Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Indstilles taget til efteretning. 

Indstilling

at orienteringen tages til efterretning

Sundhedsudvalget, 3. februar 2015, pkt. 20:

Orienteringen blev taget til efterretning.

Børne- og Ungdomsudvalget, 4. februar 2015, pkt. 20:

Børne- og Ungdomsudvalget tog orienteringen til efterretning. 

Økonomiudvalget, 11. februar 2015, pkt. 45:

Udsat. 

Bemærkninger

Indstilling fra økonomiudvalgets møde den 23. februar vil foreligge til mødet. 

Økonomi

Ingen økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser

Sagsfremstilling

På baggrund af genopretningen af CFH udarbejdede Deloitte i maj 2014 en evaluering af CFH. Evalueringen blev fremlagt for byrådet i juni 2014. Evalueringen gjorde status på situationen i CFH, og der blev fulgt op på, hvordan der er arbejdet med Deloittes anbefalinger samt resultaterne af arbejdet. På baggrund af evalueringens resultater vedtog byrådet på et møde den 26. juni 2014, at Center Familie og Handicap skulle udarbejde en tids- og handleplan for, hvordan Center Familie og Handicap ville effektuere udvalgte anbefalinger fra Deloitte, så det sikres, at borgeren i Rebild Kommune får de ydelser, de er berettiget til i henhold til serviceloven og Rebild Kommunes serviceniveau.

”Handleplanen for CFH 2014-2015” blev fremlagt for byrådet på et møde i august 2014. Handleplanens primære fokusområder er: Overholdelse af lovmedholdeligheden og øget systematik og kvalitet i sagsarbejdet. I forlængelse af at byrådet godkendte handleplanen, vedtog byrådet ligeledes at Deloitte skulle foretage yderligere to evalueringer i CFH i henholdsvis januar 2015 (midtvejsevaluering) og august 2015. Af handleplanen fremgår der resultatmål for henholdsvis januar 2015 og august 2015.

Deloitte har i januar 2015 foretaget en midtvejsevaluering i CFH, som gør status på situationen i CFH og følger op på, hvordan der er arbejdet med Deloittes anbefalinger, særligt med fokus på implementeringen af den politisk godkendte ”Handleplan for CFH 2014-2015” herunder CFH’s resultatmål for januar 2015. Midtvejsevalueringen er vedlagt sagen. Evalueringen tager udgangspunkt i anbefalingerne fra de tidligere analyser hvor Deloitte vurderer, i hvilket omfang disse er opnået, og eventuelt hvordan de kan realiseres i det omfang, dette ikke er opnået.

Evalueringen tager afsæt i indsatserne fra ”Handleplan for CFH 2014-2015” (Handleplanen er vedlagt sagen) og dermed:

  1. Ledelsesinformation
  2. Ledelsestilsyn
  3. IT-systemer; DUBU og Care
  4. Styringsdokumenterne; serviceniveaubeskrivelser og administrationsgrundlag
  5. Kompetenceplan
  6. ICS
  7. Ledelsesroller
  8. Styrket distriktssamarbejde.

Indfrielsen af de fastsatte resultatmål for januar 2015 er opridset nedenfor:  

1. Ledelsesinformation

Generelt er der sket en positiv udvikling med hensyn til sagsbehandlingen på alle områder. Alle handleplanens mål for voksenhandicapområdet er indfriet ved årsskiftet 2014/2015. På børnehandicapområdet mangler der fortsat opfølgninger og handleplaner for at have indfriet handleplanens mål. Det er især i § 52 sager (foranstaltningssager) der mangler rettidig data – børnehandicap har ikke mange af de sager. På børnefamilieområdet er der foretaget rettidig opfølgning i størstedelen af sagerne, og der foreligger handleplaner i næsten alle sager –samlet set en positiv udvikling.

2. Ledelsestilsyn

Der er udarbejdet en handleplan for ledelsestilsyn, som beskriver kadencen for og indholdet i det kvalitative ledelsestilsyn. Ledelsestilsynet sker ud fra Deloittes skabelon, og det er fastsat hvilke paragraffer, tilsynet skal afdække. Det første ledelsestilsyn blev gennemført i oktober 2014 som foreskrevet i handleplanen. Resultaterne herfra blev fremlagt for Børne- og ungdomsudvalget (sager vedr. socialområdet for børn og unge og børnehandicap) og Socialudvalget (sager vedr. voksenhandicap) den 11. og 12. november 2014. Målene i handleplanen er indfriet.

3. IT-systemer; DUBU og Care

DUBU: Der er udarbejdet en projektbeskrivelse for arbejdet med at implementere DUBU. Der er afholdt flere lukkedage, lavet DUBU cafe og udpeget ekstra superbrugere for at sikre datadisciplinen i DUBU. Der arbejdes fortsat målrettet med DUBU og målet er for januar 2015 er indfriet.

CARE: Der foreligger endnu ikke en projektplan for den fremadrettede anvendelse af CARE, men indsatsen omkring Care er i gang. Der er tilkoblet en ny tovholder på Care, som har fokus på datadisciplin, og som afdækker, hvilke data der kan udtrækkes. Fokus på Care opprioriteres henover foråret 2015.

4. Styringsdokumenterne; serviceniveaubeskrivelser og administrationsgrundlag

Administrationsgrundlag: CFH har medio oktober 2014 udviklet en projektbeskrivelse for udvikling af administrationsgrundlaget. Der forelægger et større arbejde med viderebygningen af administrationsgrundlaget, da DUBU og ICS har fået ekstra fokus i efteråret 2014. Der vil være ekstra fokus på at få videreudbygget administrationsgrundlaget i løbet af foråret 2015.  

Der er ligeledes en projektbeskrivelse for arbejdet med serviceniveauer. Serviceniveaubeskrivelserne bliver fremlagt for det politiske niveau i marts 2015 med nye serviceniveaubeskrivelser samt tilrettelser i de eksisterende serviceniveaubeskrivelser.

 

5. Kompetenceplan

Der er udarbejdet to kompetenceplaner for henholdsvis paragrafferne på voksenområdet og paragrafferne på børneområdet. For hver paragraf er det beskrevet, hvem der har kompetencen, i hvilke tilfælde afgørelsen skal indstilles til visitationsudvalget, hvem der skal orienteres samt bemærkninger i øvrigt. CFH har nået målet i handleplanen om at udarbejde en kompetenceplan. Kompetenceplanerne er imidlertid stadig nye, og der forelægger fortsat nødvendig fokus på at sikre den fornødne implementering.

6. ICS

Pr. 1. september 2014 blev der ansat en ICS-konsulent i CFH. Det fremgår af planen for implementering af ICS, at i perioden september 2014 til februar 2015, er ICS-konsulentens fokusområde børnefaglige undersøgelser/børnehandicapudredningsmetoden og handleplaner. De foreløbige intentioner med ansættelse af en ICS konsulent er i januar 2015 indfriet.

7. Ledelsesroller

Der er endnu ikke udarbejdet funktionsbeskrivelser for funktionslederne i CFH. Første møde vedr. udarbejdelsen af funktionsbeskrivelserne blev afholdt den 19. januar 2015. Processen er i gang, men der forelægger fortsat en del arbejde før funktionsbeskrivelserne er udarbejdet.

8. Styrket distriktssamarbejde.

Det tidligere kommissorium for distriktssamarbejdet blev evalueret i september 2014, og er efterfølgende blevet politisk godkendt. Der arbejdes løbende på at forbedre samarbejdet med primærsektoren.

Ledelsesinformation og ledelsestilsyn for februar 2015

Som det fremgår af ”Handleplanen for CFH 2014-2014 skulle CFH fremlægge henholdsvis ledelsesinformation og ledelsestilsyn for Sundhedsudvalget og Børne- og ungdomsudvalget i februar 2015. Midtvejsevalueringen fra Deloitte omfatter samme ledelsesinformation og ledelsestilsyn som CFH skulle fremlægge for udvalgene. Derfor vurderes det, at evalueringen erstatter ledelsesinformationen og ledelsestilsynet for februar 2015. Næste ledelsesinformation og ledelsestilsyn fremlægges for udvalgene i maj 2015.

Resume

Sagen afgøres i: ByrådetByrådet vedtog på et møde den 28. august 2014, at Deloitte skulle foretage yderligere to evalueringer af situationen i Center Familie og Handicap. Deloitte har i januar 2015 foretaget en midtvejsevaluering i CFH, hvor det primære fokus har været at undersøge om målene i ”Handleplanen for CFH 2014-2015” er indfriet. Med afsæt i handleplanen er der generelt sket en positiv udvikling i CFH.

Beslutning

Et flertal på 5 (Venstre, Den Sociale Fællesliste, Oplandslisten) indstiller flertalsindstillingen fra TMU godkendt.

Et mindretal på 4 (Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Socialdemokratiet) indstiller forvaltningens indstilling godkendt.

Indstilling

at Byrådet med virkning fra 1. januar 2016 søger områderne tidligere Nørager og Støvring Kommune optaget i Reno-Nord på samme vilkår som Jammerbugt Kommune opnåede ved fusionen.

Udvalget for Teknik og Miljø, 14. januar 2015, pkt. 7:

Det blev præciseret, at Reno-Nord modtager ca. 300 kr. for at modtage affald fra England.

Et flertal (Ole Frederiksen, Jan Brøndum, Jeppe Ugilt) i udvalget indstiller at affald sendes i udbud.

Morten Lem og Allan Busk indstiller forvaltningens indstilling godkendt.

Økonomiudvalget, 21. januar 2015, pkt. 7:

Udsat. 

Økonomiudvalget, 11. februar 2015, pkt. 44:

Udsat. 

Bemærkninger

Indstilling fra økonomiudvalgets møde den 23. februar vil foreligge til mødet. 

Økonomi

Affaldsområdet vil fra 1. januar 2016 kunne spare knap 2,5 mio. kr. om året ved at sende det forbrændingsegnede affald i udbud. Herfra skal trækkes udgifter til at gennemføre EU-udbud.

Såfremt de indsamlede dagrenovationsmængder sendes i udbud, vil de nuværende affaldsforbrændingsanlæg i Hobro, Aars og Aalborg ligge inden for en acceptabel køreafstand.

Andre affaldsforbrændingsanlæg vil ligge længere væk. For at tilbuddene skal være sammenlignelige og for at sikre, at forbrugerne i Rebild Kommune ikke får en ekstra udgift, vil det være et krav i udbudsmaterialet, at de afgivne tilbud indeholder etablering og drift af en central opsamlingsplads inden for en afstand af (f.eks.) 25 km. fra kommunegrænsen, herunder at udgifter til kørsel mellem den centrale opsamlingsplads og forbrændingsanlægget er Rebild Kommune uvedkommende.

Såfremt Rebild Kommune søger områderne tidligere Nørager og Støvring Kommune optaget i Reno-Nord og opnår det på samme vilkår som Jammerbugt Kommune ved fusionen vil der kunne spares yderligere en lille halv mio. kr. årligt.

De samlede besparelser kommer borgerne til gode i form af lavere takster.

Supplerende sagsfremstilling 11. februar 2015:

Som opfølgning på Økonomiudvalgets spørgsmål den 21. januar 2015 er der blevet udarbejdet følgende notater:

  • Fortolkning af Indkøbs- og Udbudspolitikken
  • Notat om udbudspligt ved overdragelse af opgaven til Reno-Nord
  • Udbudsretlig vurdering (Bech-Bruun)
  • Om markedsprismodellen (Bech-Bruun)
  • Fortolkning af byrådets beslutning den 28. februar 2013, pkt. 31.

Sagsfremstilling

Byrådet har besluttet, at Rebild Kommune træder ud af affaldsselskaberne Fælles Forbrænding (vedr. tidligere Nørager Kommune) og Renovest (vedr. tidligere Støvring Kommune) pr. 31/12-15 og at Kommunen er sindet at træde ud af Reno-Nord (vedr. tidligere Skørping Kommune) i 2022, når anlægget er gældfrit.

Inden 01/01-16 skal Rebild Kommune derfor indgå aftaler vedr. afsætning af forbrændingsegnet affald, deponeringsegnet affald og farligt affald for områderne tidligere Nørager og Støvring Kommune. Byrådet har besluttet, at der skal søges indgået aftale med Reno-Nord om at modtage deponeringsegnet affald og farligt affald fra de to områder.

Rebild Kommune skal således indgå aftaler om at håndtere det forbrændingsegnede affald indsamlet i områderne tidligere Nørager og Støvring Kommune. Byrådet kan enten sende dette affald i udbud eller søge Reno-Nord om, at de to områder indgår som nye interessentområder idet Rebild Kommune allerede er interessent i selskabet.

Udbud:

Det væsentligste argument for at sende det forbrændingsegnede affald i udbud vil være en forventning om, at Rebild Kommune derved vil kunne opnå en mere attraktiv pris for affaldet. Imod taler at der vil være udgifter til gennemførsel af udbud (100-200.000 kr.) samt eventuelle administrative merudgifter ved at skulle have aftaler med mere end et affaldsselskab. Desuden vil der muligvis skulle etableres og driftes særligt opsamlingsplads såfremt vinderen af udbuddet kommer udenfor "nærområdet".

Aftale med Reno-Nord:

Rebild Kommune betaler i 2015 Reno-Nord 632 kr./ton dagrenovation, men når kørselsudligningen regnes med, er den faktiske udgift på ca. 581 kr./ton.

I forbindelse med fusionen af det nye Reno-Nord blev det aftalt, at Jammerbugt Kommune for de nye områder kommunen inddrog i fusionen kunne nøjes med at betale markedsprisen for frit affald svarende til 300 kr./ton. Endvidere blev det aftalt, at der blev ydet kørselsudligning for de nye områder. Hvis der kan opnås en tilsvarende aftale for områderne tidligere Nørager og Støvring Kommune, vil den reelle pris for Rebild Kommune herved blive i størrelsesordenen 250 kr./ton for de nye områder.

Det kræver en godkendelse i byrådene i interessentkommunerne at indgå sådan en aftale.

Overvejelser:

"Markedsprisen" på affald ligger i omegnen af 300 kr./ton. Der er i det prisleje Reno-Nord betaler for det affald de køber i England samt den pris, der er kommet frem ved det udbud, der netop er gennemført i Randers Kommune.

Ved at sende affaldet i udbud og afsætte det til denne pris vil Rebild Kommune opnå en besparelse på knap 2,5 mio. kr. pr. år i forhold til de nuværende aftaler, hvor der betales ca. 950 kr./ton for Nørager-affaldet og ca. 600 kr./ton for Støvring-affaldet. Skulle Reno-Nord vinde udbuddet vil Rebild Kommune ikke opnå kørselsudligning eller andel i fusionsgevinsten for disse mængder.

Såfremt områderne tidligere Nørager og Støvring Kommune kan optages i Reno-Nord på samme vilkår som Jammerbugt Kommune opnåede ved fusionen, vil Rebild Kommune opnå en besparelse på knap 3 mio. kr. pr. år, pga. kørselsudligning og større andel af fusionsgevinsten.

Ved at indgå i Reno-Nord slipper Rebild Kommune endvidere for udgifter til rådgivning i forbindelse med at sende affald i EU-udbud og forvaltningen sparer ressourcer, da der kun vil være én ordning at skulle forholde sig til og én aftager at være i dialog med. Ved at lade den resterende del af Rebild Kommune indtræde som interessent i Reno-Nord opnår Rebild Kommune adgang til deponi og til afsætning af farligt affald. Især adgangen til et deponi er vigtig, da kravene til deponier er stigende, hvorfor en del deponier på sigt forventes lukket.

Sammenfattende anser forvaltningen det derfor som mest fordelagtigt for Rebild Kommune at søge Reno-Nord om at tidligere Nørager og Støvring Kommune også indgår som interessentområder i Reno-Nord.

En sådan beslutning vil ikke hindre Rebild Kommune i at træde ud af selskabet i 2022, hvis Byrådet til den tid ønsker det. I 2022 er Rebild Kommunens garantiforpligtelser over for Reno-Nord udløbet (lånet er tilbagebetalt). Eventuelle nye forpligtelser vil skulle besluttes i byrådet.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0