Baggrund

Deloitte gennemførte en analyse af styringen af det specialiserede børne- og unge område i 2010 i Rebild Kommune. I 2012 foretog Deloitte endnu en analyse af hele det specialiserede socialområde i Center Familie og Handicap (CFH). Analyserne viste samstemmende behovet for genopretning af området og herunder både en faglig, organisatorisk og styringsmæssig genopretning af CFH. I 2012 gennemgik Deloitte samtlige sager i CFH og skabte hermed et solidt overblik over genopretningens omfang og et grundlag for at arbejde videre med den nødvendige udvikling og styring på området. CFH udarbejdede på baggrund heraf en udførlig og ambitiøs tids- og handleplan for genopretningsarbejdet hvoraf alle Deloittes anbefalinger fremgik.

I marts 2014 blev byrådet orienteret om at genopretningen – som skitseret i genopretningsplanen (afrapporteringsskabelonen) – afsluttede som genopretningsprojekt, men videreføres i den daglige drift.

På baggrund af genopretningen i CFH foretog Deloitte i maj 2014 en evaluering af centrets nuværende status. Evalueringen gjorde status over situationen i CFH, og Deloitte fulgte op på, hvordan der var blevet arbejdet med Deloittes anbefalinger samt hvilke resultater der var kommet heraf. Deloitte konstaterede, at der på nogle områder var sket en udvikling, men at der stadig var væsentlige udfordringer med hensyn til styring, lovmedholdelighed og ledelse.  

Med afsæt i Deloittes evaluering fra maj 2014 vedtog byrådet i august 2014 en ny ”Handleplan for Center Familie og Handicap 2014-2015”. Byrådet vedtog ligeledes at Deloitte skulle foretage et eksternt tilsyn over status i CFH i januar 2015 og august 2015.

Deloitte foretog i januar 2015 en midtvejsevaluering over status i CFH. Det primære fokus for midtvejsevalueringen var at undersøge om målene i ”Handleplanen for Center Familie og Handicap 2014-2015” var indfriet. Konklusionen på rapporten var, at der generelt var sket en positiv udvikling, men at der fortsat var forbedringsmuligheder på blandt andet kvaliteten i sagsbehandlingen.

Sagsfremstilling

Deloitte har i august 2015 foretaget en evaluering af CFH. Evalueringen er vedlagt sagen. Evalueringen gør status over situationen i CFH, og der følges op på, hvordan der arbejdes med anbefalingerne og den vedtagne handleplan (Handleplan for Center Familie og Handicap 2014-2015) og resultaterne heraf.

Evalueringen tager afsæt i sporene: Organisering, Styringsredskaber, Ressourcer og Kvalitet i sagsbehandlingen (Lovmedholdelighed og Ledelsestilsyn). Nedenstående er Deloittes konklusioner i evalueringen skitseret:

Organisering

Efter en lang periode med rekrutteringsvanskeligheder og vakante stillinger er der nu fuld bemanding i alle teams, og der har været flere og erfarne ansøgere.

Der er siden januar 2015 sket en positiv udvikling i stemningen og generelt virker medarbejderne meget positive og konstruktive.

Generelt opleves snitfladerne mellem de forskellige teams til at fungere mere hensigtsmæssigt, og der er på dette punkt sket en positiv udvikling siden januar 2015.

Samarbejdspartnerne og udfører bemærker, at der er sket en positiv udvikling i CFH, men peger på et behov for bedre kendskab til opgaver og roller på tværs, samt at der fokuseres yderligere på det forebyggende (sam)arbejde.

Styringsredskaber  

Serviceniveaubeskrivelser:

Serviceniveauerne er blevet videreudviklet og politisk behandlet i foråret 2015. Det er positivt, at kommunen arbejder videre med dokumenterne, der skal ses som levende produkter, der skal overvejes løbende. Samtidig vil det forventeligt være muligt at præcisere serviceniveauerne over tid.

Serviceniveaubeskrivelserne er nu et dagligt redskab for medarbejderne, og det virker som om, de anvendes i sagsbehandlingen – ikke mindst da kompetencen hos sagsbehandlerne er lagt op af disse.

Administrationsgrundlag:

Kommunen har arbejdet med at udbygge administrationsgrundlagene med flere konkrete retningslinjer, og det bør ses som levende dokumenter, der skal videreudvikles, i takt med at lovgivningen ændres, og kommunen på stadig flere områder får tydelige retningslinjer.

Det vurderes, at administrationsgrundlagene er blevet et sagligt arbejdsredskab, men det skal bringes i spil på blandt andet teammøder løbende for at sikre, at det er en aktiv ramme, der hele tiden forbedres.

Kompetenceplaner

Der er det sidste år udarbejdet to kompetenceplaner for henholdsvis paragrafferne på voksenområdet og paragrafferne på børneområdet.

Generelt giver de nye kompetenceplaner rådgiverne mere kompetence og dermed også færre sager, der skal behandles af visitationsudvalget.

IT systemer

Generelt fylder systemerne mindre i dialogen med rådgiverne nu – der er kommet mere ro på anvendelsen. Det virker som om, systemerne – særligt DUBU, hvor der tidligere har været udfordringer – også fungerer mere stabilt.

Det vurderes også, at den mere systematiske anvendelse af ledelsesinformation sikrer bedre datadisciplin, da der er anledning til at følge op på, om de relevante dokumenter er i sagerne, om deadlines holdes m.m.

ICS konsulent

ICS-konsulenten fungerer som daglig sparringpartner og kvalitetssikrer de børnefaglige undersøgelser og handleplaner på børne- og ungeområdet. Denne funktion er nu blevet en mere integreret del af praksis, også på børnehandicapområdet, og det opleves generelt meget positivt at have adgang til rådgivning om ICS og kvaliteten i sagerne.

Ledelsesroller

Der er nu udviklet funktionsbeskrivelser for funktionslederne i CFH. Disse afspejler Leadership Pipeline, men med tilføjelse af ansvarsområder for funktionslederne, der præciserer funktionsledernes opgaver, for eksempel ledelsesinformation, ledelsestilsyn og personaleledelse.

Ressourcer

Samlet set er der en meget god dimensionering i alle teams:

Team tidlig indsats: Gennemsnit 57 sager per årsværk

Børnefamilieteamet: Gennemsnit 21,3 sager per årsværk

Børnehandicapteamet: Gennemsnit 42 sager per årsværk  

Ungeteamet: Gennemsnit 30 sager per årsværk

Voksenhandicapteamet: Gennemsnit 62, 6 sager per årsværk

Alle team nu er fuldtallige, og der er samtidig ansat flere erfarne sagsbehandlere. Det vurderes at der kan frigøres ressourcer til den fremtidige udvikling.

Kvalitet i sagsbehandlingen – Lovmedholdelighed

Generelt er der sket en meget positiv udvikling med hensyn til lovmedholdelighed på alle områder, og alle de opstillede mål er opnået.

På voksenområdet foreligger der VUM og handleplaner i stort set alle sager, og der er gennemført rettidig opfølgning.

På børnehandicapområdet er der også sket en positiv udvikling, og der savnes kun rettidig opfølgning i meget få sager. Der mangler også kun handleplaner i meget få af §52-sagerne og slet ikke i sager om §76.

På familieområdet er der foretaget rettidig opfølgning i stort set alle sager, ligesom der foreligger handleplaner i næsten alle sager – samlet set også en positiv udvikling.

Kvalitet i sagsbehandlingen - Ledelsestilsyn

Deloitte har gennemført ledelsestilsyn i 60 sager (20 voksenteamet, 20 børneteamet, 10 ungeteamet og 10 børneteamet)

Samlet set er der en meget positiv udvikling i forhold til tidligere ledelsestilsyn. Således er der sket en kvalitetsforbedring i forhold til at sikre lovmedholdelighed i sagerne, men også en styrkelse af den faglige kvalitet.

Der er stadig potentiale for udvikling af bevillingsgrundlaget på børnehandicapområdet, men niveauet er klart styrket. Her kan Børnehandicapmetoden med fordel danne en fælles faglig og skalerbar ramme.

Der kan på voksenområdet og børnehandicapområdet med fordel sættes fokus på handleplaner og formulering af individuelle og konkrete mål, så disse kan udgøre både et grundlag for samarbejdet med borger og udfører og et vigtigt grundlag for opfølgning på resultater.

Det er positivt, at ledelsestilsynet er sat i system. Rådgiverne har dog ikke en klar oplevelse af, hvordan det gennemføres, og hvad der kommer ud af det.

Endelig bør der på alle områder sættes fokus på opfølgning, herunder tydelig opfølgning på både mål, behov og indsats.

Kommentarer fra Lokal MED Center Familie og Handicap

LokalMED Center Familie og Handicap har haft evalueringsrapporten til gennemlæsning. Da hele genopretningen har haft stor betydning for medarbejdernes arbejde, har CFH fundet det vigtigt at få medarbejdernes besyv med i sagsfremstillingen.

Kommentarer fra LokalMED Center Familie og Handicap:

• Medarbejderrepræsentanterne i LokalMED henviser til at det i genopretningsperioden til tider har været hårdt at være medarbejder i CFH. Der har været meget pressedækning, ekstra overvågning internt og eksternt, mange udviklingstiltag og mange sager der skulle genoprettes samtidig med opretholdelse af den daglige drift. Derudover har der været stor personaleudskiftning blandt ledere og medarbejdere.

• Medarbejderrepræsentanterne i LokalMED understreger vigtigheden af, at den nuværende positive udvikling fastholdes, og at der fremadrettet vil være fokus på ”sikker drift”. Herved er der større mulighed for at fastholde medarbejderne i CFH, hvilket ikke mindst er til gavn for borgerens tryghed og tillid. For at sikre den positive udvikling, fastholde og styrke fagligheden i centret finder LokalMED det vigtigt at fastholde den nuværende normering.

• Medarbejderrepræsentanterne i LokalMED mener, at der som led i den positive udvikling skal sættes yderligere fokus på det forebyggende arbejde som samarbejdspartnerne i evalueringsrapporten også pointerer. Et sådan tiltag vil kræve yderligere ressourcer.

• Medarbejderrepræsentanterne i LokalMED mener ikke at afsnittet ”Ressourcer” i evalueringsrapporten er nuanceret idet der blandt andet ikke tages højde for råd og vejledningssager samt åbne og lukkede sager. Disse sager kan være meget tidskrævende.

CFH fremadrettede

CFH vil fastholde den positive udvikling!

• Derfor er CFH blandt andet tilknyttet projekt ”Faglig ledelse og ledelsesinformation” som i samarbejde med Deloitte og Socialstyrelsen sætter fokus på at videreudvikle og optimere socialområdes ledelsesinformation og ledelsestilsyn. CFH arbejder på nuværende tidspunkt på at udvikle ledelsesinformationen så den i højere grad kan anvendes til daglig styring og udvikling af området. Ligeledes arbejdes der på at målrette ledelsestilsynet yderligere så den faglige udvikling i centret sikres og løbende forbedres.

• Derfor har CFH i samarbejde med Center Børn og Unge igangsat et større samarbejdsprojekt hvor der over de næste par år bliver sat ekstra fokus på den tidlige indsats via tværfagligt samarbejde. Som Deloitte anbefaler i evalueringsrapporten vil projektet være inspireret af ”Sverigsmodellen” hvor de blandt andet i Herning har haft stor succes med at styrke den tidlige indsats ved at anvende modellen.  

Kadence for ledelsesinformation og ledelsestilsyn

Som det fremgår af ”Handleplanen for Center Familie og Handicap 2014-2015” skulle CFH fremlægge henholdsvis ledelsesinformation og ledelsestilsyn for Sundhedsudvalget og Børne- og ungdomsudvalget i august 2015. Evalueringen fra Deloitte omfatter samme ledelsesinformation og ledelsestilsyn som CFH skulle fremlægge for udvalgene. Deloittes evaluering erstatter derfor ledelsesinformationen og ledelsestilsynet for august 2015. Næste ledelsesinformation og ledelsestilsyn fremlægges for udvalgene i december 2015.

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser

Sundhedsudvalget, 22.09.15, pkt. 137:

Indstillingen blev godkendt.
Sundhedsudvalget er tilfredse med det gode resultat, og ønsker at rose forvaltningen for deres indsats.

Børne- og Ungdomsudvalget, 23. september 2015, pkt. 116:

Børne- og Ungdomsudvalget tog evalueringsrapporten til efterretning.

Tre ud af Rebild Kommunes ti ældrecentre har i dag opsat hjertestartere. Det drejer sig om Støvring, Bælum og Haverslev ældrecentre. Bælum og Haverslev ældrecentre har begge steder haft hjertestarteren i ca. 2-3 år, og begge steder er det lokale foreninger der har købt hjertestarteren. Lokalsamfundet omkring de to ældrecentre har valgt, at hjertestarteren skal hænge ved ældrecenteret. På Støvring Ældrecenter er hjertestarteren indkøbt af Center Sundhed.

Praksis

På de tre ældrecentre med adgang til hjertestartere, er det praksis, at ældrecentrenes personale tager en snak med beboere og evt. pårørende om genoplivning, enten ved en indflytningssamtale eller når beboeren går ind i et terminalt forløb.

Der er udarbejdet en instruks om fravalg af livsforlængende behandling gældende for Center Pleje og Omsorg, som distrikterne følger. Af denne fremgår det bl.a., at det tydeligt skal fremgå af borgerens patientjournal, hvis denne sammen med egen læge har truffet beslutning om, at der ikke ønskes genoplivning.

Anbefalinger til kommunerne

Sundhedsstyrelsen har i 2011 udarbejdet en række anbefalinger om hjertestartere. (Vedlagt som bilag). Det anbefales bl.a. at hjertestartere som udgangspunkt bør placeres på steder med høj risiko for forekomst af hjertestop, at de bør opsættes i tyndt befolkede områder med relativt lange ambulanceresponstider. Det anbefales endvidere at hjertestarteren bør være fulgt af personer, der kan hjælpe til i brugen af hjertestarteren. Placeringen af hjertestartere på kommunens ældrecentre vil give mening i og med, at der er døgnåbent og langt de fleste i lokalsamfundet ved hvor ældrecentret ligger. Derudover er der mange der har sin gang på et ældrecentrene - både beboere, personale, frivillige og pårørende. Dog kan der opstå et dilemma i forbindelse med lokalsamfundets eventuelle forventninger om personalets tiltræden ved brug af hjertestarteren udenfor ældrecentret. Det kan ikke forventes, at personalet har mulighed for at tage ud af huset, eksempelvis om natten, hvor der måske kun er een på arbejde.

Dansk Sygeplejeråd (DSR) fremhæver, i forbindelse med hjertestartere på ældrecentrene, et dilemma omkring, at der nogle steder er opstået en vis forventning om, at alle ældre skal og kan genoplives. DSR fremhæver, at de har været i kontakt med personale på ældrecentre, som er blevet nødt til at starte genoplivning og bruge hjertestarter, selvom det gik mod beboernes ønsker, men som ikke var blevet noteret noget sted. Hvis der er opsat hjertestartere, er der mulighed for, at den bruges ukritisk uden hensyn til beboernes evt. ønsker og tilstand. Det er også muligt, at den ikke bruges, fordi personalet mener at kende beboernes ønsker. DSR fremhæver dog, at hjertestartere ikke skal fravælges af denne grund, men at det er vigtigt at have procedurer for aftaler og fravalg af genoplivning på ældrecentrene.

Ældresagen har den holdning, at hjertestartere bør være installeret på alle ældrecentre så der er mulighed for genoplivning, hvis den enkelte beboer ønsker det. Hvis der ikke er opsat hjertestartere på ældrecentrene og en person ønsker genoplivning, så fratages den enkelte muligheden for genoplivning. Yderligere fremhæver Ældresagen dilemmaet angående, hvem der skal afgøre, om en beboer skal genoplives ved hjertestop eller ej. Hertil siger de, at vurderingen af, om et menneske er døende og ikke skal genoplives, altid bør være en lægelig vurdering.

Også kommunens praktiserende læger har synspunkter omkring hjertestartere på ældrecentrene. For at bidrage med disse synspunkter deltager kommunens praksiskonsulent i Sundhedsudvalgets møde.

En hjertestarter kan købes for ca. 8-15.000 kr., afhængig af om der ønskes en abonnementsaftale, og om der ønskes undervisning af personale med i købet. Eksempelvis kan der indkøbes en hjertestarter til 12.000, hvori der indgår undervisning af op til 16 personer. For indkøb af hjertestartere til syv ældrecentre vil prisen således være mellem 56.000 kr. og 84.000 kr.

Sundhedsstyrelsen anbefaler at opsætning af en hjertestarter følges af uddannelse af de brugere, der til dagligt er i nærheden af den. Der er ca. 400 medarbejder ansat inde på ældrecentrene. Hvis disse skal undervises i 3 timer, vil det koste ca. 140.000 kr.

For indkøb af hjertestartere og undervisning af medarbejdere i tre timer, på syv ældrecentre, vil den samlede omkostning være mellem 197.000 kr. og 225.000 kr. Midlerne kan ikke umiddelbart anvises indenfor Pleje og Omsorgsområdets budgetramme, men vil kræve en særskilt beslutning herom.

Forvaltningen bemærker, at der kan søges om hjertestartere til ældrecentrene ved TrygFonden. Næste ansøgningsfrist hos TrygFonden er den 1. marts 2016, hvorefter der kan forventes en behandlingstid på tre måneder.

Sundhedsudvalget, 22. september 2015, pkt. 142:

Sundhedsudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalg og Byråd at der opsættes hjertestartere på 7 ældrecentre, forudsat at der afsættes 225.000 kr. årligt i forbindelse med budget 2016-19.