Måltal

Center Arbejdsmarked og Borgerservice har fastsat måltal for 2015 på, hvor mange sager der forventes afgang på gennemsnitligt pr. måned. Det er medarbejderne, der i samarbejde med nærmeste leder fastsætter målene og der tages blandt andet udgangspunkt i afsluttede sager det forudgående år. På de fleste forsørgelsestyper registreres endvidere, hvor lang tid den enkelte borger har modtaget forsørgelse ved afslutning af udbetalingen. Formålet er at skærpe opmærksomheden på varighed i forbindelse med omlægning til den nye refusionsmodel på beskæftigelsesområdet.

Medarbejderne registrerer løbende afslutning af sager med angivelse af varighed og årsagen til ophøret.

I bilaget fremgår afgang fordelt på varighed.

Aktivitetsopfølgning

Der er i oktober 2015 udmeldt nye flygtningekvoter for 2016. På landsplan forventes der, at skulle modtages 12.000 nye flygtninge i 2016. Nordjylland skal modtage i alt 1.724 flygtninge. Rebild Kommunes andel er på 107 flygtninge, hvilket svarer til hvad der tidligere på året er udmeldt for 2016. Til sammenligning er kvoten for 2015 på 98 flygtninge. Udover kvoteflygtninge vil Rebild Kommune også modtage familiesammenførte flygtninge. Antallet herfor kendes ikke.

Rebild Kommune skal også tilbyde danskundervisning til andre udlændinge, der har arbejds- eller studieophold i kommunen. I denne fremlægning gives der en status på, hvor mange der er i målgruppen, samt hvilke brancher de er ansat i, og hvilke lande de kommer fra.

Status på flygtninge området

Medio oktober 2015 havde Rebild Kommune modtaget 117 flygtninge, hvoraf de 70 er indenfor kvoten og 47 er familiesammenførte. Det forventes, at antallet af familiesammenførte flygtninge vil være på samme niveau i 2016.

Rebild Kommune modtog det første halvår af 2015 relativt mange kvoteflygtninge og få familiesammenførte; tendensen har været det modsatte siden juli 2015.

Tendensen har i det sidste par år ændret sig fra, at kvoteflygtningene der kom til Danmark bestod af familier, til at der nu kommer enlige (hovedsagligt mænd), der efterfølgende får deres familier familiesammenført til Danmark. Denne tendens afspejles i statistikken for flygtninge i Rebild Kommune. I 2014 ankom der kun 4 flygtninge under 18 år, hvor der i 2015 pt. er ankommet 38 børn under 18 år.

De primære nationaliteter der modtages i Rebild Kommune er borgere fra Syrien og Eritrea. I 2014 var 56 % af samtlige flygtninge der ankom til Rebild fra Syrien. I 2015 er andelen af flygtninge fra Syrien på 53 % og fra Eritrea på 34 %. Det er primært flygtninge fra Syrien, der får deres familier familiesammenført til Danmark.

Aktuelt er der boligplaceret flygtninge i 9 forskellige byer i Rebild Kommune. Forvaltningen oplever et godt samarbejde både med private udlejere og boligforeningerne, så det har i Rebild Kommune indtil videre været relativt nemt at finde permanente boliger til de nye flygtninge. Forvaltningen forventer dog, at indførelse af den nye og lavere integrationsydelse for flygtninge visiteret efter 1. september 2016, vil udfordre muligheden for finde egnet permanent boligplacering - heriblandt også at anvende ældreboliger som permanente boliger til flygtninge. Ved boligplacering af nye flygtninge prioriteres det, at der skal være gode muligheder for offentlige transportmidler og adgang til daglige indkøb.

Udenlandsk arbejdskraft

Rebild Kommune har en forpligtelse til at tilbyde danskundervisning både til flygtninge og til udenlandske arbejdstagere, der bosætter sig i Rebild Kommune.

I juli 2015 havde virksomheder bosiddende i Rebild Kommune 386 ansatte med anden baggrund end dansk. Det er primært borgere fra EU-lande, der er ansat ved virksomhederne i Rebild Kommune. I juli var der 147 med arbejdstilladelse fra EU med ansættelse ved virksomhed i Rebild Kommune. Der var 120 borgere, som enten var nordiske statsborgere eller flygtninge.

De udenlandske arbejdstagere er primært beskæftiget inden for landbrug og sundhed. De kommer primært fra Ukraine og Rumænien.

Resultater

Beskæftigelsesfrekvensen viser, hvor stor en andel af befolkningen mellem 16–66 år, der er i beskæftigelse. For hele landet er beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere og efterkommere af indvandrere i 2011 51 % og i 2014 var den på 50 %. For Rebild Kommune var den i 2011 på 53 % og i 2014 på 57 %. Rebild Kommune ligger altså over det nationale gennemsnit. Til sammenligning var beskæftigelsesfrekvensen for borgere med dansk oprindelse i 2014 på 78 % for hele landet og på 82 % for Rebild Kommune.

Andelen af kursister omfattet af integrationsprogrammet, der består en prøve i dansk inden 5 år fra påbegyndelse af danskuddannelse er også steget de sidste år. I 2012 var andelen på 40 % i Rebild Kommune mod 66 % på landsplan. I 2014 var andelen i Rebild Kommune steget til 89 % mod 69 % på landsplan.  

Andelen af 16–19 årige uden for arbejdsstyrken og som ikke er i uddannelse, var i 2014 i Rebild Kommune på 24 % for indvandrere fra ikke-vestlige lande. På landsplan var andelen på 13,9 %. For de 20–24 årige var andelen i 2014 i Rebild Kommune på 35,5 % og på landsplan 27,7 %.

Ved økonomivurdering for 2. kvartal 2015 var der en budgetafvigelse på integrationsområdet på 3,1 mio. kr. Ved økonomivurderingen for 3. kvartal 2015 er budgetafvigelsen 4,5 mio kr. Kommunens udgifter til integrationsydelse er dog omfattet af budgetgarantien, hvilket betyder, at kommunerne set under ét forventes at få udgifterne dækket over bloktilskuddet.

Arbejdsmarkedsudvalget tiltrådte på udvalgsmødet den 10. august 2015 forslag om en handleplan på sygedagpengeområdet. Baggrunden for at iværksætte en handleplan var en forventning om markant budgetoverskridelse på sygedagpenge- og jobafklaringsforløb.

Ved ØKV3 er forventningen et samlet merforbrug på 8,4 mio. kr. primært med baggrund i, at der er langt flere jobafklaringsforløb og sygedagpengesager med over 52 ugers varighed end budgetteret. Med den nuværende refusionsordning modtager kommunen ingen refusioner på sagerne over 52 uger. Fra januar 2016 vil der til sammenligning være 20 % refusion også på disse forsørgelsestyper.

Den væsentligste årsag til merudgifterne skyldes sygedagpengereformen som trådte i kraft juli 2014. De økonomiske forudsætninger for reformen var, at kommunerne kunne reducere i udgifterne til sygedagpenge, mens forsørgelsesgrupperne sygedagpenge og jobafklaring samlet ville være udgiftsneutrale ift. tidligere. I Rebild nedjusteredes budgettet for 2015 med 6,7 mio. kr. til sygedagpenge, mens der blev afsat 5,5 mio. kr. til jobafklaringsforløb. Forudsætningerne holdt ikke stik. En af de væsentligste intentioner med reformen er, at alle som er uarbejdsdygtige pga. sygdom skal sikres et forsørgelsesgrundlag. Det var således ikke en overraskelse, at antallet samlet ville stige, men omfanget af borgere som er berettiget til et jobafklaringsforløb og stigningen i sygedagpengesager over 52 uger var ikke forudset ved budgetlægningen.

Styrelsen for Arbejdsmarked og rekruttering (STAR) beregner Jobcenter Rebild's besparelsespotentiale på en række forsørgelsesydelser, herunder sygedagpenge. Besparelsespotentialet er en oversigt over jobcentrets muligheder for at reducere nettoudgifterne til forsørgelsesydelser (fratrukket statslig refusion) ved at nedbringe antal fuldtidspersoner på forsørgelesydelserne til det niveau, som jobcentrets rammevilkår tilsiger. Beregningen foretages kvartalsvist og er senest opgjort for perioden 3. kvartal 2014 - 2. kvartal 2015. Denne opgørelse viser, et negativt besparelsespotentiale på området på 2,3 mio, hvilket betyder at jobcenteret bruger færre penge end rammevilkårene tilsiger (se bilag for yderligere). Opgørelsen indikerer, at der er underbudgetteret på området. Det er forsøgt at tage højde for udviklingen i budget 2016 ved at opjustere antal på sygedagpenge og jobafklaring med samlet 55 heltidspersoner, således at der samlet er budgetlagt med 400 i ordningerne.

Med handleplanen er der fokuseret på initiativer, hvor der kan være mulighed for at påvirke udviklingen med det mål at reducere de forventede merudgifter på området.

Handlepunkterne, som blev besluttet på udvalgsmødet den 10. august 2015 er:

- Øget fokus på sygedagpengelovens § 7

- At fokusere ledelsestilsynene på forlængelserne vedrørende behov for afklaring af arbejdsevnen og fortsat berettigelse til forlængelse

- Intensivering af sagssparringsmøder

- Indførelse af obligatorisk sagssparring på jobafklaringsforløbene ved henholdsvis 39 uger og 1½ år efter 1. sygedag

- At foretage en analyse af, hvilken behandling der afventes/er iværksat i de sygedagpengesager, der er forlænget på baggrund af behandling

Initiativerne er iværksat.

ØKV3 viser, at effekterne af handleplanen endnu ikke er slået igennem. Forvaltningen kan dog konstatere, at der er sket et fald i det samlede antal sygedagpengemodtagere og ligeså i antallet af sager over 52 uger. Antallet af jobafklaringsforløb er stadig stigende, hvilket er forventeligt, da sygedagpengereformen endnu ikke er fuldt indfaset i forhold til den nye sagstype. Der er sket en stigning i jobafklaringsforløb fra 89 forløb i uge 33, hvor handleplanen blev iværksat til 121 forløb i uge 43.

Der var samlet 314 sygedagpengemodtagere, hvoraf de 77 havde mere end 52 ugers varighed i uge 33. I uge 43, som er seneste opgørelse, er antallet faldet til samlet 301 sygedagpengemodtagere hvoraf de 66 har over 52 ugers varighed. Forvaltningen har valgt at gennemføre et handlingstilsyn på samtlige sygedagpengesager med mere end 26 ugers varighed og har en forventning om, at ca. 20 langvarige sager afsluttes inden årets udgang med baggrund i det skærpede fokus på den løbende berettigelse til sygedagpenge. Ugens tal viser desuden, at der i uge 43 kun er 12 sager med 40-52 ugers varighed. Der er budgetlagt med 30 sager af denne varighed og 28 sager med 27-39 ugers varighed - hvor der er budgetlagt med 40 sager. Der ses således en markant positiv tendens ift. at få nedbragt varigheden af forløbene. Tendensen forventes dog ikke i væsentlig grad at afspejles i resultatet for 2015.

Analysen af de sager, hvor der er sket en forlængelse af sygedagpengene på baggrund af behandling har desuden vist, at den forventede dato for raskmelding ikke har holdt i nogen af sagerne. Det har givet anledning til, at forvaltningen sammen med lægekonsulenten har udformet nogle spørgsmål, som forventes at skærpe lægernes besvarelser i lægeattesterne og dermed kvalificere beslutningsgrundlaget i forvaltningen.

I forbindelse med forslaget til handleplan blev der opfordret til at sætte politisk fokus på Arbejdsskadestyrelsens lange sagsbehandlingstid. Der er udarbejdet et notat som vil blive sat på dagsorden i KL's Arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg. Se bilag for yderligere vedrørende notatet.

Udover de politisk besluttede initiativer har forvaltningen prioriteret, at området tilføres yderligere medarbejderressourcer. Dette er sket via omprioriteringer indenfor rammen. Baggrunden er dels det øgede antal sager og dels at det administrative sagsarbejde i en sygedagpengesag er øget væsentligt med indførelse af reformen. Blandt andet er der nu opfølgning hver 4. uge i alle sager over 8 ugers varighed, hvorimod der før reformen var en række sager, hvor der kun skulle ske opfølgning hver 13. uge. Ligeså oplever forvaltningen at den fremrykkede revurdering er ressourcekrævende, dels pga. nye formalia i sagsgangene, dels pga. den tidskrævende behandling af et stigende antal klager, som kommer fra størstedelen af de borgere, som overgår til jobafklaringsforløb.

Se ovenfor.

Konsekvenserne er indarbejdet i ØKV3 og budget 2016.

Udgifterne til personale afholdes indenfor rammen.