Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Værktøjskassen for styringen i Rebild Kommune har flere niveauer.


Politisk niveau

Der udarbejdes i dag 4 økonomivurderinger. Disse behandles først i fagudvalgene og dernæst i Økonomiudvalget og Byrådet. Det drejer sig om ØKV0, ØKV1, ØKV2 og ØKV3. Først på året vil der være størst usikkerhed forbundet med et skøn på et forventet forbrug, da datamængden er begrænset. Derfor er der ikke konkrete tal på mer- mindre-forbrug i ØKV0. Fra ØKV1 og frem er der tale om detaljerede økonomivurderinger på institutionsniveau.


Årshjul med økonomivurderinger:

Fagudvalg

Der er forskel på fagområdernes styringsbehov. Styringsbehovet afhænger af områdernes karakter og hvor hårdt presset de er. Den konkrete opfølgning til fagudvalgene, aftales i de enkelte udvalg. Der er i flere udvalg aftalt en hyppigere kadance og grundigere information end de 4 årlige økonomivurderinger.


  • På Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget er der månedlige økonomiopfølgninger samt udvalgte nøgletal som gør det muligt at følge udviklingen på ældreområdet, ligesom der er en månedlige afrapportering af disponeringen for voksne med særlige behov.
  • På Beskæftigelsesudvalget fremgår månedlige nøgletal for beskæftigelsesområdet.
  • På Børne- og Familieudvalget er der en månedlig afrapportering af disponeringen for børn med særlige behov.


Ændres behovet for den tætte opfølgning på nogle af ovenstående områder, kan det medføre, at de nuværende månedlige opfølgninger kan bortfalde eller gennemføres med reduceret detaljegrad. Omvendt kan et nyt område kræve tæt opfølgning med månedlige politiske opfølgninger i en periode.



Overordnet styringspakke til Økonomiudvalget

Under Økonomiudvalgets drøftelse af evaluering af budgetprocessen blev behovet for opfølgning mellem økonomivurderingerne drøftet. På den baggrund forslår forvaltningen en overordnet styringspakke til Økonomiudvalget, der skal ses som supplement – en slags krydspejling – på økonomien mellem de fire årlige Økonomivurderinger. Pakken forslås at indgå som orienteringspunkt i PDF-format og indeholde informationer om kommunens forbrugsprocent på løn, forbrug på drift og anlæg, befolkningsudvikling, likviditet og antal fuldtidsstillinger.


Hvis der ønskes yderligere information om opfølgning på et fagområde er det en mulighed at orientere sig i de månedlige og mere detaljerede opfølgninger.


Formatet og indhold kan ændres efter ønske fra Økonomiudvalget og i takt med at eventuelle nye styringsbehov opstår. Styringspakken indeholder overordnede data, i respekt for projektet om afbureaukratisering og forenkling, hvor ledere og medarbejdere skal frisættes faciliteret ”oppefra”.


Bemærkninger til bilaget:

Bemærk, at der er tale om en betaudgave. For udvalgte udvalg er der ikke vist forbrugsprocenter på løn, da bogføringerne i supplementsperioden ikke er afsluttet. I nøgletal for forbrug og budget skal det ligeledes bemærkes at forbruget ultimo december ikke er udtryk for det endelige regnskab for 2023.


Institutions- og forvaltningsniveau

Institutionslederne i Rebild Kommune har mulighed for at lave månedlige bud på et forventet forbrug på baggrund af løndata og lønprognoser samt andet ledelsesinformation for udvalgte områder.

Fællescenter økonomi står for vedligehold og opdatering af data for de relevante værktøjer til institutionslederne. I fællesskab bliver forventningerne til det forventede forbrug indarbejdet i de forskellige økonomiopfølgninger. Opfanges knaster i økonomien, bliver de fanget i dette samspil først.


I forvaltningen arbejdes der mere og mere med data og ledelsesinformation de steder hvor det er relevant, og hvor det eksempelvis er muligt at koble aktivitetsdata med økonomidata. Data bruges til at give indsigt, skabe undren og give mulighed for at følge udviklingen af et område over tid, alt efter et givent formål.


Brugen af data er i den sammenhæng en forudsætning for at kunne frisætte og afbureaukratisere områder som eksempelvis dagtilbudsområdet. I forbindelse med brugen af data, er det afgørende at formålet med at bruge data er afstemt og klart defineret. Denne type brug af data som ledelsesinformation vil have et tiltagende fokus fremover fra forvaltningens side.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning og den forslåede styringspakke til efterretning.

Resume

I forbindelse med Økonomiudvalgets evaluering af budgetprocessen, drøftede Økonomiudvalget styring i kommunen. Denne sag redegør overordnet for kommunens værktøjskasse for styring, og indeholder et forslag om månedlig styringspakke til Økonomiudvalget. Der er vedlagt et årshjul, som viser de økonomiopfølgninger, som byrådet præsenteres for i løbet af et år.

Text

Økonomiudvalget


Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender dagsordenen

Text

Økonomiudvalget.

Beslutning

Deltog på mødet:Anna Oosterhof
Birgitte Wilsted Simonsen

Lars Hørsman

Peter Hansen

Pia Britt Elberg

Beslutning

Taget til efterretning.

Monsido - statistik

Cookieinformation