Et eventuelt tilsagn om puljemidler og dermed fordelagtige rammer for at optimere den beskæftigelsesmæssige integrationsindsats må forventes at bidrage til en sund økonomi på integrationsområdet.

Udlændinge-, integrations- og boligministeriet har afsat 52,3 mio. kr. over en 4-årig periode til indsatsen "integration der virker - en målrettet kommunal beskæftigelsesindsats". Heraf er der afsat 30 mio. kr. i den udmeldte ansøgningspulje, hvorfra kommunerne nu kan søge om midler til at frikøbe medarbejdere. Endvidere vil kommunerne som led i initiativet modtage proces- og konsulentstøtte med henblik på at gennemføre et udviklingsforløb for at styrke den lokale beskæftigelsesrettede integrationsindsats. Dette gælder både i forhold til kommunernes organisering af indsatsen, herunder på tværs af fagområder, samt den kommunale tilrettelæggelse af den beskæftigelsesrettede integrationsindsats.

Alle landets kommuner kan ansøge. Det forventes, at der blandt de indkomne ansøgninger vil blive indgået aftale med de 12-14 kommuner, som Styrelsen for International Rekruttering og Integration vurderer, har de største udfordringer med beskæftigelsesindsatsen over for flygtninge og familiesammenførte under integrationsloven og ikke-vestlige indvandrere med andre problemer end ledighed. Forvaltningen har valgt at søge del i puljemidlerne, som kan anvendes til frikøb af medarbejdere. Herudover vil de udvalgte kommuner som led i initiativet modtage proces- og konsulentstøtte med henblik på at gennemføre et udviklingsforløb for at styrke den lokale beskæftigelsesrettede integrationsindsats. Dette gælder både i forhold til kommunernes organisering af indsatsen, herunder på tværs af fagområder, samt den kommunale tilrettelæggelse af den beskæftigelsesrettede integrationsindsats.

Sidste år udgav Ugebrevet A4 en artikel under overskriften ”Kommuner famler med at få flygtninge i arbejde”, hvor de havde bedt konsulentfirmaet LG Insight udarbejde en undersøgelse af, hvor mange flygtninge der blev selvforsørgende indenfor det første år i perioden 2009-13. I forhold til Jobcenter Rebilds øvrige resultater, hvor der generelt er positive resultater, blev Rebild Kommune fremhævet som en kommune med et forbedringspotentiale på flygtningeområdet. Årsagen var, at kun 10 % af flygtninge og familiesammenførte i perioden kom i beskæftigelse i Rebild Kommune, indenfor det første år, mod gennemsnitligt 25 % i hele landet. Siden har det dog vist sig, at Rebild har en samlet beskæftigelsesfrekvens for flygtninge og indvandrere som ligger over landsgennemsnittet, men de resultater kaster ikke lys over de udfordringer forvaltningen ønsker at løse. Nemlig en hurtig og tidlig indsats der sikrer den enkelte flygtning tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed selvforsørgende indenfor det første år.

Forvaltningen ønsker med baggrund heri at ansøge om del i puljemidlerne. Det er forvaltningens vurdering, at puljemidlerne kan understøtte implementeringen af den netop vedtagne integrationspolitik for Rebild Kommune samt en sund økonomi på integrationsområdet. Det kræver politisk opbakning og godkendelse for at få andel i puljemidlerne.

Idet ansøgningen er under udarbejdelse vil den vil blive eftersendt forud for udvalgsmødet og senest den 3. maj 2016.

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser

Uddannelsesråd Rebilds formål er at øge fokus på ungdomsuddannelsesmulighederne i Rebild Kommune med henblik på at fastholde og udvikle antallet af unge i uddannelse. Formålet er endvidere, at øge samarbejdet, koordineringen og den gensidige udvikling imellem kommunen og uddannelsesinstitutionerne i forhold til at støtte op om unge i uddannelse.

Kommissoriet

Det fremgår af kommissoriet for "Uddannelsesråd Rebild", at rådet består af Rebild Kommune samt ungdomsuddannelsesinstitutioner i Rebild Kommune.

Følgende indgår i Uddannelsesråd Rebild:

1. Rebild Kommune

2. Støvring Gymnasium

3. Rebild Produktionsskole

4. 10. Klassecenteret

5. Elevrepræsentanter fra Støvring Gymnasium samt 10. klassecenter, i alt 2 elever

6. 2 frie pladser til besættelse efter konstituering

Kommunen repræsenteres ved 2 byrådsmedlemmer, 2 centerchefer samt lederen af UU Rebild. Uddannelsesinstitutionerne repræsenteres ved institutionslederen.

Status på medlemmer i Uddannelsesrådet

Tech College er udtrådt.

MayBritt Pedersen er udtrådt af Erhvervsudviklingsrådet og dermed også Uddannelsesrådet. Erhvervsudviklingsrådet har ikke udpeget en ny repræsentant.

Erhvervsskolen i Aars har vist interesse for at deltage i rådet.

Den aktuelle medlemssammensætning er nu:

Beslutning i uddannelsesrådet den 16. marts 2016

I forbindelse med orientering om status på medlemmerne besluttede Uddannelsesrådet følgende på sit seneste møde: "Rådet tilbyder Erhvervsskolerne i Aars en plads i rådet og undersøger om andre uddannelsesinstitutioner kunne have lyst til at indtræde, f.eks. Handelsskole eller SOSU."

For at kunne følge Uddannelsesrådets beslutning og med henblik på at understøtte formålet med Uddannelsesrådet foreslår forvaltningen, at kommissoriet tilrettes med henblik på, at de frie pladser fortrinsvist tilbydes ungdoms- og uddannelsesinstitutioner i Rebild Kommune og nabokommuner. Samtidig foreslås, at de frie pladser øges fra 2 til 4, således at flere ungdomsuddannelser har mulighed for at være repræsenteret. Det er væsentligt at give mulighed for deltagelse af ungdomsuddannelsesinstitutioner fra nabokommunerne, hvor f.eks. de tekniske skoler ligger.