Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Beslutning

Udvalget for Teknik og Miljø besluttede at fastholde vintervedligeholdelsen af Petersmindevej, indtil trafikafviklingen på Hanehøjvej forbedres.

Princippet om at ejerere af private fællesveje altid selv forestår vintervedligeholdelse tages op hvis der er en konkret anledning, hvor der er praksis for eller aftale om andet.

Jeppe Ugilt deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø træffer beslutning om at vejberettigede til private fællesveje, selv udfører vintervedligeholdelse af de private fællesveje - også selv om de grænser op til en offentlig sti.

Økonomi

Ingen

Sagsfremstilling

Center Plan, Byg og Vej er bekendt med en aftale der er indgået tilbage i 2002 i den tidligere Skørping kommune. Her har det tidligere Teknik og Miljø udvalg afvist at optage Petersmindevej i Skørping som en kommunal vej, men besluttet at den daværende Skørping Kommune skulle varetage vintervedligholdelsen på vejen, da den grænsede op til en stiforbindelse mellem Petersmindevej og Hanesvinget. Begrundelsen for beslutningen var at vejstrækningen blev benyttet som forbindelsessti mellem de offentlige veje Gl. Skørpingvej og Hanesvinget.

I loven om private fællesveje § 8 kan kommunalbestyrelsen efter forhandling med politiet bestemme, at ejeren skal rydde for sne, bekæmpe glat føre og renholde vejen efter reglerne, hvis vejen indgår det almindelige vejnet, er mindst 40 m lang og tjener som færdselsareal for mere end 7 parcelhuse eller beboelseslejligheder. På Byrådsmødet i december 2016 blev Rebild Kommunes nye vinterregulativ godkendt. Regulativet omfatter også grundejere af private fællesvejes pligter til at snerydde, glatførebekæmpelse og renholdelse af vejarealet.

Rebild Kommune har siden januar 2008 vedligeholdt Petermindevej på baggrund af beslutningen truffet i den tidligere Skørping Kommune. Center Plan, Byg og Vej foreslår dog at aftalen skal annulleres, da den forskelsbehandler ejere af private fællesveje i hele Rebild Kommune, som har de samme forpligtigelser uanset om der er en tilstødende kommunal sti eller ej.

Hvis Udvalget for Teknik og Miljø beslutter at følge indstillingen vil aftalen dog først blive annulleret efter denne vintersæson 2016/2017. 

 

Resume

Sagen afgøres i: Udvalget for Teknik og Miljø

Der skal tages en principafgørelse om ejere af private fællesveje skal vintervedligeholde deres færdselsareal, selv om det private vejareal grænser op til et kommunalt stianlæg.

Beslutning

Morten Lem og Rasmus Rask ønskede at følge forvaltningens indstilling.

Ole Frederiksen og Thomas Simoni Thomsen ønskede at sagen genoptages.

Jeppe Ugilt deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Byrådet drøfter sagen.Byrådet, 22. december 2016, pkt. 205:

Oversendt til Udvalget for Teknik og Miljø

Annette Søegaard deltog ikke i behandlingen af sagen.

Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at anmodningen om genoptagelse af sagen afvises og de tidligere afslag fastholdes.

Økonomi

Ingen

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0