Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Sagsfremstilling

Oprettelse af to nye trafikknudepunkter
Rebild Kommune er del af Nordjyllands Trafikselskabs (NT) projekt ”Fremtidens Kollektive Trafik”, der har som formål at tilbyde mere relevante og direkte busforbindelser. Konkret etableres en række nye X-Bus linjer i 10 nordjyske kommuner, en lang række nye trafikknudepunkter med samtidig nedlæggelse af lokale busruter. I forhold til anlægsudgifterne vil Rebild Kommune i en 50-50% samfinansiering mellem Rebild Kommune og NT have udgifter til oprettelse af nye trafikknudepunkter. Der er planlagt etablering af et trafikknudepunkt i 2025 ved Terndrup Industri og i 2026 ved Haverslev Pendlerplads.

Trafikknudepunktet ved Terndrup Industri etableres i samarbejde med Rebild Kommune. NT forsøger som første prioritet at etablere trafikknudepunktet ved Haverslev pendlerplads som en samkørsels plads betalt af Vejdirektoratet. Dette så denne i funktion vil være identisk med samkørselspladsen, som er etableret i Aalborg Ø ved E45. Hvis dette ikke lykkedes, skal der etableres et traditionelt trafikknudepunkt ved Haverslev pendlerplads i samarbejde med Rebild Kommune.

I praksis vil Rebild Kommune i første omgang stå for alle udgifter til anlæg og udstyr for de trafikknudepunkter, der etableres i samarbejde med NT. NT vil efterfølgende refundere alle udgifter til det opstillede udstyr samt 50% af anlægsudgifterne til Rebild Kommune.

Hvis begge trafikknudepunkter etableres i samarbejde med Rebild Kommune, medfører det et kassetræk på ca. 400.000 kr. i 2025 (Terndrup) og 800.000 kr. i 2026 (Haverslev). Udgifterne vil for Rebild Kommune dog netto være 100.000 kr. i 2025 og 275.000 kr. i 2026, som delvist dækkes af midler fra et tidligere puljeprojekt hos NT, hvor de af Rebild Kommune indbetalte midler ikke er blevet brugt op. Beløbet, der overføres til Rebild Kommune herfra, er restbeløbet på kr. 300.000 kr. Det betyder, at den nødvendige restfinansiering fra Rebild Kommune bliver ca. 75.000 kr. for de to nye trafikknudepunkter samlet set. Hvis trafikknudepunktet ved Haverslev Pendlerplads etableres sammen med Vejdirektoratet, vil etableringen af trafikknudepunktet i Terndrup være udgiftsneutral. Beslutning om evt. finansiering følger om nødvendigt i særskilt politisk sag.

Indstilling

Forvaltningen indstiller at orienteringen tages til efterretning

Text

Teknik- og Miljøudvalget 

Indstilling

Forvaltningen indstiller at orienteringen tages til efterretning

Text

Teknik- og Miljøudvalget 

Økonomi

Forskriften muliggør, at der i mindre grad er mulighed for at træffe afgørelse uden at få udført en akkrediteret støjmåling.

Sagsfremstilling

Det anbefales at Teknik- Miljøudvalget vedtager vedlagte forskrift vedr. kørsel med knallert, gokart og lignende på privat grund i Rebild Kommune. Denne forskrift erstatter tidligere forskrift fra 2009 (vedlagt som bilag 5). Baggrunden for revisionen af forskriften er, at der er behov for at præcisere nogle forhold, som f.eks afstandskrav til kørsel på knallert, gokart mv. for, at borgerne har ensartede og klare retningslinjer, og at forskriften understøtter gældende lovgivning bedst muligt.


Kørsel på knallert, gokart (herunder ATV-maskiner), motocrossmaskiner og lignende på privat grund nær boliger kan være generende for naboer. Forvaltningen har en række sager med klager over støj fra kørsel med disse maskiner på ikke miljøgodkendte baner / private ejendomme.


Når der har været tale om en sag på landet uden for byen, har det kunnet lade sig gøre at løse sagen ved, at der køres længere væk fra nærmeste nabo. Når der køres på privat grund i en afgrænset landsby, kan det være til stor gene for naboer. I disse situationer kan det være svært at finde en løsning, der tilgodeser naboerne.


Med denne forskrift vil forvaltningen opnå muligheden for at kunne hjælpe borgere, der er generet af denne slags kørsel, og borgerne vil kunne finde en beskrivelse af retningslinjerne på Rebild Kommunes hjemmeside, så det er klart for alle, hvilke regler og retningslinjer, der ligger til grund for Forvaltningens beslutninger i sager, hvor der er behov for at Forvaltningen træffer en afgørelse.


I henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter § 19 stk. 1 gælder der følgende: § 19 For at forebygge støjgener kan kommunalbestyrelsen meddele påbud eller udstede forskrifter, som begrænser ikke-erhvervsmæssig anvendelse af støjende, motordrevne redskaber, værktøj og lignende samt generende knallertkørsel eller lignende på privat grund udenfor godkendte baner. En afgørelse efter § 19, stk. 1 kan ikke påklages til en anden administrativ myndighed, men der kan anlægges søgsmål mod kommunen i henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 101 over afgørelsen.

Rebild Kommune vil i en eventuel efterfølgende søgsmålssag stå stærkere i tilfælde af, at der ligger en akkrediteret støjmåling, som viser, at de vejledende støjgrænser er overskredet. Rebild Kommune har ikke mulighed for at pålægge private at få foretaget en sådan støjmåling i en klagesag, som det er muligt ved virksomheder. Rebild Kommune skal således selv foranledige en støjmåling / støjberegning for at have tilstrækkelig juridisk dokumentation i en efterfølgende søgsmålssag. Rebild Kommune kan i stedet fastsætte bestemmelser i en forskrift, som begrænser generende kørsel inden for nærmere fastsatte områder f.eks. byzonebyer og afgrænsede landsbyer. Der kan i forskriften gives mulighed for dispensation, hvis det ved en akkrediteret støjmåling kan påvises, at de vejledende støjgrænser overholdes, og her kan der stilles krav om, at ansøgningen vedlægges en støjmåling. Lovgivningen foreskriver at forskriften annonceres, når den er politisk vedtaget.


Vedlagt som bilag 2 er en oversigt over, hvordan andre kommuner forholder sig til denne form for kørsel, samt præcisering af hvilke køretøjer Forvaltningen anbefaler undtaget.


Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0