Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Et flertal i udvalget (Allan Busk, Ole Frederiksen, Jeppe Ugilt og Thomas Simoni) undlod at stemme. Morten Lem følger forvaltningens indstilling.  

Indstilling

at Teknik- og Miljøudvalget indstiller, at vandhandleplanen vedtages endeligt,
at Teknik- og Miljøudvalget indstiller, at listen over indsatser, der anbefales udtaget af vandplanen, godkendes, og NOTE 5 ansøgninger herom sendes til Naturstyrelsen

Økonomi

Ingen. Indsatserne betales 100% af staten og EU.

Sagsfremstilling

Staten vedtog d. 30. oktober 2014, vandplan 2010-2015. Rebild kommune er igang med de forskellige procedurer for at få gennemført de enkelte indsatser i planen. Der er tale om indsendelse af ansøgninger om midler til at gennemføre forundersøgelser, gennemførelse af forundersøgelser, indsendelse af ansøgning om midler til at gennemføre de enkelte indsatser, og gennemførelse af de enkelte indsatser. Ialt indeholder planen ca. 150 indsatser. Pt er der gennemført 11 indsatser og der er, eller vil blive, søgt gennemførelse af yderligere 16 indsatser. De øvrige indsatser er der, eller vil der blive søgt om forundersøgelse af i løbet af de næste 14 dage.

Der skal som minimum være søgt om forundersøgelse af alle indsatser inden udgangen af 2015 for at opfylde Naturstyrelsens forventninger. Naturstyrelsen har således erkendt, at perioden til at gennemføre de enkelte indsatser er blevet meget kortere end de 6 årige perioder, som det oprindelig var tænkt at vandplanerne skulle løbe over.

Den kommunale vandhandleplan har været i høring i 8 uger fra den 4. maj 2015. Der er indkommet høringssvar fra Vesthimmerlands Kommune, fra Naturerhvervstyrelsen og fra Naturstyrelsen. De to første giver ikke anledning til ændringer i vandhandleplanen (bilag 1). Høringssvaret fra Naturstyrelsen giver anledning til flere tekniske smårettelser. Høringssvarene og handlingerne kan ses i vedlagte hvidbog (se bilag 2 og 3). I vandhandleplanen (bilag 1) er det med rødt angivet, hvad der er taget ud af planen efter høringen og med grønt, hvad der er tilføjet.

Forvaltningen har udarbejdet en liste med de 21 indsatser (se bilag 4), der foreslås udtaget af vandplanen. Disse indsatser er udvalgt, fordi de:

  • tidligere er besluttet af Byrådet, at de ikke skal gennemføres (strækning af Simested Å, hvor Byrådet den 26. februar 2015 har besluttet at indsatsen ikke skal gennemføres),
  • er for dyre (prisen er højere end 5 gange en af Staten fastsat referencepris),
  • allerede er gennemført,
  • forventes at blive gennemført i forbindelse med gennemførelse af et vådområdeprojekt,
  • ligger ovenfor rørlægninger, og derfor forventes at have en meget lille eller ingen effekt, før den nedenfor liggende rørlægning eventuelt fjernes.

For disse indsatser skal der udarbejdes en såkaldt Note 5 ansøgning (se Bilag 5). Note 5 ansøgningen skal indeholde en begrundelse for at indsatsen ønskes udtaget. Såfremt Byrådet ønsker, at der er yderligere indsatser der skal inkluderes på listen, er der nu mulighed for at tilføje flere.

Hvis listen med de 21 indsatser godkendes i Byrådet, vil forvaltningen begynde at indsende NOTE 5 ansøgninger til Naturstyrelsen. Note 5 ansøgningerne skal indsendes så hurtigt det er muligt.

Alle indsatser skal fremgå af vandhandleplanen, indtil Naturstyrelsen har truffet afgørelse om hvorvidt de enkelte indsatser kan udtages af vandplanen.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Rebild Kommunes vandhandleplan skal endelig godkendes senest 30. oktober 2015, hvilket er 1 år efter at den statslige vandplan er endelig godkendt. Samtidig med vandhandleplanen forelægges en liste med 21 indsatser, som foreslås udtaget af vandplanen. For disse 21 indsatser skal der laves en såkaldt NOTE 5 ansøgning til Naturstyrelsen om, at indsatserne ønskes udtaget af vandplanen.

Beslutning

Udvalget for Teknik og Miljø besluttede at indstille, at skema B og dertilhørende vilkår godkendes.

Indstilling

at skema B og dertilhørende vilkår godkendes

Sagsfremstilling

Indledning

KUBEN Management har på vegne af Boligselskabet Nordjylland, efter endt licitation, ansøgt om godkendelse af et familieboligprojekt, beliggende Hobrovej 61-69, Støvring. Hensigten med projektet er at fuldende intentionerne om at færdiggøre Byens Torv i Støvring Bymidte. Projektet, der ansøges om, indeholder 20 familieboliger, hhv. 14 stk. 3-værelses og 6 stk. 4- værelses lejligheder, som ønskes opført på Hobrovej 61-69, 9530 Støvring som 1. og 2. sals boliger. 

Boligernes samlede areal er på 2.022 m2, hvor fordelingen er på 1.340 m2 til etablering af de 14 stk.  3-værelses lejligheder og de resterende 682 m2 giver mulighed for 6 stk. 4-værelses lejligheder. 

Boligerne indrettes som tidligere nævnt, i byggeriets 1. og 2. sal, mens TL-Byg etablerer erhvervslejemål i byggeriets stueetage. De fremtidige erhvervslejemål skal skabe rum til liv og ophold på det nye Byens Torv.

Der er i forbindelse med behandlingen af skema B ikke taget stilling til forhold, som vedrører godkendelse af byggeriet rent byggeteknisk, hvorfor det er nødvendigt, at de to bygherrer indhenter nødvendig byggetilladelse forinden igangsætning af byggeriet.

Byggeriets art

Antal boliger

 

Husleje pr. måned

Skema A

 

Husleje pr. måned

Skema B

Etagebyggeri

14  3-rums á ca. 95 m2

  6  4-rums á ca. 115 m2

6.776 kr.

7.887 kr.

6.776 kr.

7.887 kr.

Baggrund for ansøgning om godkendelse af skema B

Byrådet godkendte skema A på møde den 25. juni 2015 og med et vilkår om, at byggeriet, som opføres med kommunal støtte, skal fremtidssikres og dermed opføres som energiklasse 2020. Boligselskabet har i forbindelse med skema B ansøgt om, at fravige dette vilkår, idet projektet er udarbejdet med baggrund i det eksisterende bygningsreglement 2010, hvor energiklasse 2015 betragtes som lavenergibyggeri. Udvalget for Teknik- og miljø har på deres møde 12. august 2015 indstillet til byrådets godkendelse, at energikravene ændres til lavenergi 2015.

Licitationen forløb tilfredsstillende og lå på niveau med de budgetterede håndværkerudgifter. Det er således det oprindeligt udbudte projekt, der gennemføres.

Den samlede anskaffelsessum pr. m2 er i forhold til skema A uændret og udgør 19.160 kr. svarende til de gældende rammebeløb i 2015 incl. energitillæg for etagebyggeri på 1.130 kr.

Udgiftsfordeling er i skema B ændret til : Grundudgifter 17,7 %, omkostninger 11,4 % og håndværkerudgifter 70,9 %.

Økonomi og Finansiering

Anskaffelsessum og finansiering pr. august 2015:

 

Anskaffelsessum

 

Realkreditlån

(88%)

Kommunal

grundkapital

 (10%)

Beboerindskud (2%) 

 Kommunal garanti

1)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

- - - Kr. - - -

 

 

Skema A

38.742.000

34.093.000

3.874.000

775.000

Ikke beregnet

Ændring

0

0

0

0

Skema B.

38.742.000

34.093.000

3.874.000

775.000

Ikke beregnet

 1): Den kommunale garanti omfatter den del af lånet, der har pantsikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi (markedsværdien). Garantien er endnu ikke beregnet af det långivende realkreditinstitut.

Sagen medfører ikke kommunal ydelsesstøtte. Ydelsesstøtte til realkreditlån betales fuldt ud af Staten.

Byggeriet skal finansieres indenfor nævnte beløb og ifølge almenboligloven må rammebeløbet incl. energitillæg godkendt ved skema B ikke overskrides ved byggeriets aflevering (skema C).

Den årlige husleje pr. m2 er uændret og udgør, som ved behandling af skema A, 823 kr. i 4-værelses lejlighederne og 856 kr. i 3 værelseslejlighederne (gennemsnitlig leje 845 kr.). Heraf udgør kapitaludgifterne 588 kr. og de øvrige driftsudgifter excl. forsyningsudgifter 257 kr. pr. m2 pr. år.

Anskaffelsessummen svarer til rammebeløbet og den beregnede husleje må anses som rimelig i forhold til byggeriets placering og standard.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Godkendelse af skema B - 20 almene familieboliger på Støvring Bytorv

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0