Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Radikale Venstre anmoder om, at punkt 104 fra Kultur-Fritidsudvalgets møde den 8. november behandles på byrådets møde:

"Budget 2017 - opfølgning på budgetvedtagelse

Forvaltningen skitserer budgetaftalens forhold på Kultur- og fritidudsvalgets område samt forvaltningens videre arbejde med forholdene. Desuden anbefaler forvaltningen, at kultur- og fritidsudvalget tager stilling til budgetudfordringen på samlet 1,325 mio. kr. og anviser finansieringen.

Sagsfremstilling

Byrådet vedtog d. 13. oktober budget for 2017 og overslagsår med de ændringer til basisbudget, som fremgår af budgetaftalen.

For Kultur- og Fritidsudvalgets område er der følgende særlige forhold:

Drift:

  • Der disponeres 500.000 kr. til kommunal medfinansiering vedr. drift af Regan Vest. Forvaltningen vil indarbejde beløbet i aftalen med Nordjyllands Historiske Museum, således at det samlede kommunale driftstilskud øges til ca. 1,2 mio. kr. Aftalen skal fornys pr. 1. januar 2017. Aftalen indgås mellem Aalborg, Mariagerfjord og Rebild kommuner samt Nordjyllands Historiske Museum.

  • Der disponeres 550.000 kr. til forhøjelse af puljen til forsamlingshuse. Budgetaftalen tilsigter en 3-dobling af det faste tilskud, således at tilskuddet fra 2017 udgør 37.500 kr. brutto (34.500 kr. netto). Med de nuværende 21 forsamlingshuse medfører det en nettoudgift på 725.000 kr., hvorved der resterer 125.000 kr. til driftstilskud til nye forsamlingshuse. Forvaltningen anbefaler, at udvalget drøfter, om udvalget har særlige forventninger til forsamlingshusene i forbindelse med dette øgede kommunale driftstilskud.

  • Udvalget udmønter en besparelse på 1,0 mio. kr. Forvaltningen anbefaler, at udvalget - samtidig med udmøntningen af denne besparelse - tager stilling til finansieringen af budgetudfordringerne vedrørende folkeoplysende voksenundervisning og drift af ungdomshus samt til udvalgets tidligere beslutning om at udvide Aktiv Ferie-konceptet med målgruppen 7.-9. klassetrin. Den samlede udfordring kan derfor opgøres til 1,325 mio. kr. således:

Rammebesparelse

1.000.000

Drift ungdomshus

75.000

Folkeoplysende voksenundervisning

200.000

Aktiv Ferie

50.000

Samlet udfordring

1.325.000

Drift af ungdomshus. Forvaltningen har skønnet, at de årlige udgifter til drift af det ny-opførte ungdomshus udgør ca. 75.000 kr. Forvaltningen vil i 2017 have fokus på, om udgifterne svarer til dette skøn. På tilsvarende måde med udgifterne til drift af det ny-opførte bibliotek.

Aktiv Ferie og Folkeoplysende voksenundervisning. Kultur- og fritidsudvalget har på sit møde d. 16. august besluttet, at disse udfordringer finansieres af mindreforbruget på Lokaletilskud. For så vidt angår mulighederne for udvidelse af Aktiv Ferie henvises endvidere til særskilt dagsordenspunkt.

Anlæg:

På Kultur- og Fritidsudvalgets område er der i 2017-2018 nedenstående særlige anlægsprojekter.

  • Kunstgræsbane anføres med 2,5 mio. kr. i 2017. Se særskilt dagsordenspunkt. Forvaltningen vurderer, at opgave- og ansvarsfordeling mellem forvaltning og forening skal være den samme som ved anlæg af kunstgræsbane i 2015. Foreningen er således bygherre, mens forvaltningen deltager i arbejdsgruppe og bidrager med vejledning samt relevant myndighedsudøvelse. Forvaltningen har bl.a. fokus på at foreningen sikrer fuld finansiering af projektet, såvel etablering af anlæg samt sikring af en bæredygtig drift.

  • Til- og ombygning Støvring Svømmehal, 4,85 mio. kr. Støvring Svømmehal er bygherre på projektet. Forvaltningen deltager i arbejdsgruppe og bidrager med vejledning samt relevant myndighedsudøvelse. Svømmehallens bestyrelse oplyser, at man forventer at afholde licitation medio november med byggestart i januar 2017, således at projektet kan færdiggøres inden sommer 2017. Forvaltningen har tilkendegivet over for svømmehallens bestyrelse, at Rebild Kommune forventer, at der er fuld finansiering af projektet, før byggeri påpegyndes. Forvaltningen har i den forbindelse særlig fokus på, at svømmehallens bestyrelse - i det projekt, som svømmehallens bestyrelse har ansøgt om kommunal medfinansering til - kalkulerer med en egenfinansiering fra svømmehallen på 2,0 mio. kr..

  • 100-personers salen i Skørping indgår med 1 mio. kr. i 2017 og 3 mio. kr. i 2018. Forvaltningen er i dialog med initiativtagerne om opgave- og ansvarsfordeling, herunder hvordan der kan sikres fuld finansiering af projektet.

  • Multibane i Suldrup anføres med 0,5 mio. kr. i 2017. Forvaltningen går i dialog med initiativtagerne om opgave- og ansvarsfordeling, herunder hvordan der kan sikres fuld finansiering af projektet.

  • Blenstruphallen indgår med 750.000 kr. i 2017. Forvaltningen vurderer, at denne kommunale medfinansiering afsættes i h.t. det projekt, som Blenstruphallens bestyrelse tidligere har fremsendt. Opgave- og ansvarsfordeling i projektet er derfor som udgangspunkt, at Blenstruphallen er bygherre, mens forvaltningen deltager i arbejdsgruppe med vejledning og relevant myndighedsudøvelse.

  • Højskolen i Støvring renovering af 1. sal indgår med 1 mio. kr. i 2017. Forvaltningen sammensætter en projektgruppe, der får til opgave at gennemføre byggeprojektet samt flytte Kulturskolens aktiviteter i STUBhuset ind i Højskolen.

  • Bål / legeplads i Rebild Bakker anføres med 700.000 kr. i 2017. Anlægsbeløbet indgår principielt under Økonomiudvalgets område. Forvaltningen sammensætter en projektgruppe, der vil gennemføre etableringen.

Økonomi

Kultur- og fritidsudvalget skal udmønte besparelse på 1,0 mio. kr. for 2017 og overslagsår. Forvaltningen anbefaler, at udvalget - samtidig med udmøntningen af denne besparelse - tager stilling til finansieringen af budgetudfordringerne vedrørende folkeoplysende voksenundervisning og drift af ungdomshus samt til udvalgets tidligere beslutning om at udvide Aktiv Ferie-konceptet med målgruppen 7.-9. klassetrin. Den samlede udfordring kan derfor opgøres til 1,325 mio. kr.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at kultur- og fritidsudvalget

- udmønter rammebesparelsen på 1,0 mio. kr. for 2017 og overslagsår

- finansierer budgetudfordringerne på 0,325 mio. kr. for 2017 og overslagsår

Kultur- og Fritidsudvalget, 8. november 2016, pkt. 104

Et flertal i Kultur- og Fritidsudvalget bestående af Klaus Anker Hansen, Rasmus Rask, Søren Konnerup og Peter Bak ønsker at udmønte rammebesparelsen samt budgetudfordring på i alt 1,325 mio. kr. fra 2017 og fremover således:

Projektpulje til landdistrikter: 200.000 kr.

Lokaletilskud: 630.000 kr.

Talentpulje: 130.000 kr.

Underskudsgaranti events: 50.000 kr.

Tilskud til hallerne: 150.000 kr.

Tilskud forsamlingshuse (overskud efter tredobling af tilskud til 22 forsamlingshuse): 90.000 kr.

Fritidsrådets start- og udviklingspulje: 20.000 kr.

Lokalhistorisk arkiv: 5.000 kr.

Venskabsbyarbejdsgruppen: 50.000 kr.

Lene Schmidt Aalestrup ønsker rammebesparelse samt budgetudfordring i alt 1,325 mio. kr. udmøntet således:

Øget tilskud til forsamlingshuse fra budgetforlig 2017: 550.000 kr.

Projektpulje til landdistrikter: 100.000 kr.

Lokaletilskud: 400.000 kr.

Underskudsgaranti events: 50.000 kr.

Tilskud til haller: 100.000 kr.

Kultur- og Medborgerhuse: 60.000 kr.

Fritidsrådets start- og udviklingspulje: 10.000 kr.

Lokalhistorisk arkiv: 5.000 kr.

Venskabsbyarbejdsgruppen: 50.000 kr." 

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Beslutning

Godkendt.

Ole Frederiksen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at godkende, at Rebild Kommune:

- deltager i frikommuneforsøget vedrørende "formkrav til lovpligtige samtaler"

- godkender forvaltningens øvrige interessetilkendegivelser i forhold til 2. eller 3. ansøgningsrunde med forbehold for endelig politisk godkendelse forud for ansøgning om forsøgene

Arbejdsmarkedsudvalget, 7. november 2016, pkt. 81:

Godkendt som indstillet.

Økonomiudvalget, 16. november 2016, pkt. 246:

Indstilles godkendt.

Økonomi

Rambøll har været inde over kvalificering af forsøget vedrørende "formkrav til lovpligtige samtaler". Rebild Kommune har i den forbindelse en udgift på omkring 10.000,- til konsulentbistand beregnet på baggrund af Rebild Kommunes andel af det samlede befolkningstal i Nordjylland. Udgiften afholdes indenfor AMU's ramme.

Der forventes ikke besparelser eller merudgifter i øvrigt på konto 6 ved at indgå i det konkrete forsøg, men der forventes mulighed for en bedre ressourceudnyttelse. Der følges op på de økonomiske effekter indenfor AMU's ramme ved den løbende økonomivurdering.

Sagsfremstilling

Status

Kommunekontaktrådet (KKR) og Byrådet har på møde henholdsvis d. 15. april 2016 og 28. april 2016 godkendt en nordjysk fællesansøgning til frikommuneforsøg under temaet "En mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder også indsats for flygtninge". Arbejdsmarkedsudvalget drøftede på møde den 15. august 2016 det foreløbige idékatalog, herunder forvaltningens foreløbige interessetilkendegivelser i forhold til, hvilke forsøg fra det udarbejdede idékatalog, som det ud fra en faglig synsvinkel umiddelbart giver størst relevans at deltage i for Rebild Kommune. Det lokale arbejdsmarkedsråd (LAR) tog orienteringen om idékatalog, interessetilkendegivelser og tidsplan til efterretning på møde den 14. september 2016. LAR tilkendegav på mødet, at de var indstillet på, at høring foregår skriftligt pga. den pressede tidsplan, såfremt de nordjyske kommuner fik tilsagn om at blive frikommunenetværk. Materialet er sendt i høring i LAR og deres høringssvar vil foreligge til arbejdsmarkedsudvalgets møde, og som bilag til Byrådets behandling af sagen.

Social- og Indenrigsministeriet (SIM) har den 10. oktober 2016 godkendt de nordjyske kommuner som frikommunenetværk.

Den kommende proces og tidsplan:

Senest 1. december 2016, skal frikommunenetværket fremsende konkrete forsøgsansøgninger til SIM, der efterfølgende vil vurdere og godkende forsøgene. Derefter skal forsøgene indskrives i en frikommunelovgivning. De første forsøg forventes at have lovhjemmel til at starte i maj 2017. Der er mulighed for at ansøge om yderligere forsøg igen henholdsvis den 1. maj 2017 og 1. november 2017. Arbejdsmarkedsudvalget og Byrådet vil således løbende skulle tage stilling til Rebild Kommunes deltagelse i nye forsøg.

Kommunerne i netværket kan vælge at køre forsøgene alene, eller at gå sammen i større eller mindre klynger indenfor netværket. Dette afgøres, når de nordjyske byråd har taget stilling til, hvilke forsøg de ønsker at arbejde med. I forhold til 1. ansøgningsrunde den 1. december 2016 er der tale om en særdeles stram tidsplan. Kommunerne arbejder pt. på at kvalificere forsøgene, som skal politisk godkendes senest 30. november 2016, således at de kan indsendes rettidigt til SIM.

Tidsplanen for Rebild Kommune er:

Dato

Hvem

Indhold

31.oktobter 2016

Aalborg Kommune

Samler og rundsender de kvalificerede forsøg fra og til øvrige kommuner

01.-06. november 2016

LAR og Lokal MED i CAB

Skriftlig høring

07. november 2016

AMU

Behandler konkrete frikommuneforsøg

16. november 2016

ØK

Behandler konkrete frikommuneforsøg

24. november 2016

BY

Godkender Rebild Kommunes deltagelse i konkrete frikommuneforsøg

1. november 2016

Ansøgning/ansøgninger sendes til SIM

Ansøgninger fra alle kommuner fremsendes via Aalborg til SIM

Foråret 2017

Ansøgning/ansøgninger sendes til SIM

Ansøgninger fra alle kommuner fremsendes via Aalborg til SIM

Efteråret 2017

Ansøgning/ansøgninger sendes til SIM

Ansøgninger fra alle kommuner fremsendes via Aalborg til SIM

Foråret 2018

Ansøgning/ansøgninger sendes til SIM

Ansøgninger fra alle kommuner fremsendes via Aalborg til SIM

Efteråret 2018

Ansøgning/ansøgninger sendes til SIM

Ansøgninger fra alle kommuner fremsendes via Aalborg til SIM

Forvaltningens anbefalinger:

Forvaltningen har i foråret 2016 indgået i arbejdsgrupper omkring idéudvikling indenfor temaet. Aktuelt er der et bruttokatalog med 14 forsøgsidéer. AMU blev den 15.08.16 orienteret om idékataloget og de forsøg, som forvaltningen, med forbehold for politisk godkendelse, havde givet en interessetilkendegivelse på. Det omhandler:

- rehabiliteringsteam, fleksibilitet

- Brug af psykologer i indsatsen til behandling

- fleksibilitet på sygedagpengeområdet, herunder f.eks. lempede krav om lægeattester

- formkrav for lovpligtige samtaler

Forvaltningen har ved tilkendgivelsen taget i betragtning, hvilke forsøg det ud fra en faglig synsvinkel har størst relevans at deltage i. Her er der især skelet til muligheden for afbureaukratisering og muligheden for at imødekomme Arbejdsmarkedsudvalgets vision om, at "Arbejdsmarkedspolitikken i Rebild Kommune skal kendetegnes ved at vi gør vores yderste for at støtte borgerne i at få en varig plads på arbejdsmarkedet". Beskæftigelsesområdet er et gennemreguleret og lovstyret område, som har en lang række standardiserede krav til processer og procedurer. Der er lagt vægt på forsøg, som forventes at give jobcentret bedre rammer for at yde service overfor borgerne. Blandt andet via en optimeret anvendelse af ressourcerne i jobcentret. F.eks. har reformerne på beskæftigelsesområdet medført øgede udgifter til lovpligtig brug af lægekonsulenter og indhentning af lovpligtige og standardiserede lægeattester. Herudover er der mange proceskrav bl.a. i forhold til samtaleflow, som ikke altid opleves meningsfyldte for borgerne.

Nedenstående er et samt overblik over de foreløbige forsøgstitler.

Ide\kommune

Integrationslovgivningen, herunder den tidlige virksomhedsrettede indsats

Rehabiliteringsteam, fleksibilitet

Afskaffelse af Min Plan for Ledighedsydelse

Afskaffelse af ret og pligt mentor

Mere fleksible regler vedr. forholdstal (timer frem for hoveder)

Brug af psykologer i indsatsen til behandling

Asylområdet

Fleksibilitet på sygedagpengeområdet, herunder fx lempede krav om lægeattester

Iværksætteri, for dimittender og andre målgrupper - fx flygtninge

Formkrav for lovpligtige samtaler

Forsøg i forhold til reglerne vedr. uddannelsesparate, herunder forsøg med ens uddannelsesplan

Mikrolån, til forskellige målgrupper

Forsøg med udsatte, der kan arbejde unden at blive modreget

Mere fleksible rammer for udd. til forsikrede ledige

Grundet den korte tidsfrist har det kun været muligt for kommunerne at kvalificere forsøget vedrørende "formkrav for lovpligtige samtaler. Formålet med forsøget, som forvaltningen foreslår, at Rebild Kommune indgår i, er at flytte fokus og ressourcer til resultaterne med at hjælpe ledige og sygemeldte (tilbage) i job frem for overholdelse af rettidighed og standardiserede samtaler i samtaleflows. Der er flere eksempler, hvor forvaltningen vurderer, at ressourcerne kunne udnyttes mere hensigtsmæssigt. F.eks. kan det være relevant at prioritere særlige indsatser for de borgere som er uden tilknytning til arbejdsmarkedet på grund af langtidsledighed, længerevarende sygdom eller komplekse problemstillinger. Hvorimod det ikke altid giver mening at afholde månedlige samtaler med sæsonledige som ved, at de har en ansættelse igen til foråret. Ligeså er proceskravene indimellem uhensigtsmæssige på grund af stramme deadlines for samtalerne. For sygedagpengemodtagere med sygefravær over 8 uger skal der ske opfølgning hver 4. uge. Her kan det være relevant i højere grad at koordinere opfølgningerne med de lægelige undersøgelser og behandlingsplaner, som de sygemeldte deltager i.

Såfremt SIM godkender frikommuneforsøget vedrørende "formkrav til lovpligtige samtaler" vil Arbejdsmarkedsudvalget i løbet af foråret skulle tage stilling til, hvorvidt Rebild Kommune skal implementere forsøget fuldt ud for alle målgrupper.

For yderligere beskrivelser henvises til bilagene, hvor der er et samlet overblik over forsøgsidéerne samt bilag med den konkrete ansøgning vedrørende "formkrav for lovpligtige samtaler". Herudover er frikommuneansøgningen og tilsagnet fra SIM vedhæftet som bilag. Høringssvar fra LAR og Lokal MED medbringes på mødet på grund af den stramme tidsplan.

Administrativ bemærkning:

Efter udsendelse af dagsorden til Arbejdsmarkedsudvalget har forvaltningen modtaget yderligere forsøg, som alligevel er nået at blive kvalificeret til første ansøgningsrunde af de kommuner, som indtil videre har vist interesse for forsøgene.

Forvaltningen i Rebild Kommune indstiller i første omgang, at Rebild Kommune her ved første ansøgningsrunde prioriterer på at indgå i forsøget ”formkrav til lovpligtige samtaler” og dermed ikke i de øvrige forsøg.

Baggrunden er, at implementeringen af forsøgene i en mindre kommune som Rebild vurderes ressourcekrævende i forhold til de potentialer, deltagelse i forsøgene giver for borgerne. For flere af forsøgene er der tale om målgrupper, som i Rebild omfatter få borgere. Det forventes, at Rebild Kommune vil kunne tilslutte sig forsøgene på et senere tidspunkt, såfremt de f.eks. viser gode effekter i de deltagende kommuner.  SIM skal dog se de konkrete forsøg først, så det kan ikke siges 100% på forhånd.

Der er vedhæftet yderligere 1 bilag, som giver et samlet overblik over de nordjyske forsøgsansøgninger i 1. runde.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

De nordjyske kommuner har fået tilsagn om at blive fælles frikommunenetværk under temaet "En mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder også indsats for flygtninge". Forvaltningen indstiller, at Rebild Kommune ved første ansøgningsrunde den 1. december 2016 indgår i forsøget "formkrav for lovpligtige samtaler". Frem mod 2. ansøgningsrunde i 2017 vil der ske en yderligere kvalificering af de øvrige frikommuneforsøg, som Byrådet senere vil skulle tage stilling til Rebild Kommunes deltagelse i.

Beslutning

For godkendelse som indstillet stemte 20

Imod stemte 3 (Jeppe Ugilt, Dansk Folkeparti)

Undlod at stemme 1 (Lars Hørsmann)

Mindretallet ønsker

- at byrådet beslutter at neddrosle bidraget til Opera Rebild i 2017, således at de 80.000 fra ØK bortfalder i 2017.

- At en aktivitet kun kan opnå støtte fra fyrtårnspuljen i maximalt tre år.

- og såfremt der er politisk ønske om at yde fortsat støtte til Opera i Rebild i 2018, skal det indarbejdes i budgettet.

Ole Frederiksen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0