Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Taget til efterretning. 

Indstilling

at orienteringen tages til efterretning.

Økonomiudvalget, 11. februar 2015, pkt. 50:

Udsat. 

Sagsfremstilling

1. Rebild Kommune har modtaget henvendelse fra Haverslev Hallen som på grund af de gunstige renteforhold ønsker at omlægge et af deres lån. Rebild Kommune har tilbage i 2005 stillet garanti for lånet. Normalt er en omlægning af et lån at sidestille med en ny garanti, som skal behandles politisk. Byrådet har dog jf. Rebild Kommunes økonomiske politik valgt at uddelegere opgaven til forvaltningen, såfremt en række kriterier i forbindelse med omlægningen er opfyldt. Kriterierne er angivet på side 16 i den økonomiske politik. Forvaltningen har givet accept til låneomlægning da kriterierne er opfyldte. Den forventede besparelse ved låneomlægningen vurderes til at være på 33.587 kr. i resten af lånets løbetid.

2. Evaluering af mødet.

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget

Beslutning

Indstilles godkendt. 

Indstilling

at Sundhedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at godkendelsesmateriale for frit valg af personlig pleje og praktisk hjælp, med de anførte ændringer, godkendes.  

Sundhedsudvalget, 3. februar 2015, pkt. 27:

Indstillingen blev godkendt.  

Økonomiudvalget, 11. februar 2015, pkt. 49:

Udsat. 

Bemærkninger

Indstilling fra økonomiudvalgets møde den 23. februar vil foreligge til mødet. 

Økonomi

Fra oprindelig sagsfremstilling:

Der blev i budget 2014 indarbejdet et besparelsespotentiale i forbindelse med udbudsmodellen på 250.000 kr.

Det forventede besparelsespotentiale ved at vælge udbudsmodellen, forventes ikke opnået ved at vælge godkendelsesmodellen. Forskellen ligger i, at de private leverandører ved udbud skal konkurrere på blandt andet timeprisen, mens de private leverandører ved en godkendelsesmodel bliver aflønnet efter kommunens faktiske timepris, også selvom de kan udføre opgaven billigere.

Timeprisen på ydelser revurderes én gang årligt.

Sagsfremstilling

Oprindelig sagsfremstilling:

Resume:

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget

26. juni 2014 besluttede Byrådet, at der ikke skal gennemføres udbud af personlig pleje og praktisk hjælp, og at den nuværende godkendelsesmodel i stedet skal videreføres med mindstekravene fra udkastet til udbudsmateriale som præmisser for godkendelse af eksterne leverandører.

Center Pleje og Omsorg har nu udarbejdet udkast til nyt godkendelsesmateriale, der indstilles sendt i høring.

Sagsfremstilling:

26. juni 2014 besluttede Byrådet, at der ikke skal gennemføres udbud af personlig pleje og praktisk hjælp, og at den nuværende godkendelsesmodel i stedet skal videreføres med mindstekravene fra udkastet til udbudsmateriale som præmisser for godkendelse af eksterne leverandører.

Center Pleje og Omsorg har udarbejdet udkast til nyt godkendelsesmateriale og standardkontrakt for frit valg af personlig pleje og praktisk hjælp.

Godkendelsesmaterialet er baseret på det udbudsmateriale, som blev godkendt af Sundhedsudvalget 6. maj 2014.

Godkendelsesmaterialet indeholder en beskrivelse af godkendelsesproceduren for potentielle leverandører, herunder hvad de kan blive godkendt til, hvilke krav de skal opfylde, hvilke oplysninger Rebild Kommune skal have fra leverandøren, samt en godkendelsesanmodning, som leverandørerne skal udfylde og aflevere til kommunen.

I standardkontrakten beskrives hvilke krav, der stilles til arbejdes udførelse, personalemæssige forhold, beredskab og erstatningshjælp, dokumentation, samt generelle krav for leverandørerne.

Det nye godkendelsesmateriale indeholder følgende ændringer i forhold til det eksisterende godkendelsesmateriale:

  • Leverandørerne bliver fremover godkendt til at levere ydelser i samtlige af Rebild Kommunes tre sygeplejedistrikter. I dag kan leverandørerne vælge et eller flere af distrikterne.
  • Leverandørerne er fremover forpligtet til, at levere ydelser til personlig pleje, hele døgnet. Til forskel fra i dag, hvor de har kunnet anmode om at blive fritaget for levering af ydelse i perioden kl. 23.30 – 06.00.
  • Leverandørerne er fremover forpligtet til, at modtage og handle på nødkald, fra de af borgerne der har valgt dem som leverandør. Til forskel fra i dag, hvor samtlige nødkald er gået til Rebild Kommune.

Ændringerne er begrundet i et ønske om, at de private og den kommunale leverandør skal være underlagt samme vilkår. Forvaltningen kan ikke afvise, at der vil være firmaer, der vil have svært ved at opfylde kravene i forbindelse med ændringerne. Ændringer vil, efter forvaltningen vurdering, således kun få betydning for ganske få borgere.

Center Pleje og Omsorg har et dialogbaseret samarbejde med leverandørerne, i form af to fælles halvårlige møder, samt ad hoc individuelle møder ved behov.

Lovforslag om rehabilitering

Der er fremsat et forslag om ændring af lov om social service. Lovforslaget omhandler en tilføjelse til § 83, kaldet § 83a. §83a indeholde et krav om, at hvis en borger vurderes at kunne have gavn heraf, skal denne tilbydes et rehabiliteringsforløb.

Rebild Kommune arbejder allerede efter principperne om rehabilitering. Ændringen fremover vil således være, at rehabilitering også bliver et krav for de private leverandører.

I det nærværende godkendelsesmateriale står skrevet, at rehabilitering er den grundlæggende metode i Rebild Kommune. I så fald, at lovforslaget godkendes, vil det blive tilføjet godkendelsesmaterialet som et krav, og de private leverandører vil skulle redegøre for deres håndtering af kravet i godkendelsesanmodningen.

Hvis lovforslaget godkendes, vil det træde i kraft pr. 1. januar 2015.

Godkendelsesprocedure for leverandørerne

Alle potentielle leverandører, der ønsker at blive godkendt til personlig pleje og praktisk hjælp, skal udfylde en godkendelsesanmodning også selvom de tidligere har været godkendt som leverandør af Rebild Kommune. På den måde sikrer kommunen, at de leverandører, som kommunen indgår kontrakt med, kan leve op til de krav der gælder.

Godkendelsesmateriale offentliggøres på Rebild Kommunens hjemmeside, og er vedlagt sagen som bilag.

Økonomi:

Der blev i budget 2014 indarbejdet et besparelsespotentiale i forbindelse med udbudsmodellen på 250.000 kr.

Det forventede besparelsespotentiale ved at vælge udbudsmodellen, forventes ikke opnået ved at vælge godkendelsesmodellen. Forskellen ligger i, at de private leverandører ved udbud skal konkurrere på blandt andet timeprisen, mens de private leverandører ved en godkendelsesmodel bliver aflønnet efter kommunens faktiske timepris, også selvom de kan udføre opgaven billigere.

Timeprisen på ydelser revurderes én gang årligt.

Forvaltningen indstiller:

At godkendelsesmaterialet sendes i høring i SektorMED Pleje og Omsorg, SektorMED Sundhed og Ældrerådet, med henblik på genbehandling i Sundhedsudvalget i januar 2014.

Beslutning:

Indstillingen blev tiltrådt.

Supplerende sagsfremstilling:

Sundhedsudvalget besluttede på møde den 11. november 2014, at godkendelsesmateriale for frit valg af personlig pleje og praktisk hjælp skulle sendes i høring i SektorMED Sundhed, SektorMED Pleje og Omsorg, og Ældrerådet. Høringssvarene er vedlagt som bilag.

På baggrund af høringssvarene og ny lovgivning (der henvises til forrige sagsfremstilling) er der lavet en række ændringer i godkendelsesmaterialet. Godkendelsesmaterialet er vedlagt sagen som bilag, og det ændrede står med rød skrift. Der er kun ændret i afsnittet om rehabilitering i bilag 2, standardkontrakten.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0