Revision af et vandløbsregulativ er en større proces, som tager udgangspunkt i det/de konkrete vandløb, som det gældende regulativ omfatter. Valg af regulativtype og vedligeholdelsesmetode (grødeskæring og oprensning) afhænger af faktorer som: vandløbets målsætning, vandløbets fald, landbrugsmæssige interesser, naturmæssige interesser, placering i terræn, nabokommuners ønsker ved grænsevandløb, andre interessenter osv.

Et godt kendskab til det enkelte vandløb er vigtig. Forvaltningen foreslår, at Udvalget besigtiger nogle karakteristiske vandløb for at få et indtryk af forskelle vandløb imellem.

Det kan være vandløb med et stort fald, næsten flade vandløb, skovvandløb, afvandingsgrøfter og højt målsatte vandløb.

Ved revision af et regulativ skal kommunen inddrage den gældende vandplan og kommunen bør samtidig forholde sig til et evt. udkast til en vandområdeplan, da der ofte går mere end 10 år før næste revision.

"Bekendtgørelse om regulativer for offentlige vandløb" beskriver, hvordan regulativer skal revideres og hvordan nye regulativer skal udarbejdes. Som bilag 1 har forvaltningen lavet en procesplan, som giver et overblik og angiver hvor TMU kan / skal deltage i processen.

I Rebild Kommune dækker 60 vandløbsregulativer 103 vandløbsstrækninger og ca. 300 km vandløb (se bilag 2). Regulativernes indhold og type er forskellige og afspejler ikke bare forskelle mellem vandløbene, men i høj grad også forskelle mellem de tre gamle kommuner. Forvaltningen finder derfor, at der er behov for at harmonisere serviceniveauet i kommunen. Hovedparten af regulativerne har overskredet fristen for revision.

Serviceniveau

Det er relevant at harmonisere serviceniveauet ved at udvalget træffer overordnede beslutninger om hvilke vandløb, kommunen vil vedligeholde. Der vil ved en sådan harmonisering være private vandløb, der skal opklassificeres til offentlige vandløb og offentlige vandløb, der skal nedklassificeres til private.

Ved en nedklassificering skal berørte lodsejere høres og vandløbet skal afleveres i regulativmæssig stand. Ved en opklassificering skal der udarbejdes et vandløbsregulativ, der beskriver hvilke pligter og rettigheder der er gældende ved vandløbet.

Forvaltningen vil på et efterfølgende møde foreslå TMU kriterier, der kan bruges til at harmonisere serviceniveauet.  

Plan for revision af vandløbsregulativerne

Bestemmelserne i flere regulativer er ikke i overensstemmelse med de miljømæssige krav, der stilles i Vandplanen. Her kan for eksempel nævnes tidligere tiders vinterklargøring, hvor alle vandplanter fjernes før vintersæsonen. Andre regulativer er uhensigtsmæssigt beskrevet og en kontrol af deres bestemmelser er ikke mulig. Ved en række vandløb er der foretaget reguleringer eller restaureringer, som mangler at blive indarbejdet i en regulativrevision. Endelig har rigtig mange regulativer overskredet den revisionsdato, der er beskrevet i regulativerne.

Forvaltningen vil på et efterfølgende møde forelægge TMU udkast til et nyt og opdateret standardregulativ, som kan bruges som udgangspunkt ved kommende regulativrevisioner. Forvaltningen vil endvidere forelægge en plan for revision af vandløbsregulativerne samt økonomi og resourcer forbundet med sådan en opgave, herunder ved en evt. harmonisering af serviceniveauet.

Vedr. vedligehold af Simested Å og Skelbæk

Sagerne blev behandlet i udvalget i november 2014 og tilbagesendt til fornyet behandling i udvalget af Økonomiudvalget. Det var oprindeligt planen at sagerne skulle til fornyet behandling i januar 2015, men der har været fremsat ønsker om en mere generel tilgang til emnet, så derfor vil sagerne først komme på TMU i februar. Forvaltningen har indstillet, at der for Simested Å udarbejdes et tillægsregulativ som et 2-årigt forsøg med ændret skærebredde og en ekstra skæring med henblik på at kunne imødekomme lodsejernes ønsker i sammenhæng med den restaurering, der skal finde sted som følge af den netop vedtagne vandplan. I forhold til skelbæk har forvaltningen indstillet, at der ikke sker ændringer.

Såfremt Udvalget ønsker at besigtige disse vandløb inden udvalgsbehandlingen genoptages, bør Udvalget fastlægge en dato herfor.

Forvaltningen gør opmærksom på, at et tillægsregulativ for Simested Å ikke vil kunne være vedtaget inden grødeskæringssæsonen, da der ud over den egentlige sagsbehandling også skal være tid til 2 x politisk behandling i to kommuner, 8 ugers høring og 4 ugers klagefrist. Bliver tillægsregulativet påklaget, afventer det derudover Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse i sagen..

Behandles på efterfølgende møde, men der må forventes prioriteret væsentlige ressourcer til formålet såfremt alle regulativer ønskes revideret indenfor en kortere årrække.

Byrådet har besluttet, at Rebild Kommune træder ud af affaldsselskaberne Fælles Forbrænding (vedr. tidligere Nørager Kommune) og Renovest (vedr. tidligere Støvring Kommune) pr. 31/12-15 og at Kommunen er sindet at træde ud af Reno-Nord (vedr. tidligere Skørping Kommune) i 2022, når anlægget er gældfrit.

Inden 01/01-16 skal Rebild Kommune derfor indgå aftaler vedr. afsætning af forbrændingsegnet affald, deponeringsegnet affald og farligt affald for områderne tidligere Nørager og Støvring Kommune. Byrådet har besluttet, at der skal søges indgået aftale med Reno-Nord om at modtage deponeringsegnet affald og farligt affald fra de to områder.

Rebild Kommune skal således indgå aftaler om at håndtere det forbrændingsegnede affald indsamlet i områderne tidligere Nørager og Støvring Kommune. Byrådet kan enten sende dette affald i udbud eller søge Reno-Nord om, at de to områder indgår som nye interessentområder idet Rebild Kommune allerede er interessent i selskabet.

Udbud:

Det væsentligste argument for at sende det forbrændingsegnede affald i udbud vil være en forventning om, at Rebild Kommune derved vil kunne opnå en mere attraktiv pris for affaldet. Imod taler at der vil være udgifter til gennemførsel af udbud (100-200.000 kr.) samt eventuelle administrative merudgifter ved at skulle have aftaler med mere end et affaldsselskab. Desuden vil der muligvis skulle etableres og driftes særligt opsamlingsplads såfremt vinderen af udbuddet kommer udenfor "nærområdet".

Aftale med Reno-Nord:

Rebild Kommune betaler i 2015 Reno-Nord 632 kr./ton dagrenovation, men når kørselsudligningen regnes med, er den faktiske udgift på ca. 581 kr./ton.

I forbindelse med fusionen af det nye Reno-Nord blev det aftalt, at Jammerbugt Kommune for de nye områder kommunen inddrog i fusionen kunne nøjes med at betale markedsprisen for frit affald svarende til 300 kr./ton. Endvidere blev det aftalt, at der blev ydet kørselsudligning for de nye områder. Hvis der kan opnås en tilsvarende aftale for områderne tidligere Nørager og Støvring Kommune, vil den reelle pris for Rebild Kommune herved blive i størrelsesordenen 250 kr./ton for de nye områder.

Det kræver en godkendelse i byrådene i interessentkommunerne at indgå sådan en aftale.

Overvejelser:

"Markedsprisen" på affald ligger i omegnen af 300 kr./ton. Der er i det prisleje Reno-Nord betaler for det affald de køber i England samt den pris, der er kommet frem ved det udbud, der netop er gennemført i Randers Kommune.

Ved at sende affaldet i udbud og afsætte det til denne pris vil Rebild Kommune opnå en besparelse på knap 2,5 mio. kr. pr. år i forhold til de nuværende aftaler, hvor der betales ca. 950 kr./ton for Nørager-affaldet og ca. 600 kr./ton for Støvring-affaldet. Skulle Reno-Nord vinde udbuddet vil Rebild Kommune ikke opnå kørselsudligning eller andel i fusionsgevinsten for disse mængder.

Såfremt områderne tidligere Nørager og Støvring Kommune kan optages i Reno-Nord på samme vilkår som Jammerbugt Kommune opnåede ved fusionen, vil Rebild Kommune opnå en besparelse på knap 3 mio. kr. pr. år, pga. kørselsudligning og større andel af fusionsgevinsten.

Ved at indgå i Reno-Nord slipper Rebild Kommune endvidere for udgifter til rådgivning i forbindelse med at sende affald i EU-udbud og forvaltningen sparer ressourcer, da der kun vil være én ordning at skulle forholde sig til og én aftager at være i dialog med. Ved at lade den resterende del af Rebild Kommune indtræde som interessent i Reno-Nord opnår Rebild Kommune adgang til deponi og til afsætning af farligt affald. Især adgangen til et deponi er vigtig, da kravene til deponier er stigende, hvorfor en del deponier på sigt forventes lukket.

Sammenfattende anser forvaltningen det derfor som mest fordelagtigt for Rebild Kommune at søge Reno-Nord om at tidligere Nørager og Støvring Kommune også indgår som interessentområder i Reno-Nord.

En sådan beslutning vil ikke hindre Rebild Kommune i at træde ud af selskabet i 2022, hvis Byrådet til den tid ønsker det. I 2022 er Rebild Kommunens garantiforpligtelser over for Reno-Nord udløbet (lånet er tilbagebetalt). Eventuelle nye forpligtelser vil skulle besluttes i byrådet.

Affaldsområdet vil fra 1. januar 2016 kunne spare knap 2,5 mio. kr. om året ved at sende det forbrændingsegnede affald i udbud. Herfra skal trækkes udgifter til at gennemføre EU-udbud.

Såfremt de indsamlede dagrenovationsmængder sendes i udbud, vil de nuværende affaldsforbrændingsanlæg i Hobro, Aars og Aalborg ligge inden for en acceptabel køreafstand.

Andre affaldsforbrændingsanlæg vil ligge længere væk. For at tilbuddene skal være sammenlignelige og for at sikre, at forbrugerne i Rebild Kommune ikke får en ekstra udgift, vil det være et krav i udbudsmaterialet, at de afgivne tilbud indeholder etablering og drift af en central opsamlingsplads inden for en afstand af (f.eks.) 25 km. fra kommunegrænsen, herunder at udgifter til kørsel mellem den centrale opsamlingsplads og forbrændingsanlægget er Rebild Kommune uvedkommende.

Såfremt Rebild Kommune søger områderne tidligere Nørager og Støvring Kommune optaget i Reno-Nord og opnår det på samme vilkår som Jammerbugt Kommune ved fusionen vil der kunne spares yderligere en lille halv mio. kr. årligt.

De samlede besparelser kommer borgerne til gode i form af lavere takster.