Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Sagsfremstilling

Ændringerne i vejledningsreformen betød, at:

- Ungepakke 2 fra august 2014 blev videreført i justeret form

- Uddannelsesparathedsvurderingen blev fremrykket og forenklet

- Vejledningen blev primært målrettet de ikke uddannelsesparate unge - med den intention at dem der kan selv, skal selv i samarbejde med skole og forældre

- Der blev øget fokus på gruppevejledning og den kollektive vejledning frem for individuel vejledning for en del af målgrupperne

Implementering af de enkelte elementer gennemgås nedenfor.

Justeret ungepakke 2

UU er fortsat opsøgende på alle unge 15-17-årige, som ikke er i gang med en uddannelse. Sammen med Center Børn og Unge - herunder PPR, jobcentret samt Center Familie og Handicap, afdækkes den unges tilbudsbehov og relevante tilbud iværksættes. Målet er at støtte den unge i at få en uddannelse. Forløbene er individuelt tilrettelagt og kan f.eks. bestå i køb af Ung AUC i Aalborg, efterskoleophold m.v.

Fremrykket og forenklet uddannelsesparathedsvurdering

Et af principperne bag reformen er, at vejledningen skal fokuseres på de unge, som vurderes ikke at være udannelsesparate. Forventningen er, at målgruppen på landsplan vil udgøre 20 % af eleverne på 8. klassetrin.  

UU-vejleder og skolerne har i samarbejde foretaget en uddannelsesparathedsvurdering af eleverne i 8. klasse. I vurderingen af uddannelsesparathed indgår stillingtagen til, om eleven har de nødvendige faglige, sociale og personlige forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Vurderingsprocessen indledes i 8. klasse og revurderes løbende.

Hvordan så det ud for 8. klassetrin 2014/15?

Nedenstående tabel viser, at 25 % af eleverne i 8. klasserne i årgangen 2014/15 er vurderet "ikke uddannelsesparat".

8. klassetrin I Rebild Kommune

Antal elever i alt

Ikke uddannelsesparate

Procentdel

Alene pga. karakter

Bavnebakkeskolen

65

17

26%

5

Bakkehusene Bælum

20

6

30%

1

Sortebakkeskolen

52

9

17%

6

Karensmindeskolen

77

15

19%

6

Terndrup Skole

25

9

36%

0

Suldrup Skole

26

6

23%

1

Skørping Skole

81

20

24%

9

Skibstedskolen

5

5

100%

0

I alt

351

87

25%

28

Målretning af vejledningen

Med reformen har lærere og forældre fået et større ansvar i udarbejdelse af uddannelsesplanerne for de unge. For at sikre den fornødne hjælp til tilmelding på uddannelser har der været afholdt en caféaften for interesserede unge og forældre. Endvidere har der været mulighed for guidning pr. telefon.

Fremadrettet

UU Rebild har aktuelt udarbejdet årshjul over vejledning i grundskolen. For yderligere, se bilag. Årshjulene med ansvarsfordeling skal implementeres i samarbejde med skolerne.

Herudover deltager UU Rebild i et projekt under Undervisningsministeriet og UU Danmark omkring implementering og kvalificering af kollektiv vejledning i grundskolen. UU Rebild deltager endvidere i et puljefinansieret regionsprojekt, hvor der for Himmerlandskommunernes vedkommende skal fokuseres på at sikre forældres viden om erhvervsskolerne. Planen er bl.a. at der skal arrangeres en række messer.

Resume

Sagen afgøres i: Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget orienteres om status på implementering af vejledningsreformen i Rebild Kommune.
Som et element i reformen om erhvervsuddannelser blev der vedtaget en række ændringer af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i kommunerne. De første ændringer trådte i kraft med virkning fra 1. august 2014. Der blev med reformen lagt op til mulighed for besparelse på medarbejderressourcer, men Arbejdsmarkedsudvalget prioriterede, at UU Rebild fastholdt hidtidige serviceniveua, således at UU Rebild f.eks. stadig kunne levere tilstedeværelse på skolerne.

Beslutning

Indstillingerne blev godkendt.

Søren Konnerup deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

  • At udvalget fremsender forslag til mål for beskæftigelsesindsatsen til høring i Det Lokale Arbejdsmarkeds Råd (LAR)
  • At udvalget godkender tidsplanen

Økonomi

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser 

Sagsfremstilling

Beskæftigelsesplan og resultatrevision

Jobcenter Rebild skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan, som beskriver hvilke beskæftigelsespolitiske udfordringer jobcenteret ser for det kommende år og opstille mål og strategier for beskæftigelsesindsatsen i forhold til udfordringerne.

I forbindelse med beskæftigelsesreformen blev der ændrede formkrav til udarbejdelse af resultatrevision og beskæftigelsesplan.

I Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. fremgår det:

  • § 4. Kommunalbestyrelsen vedtager hvert år senest den 31. december med udgangspunkt i de vejledende beskæftigelsespolitiske mål, der er udmeldt af beskæftigelsesministeren, jf. § 19, en beskæftigelsesplan for det kommende års beskæftigelsesindsats.
  •  Stk. 2. I grundlaget for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen indgår en resultatrevision, som viser resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret i det forudgående år.
  •  Stk. 3. Kommunalbestyrelsen sender umiddelbart efter vedtagelsen beskæftigelsesplanen til Det regionale arbejdsmarkedsråd til orientering.

Det betyder, at der ikke længere skal udarbejdes en egentlig resultatrevision der skal i høring og politisk behandles. Derimod fastholdes kravet om, at der skal udarbejdes en beskæftigelsesplan og at denne skal godkendes i byrådet. Kravet til høringer, er også her afskaffet. 

Da Rebild Kommune har valgt at videreføre Det lokale beskæftigelsesråd (nu, Det lokale arbejdsmarkedsråd) er det påtænkt, at beskæftigelsesplanen sendes til udtalelse hos rådet.

Udmeldte ministermål:

Den nu afgåede beskæftigelsesminister har udsendt 4 nationale mål:

1.  Flere unge skal have en uddannelse

2.  Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem styrket tværfaglig indsats

3.  Langtidsledigheden skal bekæmpes

4.  Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes

Beskæftigelsesministeren skriver i forbindelse med udmeldingen af målene, at målene er udarbejdet for at understøtte en overordnet retning for arbejdet med den aktive beskæftigelsespolitik på tværs af landet. Målene bygger videre på målene fra 2015 og vurderes at være de områder, hvor der også i 2016 vil være behov for en styrket indsats. Målene skal danne grundlag for kommunernes beskæftigelsesplaner, men der er også mulighed for at adressere andre lokale udfordringer og arbejde med andre mål.

Ved at følge de centralt udmeldte mål, sikres det at der løbende kan følges op på om målene nås via IT-redskabet Jobindsats.

Tidsplan

Tidsplan og forslag til mål i beskæftigelsesplanen foreligges AMU og LAR

august

Forslag til mål behandles i AMU

31. august

Forvaltningen arbejder med beskæftigelsesplanen

September-november

Behandles i LAR, LokalMED og AMU

November

Behandles i ØK og byrådet

December

Resume

Sagen afgøres i: ArbejdsmarkedsudvalgetJobcenteret skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan, der fastlægger mål og strategi for det kommende års beskæftigelsesindsats. Forvaltningen foreslår at 4 udmeldte nationale beskæftigelsespolitiske mål lægges til grund for Rebild Kommunes beskæftigelsesplan 2016 og har udarbejdet forslag til tidsplan for udarbejdelse af planen.

Beslutning

Målgruppen blev fastlagt til dagsordenens målgruppe 2.

Arbejdsmarkedsudvalget godkendte indstillingen vedrørende kommisorium, proces- og tidsplan.

Søren Konnerup deltog ikke i behandlingen af sagen.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0