Sagsfremstilling
Den grønne ordning administreres af Energinet.dk, som skal godkende de ansøgte projekter.
Der kan gives tilsagn om tilskud til:
- Anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige og rekreative værdier.
- Kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger m.v.
Kommunen kan søge tilsagn til f.eks. ét stort -, flere halvstore -, mange små projekter eller en blanding af disse. Initiativerne til projekterne bør være lokalt fra kommunens borgere, foreninger, virksomheder eller kommunen selv – eventuelt i et samarbejde.
Det blev i forbindelse med grøn ordning pengene fra Brorstrup vindmøllerne arbejdet med et lokalområde, som blev defineret som ca. 10 km fra møllerne. Alle midlerne blev brugt på en række projekter i lokalområdet, Mejlby og Haverslev.
Det er ikke et lovkrav, at pengene bruges i et bestemt område. Pengene kan fx bruges til et værdigt projekt i kommunens nordlige ende. Projekterne bør dog som udgangspunkt komme den sydlige del af kommunen til gode, hvor vindmøllerne opstilles. Det foreslås, at hovedparten af beløbet (fx 80 %) bør reserveres til lokalområdet svarende til en afstand på ca. 10 km fra vindmøllerne (se vedlagte kort).
Dette er dog kun ment som en retningslinje. Hvis der ikke kommer tilstrækkelig egnede projekter i lokalområdet, eller der kommer så godt et projekt udenfor lokalområdet, at det alligevel bør støttes, kan retningslinjen med 80 % af beløbet indenfor 10 km af møllerne afviges. Da vi ikke ved, hvilke projekter der kommer ind, kan det være uheldigt at lave ufravigelige grænser.