Teknik- og Miljøudvalget

Tinglysning vil medføre at Kommunens vandværker får beskyttet sit BNBO mod brug af pesticider og eventuelt nitrat, og er derfor et vigtigt trin for at sikre Kommunens vandforsyning, nu og i fremtiden.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget anbefaler

Flere vandværker og lodsejere har allerede indgået aftaler om pesticid- eller nitratfri drift indenfor BNBO, og Kommunen har som lodsejer den samme mulighed. Nørager vandværk ønsker at forbyde brugen af pesticider i sit BNBO, herunder på den kommunale sportsplads, og har derfor henvendt sig til kommunen. Sportspladsen er allerede pesticidfri, men en aftale om tinglysning vil sikre, at denne praksis fortsætter, selvom arealet ændrer anvendelse. Udover sportspladsen ejer Kommunen yderligere 8 matrikler ved forskellige vandværker, som også kan blive omfattet af lignende aftaler.

I forbindelse med aftaleindgåelse med vandværket, kan der ydes en erstatning fra vandværket til Rebild Kommune. Erstatningens størrelse er afhængig af den værdiforringelse af arealet, som tinglysningen forventes at have.

Rebild Kommune sendte i 2021 et informationsbrev til relevante lodsejere, om at de ejede matrikler indenfor BNBO, og opfodrede lodsejere samt vandværker til at indgå frivillige aftaler med kommunens vandværker. Dette brev blev også sendt til Rebild Kommune, på samme måde som til øvrige lodsejere. 

Der er ikke tidligere givet mandat til forvaltningen at indgå aftaler på kommunale arealer indenfor BNBO, hvorfor indstillingen vil fastsætte de principper som vil danne rammen for aftaleindgåelse mellem Rebild Kommune og Kommunens vandværker, og sikre at lignende sager i fremtiden ikke behøver fremlægges for Udvalget.

Tinglysning kan påvirke et fremtidigt salg af arealet, på grund af rådighedsindskrænkninger. Hvis indstillingen godkendes, kan Rebild Kommune modtage en erstatning svarende til det tab, der følger af forbuddet. Såfremt tinglysning omfatter allerede bortforpagtede arealer vil disse blive påvirket.

Teknik- og Miljøudvalget

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget træffer beslutning om at godkende forslaget til Kvalitetsstandard for Hærvejens vandre- og cykelrute

Den overordnede vision for foreningen Udvikling Hærvejen er at skabe en rute med lokal værdi og international gennemslagskraft. Det skabes i form af, at ruten skal have en kvalitet, der tiltrækker turister. Kvaliteten omfatter både rutens beskaffenhed og de tilbud der ligger op af ruten. I den sammenhæng er der mulighed for at Nordea fonden støtter lokale initiativer.
Som en del af at udvikle en rute med en sammenhængende kvalitet, har arbejdsgrupper fra medlemskommunerne i 2022-23 derfor udarbejdet "Kvalitetsstandard for Hærvejens vandre- og cykelruter" med et slutmål om realisering af strategiens målsætning om en attraktiv rutekvalitet i 2032 (se bilag 1).

Kvalitetsstandarden underbygger et af de primære indsatsområder, ’Et kvalitetsløft af vandre- og cykelruten’ i "Strategi for udvikling af Hærvejen for perioden 2022-2025", der blev vedtaget af Udvikling Hærvejens bestyrelse i 2022.

I sommeren 2023 er der blevet lavet en gennemgang af eksperter af både vandre- og cykelrute med henblik på at opnå et overblik over Hærvejens kvalitetsniveau. Gennemgangene viser, at brugerne møder store udsving i kvalitet og frekvens af faciliteter, afmærkning, trafikal sikkerhed og rekreativ værdi langs ruten. Disse resultater underbygger nødvendigheden af at arbejde med de besluttede indsatser i kvalitetsstandarden.

Kvalitetsstandardens indsatsområder samt mål
Kvalitetsstandarden indsatsområder og mål er fagligt funderede i dels certificeringsordninger for vandre- og cykelruter, Vejdirektoratets Principper for de Nationale Cykelruter samt i undersøgelser af brugernes ønsker til, hvordan man får en god oplevelse, når man vandrer og cykler længere strækninger.

Kvalitetsstandarden beskriver en række anbefalede og aftalte mål, der primært har frist i 2026 og 2032. Målene er sat for indsatser indenfor:

• Etaper, faciliteter og ophold
• Services
• Tryghed og trafik
• Afmærkning, henvisning og formidling
• Rutens underlag
• Rutens omgivelser og rekreative kvalitet
• Oplevelser og formidling
• Hærvejens Perler
• Kvalitetssikring i driften.

Baggrund for tiltrædelse af kvalitetsstandarden
Rebild Kommune er en af de 15 medlemskommuner i Udvikling Hærvejen, som indgår i samarbejdet om at løfte kvaliteten af de i alt 648 km vandrerute og 448 km cykelrute.

Indfries målene i Kvalitetsstandard for Hærvejens vandre- og cykelruter vil det betyde et væsentligt løft af Hærvejens kvalitet for brugerne. Hvis kvalitetsløftet skal være sammenhængende for hele ruten, er det essentielt, at alle kommuner stræber efter at nå målene i Kvalitetsstandard for Hærvejens vandre og cykelruter på deres dele af ruten. Det er en ambitiøs kvalitetsstandard, og der er en erkendelse af, at det ikke er muligt at udarbejde en standard for mere end 1000 km rute uden, at der er strækninger, hvor målene ikke er realistiske at opnå. Det er i denne ånd, at kvalitetsstandarden kan tiltrædes.

Opfyldelse af kvalitetsstandarden i Rebild Kommune
Eksperternes gennemgang af ruterne viser, at cykelruten gennem Rebild Kommune scorer samlet set 3,0 ud af maksimalt 5 point. Gennemsnittet for hele Hærvejscykelruten ligger på 3,3 point. Når cykelrutens forløb holdes op mod kvalitetsstandarden, er den generelt på et fornuftigt niveau. Ruten er forholdsvis sikker at færdes på, der er flere gode servicemuligheder og mange oplevelser. Derudover er ruten utrolig varierende. De vigtigste indsatser på ruten ligger på forbedring af rutens komfort på enkelte steder dvs. jævnt og fornuftigt underlag, og så er der enkelte strækninger, hvor der er udfordringer med trafiksikkerhed fx langs en strækning på Buderupholmvej.

Rebild Kommunes andel af vandreruten scorer 2,2 ud af maksimalt 5 point for den rekreative kvalitet. Gennemsnittet for hele Hærvejsvandreruten ligger på 3,1 point. Den lave scorer skyldes særligt rutens høje andel af fast underlag (asfalt) på mange og lange strækninger. Der bør derfor særligt arbejdes med at omlægge til alternative ruter, samtidig med at de mange landskabelige, kulturhistoriske og naturmæssige potentialer på ruten bringes i spil. Der er heldigvis et stort lokalt engagement og mange lokale aktører, som gerne vil bidrage.

Det står klart, at Rebild Kommune står overfor en større arbejdsopgave med især vandreruten pga. det store behov for ruteomlægninger.

I samarbejde med lokale aktører arbejder forvaltningen i den kommenden tid med en nærmere vurdering og prioritering af mulige indsatser og tilhørende tidsplan. Dette skal munde ud i en handleplan for Hærvejen, som stræber mod de ambitiøse mål i kvalitetsstandarden, men samtidig er realistisk at gennemføre både fysisk og økonomisk. I vurderingen og prioriteringen forventes, at der i høj grad inddrages lokale initiativer, hensyn til de lokale kvaliteter, og der prioriteres efter at opnå mest muligt for indsatsen.

Handleplanen fremlægges til godkendelse i Teknik- og Miljøudvalget og Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget i løbet af 2024.

Sideløbende med dette vil forvaltningen arbejde med at klargøre en ansøgning til Nordea Fonden om støtte til ruteomlægninger i 2025. Nordea Fonden har afsat et 3-cifret millionbeløb til udvikling af Hærvejen, hvor de 15 Hærvejskommuner kan ansøge om op til 50 % medfinansiering fra fonden. Private kan opnå medfinansiering op til 100%.

Der er afsat 900.000 kr. til udvikling af Hærvejen i budgettet for 2025. Forvaltningen foreslår, at disse midler i fornødent omfang indgår som kommunal medfinansiering i en ansøgning til Nordea Fonden. Ansøgning til Nordea Fonden skal indsendes i 2024. Anlægsprojekterne gennemføres først fysisk i 2025.