Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Kommunernes Revision BDO har fremsendt deres løbende revisionsberetning nr. 5 og 6 for 2014. Beretningen er udarbejdet i henhold til Lov om Kommunernes Styrelse og revisionsregulativet for Rebild Kommune. Beretningen omfatter revisionsarbejder vedrørende 2014 udført indtil ultimo februar 2015.

Revisionen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Opfølgning på tidligere revisionsbemærkninger.

Revisonen har fulgt op på tidligere revisionsbemærkning i beretning nr. 4 personsager på det sociale område vedrørende især merudgifter til børn og voksne og tabt arbejdsfortjeneste.

Revisionen konstaterer, at Rebild Kommune i umiddelbar forlængelse af revisionsbemærkningen har iværksat en handleplan - godkendt af byrådet den 18. september 2014- for at sikre korrekt udbetaling. Revisionen konkludere endvidere at de i perioden 28 august 2014 - 9. september har udført en udvidet revision af alle aktive sager på området og forestået en kompetenceudvikling af medarbejderne. De vil foretage en ny opfølgning ved den løbende revision i 2015.

Ankestyrelsen har endvidere fremsendt en decisionsskrivelse vedrørende 2013, hvor de anmoder om en redegørelse på status for ovenstående. Forvaltningen anbefaler at Rebild Kommune fremsender løbende beretning nr. 6, samt behandling heraf, som besvarelse. Ankestyrelsens decisionsskrivelse konkludere udover førnævnte at kommunens refusionshjemtagelse er tilfredsstillende.

   

Generelt

Revisionen er udført ved stikprøver med det formål, at vurdere og efterprøve, om interne forretningsgange og kontrolsystemer fungerer hensigtsmæssigt og betryggende. Endvidere vurderes og efterprøves det, om kommunens dispositioner vedrørende regnskabsmæssige forhold m.v. er i overensstemmelse med byrådets bevillinger og øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

I forbindelse med revisionen vurderes det endvidere, om udførelsen af byrådets og udvalgenes beslutninger, og den øvrige forvaltning af kommunens anliggender, er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde.

Revisionen har undersøgt følgende:

Regnskabsføring og interne kontroller, herunder Kasse- og regnskabsregulativet, bilagsbehandling, funktionsadskillelse og interne kontroller.

Det er revisionens opfattelse, at områderne er velbeskrevet og velfungerende og dermed tilrettelagt på en hensigtsmæssig og betryggende måde.

Bilagsbehandling, herunder funktionsadskillelse og interne kontroller.

Det er revisionens opfattelse, at bilagsbehandlingen er velfungerende og hensigtsmæssig tilrettelagt, hvor økonomiafdelingen har et tæt tilsyn til bilagsbehandlingen i de enkelte bogføringsenheder. 

Beholdningseftersyn, herunder gennemgang af udvalgte balanceposter, samt decentralt besøg på to ældrecentre.

I forhold til decentralt besøg er det revisionens vurdering at der generelt er etableret hensigtsmæssige og betryggende arbejdsrutiner, dog har revisionen noteret et par administrative forretningsgange som ændres fremadrettet. Ét ældrecenter administrerer tre legater som ikke umiddelbart er indregnet i kommunens status - Fællescenter Økonomi følger herpå og indregnet disse fremadrettet.

Budget- og bevillingskontrol (økonomivurderinger)

Det er revisionens opfattelse, at budgetopfølgningen er foretaget i overensstemmelse med de regler, som byrådet har vedtaget samt de generelle bestemmelser i Styrelsesloven.

Løn- og personaleområdet, herunder forretningsgange og sagsrevision, samt vederlag m.v. til politikere.

Det er revisionens opfattelse, at kommunens etablerede forretningsgange vedrørende lønadministrationen er betryggende og fungerer hensigtsmæssig. Revisionen har ikke fundet væsentlige fejl eller mangler i de gennemgåede stikprøver.

 

Revision af de sociale områder med statsrefusion, herunder personsager.

Ved revisionen er der udover den almindelige sagsrevision, påset at der er sket opfølgning på tidligere revisionsbemærkninger jfr. bemærkninger under punktet "Opfølgning på tidligere revisionsbemærkninger".

 

Det er revisionens opfattelse, at administrationen har fulgt op på de tidligere afgivne bemærkninger og iværksat de aftalte tiltag. På den baggrund vurderer revisionen endvidere, at den udførte sagsrevision, på trods af enkelte fejl og områder hvor der er behov for opstramninger, at områderne generelt administreres i overensstemmelse med gældende regler.

Senere i 2015 afgives der beretning for årsregnskabet.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Kommunernes Revision BDO har fremsendt deres løbende revisionsberetning nr. 5 og 6 for 2014. Beretningen er udarbejdet i henhold til Lov om Kommunernes Styrelse og revisionsregulativet for Rebild Kommune. Beretningen omfatter revisionsarbejder vedrørende 2014 udført indtil ultimo februar 2015.

Der er endvidere modtaget en løbende beretning nr. 5. Denne beretning er udarbjdet i overensstemmelse med god revisionsskik, da der er valgt nyt byråd pr.1. januar 2014: beretningen indeholder revisors opfattelse af lovgivningens afgrænsning af Byrådets og revisors opgaver og ansvar.

Sidst er der vedlagt decisionsskrivelse fra ankestyrelsen vedrørende regnskab 2013.

Beslutning

Indstillingerne blev godkendt. 

Indstilling

at orienteringen tages til efterretning
at konsekvenserne udmøntes i forbindelse med ØK1.

Økonomi

 At konsekvenserne udmøntes i forbindelse med ØK1.

Sagsfremstilling

Måltal:

Center Arbejdsmarked og Borgerservice har fastsat måltal for 2015 på, hvor mange sager der forventes afgang på gennemsnitligt pr. måned. Det er medarbejderne, der i samarbejde med nærmeste leder fastsætter målene. På de fleste forsørgelsestyper sker der en fordeling på, hvor lang tid den enkelte borger har modtaget forsørgelse ved afslutning på udbetalingen. Det giver mulighed for at forberede og sætte fokus på varighedselementet forud for refusionsomlægningen i 2016.

Medarbejderne registrerer løbende afslutning af sager med angivelse af varigheden og årsagen til ophøret. Herudover registreres fra februar 2015 også indgåede aftaler omkring servicepakker med virksomhederne som led i virksomhedsservicestrategien.

Som det fremgår af bilagene, er de væsentligste afvigelser i forhold til forventningen, at afgangen fra sygedagpenge været højere end den gennemsnitlige forventning hen over året. Dette ses hvert år, da der på sygedagpengeområdet er sæsonudsving i form af flest sygemeldte i vintermånederne. Derudover har der været lavere afgang end det forventede i forhold til uddannelseshjælp og kontanthjælp. Sæsonudsving og tidspunkterne for mulig uddannelsesstart kan være en del af forklaringen.

For yderligere information omkring afgang og årsag til afgang henvises til bilagene.

Aktivitetsopfølgning:

 

Aktivitetsopfølgningen er foretaget på dagpengeområdet. Der er sat fokus på dette område, da der i ugens tal er relativt store afvigelser i forhold til budgettet.

I budgettet er der afsat midler til, at der gennemsnitligt er 499 fuldtidspersoner på dagpenge. Fuldtidspersoner svarer til månedspersoner, det vil sige, at antallet opgøres som en måneds dagpenge svarer til en person. Oplysningerne i bilaget er hentet fra Jobindsats og er søgt ud på bruttoledigheden. Det vil sige, at søgningen er på samtlige personer på dagpenge, både aktive og passive. Alle målinger er på fuldtidspersoner. Det nyeste tal der kan hentes på fuldtidspersoner på dagpenge er for december 2014. Her var der 434 fuldtidspersoner på dagpenge.

I ugens tal er det muligt at udsøge det konkrete antal personer. Ved opgørelse af ugens tal var der i uge 10 663 personer, der modtog dagpenge.  

Der er på ugens tal en lille stigning fra uge 2 på 657 personer til uge 10 på 663 personer. Der ses altid sæsonudsving og tendensen over de sidste uger er, at antallet af dagpengemodtagere igen er kraftigt faldende, således var der i uge 12 601 personer, der modtog dagpenge og forventningen er yderligere afmelding op til og efter påsken. Tendensen med et stort sæsonudsving i ledigheden i år ses ligeså i nabokommunerne. Især har Aalborg Kommune oplevet en markant stigning af dagpengemodtagere i vintermånederne. Forvaltningen følger udviklingen tæt.

På de forskellige ydelsesområder bliver Rebild Kommune benchmarket med andre kommuner, der har samme rammebetingelser på de enkelte områder. Disse kaldes for klynger. Som det fremgår af bilaget, har Rebild Kommune en lavere andel af personer i arbejdsstyrken, der modtager dagpenge, når der sammenlignes med resten af Nordjylland og med klyngen. Dog er andelen på niveau med klyngens gennemsnit i 2014. Ligeså har Rebild Kommune færre langtidsledige end både klyngen og resten af Nordjylland, ligesom andelen af de ledige der kan betegnes som langtidsledige ligger under gennemsnittet i henholdsvis Nordjylland og klyngen.

I bilaget redegøres desuden for udviklingen af dagpengemodtagere i forhold til henholdsvis aldersfordeling og a-kassetilhørsforhold.

Resume

Sagen afgøres i: Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget har et fast punkt på dagsorden vedrørende aktivitets- og økonomiopfølgning. Fremstillingsformen blev evalueret på udvalgets møde den 2. februar 2015. Udvalget besluttede, at de fremadrettet ønskede ugens tal forelagt på hvert møde og kvartalsvis i en mere grafisk fremstilling, hvor aktivitet og budgetoverholdelse kan aflæses. Udvalget ønskede, at der i den kvartalsvise fremlæggelse blev sat fokus på områder, hvor der er budgetmæssige afgivelser.

 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt. 

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0