Rebild Kommune oplever en fortsat befolkningsfremgang, befolkningstallet rundede i 2021 30.650 borgere, og der er forventes at være 33.000 indbyggere i 2033. Den positive udvikling forventes, at medføre behov for investeringer i øget kapacitet på anlægsområdet de kommende år.

I den økonomiske politik er bruttoanlægsniveauet fastlagt til 90-110 mio. kr., hvilket blandt andet er sket ud fra en vurdering af at Rebilds forholdsmæssige andel af bruttoanlægsrammen for landets kommuner udgør i størrelsesorden 100 mio. kr.

I forbindelse med regnskab 2021 har byrådet besluttet at overføre anlægsudgifter for 136,6 mio. kr. fra 2021 til 2022. Byrådet har endvidere i forbindelse med vedtagelsen af proceduren for budget 2023-2026 tilkendegivet muligheden for at overveje en fornyet prioritering af hvornår de overførte anlæg gennemføres, som element til finansiering af de mest nødvendige anlæg i kommunen. Såfremt visse anlægsprojekter tidsmæssigt kan prioriteres efter 2023, giver det mulighed for at fremrykke andre og aktuelt mere presserende anlæg til eksempelvis øget kapacitet indenfor dagtilbud eller til håndtering af stigende priser på anlægsprojekter. Sagen er vedlagt oversigt over anlægsoverførsler fra 2021 til 2022.

Proces

Fagudvalgene har drøftet budgettet på møderne i april, og vil blive inddraget i budgetlægningsprocessen for anlæg igen i juni 2022. Anlæg vil desuden indgå i drøftelse af budgettet på byrådets temamøde i juni. Derudover behandles de kapacitetsmæssige anlægskonsekvenser af Befolkningsprognosen i Børne- og Familieudvalget i maj.

Kommunens fagområder bliver inddraget i forhold til vurdering af anlægsbehov i en proces frem til sommer.

Det forventes, at den 10-årige investeringsoversigt vil være fuldt indarbejdet i budgetlægningen for budget 2024.

Kriterier til støtte for udarbejdelse af en 10-årig investeringsplan:

Som led i at sætte en ramme for budgetlægningen af anlæg - og fordi pejlemærket for anlæg på 90-110 mio. kr. forventes at være snæver - bedes Økonomiudvalgsmødet fastlægge kriterier for budgetlægningen af anlæg. Et forslag til kriterier fremgår herunder:

1. Demografi: Kapacitet i dagtilbud og skoler tilpasses vækst i antallet af børn.
2. Infrastruktur: Rebild kommune vokser. Det stiller krav til infrastruktur og strategisk byudvikling.
3. Større bygningsmæssige genopretninger
4. Investeringer med strategiske eller økonomisk afsæt
5. Miljø: Nødvendige investeringer

Det anses endvidere for centralt i budgetlægningen af den 10 årige investeringsoversigt , at Byrådet sikrer, at anlægsbudgettet er tilstrækkeligt rummeligt i fremtiden til at kunne absorbere nyopståede anlægsbehov, f.eks. ved brug af udisponerede fremtidige beløb og ved at Byrådet genbesøger den langsigtede investeringsplan i forbindelse med de årlige budgetlægningsprocesser, så den løbende bliver tilpasset ændrede anlægsbehov.

Sagen er desuden vedlagt den vedtagne investeringsoversigt fra budget 2022-2025.

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget træffer beslutning om hvilke kriterier der skal danne rammen for udarbejdelse af et forslag til en 10-årig investeringsoversigt og tager forslag til den øvrige del af budgetlægninsprocessen for anlæg til efterretning.

Budgetlægningen gennemføres indenfor rammerne af kommunens økonomiske politik, hvori der indgår syv økonomiske pejlemærker, som budgettet skal overholde:

1. overskud på det skattefinansierede område inkl. renter, låneoptag og afdrag.
2. et bruttoanlægsniveau på 90-110 mio. kr. eksklusiv ældreboliger
3. en løbende kassebeholdning (kassekreditreglen), der udgør kr. 3.000 pr. indbygger svarende til ca. 92 mio. kr. i 2022.
4. At lånoptagelse (inden for det skattefinansierede område) navnlig sker, hvor der lovgivnings- eller aftalemæssigt er en forudsætning for kommunens finansiering af projekter eller aktiviteter.
5. som udgangspunkt en nettoafvikling af kommunens skattefinansierede gæld over de kommende 4 år.
6. Økonomiske udfordringer (uden for det lovbundne område) finansieres via omstillinger.
7. Takster på brugerfinansierede områder følger omkostningsudviklingen.

Den økonomiske politik betyder, at økonomiske udfordringer eller ønsket om opprioriteringer som udgangspunkt skal finansieres via omstillinger eller omprioritering indenfor udvalgets økonomiske ramme. Det foreslås, at udvalget gennemfører en indledende drøftelse af budgettet med afsæt i regnskabsresultatet for 2021, samt følgende emner:

1. Eventuelle udfordringer og områdets strategi for at imødekomme disse
2. Eventuelle omprioriteringer som følge områder der ønskes opprioriteret indenfor den afsatte budgetramme.
3. Anlæg: En prioriteringsdrøftelse

Som baggrund for drøftelsen vil udvalgets budget blive gennemgået på overordnet niveau af Fællescentret for Økonomi. Udvalgets regnskabsresultat for 2021 vil via en anden sag på mødet ligeledes kunne indgå som baggrund for drøftelsen. Såfremt udvalget beslutter en efterfølgende drøftelse i maj eller juni, kan forvaltningen tilrettelægge denne efter nærmere aftale på mødet.

Fagudvalgets drøftelse vil indgå i det videre arbejde med budget 2023-2026.

Befolkningsprognosen

På byrådets temamøde i april gennemgås befolkningsprognosen. Den økonomiske effekt af befolkningsprognosen vil indgå i basisbudgettet 2023-2026, der fremlægges for byrådet i august. Befolkningsprognosen vil desuden indgå i "kapacitetssagerne" vedrørende dagtilbud og skoler, som behandles i Børne- og Familieudvalget i maj. Der er ligeledes mulighed for at drøfte den generelle effekt af befolkningsprognosen i de øvrige fagudvalg i maj eller juni.

Anlæg

Byrådet har besluttet, at kommunen - eventuelt med en vis indfasning - fremover planlægger anlæg med en 10 års horisont for at understøtte kommunens langsigtede strategiske planlægning. Den økonomiske politik indeholder et pejlemærke om, at bruttoanlæg skal ligge indenfor 90-110 mio. kr. Da Rebild er en vækstkommune, vil budgetlægning af anlæg i høj grad være en prioriteringsdrøftelse af hvilke anlæg, som er helt nødvendige. Vedlagt investeringsoversigt fra budget 2022-2025. Det forventes af fagudvalgene drøfter anlæg igen i juni.

Sagen har ingen direkte bevillingsmæssige konsekvenser.

Forvaltningen indstiller, at udvalget drøfter budgettet og beslutter hvilke emner, der kan drøftes på de efterfølgende møder i maj og juni.

Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 5. april 2022, pkt. 37:

Drøftet. Budgetdrøftelserne fortsætter på de kommende udvalgsmøder i maj og juni med de drøftede budgetemner.

Beslutning fra Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget, 5. april 2022, pkt. 50:

Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget drøftede budgetudfordringerne.Udvalget vil anvende den igangsatte analyse af pleje- og omsorgsområdet til at pege på potentialer i forhold til budgetlægningen. Endvidere arbejdes med moderniseringsplan for pleje- og ældreboligområdet, som vil indgå i udvalgets arbejde med budgettet. Der vil foreligge et oplæg til byrådet frem til budgetdrøftelserne.Udvalget ønsker et notat om elevområdet i forhold til udviklingen i kommuners anvendelse af alternative aflønningsformer.

Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 6. april 2022, pkt. 46:

Drøftet. Børne- og Familieudvalget vil på de kommende udvalgsmøder under punktet budget 2023 blandt andet drøfte specialundervisning, det specialiserede område, PPR, børn og unges sundhedstilstand samt udfordringer og opmærksomhedspunkter fra dagsordenens punkt 51.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 6. april 2022, pkt. 74:

Drøftet. Budgetdrøftelser fortsættes på de kommende udvalgsmøder med de drøftede budgetemner inkl. belyse mulig investeringscase som kan tilvejebringe råderum. Præsentation fra mødet vedhæftes referat.

Beslutning fra Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget, 6. april 2022, pkt. 49:

Kultur-, Fritid- og Sundhedsudvalget drøftede budgetudfordringerne.

Udvalget ønsker et oplæg til scenarier for handlemuligheder på områderne med opdrift.

Udvalget ønsker en tilbagemelding på tidsplanen for de større halprojekter.

Rasmus Rask deltog ikke i behandlingen af sagen.