Afhænger af beslutning. For businesscase henvises til bilag og ovenfor.

Hvad er EGU

EGU (erhvervsgrunduddannelse) er en 2-årig praktisk elevuddannelse for unge mellem 15-30 år. Uddannelsen foregår primært hos en arbejdsgiver som betaler elevløn (svarende til niveauet for øvrige elever). Det vil sige, at uddannelsen indeholder ekstra meget praktik og mellem 20-40 ugers skoleundervisning.

Den unge er med til at udarbejde en individuel uddannelsesplan, som følger den unges forudsætninger og virksomhedens behov. Målet med en EGU er, at den unge efter endt uddannelse kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet indenfor den pågældende branche.

Som udgangspunkt kan man etablere EGU i alle brancher; både offentlige og private.

Hvem kan tage en EGU

EGU tilbydes unge som har faglige, personlige eller sociale udfordringer og pt. ikke har forudsætningerne for at følge en traditionel uddannelse.

For at kunne gennemføre en EGU forudsætter det, at den unge kan indgå på ordinære vilkår som elev. Det betyder bl.a. at den unge skal kunne arbejde 37 timer om ugen, være mødestabil og indgå efter de almene sociale spilleregler på arbejdspladsen. Den unge skal  være produktiv og kunne matche sin løn.

EGU i Rebild Kommune

Der foreligger en samarbejdsaftale mellem Rebild Kommune og Rebild Produktionsskole omkring overdragelse af opgaven vedrørende etablering af EGU-forløb. I december 2012 var der 3 EGU-forløb i Rebild Kommune og det blev politisk besluttet at styrke og udbygge samarbejdet. Der blev fastlagt følgende målsætninger for området:

Ungeenheden har efterfølgende via LBR-midler støttet EGU-forløb med kr. 7.800,- som Rebild Produktionsskole kan søge Ungeenheden om, i de tilfælde hvor det skønnes nødvendigt at opkvalificere eleven for at kunne matche sin løn. Beløbet udbetales til arbejdsgiver i den 3 måneders prøveperiode.

De fleste kommende EGU-elever starter på et EGU for-forløb på Rebild Produktionsskole. Formålet er at ruste dem til at indgå på en ordinær arbejdsplads. Derudover giver for-forløbet EGU-vejlederne mulighed for at danne sig et indtryk af den potentielt kommende EGU-elev, således at der skabes gode forudsætninger for at danne et godt match med en konkret arbejdsplads. For-forløbet kombineres med arbejdsdage i produktionsskoleværkstedet hvilket giver et godt kendskab til den unge. Desuden giver forløbet mulighed for afprøvning i praktikker. For-forløbet varetages i et samarbejde med jobcentrets ungeenhed. Som metode inddrages OCN (en metode til at give de unge papir på det de lærer – også den uformelle læring). I OCN-undervisningen tages der udgangspunkt i forløbet "Job, skole og hverdag", hvor deltagerne træner sociale og personlige færdigheder og kompetencer. Læringen skal forberede den unge på uddannelse, beskæftigelse og selvstændig livsførelse. Den unge modtager eksisterende ydelse under deltagelse i for-forløbet og overgår først til EGU-elev, når der er fundet en EGU-plads.

Fordele ved tilbud om EGU

Fra august 2015 skærpedes adgangskravene til erhvervsskolerne. Fremadrettet er det et krav, at de unge skal have bestået både dansk og matematik med karakteren 2 fra folkeskolen for at blive optaget på en erhvervsskole. Det betyder, at der forventes øget behov for alternative muligheder til erhvervsuddannelserne. Her kan EGU være et af alternativerne. Aktuelt vil ca. 20 % af ungdomsårgangen ikke opfylde adgangskravene med deres eksamen i 9. klasse. En del af disse unge vil kunne profitere af den nye EUD10 klasse (en 10. klasse, som er rettet mod erhvervsuddannelserne for de unge der er motiveret for at gå den vej, men ikke opfylder adgangsbetingelserne). Men nogle unge må forventes stadig ikke at kunne opfylde adgangsbetingelserne efter 10. klasse.

EGU er en god mulighed for den bogligt svage elev, som er mødestabil og kan fungere på en arbejdsplads 37 timer/uge. En Rambøllundersøgelse viser, at 2 ud af 3 uddannede EGU'ere bliver på arbejdsmarkedet eller er blevet modnet og dygtiggjort og dermed klar til at begynde på en traditionel uddannelse. Uddannelsen giver 2 års uvurderlig arbejdsmarkedserfaring for den unge. Samarbejdet med kollegaer og arbejdsgiver giver arbejdsmarkedskultur, samt forøgede personlige og faglige kompetencer.

Når en EGU-elev er færdiguddannet kan eleven optages i en a-kasse.

Rebild Produktionsskole har siden 2012 følgende resultater med unge som har afsluttet uddannelsen (heraf er 3 unge fra Mariagerfjord Kommune). 19 unge har i alt afsluttet deres EGU-uddannelse i perioden.

11 unge er fortsat i arbejde eller videre uddannelse på deres EGU-læreplads.

-  3 har afbrudt og er fortsat i ordinær uddannelse

-  1 har afbrudt EGU-uddannelsen pga. andet arbejde

-  1 er ledig efter uddannelsen og modtager a-dagpenge

-  1 ung er afbrudt 2 gange under uddannelsen pga. misligholdelse af kontrakten

-  1 er afsluttet pga. sygdom og 1 pga. dom/straffeattest

Udfordringer ved EGU

Udfordringerne er at finde EGU-elevpladser til de unge. Flere arbejdsgivere er betænkelige ved at tage elever. Der er stadig kun få arbejdsgivere, som har hørt om uddannelsen. Det betyder, at alle pladser etableres ved opsøgende arbejde eller ved at de unge er startet i praktik på arbejdsstedet.

Økonomien spiller også ind. Afhængig af overenskomst har arbejdsgiver omtrent den samme udgift til en EGU-elev som til en elev fra erhvervsuddannelserne, dog ikke i bygge- og anlægsbranchen, hvor en EGU-elevs startløn er ca. 20-25 kr. højere end erhvervsskoleelevernes. En EGU-elev kan være både fagligt, personligt og socialt udfordret. Ofte skal der bruges mere tid på oplæring og pleje af personlige og sociale kompetencer på EGU-eleven end på erhvervsuddannelseseleven. Incitamentet for arbejdsgiveren er således begrænset til ønsket om at tage et socialt ansvar og hjælpe en ung til en uddannelse.

Der er pt. ingen kommunale eller offentlige EGU-pladser i Rebild Kommune, men der er tidligere eksempler på at institutionerne har valgt at anvende en del af deres vikarbudget til at lønne en EGU-elev.

EGU i Rebild fremadrettet

For at kunne opfylde den nationale målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have mindst en ungdomsuddannelse er der med de skærpede optagelseskrav på erhvervsuddannelserne behov for at styrke EGU-indsatsen yderligere. Rebild Produktionsskole vurderer, at der til Rebild Kommunes unge potentielt er behov for 20-25 løbende EGU-pladser.

Det er nødvendigt at styrke incitamentet til at ansætte EGU-elever både på private og offentlige arbejdspladser.

I forhold til andre kommuner er det bemærkelsesværdigt, at der kun sjældent, og aktuelt slet ikke, er oprettet EGU-pladser i det offentlige. I en del kommuner er der enten aftalt et fast antal EGU-pladser eller der er afsat særlige puljer til etablering af pladserne, som medfører at de enkelte institutioner og afdelinger får tilskud til EGU-elevens elevløn. En offentligt ansat EGU-elev skal typisk have kr. 7.759,- mdr. i elevløn under praktikforløbene (FOAs og 3F’s overenskomster).

Rebilds EGU-vejledere oplever, at det økonomiske tilskud på kr. 7.800,- er en del af årsagen til, at private arbejdspladser indvilger i at ansætte en EGU-elev. Tilskuddet er bevilget som en mentorudgift, der kan medvirke til den ekstra introduktion både fagligt og socialt, som EGU-eleven indimellem har behov for, for at kunne ”tjene sin egen løn”.

En mulighed kunne være at kontakte et telemarketingfirma, som kunne booke møder hos EGU-interesserede virksomheder for produktionsskolens vejledere, da kendskabet og fordelene ved EGU ikke er tilstrækkeligt kendt og udnyttet.

Herudover foreslås en proces med involvering af strategisk ledergruppe og den politiske styrelse i forhold til at skabe flere kommunale EGU-pladser.

Udgifter til EGU

Konklusionerne i businesscase (se bilag) er, at:

Udgiften til skoleforløb (ydelse og uddannelsesudgift) er ens uanset om der er tale om praktikforløb i det private eller i det offentlige. Det må dog forventes at udgiften vil stige proportionalt med antal skoleuger.

Udgiften for Arbejdsmarkedsudvalget set over en 2-årige periode er markant mindre ved et EGU-forløb sammenlignet med passiv forsørgelse. Hertil kommer gevinsten efter de 2 år, hvor en EGU-elev gerne skulle være selvforsøgende.

Den samlede kommunale udgift i forbindelse med en EGU på offentlig arbejdsplads, vil være større end alternativet passiv forsørgelse (uddannelseshjælp). Men på baggrund af effekterne ved EGU, vil der være et positivt investeringspotentiale, idet mange EGU'ere efterfølgende ansættes ordinært eller fortsætter i traditionelle ungdomsuddannelser.

Forvaltningen har bedt Uddannelsesrådet  om input til strategien og har indstillet overfor strategisk ledergruppe, at muligheden for at oprette 5 nye EGU-pladser årligt på offentlige arbejdspladser blev drøftet.

Referat: Uddannelsesråd Rebild, 7. september 2015, pkt. 4:

Uddannelsesrådet ser det som oplagt at øge antallet af pladser i det offentlige. Det kan være i centralkøkkenfunktion, servicefunktioner, driftsafdelingen osv. I daginstitutionerne ansættes stort set kun faglært personale ift. de mål, som institutionerne skal opfylde. Det vil måske kunne åbne nogle døre, hvis EGU’erne var udgiftsneutrale for institutionerne.Gruppen bør italesættes som praktisk begavede, ligesom det er en fordel, at de er stabile ift. at de vil være på arbejdspladsen i minimum 2 år.Strategisk ledergruppe bør komme med bud på, hvordan EGU sættes på dagsordenen.Anders Norup, Eva Melchior Jensen, Lisbeth Lauritsen og Maybritt Pedersen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Referat strategisk ledergruppe, 24. september 2015, pkt. 55

Orienteringen blev taget til efterretning. Som opfølgning tager ledergrupperne temaet op, hvor det vurderes at være relevant så vi får skaffet de eftertragtede 5 elevpladser. Relevante centerchefer følger op.

Ved økonomivurdering for 2. kvartal 2015 var der en budgetafvigelse på integrationsområdet på 3,1 mio. kr. Ved økonomivurderingen for 3. kvartal 2015 er budgetafvigelsen 4,5 mio kr. Kommunens udgifter til integrationsydelse er dog omfattet af budgetgarantien, hvilket betyder, at kommunerne set under ét forventes at få udgifterne dækket over bloktilskuddet.

Måltal

Center Arbejdsmarked og Borgerservice har fastsat måltal for 2015 på, hvor mange sager der forventes afgang på gennemsnitligt pr. måned. Det er medarbejderne, der i samarbejde med nærmeste leder fastsætter målene og der tages blandt andet udgangspunkt i afsluttede sager det forudgående år. På de fleste forsørgelsestyper registreres endvidere, hvor lang tid den enkelte borger har modtaget forsørgelse ved afslutning af udbetalingen. Formålet er at skærpe opmærksomheden på varighed i forbindelse med omlægning til den nye refusionsmodel på beskæftigelsesområdet.

Medarbejderne registrerer løbende afslutning af sager med angivelse af varighed og årsagen til ophøret.

I bilaget fremgår afgang fordelt på varighed.

Aktivitetsopfølgning

Der er i oktober 2015 udmeldt nye flygtningekvoter for 2016. På landsplan forventes der, at skulle modtages 12.000 nye flygtninge i 2016. Nordjylland skal modtage i alt 1.724 flygtninge. Rebild Kommunes andel er på 107 flygtninge, hvilket svarer til hvad der tidligere på året er udmeldt for 2016. Til sammenligning er kvoten for 2015 på 98 flygtninge. Udover kvoteflygtninge vil Rebild Kommune også modtage familiesammenførte flygtninge. Antallet herfor kendes ikke.

Rebild Kommune skal også tilbyde danskundervisning til andre udlændinge, der har arbejds- eller studieophold i kommunen. I denne fremlægning gives der en status på, hvor mange der er i målgruppen, samt hvilke brancher de er ansat i, og hvilke lande de kommer fra.

Status på flygtninge området

Medio oktober 2015 havde Rebild Kommune modtaget 117 flygtninge, hvoraf de 70 er indenfor kvoten og 47 er familiesammenførte. Det forventes, at antallet af familiesammenførte flygtninge vil være på samme niveau i 2016.

Rebild Kommune modtog det første halvår af 2015 relativt mange kvoteflygtninge og få familiesammenførte; tendensen har været det modsatte siden juli 2015.

Tendensen har i det sidste par år ændret sig fra, at kvoteflygtningene der kom til Danmark bestod af familier, til at der nu kommer enlige (hovedsagligt mænd), der efterfølgende får deres familier familiesammenført til Danmark. Denne tendens afspejles i statistikken for flygtninge i Rebild Kommune. I 2014 ankom der kun 4 flygtninge under 18 år, hvor der i 2015 pt. er ankommet 38 børn under 18 år.

De primære nationaliteter der modtages i Rebild Kommune er borgere fra Syrien og Eritrea. I 2014 var 56 % af samtlige flygtninge der ankom til Rebild fra Syrien. I 2015 er andelen af flygtninge fra Syrien på 53 % og fra Eritrea på 34 %. Det er primært flygtninge fra Syrien, der får deres familier familiesammenført til Danmark.

Aktuelt er der boligplaceret flygtninge i 9 forskellige byer i Rebild Kommune. Forvaltningen oplever et godt samarbejde både med private udlejere og boligforeningerne, så det har i Rebild Kommune indtil videre været relativt nemt at finde permanente boliger til de nye flygtninge. Forvaltningen forventer dog, at indførelse af den nye og lavere integrationsydelse for flygtninge visiteret efter 1. september 2016, vil udfordre muligheden for finde egnet permanent boligplacering - heriblandt også at anvende ældreboliger som permanente boliger til flygtninge. Ved boligplacering af nye flygtninge prioriteres det, at der skal være gode muligheder for offentlige transportmidler og adgang til daglige indkøb.

Udenlandsk arbejdskraft

Rebild Kommune har en forpligtelse til at tilbyde danskundervisning både til flygtninge og til udenlandske arbejdstagere, der bosætter sig i Rebild Kommune.

I juli 2015 havde virksomheder bosiddende i Rebild Kommune 386 ansatte med anden baggrund end dansk. Det er primært borgere fra EU-lande, der er ansat ved virksomhederne i Rebild Kommune. I juli var der 147 med arbejdstilladelse fra EU med ansættelse ved virksomhed i Rebild Kommune. Der var 120 borgere, som enten var nordiske statsborgere eller flygtninge.

De udenlandske arbejdstagere er primært beskæftiget inden for landbrug og sundhed. De kommer primært fra Ukraine og Rumænien.

Resultater

Beskæftigelsesfrekvensen viser, hvor stor en andel af befolkningen mellem 16–66 år, der er i beskæftigelse. For hele landet er beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere og efterkommere af indvandrere i 2011 51 % og i 2014 var den på 50 %. For Rebild Kommune var den i 2011 på 53 % og i 2014 på 57 %. Rebild Kommune ligger altså over det nationale gennemsnit. Til sammenligning var beskæftigelsesfrekvensen for borgere med dansk oprindelse i 2014 på 78 % for hele landet og på 82 % for Rebild Kommune.

Andelen af kursister omfattet af integrationsprogrammet, der består en prøve i dansk inden 5 år fra påbegyndelse af danskuddannelse er også steget de sidste år. I 2012 var andelen på 40 % i Rebild Kommune mod 66 % på landsplan. I 2014 var andelen i Rebild Kommune steget til 89 % mod 69 % på landsplan.  

Andelen af 16–19 årige uden for arbejdsstyrken og som ikke er i uddannelse, var i 2014 i Rebild Kommune på 24 % for indvandrere fra ikke-vestlige lande. På landsplan var andelen på 13,9 %. For de 20–24 årige var andelen i 2014 i Rebild Kommune på 35,5 % og på landsplan 27,7 %.