Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Resume

Støvring Kraftvarmeværk ønsker at udbygge produktionsanlægget med en eldrevet varmepumpe med en kapacitet på ca. 3 MW.

Text

Økonomiudvalg og Byråd

Sagsfremstilling

Ifølge BBR-registeret er der 5,4 mio. kvm. bygninger i Rebild Kommune, og rottebekæmpelsen opkræver 2,5 mio. kr. i 2024, hvilket giver en sats på 0,46 kr. pr. kvm. Med den nye sats pr. kvm bliver gebyret fastsat på baggrund af det registrerede antal kvm i BBR-registeret, som bliver ganget med satsen på 0,46 kr. pr. kvm. Området skal hvile i sig selv, hvorfor det opkrævede gebyr svarer til de forventede udgifter.


Konsekvens

Indtil nu, er gebyret opkrævet på baggrund af ejendomsværdien, med 10 kr. pr. 100.000 kr. ejendomsværdi. Ændringen i opkrævningen fra ejendomsværdi til areal, betyder, at rottebekæmpelsesgebyret hidtil har været relativt størst i byer, hvor ejendomsværdien er høj, og bygningsarealet typisk er mindre sammenlignet med landzone.


Herunder et par eksempler:

  1. En ejendom på 170 kvm til en ejendomsværdi på 2 mio. kr. vil efter den nye opkrævning gå fra et gebyr på 200 kr. årligt til 78 kr. årligt.
  2. I landzonen vil gebyret typisk stige, da ejendomsværdien er lavere, men bygningsarealet typisk er større sammenlignet med byzone. En ejendom på 170 kvm med tilhørende garage eller udbygning på 200 kvm til en ejendomsværdi på 1 mio. kr. vil opleve en stigning i gebyret fra 100 kr. årligt til 170 kr. årligt.
  3. Etagebyggeri vil typisk opleve et fald i gebyret, da ejendomsværdien oftest er relativt høj sammelignet arealet. En ejerlejlighed på 120 kvm med en ejendomsværdi på 1,2 mio. kr. vil opleve et fald i gebyret fra 120 kr. årligt til 55 kr. årligt.


Landbrugs- og erhvervsbygninger med meget store bygningssæt og relativt lave ejendomsværdier, vil opleve en stigning i gebyret på 2-3 gange for de største landbrug, og op til 4 gange stigning for de største erhvervsbebyggelser. Dette skal dog ses i lyset af, at det største gebyr der opkræves, for både landbrug og erhvervsbygninger er under 11.000 kr. årligt.

Indførelse af en bagatelgrænse

Det nye arealbestemte rottebekæmpelsesgebyr medfører, at der vil blive udsendt mange opkrævninger på småbeløb, som vil give uhensigtsmæssig megen administration. For at minimere administrationen ved opkrævning - der fremadrettet ikke kan foretages sammen med grundskylden - er der fastsat en minimumsgrænse på 50 kr. Det medfører, at der i 2024 kan undlades at sende 1.352 opkrævninger, hvilket giver et samlet mindreindtægt i gebyrindtægter på 49.500 kr. Ejendomme med et gebyr under 50 kr. vil imidlertid blive adviseret via bidragsbillet i e-boks om størrelsen på deres rottebekæmpelsesbidrag, men oplyses at beløbet ikke kommer til opkrævning.


Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalg og byråd tager orienteringen til efterretning.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 22. november 2023, pkt. 200:

Taget til efterretning.


Jeppe Ugilt Hansen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Resume

Som følge af ændringer i Skatteministeriets regler for opkrævning af ejendomsskat, vil det ikke længere være muligt at opkræve gebyr for rottebekæmpelse på baggrund af ejendomsværdien, som det har været tilfældet indtil nu. De nye regler betyder, at opkrævningen af ejendomsskatter fremover foretages af skatteministeriet. Kommunen har derfor ikke adgang til ejendomsværdien fra 2024. I forlængelse heraf er det i Bekendtgørelse nr. 1170 af 08/09/2023 fastsat, at den kommunale rottebekæmpelse fremadrettet skal opkræve gebyr på baggrund af antal kvm i BBR-registeret. Det er samtidig ikke muligt at udsende rottebekæmpelsesgebyret sammen med grundskylden - som tidligere - da denne opkrævning fra 2024 opkræves over skatten. Denne sag beskriver konsekvenserne af disse ændringer.


I forlængelse af byrådets beslutning ved budgetvedtagelsen, om at forvaltningen bemyndiges til at foretage konsekvensrettelser af takster er der tale om en orientering.

Text

Økonomiudvalg, Byråd


Økonomi

Alle de anbefalede tillægsbevillinger finansieres af kassen og ligeledes tilgår tillægsbevillingen på indtægter kassen.

Sagsfremstilling

I nedenstående sagsbehandling behandles følgende:

- Resultatet af den aktuelle økonomivurdering

- Midtvejsregulering samt forslag til tillægsbevillinger som følge heraf

- Forslag til § 40 bevilling


Resultatet af den aktuelle økonomivurdering

Økonomivurderingen viser et merforbrug på drift på 34,4 mio. kr. og tidsforskudte anlæg på 22,5 mio. kr. i forhold til anlægsniveau på 98,2 mio. kr. vedtaget af byrådet maj 2023. Det svarer til 115,5 mio. kr. i mindreforbrug i forhold til korrigeret budget incl overførsler.


I forhold til oprindelige budget er der tale om et merforbrug på driften på 42 mio. kr. og på anlæg et merforbrug på 2,8 mio. kr.


Korrigeres resultatet på driften for den aftalte kompensation for fordrevne fra Ukraine, overførsler og prisstigninger i regeringsaftalen er de forventede merudgifter på driften 22 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget og 14 mio. kr. i forhold til korrigeret budget.


Siden ØKV2 har der været en mindre stigning i udgifterne på 3 mio. kr. på driften. Stigningen skyldes større udgifter på økonomiudvalgets område til bl.a. forsikringer, samt større udgifter indenfor Ældre, Pleje og Omsorgsudvalgets område.


Genåbning

Generelt er den samlede vurdering, at der i alle fagudvalg er arbejdet målrettet mod budgetoverholdelse. Langt de fleste områder viser da også et mindre forbrug nu end ved første økonomivurdering indenfor de områder, som er mulige at styre. Det kan aflæses i stillingsforbruget, der er faldet i niveau med 100 fuldtidsstillinger siden starten af året jævnfør bilag. Faldet i stillinger ses indenfor alle områder, også de store løntunge, som eksempelvis skoler, dagtilbud, ældre og Økonomiudvalget. Der har imidlertid været stigende udgifter indenfor en række andre områder, som er svære at styre, bl.a. overførsler, NT og forsikringer. Effekten af genåbning pr. fagudvalg indgår i fagudvalgssagerne.




Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget forventer merudgifter. Imidlertid er der begyndt at vise sig en positiv effekt med nedgang i stillingsforbruget indenfor Pleje og Omsomg som følge af de forskellige tiltag der er igangsat. På Børne- og Familieudvalget er det især skoleområdet, hvor der forventes merudgifter. Her er det især specialundervisning og NT kørsel der medfører merudgifter, mens forventningerne til skolernes resultat har forbedret sig siden ØKV1 og ØKV2.


På anlæg forventes udgifter på 75,7 mio. kr. Byrådet besluttede på mødet i maj, at anlæg skulle nedjusteres til 98,2 mio. kr. i 2023. De uforbrugte anlægsmidler på 22,5 mio. kr. forventes tidsforskudt til 2024-2027. Der er således tale om relativt betydelige tidsforskydninger i forhold til det anlægsniveau Byrådet har vedtaget for 2023.


For en nærmere beskrivelse af de forventede budgetafvigelser henvises til økonomivurderingsrapporten samt til de særskilte ØKV-sager fra fagudvalgsmøderne.


Serviceramme:

Med denne økonomivurdering forventes der et merforbrug på serviceudgifter på 27 mio. kr. i forhold oprindeligt budget. Korrigeres budgettet for midtvejsreguleringens kompensation for fordrevne fra Ukraine, prisstigninger og andre reguleringer forventes overskridelsen at være 14 mio. kr.


Likviditet:

Ved vurdering af likviditeten vurderes indtægter og udgifter op mod hinanden. I det oprindelige budget 2023 er der budgetteret med et forbrug af likviditeten på 16,3 mio. kr.



Ovenstående forventning til overskridelse af det oprindelige budget på både drift og anlæg, samt indfrielse af lån i forbindelse med moderniseringsplanen giver et likviditetsforbrug i 2023 på 37,7 mio. kr. Det er forbedring i forhold til sidst på knap 10 mio. kr., som især skyldes at forbruget på anlæg bliver mindre end forventet ved sidste økonomivurdering. Under "Renter, lån og afdrag" indgår indfrielse af lån for Nørager plejehjem på 13 mio. kr. som ikke var med i det oprindelige budget.


Eftersom forbedringen i kassetrækket skyldes udskudte anlæg er det fortsat meget vigtigt, at især driften tilpasses budgetterne. Nedenfor ses den gennemsnitlige likviditet pr. måned samt estimat for resten af året. Estimatet er under forudsætning af at forventningerne i denne økonomivurdering realiseres.



Midtvejsregulering samt forslag til tillægsbevillinger som følge heraf

Den samlede midtvejsregulering på 39,9 mio. kr. blev aftalt i forbindelse med økonomiaftalen for 2024 mellem KL og regeringen. Heri indgår regulering af overførsler(forsørgelsesudgifter) med ca. 16,5 mio.kr. og 11,5 mio.kr. til udgifter vedrørende fordrevne fra Ukraine. Beløbet dækker både merudgifter i 2022 og 2023, samt en udgiftsrest vedrørende covid-19 fra 2022.


Med baggrund i midtvejsreguleringen - der jo skal dække kommunernes ekstraudgifter - anbefales det, at merforbruget på beskæftigelsesudvalget på 8,3 mio. kr. dækkes med en tillægsbevilling. Ligeledes anbefales det at udgifterne på 3,6 mio. kr. til fordrevne fra Ukraine på skoleområdet samt til indkvartering dækkes af en tillægsbevilling. De 3,6 mio. kr. er fordelt med 1,2 mio. kr. til undervisning, 0,8 mio. kr. til transport i forbindelse med undervisning og 1,6 mio. kr. til indkvartering på Borremose.


Med hensyn til pris- og lønudviklingen viste den seneste redegørelse fra Økonomisk Råd, at stigningerne generelt ikke var så store som forventet tidligere på året. Der foretages derfor ingen budgetændringer herfor i indeværende år.


Forslag til § 40 bevilling

Af Styrelseslovens § 40 fremgår, at der ikke må afholdes udgifter eller indtægter, uden der er givet en bevilling herfor. For at overholde Styrelseslovens § 40 - gives såkaldte §40-bevillinger til de forventede budgetafvigelser. Disse bevillinger gælder ikke som styringsredskab i økonomiopfølgningen, men udelukkende som en rent teknisk og formel tilladelse til at afholde de skønnede udgifter. §40 bevillinger har derfor heller ingen betydning i forhold til overførsler mellem årene.


Forslag til den samlede § 40 bevilling i denne tillægsbevilling svarer til merudgifterne fratrukket de forslåede almindelige tillægsbevillinger. §40 bevillingerne udgør derfor på 22,5 mio. kr., der svarer til de forventede merudgifter efter tillægsbevillinger. Bevillingerne gives på sektor niveau. Se vedhæftede oversigt for bevillingerne på sektorniveau.

Monsido - statistik

Cookieinformation