Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Beslutning

Jeppe Ugilt stillede forslag om, at punkt 2 ændres så arealet føres tilbage til tilstanden før udvinding og at punkt 3 udgår. For stemte 3 (Jeppe Ugilt, Ole Frederiksen og Jan Brøndum) Imod stemte 2 (Morten Lem, Allan Busk).

Vedtaget.

Morten Lem og Allan Busk tilsluttede sig forvaltningens indstilling. 

Indstilling

Forvaltningen indstiller:

at vedlagte høringssvar sendes til Region Nordjylland.

Økonomi

Ingen

Sagsfremstilling

Region Nordjylland har den 7. januar 2015 med frist til den 6. marts 2015 bedt om idéer og forslag til Råstofplan 2016 - Redegørelse om revision af Råstofplan 2012.

Region Nordjylland har i sit oplæg lagt op til, at følgende spørgsmål skal være en del af debatten:

1) Skal Region Nordjylland igangsætte kortlægning af nye råstofforekomster med sand,

grus og sten i Vendsyssel og Thy, med henblik på at udligne de regionale skævheder for

disse materialer?

2) Skal råstofgrave i højre grad efterbehandles på en måde, så de bidrager til at tilføre

natur i områderne efter endt indvinding? Skal der ved råstofindvinding i råstofgrave

nær byområder søges indgåelse af aftaler om efterbehandling til rekreative formål?

3) Skal råstofplanen i højre grad indeholde retningslinjer / forudsætninger, der er med

til at styre indvinding og efterbehandling i det enkelte graveområde?

4) Kan der findes egnede alternativer til de ofte knappe råstoffer, som f.eks. tørv og

moler?

Forvaltningen har udarbejdet et forslag til høringssvar.

Resume

 Sagen afgøres i Teknik- og Miljøudvalget

Beslutning

Godkendt. 

Indstilling

at der arbejdes videre med den skitserede indretning af den ny genbrugsplads
at der anvendes prækvalifikation i forbindelse med udbuddet 

Økonomi

 I forbindelse med det endelige udbudsprojekt vil der foreligge et overslag over økonomien, der forventes at overholde den økonomiske ramme.

Sagsfremstilling

Kommunens totalrådgiver Rambøll A/S er igang med at skitsere og projektere en ny genbrugsplads i Sørup.

Bilag 1 indeholder de forudsætninger og overvejelser, der ligger til grund for et sådan skitseprojekt.

Bilag 2 viser skitseprojektet med en 3-delt plads og etableret med både sænkede containere og containere placeret i niveau.

Ved denne indretning er det muligt at ændre på antal og størrelse på containere. Det vil ikke være muligt, hvis alle containere er sænkede.

Den foreslåede løsning giver samtidig mulighed for at udnytte de naturlige terrænforhold på grunden, og dermed søge at reducere mængden af jord, der skal håndteres.

Desuden tages der hensyn til jordbundsforholdene på grunden, hvor der tidligere har været fyldplads.

Genbrugspladsen er endvidere trafikdifferentieret, så trafik fra besøgende til genbrugspladsen (borgere og erhvervsdrivende) er adskilt fra lastbiler, der afhenter containere m.v.

Den tidligere skitserede modulløsning er valgt fra pga. overslag, der viser at en sådan løsning vil blive dyrere og pga. fare for sætningsskader i modulerne, da der er tale om en tidligere fyldplads.

 I forhold til udbudsform anbefaler rådgiver, at der anvendes prækvalifikation for at sikre, at de bydende har den fornødne erfaring og økonomiske kapacitet til at løfte opgaven (se bilag 3).

De overordnede vilkår for udbuddet og byggeriet forelægges senere til politisk godkendelse. Herudover forelægges resultatet prækvalifikationen også til politisk godkendelse inden udsendelse af udbudsmateriale.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0