Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Med budget 2022 for Rebild Kommune blev der vedtaget en plan om at opføre en ny daginstitution i Støvring i 2022-23 samt en ny daginstitution i Skørping i 2023-24. Begge projekter blev besluttet opført som Offentlige-Private Partnerskaber (”OPP”), og derfor vedtaget med en forudsætning om, at projekterne ikke kommer til at påvirke den kommunale anlægsramme.


I forlængelse af budgetbeslutningen har forvaltningen fået udarbejdet notat ”Beslutningsgrundlag for valg af samarbejdsform” med henblik på at belyse forskellige scenarier for udmøntning af budgetbeslutningen. Med baggrund i rådgivernes gennemgang af projekterne, herunder dialog med markedet, er det rådgivernes anbefaling, at der arbejdes videre med en traditionel projektform (totalentreprise eller hoved- og fagentreprise).

Beslutning

Drøftet.


Det blev aftalt, at forvaltningen til brug for drøftelserne af budget 2023-2026 udarbejder et oplæg til, hvordan Rebild Kommunes administration kan indrettes mere hensigtsmæssig under hensyntagen til dels udviklingsbehovet, dels effektiv forvaltning.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget drøfter det beskrevne dilemma mellem besparelser og gennemførelse af udviklingsopgaver, og tage orientering til efterretning.

Sagsfremstilling

Befolkningsvæksten øger kommunens administrative opgaver under økonomiudvalgets område og behovet for at gennemføre forandringsprojekter. I vedlagte notat er beskrevet en række aktuelt større udviklingsopgaver i stikordsform, som forudsætter planlægning, projektledelse og udførelse. Desuden forudsætter sagerne ofte udarbejdelse af indstillingspunkter til fagudvalg, Økonomiudvalg og Byråd.

I tillæg hertil kommer initiativer, som der naturligt er politisk ønske om i forlængelse af konstituering af nyt byråd og nye fagudvalg. Der er eksempelvis udtrykt politisk vilje til at prioritere en indsats i kommunens østlige del i lyset af den snarlige åbning af det nye supersygehus. Denne indsats indebærer ressourcetræk til udviklingsarbejde, grunderhvervelse, planarbejde mv.

Rebild Kommune har gennem en årrække haft fokus på at effektivisere driften for at opnå mere værdi for borgerne. Administration kan opdeles i følgende:

  1. Administrativ og borgerrettet drift, herunder myndighed: fx byggesagsbehandling, arbejdsmarked, erhvervskontor, socialrådgivere på familie og socialområdet, visitation af ældre, beskæftigelsesindsatser mv.
  2. Klassisk stab: fx jura, HR, økonomi, kommunikation, byrådssekretariat.
  3. Udvikling, projektledelse og effektivisering: udviklingsressourcer – centralt og decentralt: Organisationens implementeringskraft til udvikling og planlægning, indenfor strategisk understøttelse, digitalisering og effektivisering.

Ud over de direkte borgerrettede administrative funktioner under den første pind har de administrative funktioner en tæt sammenhæng med den borgernære velfærd, og fx udvikling, projektledelse, sagshåndtering, sekretariatsfunktion, lønkontor, økonomistyring, bygningsdrift og IT-support er forudsætninger for, at de øvrige funktioner i kommunen kan udføres.

I perioden 2017 til 2022 er der isoleret set gennemført besparelser på 22,8 mio. kr. på Økonomiudvalgets område. Modsat udviklingen i sammenlignelige kommuner har det fået udgifterne under økonomiudvalgets område til at falde pr. indbygger. I dag er udgiftsniveauet til administration i Rebild kommune 24 mio. kr. under niveauet i sammenlignelige kommuner.

For at realisere de årlige besparelser er forskellige håndtag taget i anvendelse. Det drejer sig om nedlæggelse af centerchefstillinger, stillinger der ikke er blevet genbesat ved afgang, frivillig reduktion i arbejdstid, nedlæggelses af chefstillinger og øget ledelsesspænd samt regulære afskedigelser. I den forbindelse er nedlagt en række videns og udviklingsfunktioner, f.eks. juridiske funktion, personale konsulent, HR og udviklingskonsulent, regnskabsmedarbejdere m.v.

Der er behov for en såkaldt kritisk masse i den almindelige administrative driftsorganisation til at kunne svare på spørgsmål, afdække diverse problemstillinger samt varetage egentlige udviklingsprojekter. Denne kritiske masse er stærkt reduceret i forbindelse med de gennemførte besparelser på administration.

Opsummerende har besparelserne begrænset administrationens muligheder for at gennemføre forandringsprojekter ved siden af varetagelse af de helt nødvendige driftsopgaver.

Det er således nødvendigt bevist at prioritere hvilke forandringsprojekter der skal gennemføres først, ligesom gennemførelsen vil tage længere tid end det kan være ønskeligt, både vurderet ud fra en borgersynsvinkel og ud fra et strategisk perspektiv.

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget.


Rebild er en udpræget vækstkommune, med en befolkningstilgang på 1.250 indbyggere siden 2017. Væksten medfører opdrift i udviklingsbehov og opgavemængde.

Rebild Kommune har gennem en årrække haft fokus på at effektivisere driften for at opnå mere værdi for borgerne. I perioden 2017 til 2022 er der isoleret set gennemført besparelser på 22,8 mio. kr. på Økonomiudvalgets område. Det berører administrationens muligheder for at gennemføre forandringsprojekter.

Beslutning

Økonomiudvalget godkendte de 5 kriterier der er nævnt i sagsfremstillingen, som rammen for udarbejdelse af et forslag til en 10-årig investeringsoversigt, med den justering, at pkt. 2 ændres til følgende:


”2. Rebild Kommune vokser. Det stiller krav til:

a. Udvikling af infrastruktur.

b. Strategisk byudvikling og sammenhæng i udviklingen af hele kommunen.”


Det blev aftalt, at der til næste møde udarbejdes et udkast til en strategisk ramme omkring, hvordan anlægsrammerne i investeringsoversigten fyldes ud.


Udvalget tog i øvrigt sagen til efterretning.


Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget træffer beslutning om hvilke kriterier der skal danne rammen for udarbejdelse af et forslag til en 10-årig investeringsoversigt og tager forslag til den øvrige del af budgetlægninsprocessen for anlæg til efterretning.



Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0