Beslutning
Taget til efterretning.Der er udfordringer med budgetoverholdelsen på alle tre driftsområder. Ekstra udgifter som følge af Covid-19 påvirker resultatet i forhold til oprindeligt budget.Ældreområdet forventer et merforbrug på 2,8 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget. Heraf vedrører en del, de ekstraordinære udgifter som følge af Covid-19, ca. 1 mio. kr. til værnemidler samt øgede udgifter i driften til rengøring og flere sundhedsydelser til borgere. Der forventes statslig refusion til Covid-udgifterne, men det afventes i hvor stor udstrækning, der bliver tale om fuld kompensation. Derudover udgøres merforbruget af overførsler fra tidligere år på 8 mio. kr. Der pågår et arbejde med justering af hjemmeplejens budget i forhold til tillægsprocenten. Ældrecentrene med demensafsnit løser pt. opgaver i forhold til svært demente borgere grundet venteliste til det specialiserede demens område. Det medfører et personaleforbrug ud over deres normering. Dette afhjælpes først, når Ådalscentret udvides.Voksen specialområdet forventer merforbrug på 7,6 mio. kr. Her vedrører merforbruget flere nye enkeltsager, botilbud samt Boformen Søparken. Der er igangsat gennemgang af flere sager på området med henblik på tilrettelæggelsen af ydelser til borgerne samt en plan for økonomisk genopretning vedrørende Søparken.Sundhedsområdet forventer samlet merforbrug på 7,3 mio. kr. Her udgøres merforbruget væsentligst af en ikke budgetlagt udgift til Kommunal medfinansiering på 7,8 mio.kr.På grund af Covid-19 situationen har den planlagte tidsregistreringsanalyse i hjemmeplejen, som skal danne baggrund for en fastlæggelse af fremtidig afregningspris, ikke kunnet gennemføres som planlagt i april/maj måned.
Det samme gælder dataindsamlingen til oplægget om bekæmpelse af ensomhed, bedre synergi i aktivitetstilbuddene for hjemmeboende ældre.
Begge dele er udsat forventeligt til efteråret, hvis situationen normaliseres.