Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Grødeskæring

Grødeskæringen har generelt forløbet godt og fulgt regulativernes bestemmelser til terminer og skærebredder.

Dog medførte overgangen til nye mejekurvsstrækninger og udskiftning af personel ved den udførende entreprenør problemer omkring vedligeholdelsen med mejekurv i starten af sæsonen. Det blev der rettet op på fra entreprenørens side, så opgaven blev løst tilfredsstillende set over hele sæsonen. I en periode blev nogle af terminerne overskredet.  

Med hjælp fra tilsyn, dataloggere, nedbørsprognoser og en fleksibel entreprenør lykkedes det i stor udstrækning at skære bådvandløbene på de helt optimale tidspunkter i forhold til afvandingsbehovet.

Ekstraskæringer

Kommunen har fulgt udviklingen af grødevæksten i sæsonen ved at føre tilsyn med relevante strækninger, der erfaringsmæssigt kan have tidlig eller kraftig grødevækst og ved at følge vandstanden i Haslevgård Å, Binderup Å og Simested Å med dataloggere.

På den baggrund har forvaltningen brugt regulativernes muligheder for ekstraskæringer, hvor det har været mest påkrævet.

I alt er hele eller dele af følgende 12 vandløb blevet skåret ekstraordinært på grund af kraftig grødevækst: Haslevgård Å, Simested Å, Binderup Å, Bælum Bæk, Torsdals Bæk, Halvkærs rende, Kragebækken, Mellemste Bæk, Møllebækken og Brorstrup Bæk, Nørager Bæk og Vesterkærgrøften.

Oprensninger

Kommunen har i 2016 fået foretaget oprensninger i 11 vandløb, hvor regulativernes krav til dimensioner eller vandføringskrav ikke var overholdt.

Der er opgravet vandløbsstrækninger i følgende vandløb: Rebstrup Møllebæk, Arremosegrøften, Mølholmgrøften, Haslevgård Å, Bunkens Rende, Terndrupgrøften, Simested Å, Viffertsholms Å, Torsted bæk, Sejlstrup Bæk og Torsdal Bæk.

Tilsyn med vandløbsvedligeholdelsen

I 2016 har kommunen fået foretaget eksternt tilsyn med den udførte grødeskæring i 106 km vandløb (dertil kommer enkelte vandløbsstrækninger, som kommunen selv har ført tilsyn med). Tilsynsopgaven er vundet og foretaget af samme eksterne firma, som vandt opgaven i 2015. Opgaven blev løst tilfredsstillende og resulterede i genskæring af vandløbsstrækninger i enkelte tilfælde.

Andet

Der er holdt møde med en lodsejer ved Simested Å, hvor det i samarbejde med ekstern rådgiver arbejdes på at lave en ny opmåling og kontrolberegning af vandløbet opstrøms Volstrup.

Ligeledes er der holdt møde med to lodsejere ved Bælum Møllebæk. Her blev det aftalt, at kommunen fremadrettet så vidt muligt forsøger at skære grøden i Bælum Møllebæk i samme omgang som Haslevgård Å skæres for at sikre optimal afledning af vand. Derudover vil kommunen forsøgsvis foretage en ekstra grødeskæring, hvis der viser sig behov for det.

Resume

Sagen afgøres i: Udvalget for Teknik og Miljø

Status for årets vedligeholdelse af offentlige vandløb i Rebild Kommune i 2016.

Beslutning

Godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at udkast til tillæg nr. 6 til Rebild Kommunes Spildevandsplan 2014 - 2017 - Rådyret, sendes i offentlig høring i 8 uger.

Økonomi

Ingen, området udstykkes af privat byggemodner.

Sagsfremstilling

Et kommende nyt boligområde i den østlige del af Støvring (Rådyret) har ikke tildligere været tilsluttet kloakforsyningen eller været medtaget i den gældende spildevandsplan.

Der udsendes et lokalplanforslag og derfor skal der også udsendes et tillæg til gældende spildevandsplan.

Dette udkast til tillæg fastsætter rammerne for kloakeringen i det nye boligområde.

Området separatkloakeres og spildevandet afledes via Rebild Vand og Spildevands ledningssystem til Aalborg Renseanlæg Vest.

Overfladevandet afledes til et nyt regnvandsbassin, som placeres øst for lokalplanområdet og dermed udenfor lokalplanområdet.

I forbindelse med erhvervelse af arealer til spildevandsanlæg, kan der opstå behov for ekspropriation og derfor skal dette tillæg til spildevandsplan endelig vedtages af byrådet.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

I forbindelse med lokalplan og kommuneplantillæg for et nyt boligområde i den østlige del af Støvring, skal der udarbejdes et tillæg til spildevandsplanen.

Beslutning

Godkendt.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0