I forbindelse med indgåelse af økonomiaftalen for 2022, var Regeringen og KL enige om, at det er en central forudsætning, at både den aftalte kommunale service- og anlægsramme i 2022 overholdes i budgetterne og regnskaberne. Byrådet besluttede sig for at reducere anlægsrammen med henblik på at bidrage til det samlede anlægsloft kunne holdes i økonomiaftalen.

Rebild kommunes andel af den samlede kommunale anlægsramme udgør i omegnen af 100 mio. kr. beregnet på baggrund af kommunens andel af tilskudsnøgle på 0,5 procent. Det blev imidlertid besluttet at budgetlægge kommunens bruttoanlægsudgifter på omkring 80 mio. kr., hvorved Rebild bidragede til kommunernes samlede overholdelse af anlægsrammen for landet.

I den forbindelse indgik overvejelser om at opføre 2 børnehaver ved anvendelse af OPP som finansieringsmodel, for at undgå et yderligere pres på den kommunale bruttoanlægsramme. Det blev endvidere i den forbindelse vurderet, at merprisen ved anvendelse af OPP ville være i omegnen af 5%. Dette var baseret på et forsigtigt skøn med baggrund i erfaringerne fra blandt andet opførelsen af Åbybro skole.

Med henblik på at realisere byggerierne, har Rebild kommune fået foretaget en nærmere vurdering som fremgår af vedlagte notat.

Vedlagte notat er udarbejdet i samarbejde med rådgivervirksomhederne PwC, HjulmandKaptain og D|K2-bygherrerådgivnning på baggrund af en markedsundersøgelse blandt 11 udvalgte entreprenørvirksomheder samt en økonomisk analyse. Markedsundersøgelsen har haft til formål at afdække markedets input til udformning af en OPP-aftale og de udbudsstrategiske overvejelser i forbindelse med gennemførelsen af et udbud, mens den økonomiske analyse har haft til formål at give en indikativ vurdering af den kommunaløkonomiske påvirkning ved valg af samarbejdsform ved udmøntningen.

Analysen sammenligner derfor tre scenarier for udbud af to daginstitutioner i henholdsvis OPP-samarbejde og opførelse uden OPP-samarbejde, men opførelse ved et normalt udbud med enten en hoved- eller fagentreprise og efterfølgende leasingaftale. Disse modeller benævnes a, b og c i tabellen herunder. De belaster ikke anlægsrammen, men der skal ske deponering jfr. reglerne i lånebekendtgørelsen. Reglerne indebærer, at kommunen som udgangspunkt skal deponere et beløb modsvarende de samlede opførelsesomkostninger, såfremt der ikke anvendes en ledig låneramme. Et OPP-projekt betragtes efter lånebekendtgørelsen som en aftale om leje eller leasing og kommunen er derfor omfattet af lånebekendtgørelsens deponeringsregler i forbindelse med OPP-projekter, når disse aftaler kan sidestilles med og erstatter en kommunal eller regional anlægsudgift.

Derudover kan de to dagtilbud opføres efter et normalt udbud med hoved- eller fagentreprise samt finansieret på helt normal vis ved brug af kassebeholdningen. Denne model benævnes model e i tabellen herunder. Denne model forudsætter, at de to dagtilbud finansieringsmæssigt og i forhold til bruttoanlægsrammen prioriteres indenfor den kommende investeringsoversigt 2023-2032 eller prioriteres indenfor de 136,6 mio. kr. der er overført fra 2021 til 2022.

Rådgivernes anbefaling er, at der arbejdes videre med en traditionel projektform i form af en totalentreprise eller hoved- og fagentreprise ved realisering af de to nye daginstitutioner, altså model c.

Følgende forhold har primært dannet grundlag for rådgivers anbefaling:

• De samlede anlægsomkostninger forbundet med realisering af de to nye daginstitutioner er væsentligt lavere end de fleste øvrige OPP-projekter set i Danmark - dette gør det svært at realisere de fordele der normalt ville være ved brug af OPP.
• Finansieringsomkostningerne ved en realisering som OPP med privat finansiering er højere end ved brug af offentlig finansiering.
• OPP samt leasing (model 1, 2 og 3) kan realiseres uden en belastning af den kommunale anlægsramme.
• Der er ikke identificere t væsentlige besparelser i anlægs- eller driftsøkonomien ved en realisering som OPP
• Markedsinteressen forventes at være højere ved brug af en traditionel projektform.

Rådgiver har ikke forholdt sig til model e, da denne normale finansieringsform lå udenfor kommissoriet for redegørelsen. Model e indebærer imidlertid de samme fordele som rådgiver har skitseret for model c, blot skal der findes finansiering og anlægsramme.

Forvaltningen indstiller, at børnehaverne opføres som Total hoved- eller fagentreprise, og det i den kommende budgetlægningsproces for budget 2023 besluttes om de to dagtilbud finansieres via leasing eller kassetræk.

Befolkningsvæksten øger kommunens administrative opgaver under økonomiudvalgets område og behovet for at gennemføre forandringsprojekter. I vedlagte notat er beskrevet en række aktuelt større udviklingsopgaver i stikordsform, som forudsætter planlægning, projektledelse og udførelse. Desuden forudsætter sagerne ofte udarbejdelse af indstillingspunkter til fagudvalg, Økonomiudvalg og Byråd.

I tillæg hertil kommer initiativer, som der naturligt er politisk ønske om i forlængelse af konstituering af nyt byråd og nye fagudvalg. Der er eksempelvis udtrykt politisk vilje til at prioritere en indsats i kommunens østlige del i lyset af den snarlige åbning af det nye supersygehus. Denne indsats indebærer ressourcetræk til udviklingsarbejde, grunderhvervelse, planarbejde mv.

Rebild Kommune har gennem en årrække haft fokus på at effektivisere driften for at opnå mere værdi for borgerne. Administration kan opdeles i følgende:

1. Administrativ og borgerrettet drift, herunder myndighed: fx byggesagsbehandling, arbejdsmarked, erhvervskontor, socialrådgivere på familie og socialområdet, visitation af ældre, beskæftigelsesindsatser mv.
2. Klassisk stab: fx jura, HR, økonomi, kommunikation, byrådssekretariat.
3. Udvikling, projektledelse og effektivisering: udviklingsressourcer – centralt og decentralt: Organisationens implementeringskraft til udvikling og planlægning, indenfor strategisk understøttelse, digitalisering og effektivisering.

Ud over de direkte borgerrettede administrative funktioner under den første pind har de administrative funktioner en tæt sammenhæng med den borgernære velfærd, og fx udvikling, projektledelse, sagshåndtering, sekretariatsfunktion, lønkontor, økonomistyring, bygningsdrift og IT-support er forudsætninger for, at de øvrige funktioner i kommunen kan udføres.

I perioden 2017 til 2022 er der isoleret set gennemført besparelser på 22,8 mio. kr. på Økonomiudvalgets område. Modsat udviklingen i sammenlignelige kommuner har det fået udgifterne under økonomiudvalgets område til at falde pr. indbygger. I dag er udgiftsniveauet til administration i Rebild kommune 24 mio. kr. under niveauet i sammenlignelige kommuner.

For at realisere de årlige besparelser er forskellige håndtag taget i anvendelse. Det drejer sig om nedlæggelse af centerchefstillinger, stillinger der ikke er blevet genbesat ved afgang, frivillig reduktion i arbejdstid, nedlæggelses af chefstillinger og øget ledelsesspænd samt regulære afskedigelser. I den forbindelse er nedlagt en række videns og udviklingsfunktioner, f.eks. juridiske funktion, personale konsulent, HR og udviklingskonsulent, regnskabsmedarbejdere m.v.

Der er behov for en såkaldt kritisk masse i den almindelige administrative driftsorganisation til at kunne svare på spørgsmål, afdække diverse problemstillinger samt varetage egentlige udviklingsprojekter. Denne kritiske masse er stærkt reduceret i forbindelse med de gennemførte besparelser på administration.

Opsummerende har besparelserne begrænset administrationens muligheder for at gennemføre forandringsprojekter ved siden af varetagelse af de helt nødvendige driftsopgaver.

Det er således nødvendigt bevist at prioritere hvilke forandringsprojekter der skal gennemføres først, ligesom gennemførelsen vil tage længere tid end det kan være ønskeligt, både vurderet ud fra en borgersynsvinkel og ud fra et strategisk perspektiv.

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget drøfter det beskrevne dilemma mellem besparelser og gennemførelse af udviklingsopgaver, og tage orientering til efterretning.