Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Kommunikation

Ingen særskilte initiativer

Beslutning

Godkendt.

Per Vilsbøll, Jan Brøndum og Ole Frederiksen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

at ØK drøfter om forslaget om at etablere EventRebild indgår i budgetforhandlingerne for 2016.

Økonomi

Den fælles indsats inden for event og branding finansieres af de deltagende aktører, hvor eventarrangører og virksomheder indgår en partnerskabsaftale inden for en nærmere defineret økonomisk ramme. Rebild Kommune bidrager med et årligt driftstilskud. 

I relation til 2016 skal det understreges, at eventkoordinatoren er finansieret til 31. juli, og samtidig er der kalkuleret med, at antallet af partneraftaler i 2016 er lavere, end det vil være de efterfølgende år. 2016-budgettet er således lavere end det bliver de efterfølgende år.

Udgiftsbudget

2016

2017 og frem

Personale

225.000

500.000

Markedsføring

250.000

400.000

Aktivitetsbudget

200.000

200.000

Øvrig drift / kørsel m.v.

25.000

50.000

Samlet udgift

700.000

1.150.000

Indtægtsbudget

2016

2017 og frem

Aktører - partnerskabsaftaler

220.000

400.000

Øvrige erhverv - partnerskabsaftaler

80.000

150.000

Rebild Kommune

250.000

400.000

Fundraising - eksterne midler

150.000

200.000

Samlet indtægt

700.000

1.150.000

Af Rebild Kommunes medfinansiering foreslås, at kr. 100.000,- findes indenfor eksisterende bevillinger på Erhverv, turisme og kultur (samling af markedsføringsmidler), mens de resterende kr. 300.000,- tilføres via en bevilling fra Byrådet.

Det skal videre nævnes, at RebildPorten og Kultur & Fritid bidrager med medarbejderressourcer til eventsamarbejdet.

Sagsfremstilling

RebildPorten og Center Kultur og Fritid er initiativtagere til et eventprojekt, der løber fra 15. september 2014 til 31. juli 2016, og som er finansieret af AalborgSamarbejdet, Vækstforum Nordjylland og Rebild Kommune. Formålet med projektet er

·  Synlighed:  at skabe synlighed om eksisterende events, og omkring de mange andre muligheder, området tilbyder.

·  Branding: at udarbejde fælles brandingstrategi om events og arrangementer, der kan bidrage til at turisterne vender tilbage efter en eventoplevelse.

·  Arbejdspladser og værditilvækst: at skabe grobund for værditilvækst i virksomhederne, flere arbejdspladser og øget udbytte i hele værdikæden for lokale events.

·  Udenlandske gæster: at tiltrække flere turister – særligt fra Skandinavien og Tyskland.

·  Samarbejde og effektivisering: at vi kommunikerer og arbejder bedre og mere effektivt sammen for at forstærke synergieffekten i værdikæden for en event.


Status på eventarbejdet er, at styregruppe (Turistforum, Naturstyrelsen, Kultur & Fritid og RebildPorten) er etableret. Et Oplevelsessekretariat, der skal understøtte og koordinere eventarbejdet sammen med kommunens eventkoordinator, er oprettet (deltagelse fra Kultur & Fritid, RebildPorten, Rold Skov Natur- og Kulturcenter og ad hoc Naturstyrelsen, virksomheder og eventarrangører). En koordineret markedsføringsindsats på tværs af de forskellige aktører er igangsat med henblik på at synliggøre produkter inden for outdoor og den aktive livsstil, og nye strategiske samarbejder vokser frem, eksempelvis med Special Invite vedr. MTB-events, andre outdoordestinationer samt UCN.  

Konkret er følgende eventudviklingstiltag i gang:

- udvikling af Rebildfesten, bl.a. med Børne- og familiefest den 3. juli samt nyt kvalitetsmarked den 4. juli (fødevare, kunsthåndværk m.v.)

- forskellige aktiviteter ifm. VM i landevejs-cykling for amatører, eksempelvis i kommunens landsbyer (samarbejde med landsbyrådet) samt et høstmarked ved RebildPorten.

- virksomhedsrettet arrangement den 22. maj, hvor lokale turismeaktører laver spor for erhvervslivet i Rebild Kommune, der kommer ud og mærker, hvad turismeerhvervet kan tilbyde i erhvervslivet.

- under ”Made In Denmark” etableres i samarbejde med Visitvesthimmerland en fælles stand i teltbyen for bl.a. at markedsføre outdoor, erhvervet, restaurationer, overnatning osv.

- etablering af eventkalender/-årshjul

-idéudvikling omkring ny event i Rebild Kommune inden for sport og adventure.


Det igangværende eventarbejde har synliggjort betydningen af, at der er dedikerede ressourcer til at understøtte, udvikle og markedsføre events, hvis der på sigt skal sikres en øget værdiskabelse (oplevelser for borgere, branding, omsætning og jobs). Konkret er der efter eventprojektets udløb medio 2016 behov for:

- en fast ressourceperson, der kan være omdrejningspunktet i udviklingen af de events, der rummer et særligt potentiale for Rebild Kommune

- koordinering mellem de mange forskellige arrangementer og events – der ligger et potentiale i at sammentænke arrangementer og udnytte synergier på tværs

- udvikling af nye events, der trækker gæster til Rebild Kommune og bidrager positivt til branding

- en sammenhængende markedsføringsindsats, der også udnytter de digitale platforme, og samtidig spiller sammen med Rebild Kommunes brandingindsats.

Ressourcerne i en fælles indsats skal bruges på en eventkoordinator og midler til markedsføring og aktiviteter, men samtidig er det essentielt, at de involverede aktører (offentlige, private og frivillige) dedikerer timer til eventarbejdet, eks gennem en videreførelse af Oplevelsessekretariatet.  Det foreslås, at EventRebild etableres som et offentligt-privat samarbejde mellem Rebild Kommune, lokale virksomheder og eventarrangører. Alle aktører bidrager til finansieringen af eventorganisationen gennem partnerskabsaftaler, mens Rebild Kommune bidrager med et kommunalt driftstilskud.

Den formelle organisering af eventarbejdet skal afspejle, at dette omfatter offentlige, kommercielle og frivillige aktører. Det betyder, at der etableres en bestyrelse/styregruppe med repræsentation af de relevante aktører. Alle bidragende aktører får mulighed for at deltage i en årlig generalforsamling/årsmøde, hvor der er valg til bestyrelse/styregruppe, årsberetning og præsentation af kommende initiativer m.v. Bestyrelsen/styregruppen bliver den øverste myndighed for eventindsatsen.

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget

RebildPorten og Center Kultur og Fritid er initiativtagere til det eventprojekt, der løber fra 15. september 2014 til 31. juli 2016, og som er finansieret af AalborgSamarbejdet, Vækstforum Nordjylland og Rebild Kommune. Her skitseres projektets mål samt de foreløbige aktiviteter og resultater, og et forslag til hvordan en permanent eventorganisation kan konstrueres præsenteres. Det indstilles, at ØK beslutter om forslaget skal indgå i budgetforhandlingerne for 2016.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Per Vilsbøll, Jan Brøndum og Ole Frederiksen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

at orienteringen tages til efterretning.

Arbejdsmarkedsudvalget, 8. juni 2015, pkt. 56:

Indstillingen blev godkendt.

Lise Bech deltog ikke i behandlingen af sagen.

Sundhedsudvalget, 9. juni 2015, pkt. 93:

Indstillingen blev godkendt.Lise Bech deltog ikke i behandlingen af sagen.

Børne- og Ungdomsudvalget, 10. juni 2015, pkt. 76:

Børne- og Ungdomsudvalget tog orienteringen til efterretning.

Økonomi

Der er ingen umiddelbare økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0