Forvaltningen indstiller, at Kultur-, Fritids og Sundhedsudvalget over for byråd anbefaler at sundhedsaftalen 2024-2027 godkendes.

Beslutning fra Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget, 15. november 2023, pkt. 129:

Indstilles godkendt.

Kultur-, Fritids- og sundhedsudvalget. Byrådet.

Baggrund

Fra skoleåret 2024/2025 vil der med det nuværende børnetal i Bavnebakkens distrikt være behov for at oprette fem 0. klasser, og skolens samlede kapacitet overskrides dermed. Der er fortsat ledig kapacitet på Karensmindeskolen, hvorfor en midlertidig løsning på den manglende kapacitet på Bavnebakkeskolen kan være at tilpasse skoledistrikterne. Ved at tilpasse skoledistrikterne kan elever flyttes fra Bavnebakkens distrikt til Karensmindeskolens så kapacitet og behov balancerer.

Lovgivning

Kommunens inddeling i skoledistrikter besluttes af byrådet, og ændringer af distriktsgrænser vedtages i byrådet efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler jf. Folkeskoleloven § 40 stk. 3.

Der er på nuværende tidspunkt en politisk aftale om at sænke klasseloftet - forventeligt fra skoleåret 20242/2025. Klasseloftet er her sat til 26 elever i 0.-2. klasse og 28 elever pr. klasse i 3.-9. klasse. Klasseloftet betyder yderligere klassedannelse, hvis antallet overstiges. I dag er klasseloftet på max 28 elever pr. klasse ved skoleårets starts og i helt særlige tilfælde kan byrådet give dispensation op til 30 elever jf. folkeskoleloven §17.

Analyse

Følgende forudsætninger er lagt til grund for analysen af kapacitet og behov:

• Bavnebakkeskolen har en samlet kapacitet på 40 klasser. Det vil sige, at de har kapacitet til at oprette fire klasser/spor pr. årgang.

Det giver en kapacitet på 96 elever pr. årgang på Bavnebakkeskolen (med mulighed for op til 104 elever jf lovgivningen, men så er der intet råderum til tilflyttere. I 2023 startede der 102 elever på skolen).

• Karensmindeskolen har en kapacitet på samlet set 33 klasser. Det vil sige, at de kan have tre klasser/spor pr. årgang + max. tre årgange med fire klasser på ethvert givent tidspunkt.
• Indskrivningsprocent på 95 % af distriktets børn jvf. befolkningstal.
• Max 24 elever i hver klasse i 0.-2. klasse og 26 elever i 3.-9. klasse.
• Klasseoptimering; dvs. at flytning af distrikt/elever ikke medfører yderligere klassedannelse på Karensmindeskolen
• 10. klasse tæller ikke med i hverken antal elever eller kapacitet. De har i dag ét stort lokale på Karensmindeskolen.

Børnetallet/kapacitetsbehov

Antallet af elever i Støvring er fortsat stigende. Med en samlet klassekapacitet på 7 (til enkelte 8) klasser pr. årgang i Støvring med de nuværende skoler, bliver kapaciteten udfordret. Antallet af elever i Støvring samlet set jf. befolkningsprognosen, kan ses af nedenstående tabel.

Med et klasseloft på hhv. 24 for 0.-2. klasse og 26 elever for 3.-9. klasse udløser det følgende antal klasser i Støvring samlet set:

Midlertidig løsning for en to-årig periode

Som det kan ses af antal klasser, så bliver det samlede antal klasser markeret med rød i 2026, fordi antallet af klasser her overstiger kapaciteten samlet set. Justeringen af skoledistrikterne udgør derfor kun en midlertidig løsning for de kommende to år. Herfra vil det være nødvendigt med en udvidet skolekapacitet i Støvring, fordi begge de nuværende skolers kapacitet overstiges. Der er igangsat en proces vedrørende ny tredje skole i Støvring, men på grund af den presserende udfordring på Bavnebakken allerede fra næste år, er det nødvendigt at lave en midlertidig løsning nu for de kommende år.

Kapacitetsudfordringen på Bavnebakkeskolen

Bavnebakkens distrikt har pt. følgende antal forventede elever til skolestart i 0.klasse med en indskrivningsprocent på 95 %:

Skolestart	2024	2025	2026	2027	2028
Antal	126	107	118	111	90

Med en kapacitet på 96 elever, er der for mange elever i distriktet i den kommende årrække (selv hvis man fyldte klasserne op til det maksimale jf lovgivningen).

Det betyder, at der er behov for at tilpasse skoledistriktet for følgende antal:
børn:

Skolestart	2024	2025	2026	2027	2028
Antal elever (min)	30 (min 22)	11 (3)	22 (14)	15 (7)	-6

Ledig kapacitet på Karensmindeskolen

I dag har Karensmindeskolen både årgange med to, tre og fire klasser pr. årgang. I 2023 har Karensmindeskolen samlet 29 klasser på tværs af alle årgange (ekskl. 10. klasse).

Karensmindeskolens distrikt har pt. følgende antal forventede elever til skolestart i 0. klasse med en indskrivningsprocent på 95 %:

Skolestart	2024	2025	2026	2027	2028
Antal	76	61	79	83	85

Det giver følgende antal klasser og ledig kapacitet:

Skolestart	2024	2025	2026	2027	2028
Antal elever	76	61	79	83	85
Antal klasser	4	3	4	4	4
Gennemsnit klassekvotient	19	20	20	21	21
Ledig kapacitet uden yderligere klassedannelse (max)	20 (28)	12 (18)	16 (24)	12 (20)	12 (20)

Forvaltningen har undersøgt, hvor de kommende skoleelever bor henne geografisk med henblik på at lokalisere de veje, som vil give størst mening af flytte fra Bavnebakkeskolens- til Karensmindeskolens distrikt.

Derudover er der også undersøgt, hvor der bor elever, som aktivt har valgt et andet skoletilbud gennem frit skolevalg.

På baggrund af analysen fremlægges scenarier til høring i de berørte bestyrelser på skolerne i Støvring og dagtilbud i Støvring.

Scenarier

Analysen viser, at der er mange elever fra Bavnebakkeskolens distrikt, som bor på Grangårdsvej, som aktivt vælger Karensmindeskolen i dag gennem frit skolevalg (pt. 24 elever). Derfor vil det være oplagt at lade hele Grangårdsvej overgå fra Bavnebakkeskolens distrikt til Karensmindeskolens. Derudover kunne det være oplagt at samle hele Ledvogtervej i Karensmindeskolens distrikt. Størstedelen af vejen er allerede i Karensmindeskolens distrikt (Her er tendensen dog med modsat fortegn; flere vælger aktivt Bavnebakkeskolen fra Karensmindeskolens distrikt på denne vej - pt. 10 elever).

De elever, som allerede er startet i skole, skal selvfølgelig ikke skifte skole, men det indikerer, at der er mange, som aktivt ønsker et skifte primært fra Grangårdsvej. Samtidig ligger begge veje geografisk på distriktsgrænsen.

Det flytter dog ikke nok elever alene, og derfor er der behov for at kigge på, hvilke yderligere muligheder der er.

• Scenarie A: Grangårdsvej og Ledvogtervej overgår helt fra Bavnebakkeskolen til Karensmindeskolen

Grangårdsvej (hele vejen) og Ledvogtervej (hele vejen) overgår til Karensmindeskolens distrikt fra Bavnebakkeskolen.

Fremover vil det forventelig flytte følgende antal børn:

Skolestart	2024	2025	2026	2027	2028
Grangårdsvej + Ledvogtervej	6	(under 5)	10	(under 5)	(under 5)

• Scenarie A+1 (Grangårdvej, Ledvogtervej og et minimum af andre veje, som ligger i udkanten af Bavnebakkens distrikt)

Skolestart	2024	2025	2026	2027	2028
Grangårdsvej, Ledvogtervej + et minimum af andre veje	19	10	12	(Under 5)	10

De andre veje, som er medtaget i scenariet er: Posborgvej, Møllebakken, Rosenvænget og Mosbækalle.

Der kan være et rationale i placere den nye distriktsgrænse, således at Ledvogtervej, Mosbækalle og Rosenvænget flyttes til Karensmindeskolen, så distriktsgrænsen kommer til at gå ved Kærvej og Hobrovej.

Scenariet realiserer ikke tilstrækkeligt den nødvendige tilpasning i 2024, 2026 og 2027 under de givne forudsætninger.

• Scenarie A+2 (Grangårdsvej, Ledvogtervej og yderligere veje, som ligger i udkanten af Bavnebakkens distrikt)

De andre veje, som er medtaget i dette scenarie med 'yderligere veje' er: Hæsumvej, Hovhedevej og Støvring Hedevej.

Støvring Hedevej og Hovhedevej ligger nord for byen, men udenfor, og derfor kan det være uden større betydning, om de skal til Bavnebakkeskolen eller Karensmindeskolen ren distance/tidsmæssigt.

Skolestart	2024	2025	2026	2027	2028
Grangårdsvej, Ledvogtervej + yderligere veje	28	13	33*	19	16

* Det overflytter for mange til Karensmindeskolens distrikt, fordi det vil udløse nye klasser. Kapaciteten er til stede fysisk på Karensminde, men det vil være en økonomisk byrde.

Scenariet realiserer den nødvendige tilpasning i 2024 og flytter til gengæld rigeligt børn de andre år og lidt for mange i 2026 under de givne forudsætninger. Der er flere usikkerheder og forudsætninger lagt til grund for analysen, som gør, at det kan være, at det kan lade sig gøre at have yderligere klasser på Karensminde på den ene årgang, men samtidig er det umiddelbart heller ikke noget problem, at scenarie A2 flytter for mange elever i år 2026, fordi distrikterne forventes ændret igen inden da.

• Scenarie A+3 (Rådyret)

I stedet for at flytte flere forskellige veje med få børn, som er placeret forskellige steder på og omkring distriktsgrænsen, vil et scenarie være at flytte Rådyret som én samlet vej, hvilket vil give nogenlunde samme resultat antalsmæssigt. Forvaltningen foreslår Rådyret, som et scenarie, fordi det er den vej, som har den ønskede volumen, og som samtidig ligger nærmest Karensmindeskolens distrikt (i forhold til f.eks. Kronhjorten eller andre børnetalsrige-veje).

Skolestart	2024	2025	2026	2027	2028
Grangårdsvej, Ledvogtervej + Rådyret	22	18	28	19	13

Scenariet realiserer netop den nødvendige tilpasning i 2024 og flytter flere børn end nødvendigt de efterfølgende år.

Tidsplan

Tid	Handling	Ansvarlig
6. september	Politisk behandling af scenarier	BFU
7. september - 5. oktober	Høring i berørte bestyrelser	Skolebestyrelserne på Bavnebakkeskolen og Karensmindeskolen samt dagtilbudsbestyrelserne i Støvring Nord og Støvring Syd
5. oktober	Høringsfrist	Skolebestyrelserne på Bavnebakkeskolen og Karensmindeskolen samt dagtilbudsbestyrelserne i Støvring Nord og Støvring Syd
15. november	Politisk behandling efter høring	BFU
30. november	Politisk behandling efter høring	BY
December	Information om skoleindskrivning til forældre til kommende nye skolebørn	Forvaltningen
Januar	Skoleindskrivning pba nye skoledistrikter	Forvaltningen

Sag genoptaget efter høring

De forskellige scenarier har nu været i høring i skole- og dagtilbudsbestyrelserne i Støvring. Der er indkommet høringssvar fra alle fire bestyrelser (se bilag).

I høringssvarene er det gennemgående, at bestyrelserne ønsker en strategi eller mere overordnet og langsigtet planlægning for skolekapacitet og distrikterne i byen. Det skaber usikkerhed og udfordrer familielivet, når der er ændringer og usikkerhed omkring byens skoler og dagtilbud. Ingen af høringssvarene ønsker at pege på, hvilke af de fremlagte scenarier, de foretrækker. Høringssvarene ønsker i høj grad at værne om familierne, så børn i samme familie ikke fordeles på forskellige skoler. Der ønskes en søskendegaranti eller en form for forrang for søskende. Det er dog ikke muligt at give søskende, som bor/kommer til at bo udenfor distriktet forrang for andre børn, som bor i distriktet. Det skyldes folkeskoleloven § 36. stk. 2. ('... Et barn optages i skolen i det distrikt, hvor det bor eller opholder sig...'). Hvis der er plads i klasserne på den ønskede skole, bliver der dog som det første taget hensyn til søskende blandt kommunens børn (Retningslinjer for skoleindskrivning findes i styrelsesvedtægtens bilag 6, side 2). Derudover ønskes der fra bestyrelserne, at der indtænkes sikre skoleveje, og at skoledistriktet organiseres, så det giver geografisk mening. Her peger et enkelt høringssvar på, at det giver mening hvis ét samlet område flyttes samlet og andre peger på, at det ikke giver mening, når elever skal køre forbi Bavnebakkeskolen på deres vej til Karensmindeskolen. Endelig er der et enkelt høringssvar, som opfordrer til, ”…at fremtidige skoleskift som følge af strukturelle beslutninger, så vidt muligt undgås for det enkelte barn”. Hertil bemærker forvaltningen, at tilpasninger af skoledistrikterne alene gælder for kommende elever. Der vil aldrig være elever, som allerede er startet på en skole, som skal skifte skole på grund af strukturelle beslutninger.

Med afsæt i de indkomne input i høringssvarene, anbefaler forvaltningen scenarie A+3; at Grangårdsvej, Ledvogtervej og Rådyret flyttes fra Bavnebakkeskolens distrikt til Karensmindeskolens distrikt pr. 1. august 2024. Ændring af distriktsgrænsen kan ses på kort vedhæftet som bilag.

Grangårdsvej og Ledvogtervej ligger på distriktsgrænsen, og dele af vejene hører allerede i dag til Karensmindeskolens distrikt, hvorfor ændringen kommer til at betyde, at et samlet geografisk område flyttes, samtidig med at ingen elever skal passere Bavnebakkeskolen på vej til Karensmindeskolen.

Rådyret udgør tilmed ét samlet område i modsætning til de andre fremførte scenarier. Skolevejen for eleverne fra Rådyret kan gå ad både Ny Kærvej, hvor der er cykelsti hele vejen i begge sider af vejen, eller ad cykelsti under viadukten fra Rådyret til Kærvej/Mosbækalle. Derved er der heller ingen elever med dette scenarie, som skal passere Bavnebakkeskolen på deres vej til Karensmindeskolen. Endelig har Rådyret let adgang til stationen/bus, hvis nogle ønsker at benytte den offentlige transport. Der vil dog ikke være ret til kørselsbefordring fra Rådyret, da skolevejen ikke er ad trafikfarlig vej eller er mere end 2,5 km (ruten under viadukten til Karensmindeskolen er 2,2 km.).

Forvaltningen anbefaler tilmed scenarie A+3, fordi dette scenarie realiserer den antalsmæssigt mest optimale flytning af elever fra Bavnebakkeskolen til Karensmindeskolen i forhold til kapacitetsudfordringen.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget overfor Byrådet indstiller at tilpasse skoledistrikterne i Støvring jf. scenarie A+3, således at hele Grangårdsvej, Ledvogtervej og Rådyret samlet overgår fra Bavnebakkeskolens - til Karensmindeskolens distrikt pr. 1. august 2024.Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 6. september 2023, pkt. 118:

Scenarier for nye skoledistrikter i Støvring sendes i høring i berørte bestyrelser.

Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 15. november 2023, pkt. 139:

Indstillingen anbefales til Byrådets godkendelse.
Birgitte Wilsted Simonsen stemmer imod, idet hun ønsker version A.

Lars Hørsman deltog ikke i behandlingen af sagen.

Børne- og Familieudvalget, Byrådet

Hvert år offentliggør Social- og Ældreministeriet kommunefordelt Danmarkskort over omgørelsesprocenter i Ankestyrelsens klagesager vedr. serviceloven. Danmarkskortet kan ses i digital udgave på Social og Ældreministeriets hjemmeside eller i det vedhæftede bilag.

Når en borger klager over en kommunal afgørelse på socialområdet, er det Ankestyrelsen, der behandler klagen efter kommunens revurdering. Omgørelsesprocenten viser andelen af realitetsbehandlede klagesager i Ankestyrelsen, som ændres, ophæves eller hjemvises. Omgørelsesprocenten viser dermed, hvorvidt de borgere der klager til Ankestyrelsen, enten har ret i deres klage, eller om sagen hjemvises til genvurdering i kommunen.

Der anvendes tre begreber, når Ankestyrelsen udregner omgørelsesprocenter:

• Stadfæstelse: Styrelsen er enig i afgørelsen. Der sker ingen ændringer i afgørelsen.
• Hjemvisning: Hvis der for eksempel mangler oplysninger i en sag, og styrelsen ikke selv kan indhente dem, sender styrelsen sagen tilbage til myndigheden. Det hedder at hjemvise en sag og betyder, at myndigheden skal genoptage sagen, og afgøre den på ny.
• Ændring/Ophævelse: Styrelsen er helt eller delvist uenig i afgørelsen og ændrer/ophæver den.

Når en afgørelse hjemvises, ændres eller ophæves, kaldes det, at kommunens afgørelse bliver omgjort. Det hedder det, selvom en hjemvisning ikke nødvendigvis betyder, at afgørelsen bliver ændret. Omgørelsesprocenten er derfor andelen af sager, der bliver omgjort (hjemvist, ændret eller ophævet) af Ankestyrelsen.

Når Ankestyrelsen træffer flere afgørelser i samme sag, kategoriseres sagen statistisk efter den mest vidtgående afgørelse. Det betyder, at hvis Ankestyrelsen i samme sag forholder sig til fire påklagede afgørelser, hvoraf de tre stadfæstes og den ene hjemvises til fornyet behandling, så kategoriseres den samlede sag som en hjemvisning, da denne afgørelse vurderes mest vidtrækkende. Se desuden bilag med beskrivelse af Ankestyrelsens kategorisering af afgørelser.

Som en del af "Danmarkskortet" indgår også kommunernes samlede antal ydelser under serviceloven fra foregående år (data trukket fra Danmarks Statistik). Selvom disse data er fra året før Danmarkskortets øvrige data, kan dette give et billede af, hvor stor en andel af de ydelser Rebild Kommune leverer under serviceloven, der er omgjort af Ankestyrelsen. Denne sammenligning ses yderst til højre i skemaet nedenfor, hvoraf det estimeres at 1,5 % af Rebild Kommunes afgørelser på hele servicelovområdet omgøres i Ankestyrelsen i 2022. Når man ser på, hvor stor en andel af det samlede antal afgørelser der af Ankestyrelsen er ændret eller ophævet, er dette kun 3 ud af 1230 afgørelser - svarende til 0,24%.

For Rebild Kommune fordeler omgørelsesprocent sig således i forhold til landsgennemsnittet i 2022:

På hele socialområdet har Ankestyrelsen omgjort 18 ud af 40 afgørelser, der fordeler sig med én klage på voksenhandicapområdet, otte klager på børnehandicapområdet og ni klager på de områder i Serviceloven, der primært relaterer sig til Børne- og Familieområdet.

På Børne - og familieområdet er der i Rebild Kommune en omgørelsesprocent på 45% (18 ud af 40 afgørelser), på børnehandicap og voksenhandicap området er der en omgørelsesprocent på henholdsvis 53 % (8 af 15) og 25 % (1 af 4). På voksenhandicapområdet er sagsgrundlaget dog begrænset, og en enkelt hjemvisning eller ændring kan dermed betyde at omgørelsesprocenten ændres markant hvor én ud af fire afgørelser er omgjort, hvilket giver en omgørelsesprocent på 25.

Juridisk handlingsplan

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om omgørelsesprocenterne betyder, at der er et behov for at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af sagsbehandlingen. Ankestyrelsen skal orienteres, hvis det besluttes ikke at udarbejde en handlingsplan.

Omgørelsesprocenten kan ikke bruges til at udtale sig om den generelle kvalitet i kommunens sagsbehandling. Det estimeres, at højst 3% af Rebild kommunes afgørelser på det sociale område påklages til Ankestyrelsen. Estimat er gjort ud fra 1230 ydelser i 2021 i Rebild kommune på de pågældende paragraffer.

Med dette forbehold peger en omgørelsesprocent på det samlede socialområde på 45 % i Rebild kommune på et behov for et eftersyn af sagsbehandlingen, når man sammenligner med landsgennemsnittet på 37,5 %.

Fordelt på områder skiller voksenhandicapområdet sig positivt ud med en omgørelsesprocent på 25% over for landsgennemsnittet på 38,9%. 1 ud af 4 påklagede sager er blevet hjemvist. Omgørelsesprocenten på børnehandicapområdet er 53% i Rebild kommune mod landsgennemsnittet på 48,8%, og det peger på, at der skal være et større fokus på dette område, særligt afgørelser om merudgifter. 8 ud af 15 afgørelser er omgjorte. 5 ud af 7 afgørelser om merudgifter til børn er hjemviste, hvorimod 4 ud af 5 afgørelser om tabt arbejdsfortjeneste som noget positivt blev stadfæstet.

De resterende 21 påklagede sager ligger inden for det øvrige sociale område. Omgørelsesprocenten er 42,8%. Der er ofte tale om 1 afgørelse inden for en paragraf, hvorfor der ikke kan udledes noget om de enkelte områder. Som noget positivt kan nævnes af 4 ud af 5 afgørelser om hjælpemidler er stadfæstet. 3 ud af 3 afgørelser om foranstaltninger til udsatte børn og unge er også stadfæstede.

Forvaltningen har foretaget en juridisk kvalitativ vurdering og gennemgået de 18 omgjorte sager på tværs af områder og anbefaler at have fokus på følgende:

• Et særligt fokus på merudgifter ved forsørgelsen af børn med funktionsnedsættelse
• På tværs af de enkelte lovområder et fokus på:

1. Oplysningsfasen: hvornår er en sag tilstrækkeligt oplyst til at kunne træffe afgørelse. Rebild kommune har fået 89% af sagerne hjemvist til fornyet afgørelse i 2022, fordi sagerne ikke har været tilstrækkeligt oplyste.
2. Regelanvendelsen: opmærksomhed på kriterierne for hjælp i loven, som skal styre, hvilke oplysninger, der indhentes. De samme kriterier skal indgå i afgørelsens begrundelse. Dermed sikres tilstrækkelig oplysning, og en omhyggelig begrundelse medvirker til at sikre og eftertjekke, at den forudgående sagsoplysning har været tilstrækkelig.
3. En helhedsvurdering når der ansøges om hjælp:
   kan der gives hjælp efter andre bestemmelser, end det der er ansøgt om - vejledning til borger herom. Søjlerne mellem centrene kan være en udfordring. Der er pligt til helhedsvurdering på det sociale område.
4. Anvendelsen af serviceniveauer må ikke sætte det lovpligtige skøn til side. Der skal foretages en konkret og individuel vurdering. Fx ved udmåling af hjemmehjælp og socialpædagogisk støtte.

Handlingsplanen kan være:

• Et ledelsesmæssigt fokus på, at centrene samarbejder med hinanden, og at dette formidles og omsættes til sagsbehandlerniveau, så man koordinerer på tværs af centre førend afgørelse træffes.
• Kompetenceudvikling, fx kurser, herunder korte interne undervisningsforløb, fx med udgangspunkt i de lovguides, som kommunen har til rådighed gennem Schultz kommunekoncept. Det kan være både de formelle sagsbehandlingsregler, som sagsoplysning, partshøring og begrundelse og den materielle regelanvendelse, som fx vurderingen af, om en borger tilhører personkredsen for hjælp.
• At sikre administrationsgrundlaget, dvs. de vejledende retningslinjer for omfanget af hjælp, udformes, så der altid lægges op til individuelt skøn.
• Der er udarbejdet en juridisk gennemgang på sagsniveau, og det foreslås, at der foretages en gennemgang med de berørte afdelinger og en drøftelse af læringspunkter.