Økonomisk styring

6-byerne har anbefalet overfor ekspertgruppen, at der defineres en ny økonomisk styring med inddragelse af kommunerne, som kan realisere en bedre incitamentsstruktur. Dette blandt andet gennem at gentænke refusionsreglerne. 6-byerne anbefaler at incitamentstrukturen skal formes og styres af den ideelle borgerrejse og dermed tilrettelægge en indsats, der skaber resultater for borgeren.

De nordjyske kommuners anbefalinger: Sygedagpengeindsatsen

Færre proceskrav og bureaukratisk lovgivning

De nordjyske kommuner anbefaler, at fremtidens sygedagpengeindsats læner sig op ad erfaringerne fra det nordjyske frikommuneforsøg. Det anbefales, at der er langt færre proceskrav og mindre bureaukratisk lovgivning. Der anbefales, at indsatsen for sygemeldte skal tage udgangspunkt i den enkelte borgeres udfordringer og forudsætninger, og at indsatsen tilrettelægges individuelt.

Fra proces til resultat

De nordjyske kommuner anbefaler, at kommunerne udelukkende måles på resultater og på, om de sygemeldte afklares til job eller anden indsats. Proceskravene til samtaler, indhentning af lægeattester, afholdes af bestemte møder, herunder møder i rehabiliteringsteamet afskaffes og der måles på hvor mange sygemeldte, der raskmeldes samt varighed. De nordjyske kommuner anbefaler dog også, at tidlige og kontinuerlige samtaler med alle sygemeldte fastholdes, men uden fastsatte proceskrav til form og interval.

Mere tillid i indsatsen

De nordjyske kommuner anbefaler ligeledes at sygedagpengelovgivningen skal baseres på tillid til den enkelte borger og at der skal være fokus på, at kommunikationen med borgeren bidrager til et tillidsfuldt og konstruktivt samarbejde, der kan hjælpe den sygemeldte tilbage i beskæftigelse. På den baggrund anbefales det blandt andet, at ”pligtskrivelser” fjernes fra den skriftlige kommunikation med borgerne. Sanktionsreglerne skal forklares, så der skabes tydelighed omkring formålet og endeligt anbefales det, at ret og pligt ikke indgår i den første samtale, men kun anvendes som et redskab, hvis borgeren mod forventning ikke ønsker at medvirke i indsatsen.

Rehabiliteringsmøder ændres i form og indhold

De nordjyske kommuner anbefaler ikke at afskaffe rehabiliteringsmøderne. De anbefaler derimod, at møderne skal være frivillige for borgeren at deltage i, fleksibel deltagerkreds, hvor det er behov og situation der er bestemmende for, hvem der deltager og endelig bør møderne afholdes uden forudgående krav til specifik helbredsmæssig dokumentation. Møderne anbefales ar være en rettighed for borgerne.

Jobafklaringsforløbene afskaffes

De nordjyske kommuner anbefaler at afskaffe jobafklaringsforløbene. De sygemeldte skal blive på sygedagpenge. De nordjyske kommuner oplever, at jobafklaringsforløbene er et unødvendigt proceskrav, der ikke i sig selv bidrager til, at de sygemeldte borgere kommer i beskæftigelse.

Forebyggende og tidligt samarbejde

De nordjyske kommuner anbefaler at der sættes fokus på forebyggende og tidlig indsats i samarbejdet mellem borger, virksomhed og kommunen og at det kommer til at fremgå tydeligt af lovgivningen. Det anbefales, at den eksisterende fast track-ordning afskaffes. Den er administrativ tung og benyttes af ganske få og flere sager om tidlig indsats håndteres udenom ordningen.

Revurdering, uarbejdsdygtighed og delvis raskmelding

De nordjyske kommuner anbefaler, at revurderingstidspunktet og forlængelsesbestemmelserne i loven afskaffes. Det anbefales, at der indføres en tidsfrist for alle sygedagpengemodtagere uanset diagnose/lidelse, og hvor ydelsen reduceres.

Uarbejdsdygtighedsbegrebet fastholdes og den kontinuerlige vurdering fastholdes i loven. Det anbefales at konkretisere i loven, at uarbejdsdygtighed ikke nødvendigvis hænger sammen med om borgeren er rask eller syg.

De nordjyske kommuner anbefaler at fastholde delvis raskmelding og virksomhedsrettede indsatser, uden fastsatte proceskrav til form og interval.

Løntilskud og opkvalificering

Det anbefales at fastholde de sygemeldtes mulighed for kompetenceudvikling/opkvalificering og at denne mulighed gøres tydeligere i loven. Det anbefales at proceskravene ift. varighed på sygedagpenge og lignende afskaffes.

Regler vedrørende løntilskud anbefales forsimplet på sygedagpengeområdet. Nuværende form gør det vanskeligt at anvende redskabet i indsatsen.

De nordjyske kommuners anbefalinger: Helhedsorienteret indsats til udsatte borgere

Lovgivning

De nordjyske kommuner anbefaler, at der lovgivningsmæssigt skabes bedre rammer for, at kommunerne kan yde en helhedsorienteret indsats på tværs af myndighedsområder. Derfor anbefaler de nordjyske kommuner, at muligheden for at arbejde helhedsorienteret bør skrives ind i såvel beskæftigelseslovgivningen som andre sektorlovgivninger. Dermed også en klar anbefaling af, at udsatte borgere fortsat forbliver omfattet af beskæftigelseslovgivningen for at øge deres tilknytning til arbejdsmarkedet og derigennem øge deres mestringsevne og forbedre livsvilkår.

Det betyder også, at de nordjyske kommuner ikke anbefaler implementering (lovarbejdet er ikke igangsat) af den nye hovedlov (HOI), men derimod, at fælles mål for indsatsen bliver tydelig i alle sektorlovgivningerne og dermed fremme samarbejdet omkring den helhedsorienterede indsats for de mest udsatte borgere. Det anbefales, at der kun arbejdes med én plan for den udsatte borger, uanset hvor mange myndigheder borgeren er i kontakt med. Det skal være kommunen, der koordinerer indsatsen mellem de forskellige sektorer.

Færre proceskrav og fælles mål

De nordjyske kommuner anbefaler at proceskravene minimeres for at understøtte den helhedsorienterede indsats. De forskellige sektorer har i dag forskellige proceskrav, der gør samarbejdet vanskeligt. For at kunne tilrettelægge den bedste indsats i samarbejde med borgeren, skal den være individuelt tilpasset og indsatserne kan være både beskæftigelsesrettede, sociale og sundhedsmæssige, på vejen til beskæftigelse.

Der skal skabes enighed om at det fælles mål er beskæftigelse, også for de mest udsatte borgere, da beskæftigelse også kan være med til at løse sociale og øvrige problemer.

Økonomi

De nordjyske kommuner anbefaler, at kommunerne får både de lovgivningsmæssige rammer og økonomiske incitamenter til at arbejde mod beskæftigelse som middel for de udsatte borgere.

Det anbefales, at kommunerne får frihed til selv at beslutte organiseringen og opgavefordelingen. De nordjyske kommuner gør opmærksom på at en helhedsorienteret indsats tager tid og kræver investeringer. Derfor anbefales det, at de besparelser, der følger af færre proceskrav, lægges til aktive indsatser for de mest udsatte borgere.

Digitalisering

Det anbefales, at samarbejdet omkring den helhedsorienterede indsats understøttes digitalt. Flere systemer kan ikke tale sammen og det er nødvendigt for det tværsektorielle samarbejde at data skal kunne overføres og deles.

Bilag:

KL: Mere tillid og fleksibilitet – mindre kontrol og bureaukrati

6-byerne: En ny og bedre beskæftigelsesindsats

De nordjyske kommuner: Anbefalinger til Ekspertgruppens arbejde vedr. en fremtidig beskæftigelsesindsats

Forvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beskæftigelsesudvalget.

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser.

Forvaltningen har, efter ønske fra Beskæftigelsesudvalget, udarbejdet et overblik over tilbud og muligheder for unge i folkeskolen, der ønsker nærmere kendskab til erhvervslivet og et mere praksisorienteret tilbud end det, der tilbydes i folkeskolens almindelige udskolingsklasser, herunder muligheden og behovet for at etablere EUD klasser i Rebild Kommune. Mulighederne er oplistet nedenfor og rummer både tilbud, der købes i andre kommuner og tilbud, som er etableret i Rebild Kommune.

EUD-tilbud

EUD-klasser er målrettet erhvervsuddannelserne og er for de elever, der ønsker et mere praktisk og erhvervsrettet tilbud end det, der tilbydes i folkeskolens almindelige udskolingsklasser. EUD-klasserne undervises typisk i et tæt samarbejde mellem folkeskolen og en nærtliggende erhvervsskole.

Kommunerne skal tilbyde elever muligheden for EUD 10 klasse, da dette er et lovkrav. EUD 8.-9. klasse er derimod et rammeforsøg, hvorefter der kan etableres 8.-9. klasser fra skoleåret 23/24. Der var ansøgningsfrist i august 2023, og Rebild Kommune har ikke søgt om at deltage i forsøget.

En række kommuner, herunder Aalborg og Vesthimmerlands kommuner, har etableret EUD klasser for elever i 8., 9. og/eller 10. klasse. Rebild Kommune har ikke for nuværende selv EUD-klasser.

Det frie skolevalg giver dog elever fra Rebild Kommune mulighed for at søge optagelse i en EUD-klasse i en anden kommune, hvorefter den pågældende kommune vurderer, om der kan ske optagelse. Der opleves ikke udfordringer i forhold til optag af de unge fra Rebild Kommune, der ansøger om en EUD-plads i en anden kommune. Ved skoleårets start i 2023 var der 13 elever, bosiddende i Rebild Kommune, der fik buskort til EUD i en anden kommune. Udover den begrænsede gruppe af unge, der pt. ønsker EUD i 10. klasse, vil der være en geografisk udfordring ift. etablering af egentlige EUD klasser i Rebild Kommune, idet sådanne generelt forudsætter et tæt samarbejde med erhvervsskolerne. De nærmest liggende erhvervsskoler ligger i henholdsvis Aalborg og Aars.

Basic Skills

I Rebild kommune har man etableret Basic Skills i regi af Ungdomsskolen. Tilbuddet retter sig mod unge i 8. eller 9. klasse, der af en eller anden grund er kørt træt i sin skolegang.
Der arbejdes i tilbuddet målrettet med dansk og matematik med henblik på at bestå Folkeskolens afgangsprøver. Derudover arbejdes der målrettet med praktiske færdigheder og praktikdage, hvor eleverne snuser til erhvervslivet. Der er praktikdage hver onsdag.
Basic Skills blev etableret i 2019 og frem til udgangen af sidste skoleår haft 55 elever igennem tilbuddet. Der er 16 pladser på tilbuddet, og der er pt. 9 elever indskrevet. Coop Crew

Udover Basic Skills findes der, ligeledes i regi af Ungdomsskolen, et tilbud målrettet unge i 9. og 10. klasse med ønske om et fritidsjob i detailhandlen. Coop Crew er etableret i samarbejde mellem ungdomsskolerne i Rebild og Mariagerfjord kommuner, Coop 365 og Ungdomsskoleforeningen. Dette forløb skal understøtte de unges fremtidige job og uddannelsesvalg.

Vejledning og erhvervspraktik
Alle elever fra 7. klasse og op har tilknyttet en UU-vejleder, der kan vejlede ift. uddannelses- og jobmuligheder, herunder EUD-uddannelserne.Alle elever i 8., 9. og 10. klasse har derudover forskellige muligheder for at komme i erhvervspraktik. Erhvervspraktikken er en mulighed for at stifte bekendtskab med erhvervslivet generelt eller med en bestemt branche eller jobfunktion. Eleven skal som udgangspunkt selv finde sin praktikplads.