Vandløb klassificeres enten som offentlige eller private. Afhængig af deres klassifikation er det henholdsvis det offentlige eller private lodsejere, der står for den praktiske vedligeholdelse. For alle offentlige vandløb skal der udarbejdes et vandløbsregulativ, som beskriver de rettigheder og pligter som myndigheden og bredejerne har.

For alle private vandløb er det bredejerne, der står for vedligeholdelsen. Efter en eventuel nedklassificering er det fortsat Kommunen, der er myndighed på området. Ofte gennemføres der en partsfordeling, når vandløb nedklassificeres. I den forbindelse kan der fastsættes vedligeholdelsesbestemmelser, hvis vandløbet har en høj miljømålsætning eller hvis lodsejerne ikke kan blive enige. Private lodsejere må i forbindelse med vedligeholdelsen ikke gøre vandløbet bredere eller dybere uden de rette tilladelser og dispensationer fra kommunen.

Med kommunalreformen i 2007 har Rebild Kommune overtaget vandløb fra såvel de gamle kommuner som amterne. De forskellige myndigheder havde forskellige retningslinjer for, hvornår et vandløb var privat eller offentligt.

Hvis lodsejerne skal have det samme serviceniveau i hele kommunen og hvis miljøhensyn (alene) skal sikres på de strækninger, hvor det giver mening, er det nødvendigt med en ensartet og helhedsorienteret tilgang til vandløbene. Det betyder, at nogle vandløb bliver private, mens andre bliver offentlige. På den måde kan der sikres et ensartet niveau både for lodsejere og i forhold til at sikre miljøet.

Den oprindelige klassifikation er stadig gældende, hvorved borgerne i Rebild Kommune vil opleve, at vandløb ikke kan administreres ens i hele kommunen. For at sikre  samme serviceniveau er det nødvendig at iværksætte en proces, hvor sammenlignelige vandløb inden for kommunens grænser så vidt muligt bliver ensartet klassificeret.

Ifølge bekendtgørelsen om klassifikation og registering af vandløb skal vandløbsmyndigheden ved afgørelser om ændret klassifikation i videst mulig omfang sørge for at sammenlignelige vandløb er ensartet klassificeret.

Det er en omfattende opgave at samle en oversigt over, hvilke vandløb der med fordel kan nedklassificeres og hvilke der kan opklassificeres. Der skal således opsættes kriterier for, hvornår et vandløbs skal være offentligt og dermed vedligeholdes af Rebild Kommune. Forvaltningen ønsker derfor, at udvalget beslutter om der skal bruges ressourcer på sådan en opgave.

Hvis der skal arbejdes videre med en harmonisering ser forvaltningen to muligheder for at gennemføre dette. Den ene mulighed er at se på alle vandløb på en gang og samlet tages stilling til op- og nedklassificering.

Den anden mulighed er, at der i forbindelse med regulativrevision overvejes om et vandløb skal forblive offentligt eller om det helt eller delvist skal nedklassificeres. Den sidste løsning vil strække sig over en noget længere årrække og omfatter således også at vurdere, hvilke vandløb der bør opklassificeres.

Såfremt Udvalget beslutter at harmonisere serviceniveauet, vil Udvalget indledningsvist blive bedt om at tage stilling til de kriterier, der skal gælde for at et vandløb i Rebild Kommune skal være klassificeret som et offentligt vandløb. Ud fra dette kan forvaltningen derpå indstille hvilke vandløb, der bør ændre status.

Såfremt der skal ske en samlet vurdering af hvilke vandløb, der bør op- og nedklassificeres og dette inden for få år skal omsættes til praksis vil det være nødvendigt at afsætte ressourcer hertil.

Såfremt der i forbindelse med den løbende regulativrevision tages stilling til det enkelte vandløbs status, vil dette kunne ske med de allerede afsatte ressourcer.

I forbindelse med Rebild Kommunes kommuneplan 2013-2025 blev der udarbejdet et risikokort for oversvømmelser i kommunen.

Sørup ligger i en lille dal med et stort geografisk opland. Dette skaber lokale oversvømmelser ved Lyngmosegrøften fra nordøst, og i rundkørslen ved Hjedsbækvej og Nibevej fra syd og sydøst. Med udgangspunkt i dette holdt Rebild Vand og Spildevand, samt Rebild Kommune en workshop 22. oktober 2014 faciliteret af Orbicon. Målet med workshoppen var at diskutere løsninger for problemerne med oversvømmelser i kommunen samt mulighederne for at medfinansiere projekterne. 

Efterfølgende har der løbende været dialog mellem de involverede parter. Denne dialog har ført til en aftale om et pilotprojekt i Sørup. I Sørup er oversvømmelserne grundet tilstrømningen fra det omkringliggende opland, der strømmer mod byen. Der er især ved tøbrud, at der er opstået lokale oversvømmelser i Sørup.

Formålet med pilotprojektet

• Belyse kapacitetspotentialet i Lyngmosegrøften
• Identificere de bedste løsninger for klimatilpasning i Sørup gennem et samarbejde mellem Rebild Kommune samt Rebild Vand og Spildevand
• Udarbejde et grundlag for medfinansiering for de fundne løsninger
• Vise vejen for løsning af fremtidige klimatilpasningsprojekter med Sørup som pilotprojekt.

Pilotprojektet vil koste kommunen 150.000 kr. i konsulentydelser til Orbicon. Dette kan finansieres fra puljen til klimastrategien.

Kort om medfinansieringsaftalen:

Medfinansieringsordningen er lavet for at sikre, at forsyningen kan finansiere klimatilpasningsprojekter uden selv at være projektejer og uden krav om, at klimatilpasningsløsningen skal defineres som et spildevandsanlæg. Et forsyningsselskab kan finansiere den del af et projekt, der er nødvendig for at håndtere tag- og overfladevand.

Ved at tænke klimatilpasning i form af håndtering af tag- og overfladevand ind i eksisterende og nye projektideer kan kommuner og forsyninger sammen finansiere alt fra naturgenopretningsprojekter til omdannelse og forskønnelse af større byområder, så samfundsnytten stiger. Konkrete eksempler på hvad andre kommuner og forsyninger har søgt om medfinansiering til kan findes på http://www.klimatilpasning.dk/kommuner/vandselskabers-finansiering-af-klimatilpasning/eksempler-paa-medfinansiering.aspx

Baggrunden og begrundelserne for at indgå aftale om medfinansiering kan være mange.

Fra kommunes side kan begrundelsen være:

• At få op til 100 % medfinansiering af projekter, som skal gennemøres qua anden sektorplanlægning og lovgivning.
• At sikre den samfundsøkonomisk bedste løsning til afhjælpning af bl.a. oversvømmelse.

Fra en forsyning kan argumentet være:

• At finde omkostningseffektive løsninger til opnåelse af servicemål gennem terrænbaserede projekter, som forsyningen ellers ikke kan finansiere jævnfør gældende lovgivning (vandsektorloven m.m.).
• At finde løsninger til opnåelse af servicemål, hvor ansvaret for driften efterfølgende ligger hos kommune og/eller private aktører.
• At indgå i projekter, der synliggør Rebild Spildevands arbejde for kunderne.

For at kunne indgå en aftale om medfinansiering, hvor Rebild Spildevand medfinansierer op til 100 % af omkostningerne ved anlæg, drift og vedligehold af klimatilpasningsprojekter i årene efter 2015, var der indtil for nylig krav om, at en skriftlig aftale om medfinansiering var indgået inden d. 31/12 2014. Denne mulighed er forlænget med 1 år, således at deadline for indgåelse af aftalegrundlag om 100 % medfinansiering er 31/12 2015.

150.000 kr. , der kan finansieres indenfor det afsatte budget til Klimatilpasning.