Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

På arealerne mellem Hobrovej, Nibevej, Mastrup Bæk og den forlagte Nibevej ønskes igangsat en byudvikling. Vandindvindingsinteresserne i Buderupholm er aftagende og det åbner op for, at der kan byudvikles på arealerne. Vandinvindingsinteresserne bliver (inden den endelige vedtagelse) ophævet for lokalplanområdet - ikke for hele dispositionsplanens område.

I forlængelse af økonomiudvalgets beslutning på forrige møde om Høje Støvring (ØK 19.11.14 nr. 331) foreligger nu et udkast til Dispositionsplan, kommuneplantillæg nr. 14 og lokalplan nr. 288 for den første etape af Høje Støvring.

Der foreligger hermed et udkast til en samlet dispositionsplan for hele området, samt et udkast til kommuneplantillæg nr. 14 og et lokalplanudkast nr. 288 for boligområdet Høje Støvring for en mindre del af området. Dispositionsplanen dækker et område på ca. 54 ha. I kommuneplantillæg og lokalplan omfatter ca. 11ha, hvoraf 2ha allerede er brugt til boliger og 2ha ligger indenfor gravhøjens beskyttelseslinje. Dermed er det reelle udlæg til boligformål på ca. 7ha. Den samlede byudviklingsramme for hele Rebild Kommune er på 225 ha.

I lokalplanområdet udlægges 36 relativt store parcelhusgrunde på mellem 1.000 og 1.400 m². Lokalplanområdet vejbetjenes fra Nibevej, hvor der etableres en stikvej, som en stor del af dispositionsplanens område skal vejbetjenes via. Vejen anlægges med gravhøjen i sigtelinjen - beskyttelseszonen omkring gravhøjen hænger sammen med naturarealerne i ådalen og det er håbet, at indkørslens placering kan bidrage til beboernes og de besøgendes oplevelse af området.

Fra stamvejen etableres 4 mindre boligveje, hvor der på de to bliver en lille 'fælled' i midten til legeplads eller lign. Langs Nibevej skal der etableres støjvolde for at beskytte imod trafikstøjen fra Nibevej. En stor del af arealerne ligger indenfor støjkonsekvensarealerne fra skydebanen, men i forhold til den støj forventes voldene ikke at hjælpe.

Når der bebygges på begge sider af Nibevej - og der kommer en udkørsel til Nibevej - kan det blive en konsekvens, at hastigheden på stykket mellem Hobrovej og ådalen skal sænkes til 60 km/t. Langs fredningsgrænsen ved ådalen er der indtegnet stier - ligesom der langs den overordnede vej gennem området etableres cykelstier.

Planerne skal fremlægges i offentlig høring i 8 uger. I offentlighedsfasen kan der indlægges et borgermøde, hvor planerne ønskes drøftet. I givet fald skal datoen fastsættes (efter uge 8).

Forvaltningen gør opmærksom på, at den endelige vedtagelse afhænger af, at Naturstyrelsens bemærkninger er positive, dels i forhold til byudviklingsrammen og dels i forhold til den fremtidige anlæggelse af Nibevej. Ved fremlæggelsen af planforslaget forpligter Byrådet sig overfor Naturstyrelsen til at etablere Nibevej indenfor en overskuelig fremtid, idet Nibevej indtil nu har været byafgrænsende. Hvis Naturstyrelsen ikke finder projektet acceptabelt har de mulighed for at nedlægge veto efter planloven, indtil problemstillingerne ved forhandling er løst.  

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Planforslag fremlægges til godkendelse til offentlig høring. 

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget besluttede (indtil der foreligger en permanent løsning) at der søges indgået en aftale med:

Nørager El omkring vedligeholdelsen af gadelys i Rørbæk

Lars Jacobsen omkring vedligeholdelse af gadelys i Skørping.

Indstilling

at drift og vedligeholdelse af gade- og stibelysningen, i Rørbæk og ved den forventede overtagelse af Skørping Gadelysforening, indtil der er taget stilling til spørgsmålet om udskiftning til LED i de to byer, midlertidigt overdrages til entreprenøren der i forvejen varetager drift og vedligeholdelsen af gade- og stibelysningen i Rebild Kommune.

Økonomi

Drift og vedligeholdelse af belysningen i de to byer foreslåes afregnet efter tilbudslisten for udskiftning til LED-belysning (se bilag).

Hele Pos. nr. 2 og 3 vedrører ikke drift og vedligeholdelse.  

Sagsfremstilling

Rebild Kommune har for øjeblikket ingen kontrakt med en entreprenør der skal stå med ansvaret for drift og vedligeholdelsen af gade- og stibelysningen i Rørbæk og senere forventet også i Skørping (de dele, der overtages fra Skørping Gadelysforening).

Indtil det er besluttet, hvorledes områderne organiseres fremadrettet er der behov for en politisk beslutning om, hvorledes forvaltningen skal forholde sig ved driftsproblemer, ødelagte armatuer m.v.

I Rørbæk har gade- og stibelysningen været ude af drift i nogle dage hen over julen. Disse problemer er blevet afhjulper. Desuden har vi kenskab til et armatur på Skovmosevej der er kraftig beskadiget.

Forvaltningen foreslår, at vedligeholdelsen, indtil anden beslutning træffes, varetages af det samme firma, der har opgaven med drift og vedligehold af gadelys i den øvige del af Rebild Kommune.

Resume

Sagen afgøres i: Udvalget for Teknik og Miljø

Efter at Rebild Kommune har overtaget Rørbæk Gadelysforening har Rebild Kommune ansvaret for drift og vedligeholdelsen. Vi forventer ligeledes at overtage Skørping Gadelysforening, og skal derfor beslutte hvem der varetager vedligeholdelsen indtil modellen for udskiftning til LED belysning og den efterfølgende drift i de to byer er politisk besluttet.

Beslutning

Et flertal i udvalget (Jeppe Ugilt, Jan Brøndum, Allan Busk, Ole Fredriksen) besluttede, at vi afventer udbud af containere indtil der er truffet en politisk beslutning om en ændret affaldssortering.

Morten Lem kan ikke støtte beslutningen.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0