Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Udvalget for Teknik og Miljø besluttede at følge indstillingen.

Indstilling

at der gives tilladelse til at anvende eksisterende ledningsanlæg fra 2007 til forsyning af Hobrovej 188 og 191

Sagsfremstilling

Den 16. marts 2015 har ejer af ejendommen Hobrovej 186 m.fl. søgt om tilladelse til at etablere ny boring på Hobrovej 186, Gravlev, 9520 Skørping til forsyning af Hobrovej 186, 188 og 191.

Byrådet har på møde den 28. maj 2015 besluttet, at disse ejendomme skal tilsluttes Støvring Vandværk, hvis planlagt byggeri hen over eksisterende boring gennemføres på Hobrovej 186.

Ejer har ved mail af 18. juni 2015 oplyst, at der i 2007 blev etableret forsyningsledning mellem ejendommene Hobrovej 186 og 187. Ledningen er etableret for at sikre vandforsyningen på de to ejendomme. Desuden anfører ansøger, at stuehusene på Hobrovej 188 og 191 på daværende tidspunkt blev koblet på vandforsyningen fra Hobrovej 187.

På den baggrund har ejer søgt om, at ejendommene Hobrovej 188 og 191 kan forsynes med drikkevand fra den vandforsyning, der findes på Hobrovej 187 fremfor at blive tilsluttet Støvring Vandværk. Der er udtaget en vandprøve fra vandforsyningen, og denne viser, at kvalitetskrav til drikkevand er opfyldt.

Forvaltningen har ikke tidligere haft kendskab til det eksisterende ledningsanlæg imellem ejendommene.

Ifølge retningslinjerne i Rebild Kommunes Vandforsyningsplan 2013 - 2023 har forbrugerne tilslutningspligt til vandværk, hvis deres nuværende vandforsyning ikke kan anvendes på grund af dårlig vandkvalitet eller manglende levering af drikkevand

Der vedlægges kopi af kortbilag over ejendommene.

Resume

Sagen afgøres i: Udvalget for Teknik og Miljø

Der skal træffes beslutning om, hvorvidt ansøgning om tilladelse til at forsyne ejendommene Hobrovej 188 og 191 med drikkevand fra Hobrovej 187 kan imødekommes.

Beslutning

Udvalget for Teknik og Miljø besluttede at følge indstillingen.

Indstilling

at Udvalget for Teknik og Miljø indstiller

at Byrådet beslutter at indgå aftale med I/S Reno-Nord om modtagelse/behandling af farligt affald fra hele Rebild Kommune
at Byrådet beslutter at indgå aftale uden opsigelse med I/S Reno-Nord om modtagelse/behandling af deponiaffald fra hele Rebild Kommune

Sagsfremstilling

Den 28. februar 2013 besluttede Rebild Kommunes byråd at udtræde af affaldsselskaberne I/S Fællesforbrændingen og I/S RenoVest pr. 31. december 2015. Dette betyder, at mængderne af affald produceret i de områder der tidligere var Nørager og Støvring kommuner ikke er bundet til et affaldsselskab og Rebild Kommune har bl.a. udbudt behandling af dagrenovationen fra disse områder.

På samme møde vedtog Byrådet at Rebild Kommune fortsat agter at anvende I/S Mokana og at der optages forhandling med I/S Reno-Nord om deponiaffald. I/S Mokana er med virkning fra 1. januar 2014 fusioneret ind i Reno-Nord sammen med I/S Fællesforbrændingen. I/S Reno-Nord ønsker tilkendegivelse af om Rebild Kommune fortsat agter at samarbejde med I/S RenoNord om farligt affald og deponiaffald efter fusionen.

Forvaltningen anbefaler, at der indgås aftale uden opsigelse med I/S Reno-Nord om deponiaffald fra hele Rebild Kommune. I/S Reno-Nords deponi i Rærup fik sidste år en miljøgodkendelse til udvidelse af deponiet. Udvidelsen betyder at deponiet har sikret kapacitet til drift i mindst 100 år. Rebild Kommune leverer affald til deponiet og er forpligtet hertil for den mængde affald der produceres i det område, der var Skørping Kommune. Dermed er Rebild Kommune i forvejen forpligtet af deponeringsbekendtgørelsens bestemmelser om min. 30 års efterbehandling af deponiet efter nedlukning og afsættelse af midler hertil.

Forvaltningen anbefaler, at der indgås aftale med I/S Reno-Nord om farligt affald og at aftalen kan opsiges med 1 års varsel.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Efter at byrådet 28.februar 2013 besluttede at udtræde af affaldsselskaberne I/S Fællesforbrænding og I/S Renovest skal der bl.a. indgås nye aftaler omkring farligt affald og deponiaffald. Den del af Rebild Kommune der udgøres af gl. Skørping kommune er idag forpligtet til at aflevere denne type affalt til I/S Reno-Nords deponi i Rærup.

Forvaltningen indstiller, at TMU indstiller overfor byrådet, at Rebild kommune indgår samarbejdsaftale om aftagning af farligt affald og deponiaffald.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0