Der er løbende fokus på effektivisering i de danske kommuner. I relation til de administrative opgaver kom dette til udtryk i 'Aftale om kommunernes økonomi for 2024' mellem Regeringen og KL igennem besparelsen på 0,7 mia.kr. for kommunernes udgifter til administration. En af de mulige tilgange til effektivisering er tværkommunale samarbejder om opgaveløsningen. Derfor har de nordjyske kommuner nedsat en arbejdsgruppe, der har undersøgt hvilke områder og opgaver, der med fordel kunne samarbejdes tværkommunalt om. Gennem et øget tværkommunalt samarbejde, er det forventningen, at der kan opnås positive effekter i form af bedre rekrutteringsmuligheder, besparelser på administrationen samt mere kvalificeret opgaveløsning.
En kommune har som udgangspunkt forholdsvis frie rammer med hensyn til tilrettelæggelse af opgaveløsningen. Opgaverne kan løses af kommunen selv, i samarbejde med andre og under visse betingelser efter nærmere aftale med en ekstern leverandør. Et tværkommunalt samarbejde kan tage forskellige formelle og uformelle former. De mest almindelige samarbejdsformer omfatter:
- § 60-fællesskab i henhold til kommunestyrelseslovens § 60
- Kommunale selskaber eller foreninger
- Betjeningsoverenskomst
- Fælles opgaveløsning
- Opgaveløsning i henhold til lovbekendtgørelse nr. 655 af 7. juni 2019, der blandt andet omhandler kommuners og regioners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder
Nedenfor foretages en kort gennemgang af hver samarbejdsform, med de forskellige implikationer i forhold til opgaveområdet, ejerskab, styringsmuligheder, organisatorisk sårbarhed samt finansiering.
§ 60-fællesskab i henhold til kommunestyrelseslovens § 60, hvor samarbejdet er organiseret som en juridisk selvstændige enhed, der løser en tværkommunal opgave. Organisationsformen er særlig egnet ved større driftsopgaver, som den enkelte kommune kun vanskeligt kan løse på egen hånd på økonomisk forsvarlig vis. Ved oprettelsen af et § 60-fællesskab delegerer den enkelte kommune kompetence til samarbejdet, og deltagerkommunerne yder deres indflydelse gennem valg af repræsentanter i samarbejdets bestyrelse/repræsentantskab.
Kommunale selskaber eller foreninger som valgt organisering sker typisk ud fra et ønske om skærpet fokus på den konkrete opgave. Ved at give en opgave til selvstændig organisation bliver denne opgave til kerneopgaven for organisationen. Kommunerne har deres indflydelse som generalforsamling via deres ejerskab eller medlemskab. Det er vigtigt at bemærke, at særligt for så vidt angår selskaber, er kommunens beføjelser over for selskabet mindre, idet selskabsbestyrelser skal handle i selskabets samlede interesse og ikke ud fra de enkelte kommunale ejeres.
For nedenstående samarbejdsformer bemærkes, at der for nogle særlovgivningsområder er fastsat regler om, at kommuner har adgang til samarbejde. Nedenstående omhandler de situationer, hvor der ikke er særlige regler for et eventuelt samarbejde.
Betjeningsoverenskomst dækker over aftaler, som to kommuner indgår om, at den ene kommune kan benytte den anden kommunes faciliteter, eksempelvis vejmateriel, plejehjemsfaciliteter eller skoletandlægekapacitet med mere.
Fælles opgaveløsning kan ske ved at kommunerne vælger at løse opgaver i samarbejde. Dette kan eksempelvis være ved at samarbejde om indkøb af materiel, drive fælles udbud, udvikle IT eller tekniske løsninger. Samarbejdet behøver ikke nødvendigvis have en formel udformning. Hvis det er en forudsætning for samarbejdet, at der skal afgives kompetence til hertil, skal samarbejdet i stedet oprettes som et § 60-fællesskab.
Opgaveløsning i henhold til lovbekendtgørelse nr. 655 af 7. juni 2019, omhandler blandt andet kommuners og regioners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder. Kommuner har mulighed for at udføre opgaver for andre myndigheder, herunder andre kommuner, hvis der er i øvrigt, er tale om opgaver, som kommunen selv kan løse. Loven kan derudover kun anvendes, hvis værdien af opgaveløsningen ikke overstiger EU's gældende tærskelværdi for udbud offentlige tjenesteydelser. Tærskelværdierne gælder uanset opgavens art og hvorvidt tjenesteydelsen er omfattet af udbudspligt. Loven giver mulighed for, at kommunen kan dimensionere sin kapacitet ved indkøb af yderligere materiale eller ved ansættelse af flere medarbejdere for at varetage opgaverne også for andre myndigheder.
Opmærksomhedspunker ved tværkommunalt samarbejde
I forbindelse med indgåelse af tværkommunale samarbejder, er der særligt tre væsentlige opmærksomhedspunkter i form af: delegation, databeskyttelse og finansiering.
Der er forskellige juridiske forudsætninger for at samarbejde om myndighedskompetence og service/driftsopgaver. Myndighedskompetence kan ikke uden særskilt hjemmel delegeres til andre. Derfor vil der eksempelvis ikke kunne nedsættes en tværkommunal enhed af sagsbehandlere, der træffer juridiske afgørelser på tværs over for de involverede kommuners borgere. Dette er myndighedsarbejde, som den enkelte kommune fortsat skal være ansvarlig for. Der vil godt kunne ydes rådgivning på tværs af kommunerne, men det endelige myndighedsansvar er fortsat den enkelte kommunes. Der vil derimod godt kunne etableres et samarbejde om serviceopgaver såsom snerydning eller praktisk ejendomsadministration, hvor medarbejdere udfører arbejde på tværs af kommunegrænserne.
Dertil er det vigtigt at være opmærksom på de almindelige regler om databeskyttelse, herunder de særlige orienteringsprocedurer om behandling af personoplysninger, der er gældende i medfør heraf. Etablering af nye samarbejder kan medføre omfattende ændringer i den enkelte kommunens databeskyttelsesretlige forpligtigelser, hvilket der skal tages højde for.
Herudover vil de respektive samarbejdsformer kunne medføre forskellige regler for finansiering af samarbejdet, og der skal potentielt tages højde for lov om virksomhedsoverdragelse af medarbejdere.
Forslag til rammer for indgåelse af tværkommunale samarbejder
Forvaltningen fremhæver, at alle samarbejdsformer, der involverer delegation af kommunal kompetence vil blive forelagt til beslutning for det politiske niveau. Typisk vil enhver etablering af en selvstændig organisationsform indebære, at der skal udpeges medlemmer til en bestyrelse, hvorved det altid er relevant at inddrage det politiske niveau.
Forvaltningen foreslår derudover, at forvaltningen fremadrettet selvstændigt kan beslutte at deltage i almindelige tværkommunale samarbejder. Dette omfatter både de uformelle og de mere formelle, hvor Rebild Kommune enten er køber eller sælger af tjenesteydelser overfor andre kommuner, eller driver fælles udbud. Forvaltningen vil altid forelægge et samarbejde til beslutning for det politiske niveau, hvis samarbejdet forventes at påvirke serviceniveauet i kommunen.
Udskriv
Læs højt
