Efter henvendelse fra en lodsejer på stykket af Simested å mellem Volstrup Dambrug og motorvejen blev der aftalt et syn af årets vedligeholdelse. Synet blev gennemført den 9. september 2014. Ved synet deltog flere lodsejere, repræsentant for forvaltningen samt det eksterne firma, der gennemførte tilsynet.

Strækningen kan inddeles i tre typer:

Mellem to stationer er der angivet en strømrende bredde fra regulativet og en vejledende bredde.

Grødeskæringen skal udføres manuelt, men på grund af stor vanddybde nedstrøms tilløbet af Døstrup Bæk foretages grødeskæringen på en del af strækningen med båd. Flere steder var mindstebredden ikke overholdt og anbefalingen fra det eksterne syn var, at der laves en ny gennemgang med grødeskæring. På strækningen fra Gl. jernbanebro til tilløbet af St. Rørbæk sikres mindstebredden, når strækningen oprenses i forhold til resultatet fra kontrolopmålingen foretaget i foråret 2014. På strækningen fra tilløbet af St. Rørbæk til tilløbet af Døstrup Bæk er omskæring gennemført den 17. september 2014. Her er lavet en omskæring, fordi der blandt andet var efterladt øer af kantplanter i midten af vandløbet.

På strækningen fra tilløbet af Døstrup Bæk til Stemmeværket ved Volstrup Dambrug er der de seneste ca. 15 år foretaget grødeskæring med båd, hvor der er skåret en smal, bugtet strømrende. Det har betydet, at der er kommet mere fart på vandet og at bunden er blevet lidt dybere (i forhold til opmålingen fra 1985). Der er skåret efter et princip, hvor der er skåret smalt, men hårdt til bunden (”Aalborg metoden”). Visse steder er der skyllet grus frem og vandløbets selvrensende effekt er blevet bedre. Den smallere strømrende er visse steder mindre end den angivne vedligholdelsesbredde. I forhold til vandløbets miljømålsætning fungerer strømrenden efter hensigten og det er ønskeligt at bevare den formudvikling, der er etableret efter mange års grødeskæring efter samme princip. I forhold til de afvandingsmæssige interesser er der også en gevinst ved et vandløb med en bedre selvrensende effekt.  

På bådstykket er der en strækning der forløber langs med en lille skov. De mange træer på dette stykke har betydet, at der ikke er ret mange vandplanter og kantplanter. Vandløbet har derfor bevaret sin meget brede profil, hvor strømhastigheden er svag. Det har også betydet, at den sandtransport, der er ned igennem Simested Å, aflejrer sig her og opbygger sandpuder. Det vil hjælpe på vandløbets formudvikling at beskære træerne, så der kan komme lys ned til vandløbet.

Det ligger ikke inden for regulativets rammer at foretage en oprensning på stykket, men forventningen er, at formudviklingen fra stykket ovenfor videreføres på skovstykket, når træerne beskæres og der kommer kantplanter, der kan indsnævre profilen. Dette skal kombineres med en smal strømrende skæring, hvor der skæres hårdt til bunden.  

Forvaltningen afholdt den 20. oktober 2014 et møde ved åen sammen med lodsejere og den entreprenør, som vedligeholder stykket. Det vigtigste for lodsejerne var, at deres dræn får en bedre afvanding. Det var knap så vigtigt, hvordan dette blev opnået. Lodsejerne var indstillet på at lade entreprenøren vise, hvordan han mente, at der kunne opnås en bedre afvanding og et bedre miljø. Så kunne man efter et års tid evaluere dette arbejde.

Entreprenørens forslag er:
1. at forsætte med en smal strømrende skæring, hvor der skæres hårdt til bunden
2. at øge antallet af årlige grødeskæringer til 2
3. at foretage en oprensning af sand og mudder
4. eventuelt at etablere et sandfang 

Forvaltningens vurdering af forslag

Ad 1) at forsætte med en smal strømrende skæring, hvor der skæres hårdt til bunden
Regulativets bestemmelser hindrer i øjeblikket at der kan gennemføres en grødeskæring efter Aalborg metoden. Forvaltningen foreslår derfor at vedligeholdelsesbredden på stykket fra tilløbet af Døstrup Bæk og til stemmeværket ved Volstrup Dambrug ændres til mindst 2,0 og højst 4,0 meter, hvor den vejledende bredde ligger omkring 2,5 meter. Dette er i overensstemmelse med entreprenørens forslag. Ændringerne laves ved at udarbejde et tillæg til det gældende regulativ. Tillægsregulativet skal gælde for 2 år, hvorefter forsøget evalueres.

Ad 2) at øge antallet af årlige grødeskæringer til 2
Forvaltningen er enig med entreprenøren i, at man med fordel kan øge antallet af grødeskæringer fra 1 til 2 årlige grødeskæringer på stykket, fordi stykket har en tendens til at vokse meget sammen. 2 årlige skæringer vil også sætte fart på formudviklingen hen imod en bedre tilstand. At ændre til 2 faste årlige skæringer forudsætter dispensation fra naturbeskyttelsesloven § 3, jf. Vestre Landsrets dom J. nr. 40-2027 om Gammelå af 3. februar 2009.
Ændringen kan gennemføres ved at udarbejde et tillæg til det gældende regulativ samt dispensere fra § 3. Tillægsregulativet skal gælde for 2 år, hvorefter forsøget evalueres.  

Ad 3 og 4) at foretage en oprensning af sand og mudder og eventuelt at etablere et sandfang
Forvaltningen vurderer, at regulativets vandføringsevne er overholdt og derfor kan der ikke inden for regulativets rammer renses sand og mudder op. I stedet foreslår forvaltningen, at der samtidig med tillægget til regulativet gennemføres et restaureringsprojekt, hvor betonstyrtet i station 10.492 m fjernes og faldet udlignes over 580 meter (på de 380 meter ovenfor sænkes den teoretiske bundkote. På de 200 meter nedenfor hæves den teoretiske bundkote). På stykket, der restaureres, fjernes aflejret sand og mudder og der udlægges grus op til den nye bund. Strækningen ned til Volstrup Dambrug neden for projektområdet gennemgås som det sidste, hvor sand og mudder der har aflejret sig på bunden på grund af projektet fjernes. Da udligningen af styrtet vil skabe øget hastighed på vandet, vurderer forvaltningen, at det vil være nødvendigt at etablere et sandfang for at bremse sandvandringen. Sandfanget kan etableres i starten af den strækning, hvor bunden sænkes. Et sådant projekt vil være i overensstemmelse med den netop vedtagne vandplan, hvor strækningen er udpeget til restaurering. Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er bundet af indsatsprogrammet i vandplanerne.  
Nogle af pengene til projektet kan derfor søges i forbindelse med dette arbejde. Der forventes dog ikke nye ansøgningsrunder før i 2015 og en fysisk gennemførelse af projektet kan derfor have lange udsigter, hvis pengene skal finanseres den vej. Restaureringsprojektet vil forbedre både afvandingen og miljøet oven for styrtet. Den meget beskedne hævning af bunden (5-6 cm) neden for styrtet vil ikke ændre vandføringsevnen væsentligt. Lodsejernes holdning til et restaureringsprojekt er ikke undersøgt. Et restaureringsprojekt vil som minimum kræve en tilladelse efter vandløbsloven og en dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 3.  

Da Simested Å er grænsevandløb til Mariagerfjord Kommune, kan der ikke laves et tillægsregulativ eller et restaureringsprojekt med mindre begge myndigheder er enige i de foreslåede ændringer. Forvaltningen har derfor rettet henvendelse til vandløbsmyndigheden i Mariagerfjord Kommune for at afklare deres holdning. Forvaltningen i Mariagerfjord Kommune kan bakke op om de forslåede ændringer, men afventer Rebild Kommunes beslutning, før sagen eventuelt behandles politisk i Mariagerfjord Kommune.  

Økonomi

En ekstra årlig grødeskæring på strækningen vil koste mellem 8.000 og 10.000 kr. Vedligeholdelsesudgiften fordeles således: Rebild 71 % og Mariagerfjord 29 %.

Restaureringsprojektet inklusiv sandfang anslås at koste ca. 150.000 kr. Dertil kommer en årlig udgift til oprensning af sand fra sandfanget. Udgiften til sandoprensning er på 550 kr. pr. time.  

Restaureringsprojektet kan nu søges i forbindelse med vandplanen, forvaltningen vurderer at mellem 90 og 95% af udgifterne derved kan dækkes af eksterne midler.

Forvaltningen indstiller:

Udvalget for Teknik og Miljø, 12. november 2014, pkt. 183:

Jeppe Ugilt blev erklæret inhabil og deltog ikke i sagens behandling. 

Morten Lem begærede sagen i byrådet og indstiller forvaltningens indstilling godkendt. 

Ole Frederiksen, Allan Busk og Jan Brøndum indstiller, at der straks iværksættes en oprensning af sand- og slambanker. 

Der udarbejdes notat om byrådets handlemuligheder.

 
Økonomiudvalget, 19. november 2014, pkt. 343:

Tilbagesendes til TMU.

Thøger Elmelund Kristensen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Som angivet ovenfor.

Udvalget for Teknik og Miljø, 3. december 2014, pkt. 216:

Jeppe Ugilt blev erklæret inhabil og deltog ikke i sagens behandling. 

Udsættes.

Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.

Udvalget for Teknik og Miljø, 4. februar 2015, pkt. 22:

Jeppe Ugilt blev erklæret inhabil og deltog ikke i sagens behandling.

Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget (Jan Brøndum, Ole Frederiksen, Allan Busk) besluttede at forvaltningen udarbejder forslag med henblik på at vandspejlet sænkes samt at der ikke gennemføres restaureringsprojekt. Der gennemføres ekstra grødeskæring med henblik på at opnå regulativets skærebredde.

Teknik- og Miljøudvalget besluttede at man skal søge at gennemføre 2 årlige grødeskæringer med valgfrihed mellem skæringsmetoder.

Morten Lem begærede sagen i byrådet og indstiller, at der udarbejdes et restaureringsprojekt.

Administrativ bemærkning:

Forvaltningen gør opmærksom på, at Mariagerfjord Kommune har sendt deres vandhandleplan i høring.

I vandhandleplanen indgår den strækning, der skal restaureres, da vandløbet på den pågældende strækning er et grænsevandløb.

Både Mariagerfjord og Rebild Kommune er derfor vandløbsmyndighed her og strækningen vil derfor indgå i begge kommuners vandhandleplaner.

Teknik- og Miljøudvalget får på mødet den 26. februar forelagt udkast til Rebild Kommunes vandhandleplan samt nabokommunernes udkast til deres vandhandleplaner.

Mariagerfjord Kommune forudsætter i deres vandhandleplan, at strækningen restaureres i overensstemmelse med den pågældende vandplan.

 
Økonomiudvalget, 11. februar 2015, pkt. 42:

Udsat. 

Bemærkninger

Indstilling fra økonomiudvalgets møde den 23. februar vil foreligge til mødet. 

I forbindelse med Rebild Kommunes kommuneplan 2013-2025 blev der udarbejdet et risikokort for oversvømmelser i kommunen.

Sørup ligger i en lille dal med et stort geografisk opland. Dette skaber lokale oversvømmelser ved Lyngmosegrøften fra nordøst, og i rundkørslen ved Hjedsbækvej og Nibevej fra syd og sydøst. Med udgangspunkt i dette holdt Rebild Vand og Spildevand, samt Rebild Kommune en workshop 22. oktober 2014 faciliteret af Orbicon. Målet med workshoppen var at diskutere løsninger for problemerne med oversvømmelser i kommunen samt mulighederne for at medfinansiere projekterne. 

Efterfølgende har der løbende været dialog mellem de involverede parter. Denne dialog har ført til en aftale om et pilotprojekt i Sørup. I Sørup er oversvømmelserne grundet tilstrømningen fra det omkringliggende opland, der strømmer mod byen. Der er især ved tøbrud, at der er opstået lokale oversvømmelser i Sørup.

Formålet med pilotprojektet

• Belyse kapacitetspotentialet i Lyngmosegrøften
• Identificere de bedste løsninger for klimatilpasning i Sørup gennem et samarbejde mellem Rebild Kommune samt Rebild Vand og Spildevand
• Udarbejde et grundlag for medfinansiering for de fundne løsninger
• Vise vejen for løsning af fremtidige klimatilpasningsprojekter med Sørup som pilotprojekt.

Pilotprojektet vil koste kommunen 150.000 kr. i konsulentydelser til Orbicon. Dette kan finansieres fra puljen til klimastrategien.

Kort om medfinansieringsaftalen:

Medfinansieringsordningen er lavet for at sikre, at forsyningen kan finansiere klimatilpasningsprojekter uden selv at være projektejer og uden krav om, at klimatilpasningsløsningen skal defineres som et spildevandsanlæg. Et forsyningsselskab kan finansiere den del af et projekt, der er nødvendig for at håndtere tag- og overfladevand.

Ved at tænke klimatilpasning i form af håndtering af tag- og overfladevand ind i eksisterende og nye projektideer kan kommuner og forsyninger sammen finansiere alt fra naturgenopretningsprojekter til omdannelse og forskønnelse af større byområder, så samfundsnytten stiger. Konkrete eksempler på hvad andre kommuner og forsyninger har søgt om medfinansiering til kan findes på http://www.klimatilpasning.dk/kommuner/vandselskabers-finansiering-af-klimatilpasning/eksempler-paa-medfinansiering.aspx

Baggrunden og begrundelserne for at indgå aftale om medfinansiering kan være mange.

Fra kommunes side kan begrundelsen være:

• At få op til 100 % medfinansiering af projekter, som skal gennemøres qua anden sektorplanlægning og lovgivning.
• At sikre den samfundsøkonomisk bedste løsning til afhjælpning af bl.a. oversvømmelse.

Fra en forsyning kan argumentet være:

• At finde omkostningseffektive løsninger til opnåelse af servicemål gennem terrænbaserede projekter, som forsyningen ellers ikke kan finansiere jævnfør gældende lovgivning (vandsektorloven m.m.).
• At finde løsninger til opnåelse af servicemål, hvor ansvaret for driften efterfølgende ligger hos kommune og/eller private aktører.
• At indgå i projekter, der synliggør Rebild Spildevands arbejde for kunderne.

For at kunne indgå en aftale om medfinansiering, hvor Rebild Spildevand medfinansierer op til 100 % af omkostningerne ved anlæg, drift og vedligehold af klimatilpasningsprojekter i årene efter 2015, var der indtil for nylig krav om, at en skriftlig aftale om medfinansiering var indgået inden d. 31/12 2014. Denne mulighed er forlænget med 1 år, således at deadline for indgåelse af aftalegrundlag om 100 % medfinansiering er 31/12 2015.

150.000 kr. , der kan finansieres indenfor det afsatte budget til Klimatilpasning.

Udvalget for Teknik og Miljø, 4. februar 2015, pkt. 20:

Teknik- og Miljøudvalget indstiller forvaltningens indstilling godkendt med den tilføjelse, at der skal fokuseres på simple og lavpraktiske løsninger.

 Økonomiudvalget, 11. februar 2015, pkt. 41:

Udsat. 

Bemærkninger

Indstilling fra økonomiudvalgets møde den 23. februar vil foreligge til mødet.