Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø beslutter at lokalplanarbejdet for det sydlige delområde, hvor den integrerede institution skal placeres, sættes i gang med det samme.

Sagsfremstilling

Børne- og Ungdomsudvalget besluttede i møde den 15. marts 2017 under punkt 34, at der reserveres penge af anlægsbudgettet til byggeri af en ny integreret institution i Støvring. Det fremtidige kapacitetsbehov på børneområdet er blevet analyseret, og det viser, at der mangler pladser i Støvring. Der er indstillet, at der bygges en ny institution i Støvring med plads til 60 børnehavebørn og 30 småbørn. Børne- og Ungdomsudvalget foreslår institutionen placeret ved de nye boligområder øst for banen i Støvring Ådale, delområde 09.C7. Konkret en placering i den sydlige del af 09.C7 på arealet umiddelbart syd for Kærvej. Arealet ejes af Rebild Kommune og er omfattet af lokalplan nr. 235, der udlægger området til centerformål. Det er i forbindelse med revisionen af Kommuneplan 17 besluttet, at den eksisterende lokalplan skal erstattes af en ny lokalplan, der giver mulighed for at bygge både tættere og højere på arealet. Skal Støvring by have et vartegn vil det være et oplagt sted at placere det her.

Den nye institution skal så vidt muligt være indflytningsklar i november 2018. En sådan tidsplan, vil kræve at lokalplanarbejdet påbegyndes straks. Det er forventningen at der på et temamøde i byrådet drøftes hvilken proces og hvilke rammer der skal gælde for hele området. På den baggrund kan der i den videre planlægning af området sikres den ønskede helhedsplanlægning af området.

Resume

Sagen afgøres i: Udvalget for Teknik og Miljø

Beslutning

Godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller at Udvalget for Teknik og Miljø godkender sekretariatskommunerne for de respektive vandråd 

Økonomi

Der tildeles DUT-midler til opgaven med vandråd. Rebild kommune bidrager ud af disse midler til løsningen af sekretariatsopgaven i de respektive sekretariatskommuner.

Sagsfremstilling

I perioden den 6. marts til den 3. april 2017 har interesserede foreninger og organisationer haft mulighed for at fremsende en anmodning om optagelse i vandrådene for hovedvandoplandene til Limfjorden og Mariager Fjord samt Nordlige Kattegat og Skagerak. Ifølge Lov om vandplanlægning kan følgende deltage i vandrådene: landsdækkende erhvervsorganisationer, landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur, miljø eller repræsenterer væsentlige rekreative interesser, samt lokale foreninger og organisationer, der efter deres formål er knyttet til interesser forbundet med beskyttelse og benyttelse af vand.

Kommunerne er ikke formelt medlem af Vandrådet, men Limfjordsrådet/Aalborg Kommune varetager sekretariatsbetjeningen for Limfjorden, Maragerfjord Kommune for Mariager Fjord og Hjørring Kommune for Nordlige Kattegat og Skagerak.

Udvalget for Teknik og Miljø skal formelt godkende fordelingen af sekratriatsfunktion og orienteres samtidig om udkast til sammensætning af vandrådene.

Sekretariatet skal:

1. Udarbejde dagsordener og eventuelle oplæg, lede møderne, udarbejde referater, sammenskrive resultater fra arbejdsgrupper m.v., samt formidle vandrådets arbejde til medlemskommunerne.

2. Sikre at Vandrådet inddrages tilstrækkeligt i arbejdet med:

- at vurdere om de vandløbsforekomster, der indgår i Miljø- og Fødevareministeriets forslag til ny afgrænsning af vandløb i vandområdeplanerne, lever op til de opdaterede faglige kriterier,

- samt udvælge vandløbsforekomster, der kan analyseres med henblik på at vurdere, om de opfylder betingelserne for at kunne udpeges som stærkt modificerede eller kunstige inden for hovedvandoplandet.

3. Samle, koordinere og indsende kommunernes forslag til indsatsprogram og indsende evt. udtalelser fra Vandrådet til kommunernes forslag - herunder evt. mindretalsudtalelser som organisationerne og foreningerne ønsker medtaget.

Sekretariatskommunen træffer i samarbejde med de øvrige kommuner inden for hovedvandoplandet beslutning om, hvem der ikke kan være medlem i tilfælde af, at der er anmeldt mere end 20 medlemmer, eller der ikke er en ligelig repræsentation af interesser.

Som følge af at fristen for indmelding af vandrådsmedlemmer først udløber d. 3. april 2017, kan bilag med forslag til vandråd først udleveres på mødet. Af bilaget fremgår hvilke organisationer og foreninger der har ønsket at være repræsenteret i vandrådene, samt sekretariatskommunernes indstilling om hvilke organisationer der e.v.t. skal udgå for at sikre en ligelig repræsentation af interesser. Indstillingen behandles i sekretariatskommunernes Udvalg for Teknik og Miljø.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0