Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Ledergruppen i Center Arbejdsmarked og Borgerservice afholder løbende ledelses- og handlingstilsyn i bevillingssager.

Hermed afrapportering for 3. kvartal 2015 til Arbejdsmarkedsudvalget. 

Område

Aftalt antal sager/kvartal

Udført antal juli - sep

Antal fejl i alt/Heraf mindre fejl*

Formelle fejl, der kan have betydning

Ungeenheden

 15

 15

 3

 0

Jobindsats

 10

 10

 8/4

 4

Kontanthjælp

 6

 6

 2/2

 0

Sygedagpenge

19

19

 8/8

 0

Jobafklaring

 3

 3

 1

 1

Ledighedsydelse

 3

 3

 0

 0

Integration

 3

 3

 3/3

 0

Revalidering

 3

 3

 1/1

 0

Ressourceforløb

 2

 2

 0

 0

Job og Borgerservice

 3

 5

 0

 0

Udbetaling

 39

39 

 7

 1

 * Mindre fejl dækker over korte overskridelser af rettidighed og interne arbejdsgange. Fejlene har ingen konsekvenser for borgere eller økonomi. De er ved tilsynet vurderet uden betydning for afgørelser og sagernes progression.

Bemærkninger:

Ungeenhed:

Der er fundet 3 fejl: 1 overskridelse på indkaldelse til læse/skrive test. 1 overskridelse på opstart i tilbud, og 1 som ikke fik uddannelsepålægsblanket tilsendt efter første samtale. Disse fejl vurderes ikke at have konsekvenser for økonomien eller for de unge.

Jobindsats:

Der er fundet 8 fejl. Der er tale om mindre overskridelser på aktivering og samtale og manglende vurdering af læse/skrive test. På grund af manglende it-understøttelse har der været store problemer på dagpengeområdet med manglede oplysninger i sagerne. Dette har bevirket at der har manglet styringsredskaber ift. frister i sagerne, eller der har været fejlagtige frister. Der er tale om mindre overskridelser. Det kan ikke afvises at overskridelserne på dagpengeområdet, kan have betydning for varigheden af ledigheden for dagpengemodtagere.

Der skiftes IT system primo december, ligesom STAR arbejder centralt på at kunne levere tilfredsstillende it-understøttelse.

Kontanthjælp:

Det har ved ledelsestilsynet kunne konstateres at der i forhold til de lovgivne krav om løbende opfølgning er konstateret 2 mindre fejl, som ikke har konsekvenser for borger eller økonomi.

Sygedagpenge:

Med henblik på at have et skærpet fokus på antallet af langvarige sygedagpengesager over 52 uger, vil ledelsestilsynet i 9 af 19 sager bestå af konkret handlingstilsyn, herunder berettigelse, handling og progression i sagerne. I disse sager har det kunnet konstateres, at der ses at være anvendt konkrete forlængelsesbestemmelser og at der generelt er indhentet relevante helbredsmæssige oplysninger - dog ses der fortsat behov for at være opmærksom på at få sagerne drøftet med lægekonsulent. I den forbindelse er det nu beskrevet i interne arbejdsgange, at sagerne skal have været drøftet med lægekonsulent inden revurderingstidspunktet (22 uger). Samlet ses der at blive arbejdet med mål og delmål, hvilket kan kvalificeres yderligere.

Der har ved ledelsestilsyn kunnet konstateres fejl i 8 af de 10 sygedagpengesager under 52 uger. Der er tale om mindre ubetydelige fejl, herunder overskridelse af rettidighed, manglende journalisering af forholdelse til bred vurdering og manglende journalisering af tilbudsblanketter. Fejlene vurderes ikke at have betydning for borger eller økonomi.

Jobafklaring:

I 1 af sagerne kan det konstateres at sagsbehandlingen har kørt uhensigtsmæssigt længe uden der ses at have været kontinuerlige opfølgninger. Det kan ikke afvises at have haft betydning for sagens forløb. Da der er tale om en enkelt sag, har det ikke givet anledning til at ændre retningslinjer.

Revalidering:

Der er ved ledelsestilsyn konstateret 1 mindre fejl i form af manglende udfyldelse af jobplan inden opstart, hvilket ikke vurderes at have betydning for borgeren. Det bemærkes, at der aktuelt er 25 aktive revalideringssager, hvoraf der er ført tilsyn i 13 af sagerne. Det kunne derfor overvejes om antallet af tilsyn på dette område fremover skal sættes ned.

Integration:

Det er konstateret, at der i alle 3 sager er tale om mindre fejl, som ikke vurderes at have betydning for borger eller økonomi. I 1 af sagerne foreligger der ikke erklæring vedr. aktivt medborgerskab, ligesom der i 2 af sagerne ikke er sket rettidig henvisning til danskundervisning. Der er udarbejdet nye sagsangsbeskrivelser på integrationsområdet som sikrer, at henvisning til sprogskole fremover fremrykkes.

Udbetaling:

Der er ved ledelsestilsynet konstateret 8 fejl i alt. De 7 er mindre fejl, hvor det ikke vurderes at have betydning for borgeren, virksomheden eller økonomien. Fejlene er primært, at der ikke er rettidig journalisering af opfølgning og kontrol af ydelser, men opfølgningen og kontrollen er foretaget. I 1 sag har arbejdsgiver ikke oplyst korrekt timetal, hvilket kan have betydning for borgerens udbetaling. Uoverensstemmelsen er ikke blevet konstateret i forbindelse med opfølgning/kontrol.

Resume

Sagen afgøres i: Arbejdsmarkedsudvalget

Ledergruppen i Center Arbejdsmarked og Borgerservice afholder løbende ledelses- og handlingstilsyn i bevillingssager.

Nærværende afrapportering er for 3. kvartal 2015. 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.

Indstilling

at orienteringen tages til efterretning

Økonomi

Aftalen vil medføre strukturelle offentlige merudgifter på 300 mio. kr. årligt fra 2017 og frem. Aftalepartierne har forpligter sig til at tilvejebringe finansieringen og vil træffe beslutning om den konkrete udmøntning på baggrund af oplæg fra regeringen med henblik på indbudgettering på regeringens forslag til finanslov for 2017.

Sagsfremstilling

Sagen afgøres i: Arbejdsmarkedsudvalget

Regeringen, Socialcemokraterne og Dansk Folkeparti har indgået aftale om fremtidens dagpengesystem. Aftalen bygger på Dagpengekommissionens anbefalinger. Dagpengekommissionen består af 5 eksperter og 4 repræsentanter for arbejdsmarkedets parte og blev nedsat i juni 2014.

Dagpengeperioden blev i 2010 forkortet fra 4 år til 2 år. Efter forkortelsen har der været indført forskellige midlertidige forsørgelsesydelser for at sikre, at der ikke var for mange, der mistede forsørgelse. Der har altid været ledige som mistede dagpengeret og dette må forventes også i fremtiden. Intentionerne med Dagpengekommissionens anbefalinger og den politiske aftale er at skabe mere tryghed og mindske antallet af ledige der mister forsørgelse. Samtidig er der et ønske om at øge incitamentet for ledige til at tage beskæftigelse af kortere varighed.

Dagpengekommissionen og den poltiske aftale om et tryggere dagpengesystem

Dagpengekommissionens opgave var at pege på et fremtidssikret dagpengesystem, som skal være:

- en attraktiv forsikring mod arbejdsløshed

- en forsikring der stadig er tidssvarende og målrettet det moderne arbejdsmarked

- afbureaukratiseret og forenklet

- robust nok til et moderne integreret europæisk arbejdsmarked

Den politiske aftale blev vedtaget den 22. oktober 2015 og er tilnærmelsesvis identisk med Dagpengekommissionens anbefalinger. Det nye dagpengesystem træder i kraft 2017 - i to faser. Det er afhængigt af ny it-understøttelse i a-kasserne, før det kan indfases.

Hovedelementerne i den poltiske aftale beskrives herunder.

Beskæftigelseskonto med fleksibel genoptjening

Som udgangspunkt er dagpengeperioden 2 år, med mulighed for forlængelse op til tre år. Beskæftigelse opnået i løbet af dagpengeperioden forlænger perioden op til et år. Forlængelse af dagpengeperioden sker i forholdet 1:2, det vil sige en måneds beskæftigelse giver 2 måneders dagpengeforlængelse.

Optjening af dagpengeret

Optjening af dagpengeret sker i dag ud fra 1924 timer indenfor 3 år, hvilket svarer til et års fuldtidsbeskæftigelse. Fremover vil optjeningen tage udgangspunkt i indkomst svarende til 212.400,- kr/år (2014-niveau) eller 17.700,- kr. pr. måned. Der kan ikke optjenes dagpengeret på mindre end et år, men det kan tage længere end et år med lavere indkomst.  

Forbrug af dagpengeret

Forbruget af dagpengeklip i dag tager udgangspunkt i 104 uger, og berørte uger forbruger et ugeklip. Fremover vil dagpengeperioden blive opgjort i timer (104 x 37)

Ny satsberegning

Beregningen af dagpengesats tager udgangspunkt i de højst lønnede 12 måneder ud af seneste 24. Hvis der ikke er beskæftigelse i alle 24 måneder, vil der beregnes et gennemsnit.

Der vil kun ske en genberegning, hvis der er optjent til en ny dagpengeperiode. Dog kan dimittender få en genberegning efter 6 måneder.

Tiltag for personer med omfattende brug af dagpengesystemet

Der indføres 3 karensdage om året. En karensdag kan bortfalde, hvis der er optjent hvad der svarer til 20 arbejdsdage inden for 4 måneder. Desuden vil personer med 4 års dagpengeforbrug inden for en 8-års periode miste en måneds dagpenge.

International robusthed

Der arbejdes for bedre muligheder for at tage dagpenge med til udlandet, betinget af beskæftigelse, og med krav om jobsøgning udfra hjemlandets fastsatte regler.

Dimittender

Der vil være mulighed for dimittendsats for personer der gennemfører erhvervsfaglig udannelse af 18 måneders varighed. Dimittender vil fremover modtage 82 % af dagpengene som forsørger (som nu) og 71,5 % for ej forsørgere.

Supplerende dagpenge og overskydende timer

Dagpengekommissionen anbefaler at supplerende dagpenge forbruges i måneder og ikke i uger, samt at reglerne om overskydende timer bortfalder, som et led i forenkling af dagpengesystemet. Dette har aftalepartierne ønsket yderligere belyst med fokus på de lediges incitament til at tage kortere ansættelser, ikke at blive fastholdt i deltidsarbejde og undgå utilsigtet brug af dagpengesystemet. 

Aftalen er vedlagt som bilag.

Resume

Sagen afgøres i: Arbejdsmarkedsudvalget

Der er i oktober 2015 indgået politisk aftale om fremtidens dagpengesystem. Arbejdsmarkedsudvalget orienteres om den ny aftale.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0