Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Et flertal i Kultur- og fritidsudvalget besluttede på sit møde d. 8. januar 2020 at indgå et 3 årigt partnerskab med DGI Nordjylland og at finansiere partnerskabets årlige udgift på cirka 0,3 mio. kr. med overførte midler på cirka 0,8 mio. kr. på fritidsområdet under Kultur- og Fritidsudvalget.

Som opfølgning har forvaltningen og DGI Nordjylland derfor udarbejdet konkret aftale, der sætter retning, rammer og mål for partnerskabet. Den overordnede målsætning er at styrke forenings- og fritidslivet i Rebild kommune og derigennem styrke borgernes muligheder for at indgå i sunde og lærende fællesskaber. Således medvirker partnerskabet til at implementere Rebild Kommunes indsatser i forhold til FN's verdensmål samt centerkontrakterne på flere centres områder, ligesom partnerskabet udmønter den nye Omsorgs- og Sundhedspolitik og den nye Kultur- og Fritidspolitik. Begge politikker er p.t. i høring.

De konkrete aktiviteter planlægges og gennemføres i tæt samarbejde med DGI Nordjylland og internt i kommunens forvaltninger. Indsatsområderne vil f.eks. være:

  • Rådgive og vejlede foreninger, organisationer, klubber, faciliteter m.v., så hverdagen bliver lettere
  • Udbrede aktiviteter på ældreområdet, f.eks. idræt for seniorer
  • Udbrede aktiviteter på sundhedsområdet, f.eks. for borgere med kroniske lidelser
  • Understøtte indsats for børn og unge, med henblik på øget idræt, bevægelse og motion i samarbejde med det lokale idræts- og foreningsliv
  • Understøtte indsatsen at skabe fællesskaber for udsatte børn og børn med handicap

Partnerskabet forventes at træde i kraft 1. juni 2020 med konkret ansættelse af foreningsudviklingskonsulent.

Resume

Sagen afgøres i: Kultur- og Fritidsudvalget. Børne- og Familieudvalget samt Sundhedsudvalget orienteres.

Forvaltningen fremlægger aftale om partnerskab med DGI-Nordjylland til Kultur- og Fritidsudvalgets godkendelse. Børne- og familieudvalget samt Sundhedsudvalget orienteres, da aftalen omfatter tværgående indsatser på udvalgenes områder.

Beslutning

Kultur- og fritidsudvalget ønsker en fremvisning af Materielgården forud for det kommende udvalgsmøde.

Behandlingen af procesplan og kommissorium udsættes til kommende møde.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget godkender procesplan og kommissorium.  

Økonomi

Der er afsat 0,2 mio. kr. til yderligere brugerinddragelse og analyse.

Sagsfremstilling

På baggrund af helhedsplanen for Støvring har Byrådet besluttet, at der skal arbejdes videre med udvikling af området omkring Materielgården i Støvring til formål indenfor fritids- og idrætsområdet. Der har tidligere været dialog med brugere af området om forskellige udviklingsscenarier. Disse skal konkretiseres og prioriteres i det videre arbejde. Byrådet har afsat 0,2 mio. kr. til yderligere brugerinddragelse og analyser med henblik på beslutningsgrundlag i 2020.

Historik:

D 12/10-2017: Byrådet præsenteres for 4 scenarier for anvendelse af materielgården.

1)  Salg til bolig

2)  Regnvandshåndtering

3)  Sport og fritid

4)  Regnvandshåndtering + sport og fritid

Byrådet beslutter at foreninger m.v. i forlængelse af kommuneplanen inviteres til at komme med konkrete ideer til områdets anvendelse.

D 28/03-2019: Byrådet godkender helhedsplan med konkret anbefaling fra § 17, stk. 4-udvalg til at benytte materielgården til Idræt og Fritidsaktiviteter.

D 29/08-2019: Byrådet godkender at der arbejdes videre med at arealet ved materielgården til anvendelse inden for idræt og fritid

D 30/10-2019: Der afsættes 0.2 mio til yderligere borgerinddragelse og analyse.  

Formål

Formålet er at udarbejde en projektbeskrivelse, som kan danne beslutningsgrundlag for Byrådets beslutning om, hvad den gamle materielgård og området omkring denne konkret skal benyttes til.

Procesplan (vedlagt som bilag)

Faserne for procesplanen er som følger:

  1. Fase: Kortlægning af interesser samt behov (April 2020)
  2. Fase: afdækning og beskrivelse af de enkelte aktiviteter/faciliteter (April - Juni 2020)
  3. Fase: Projekt-beskrivelse (Maj - August 2020)

Centrale aktiviteter

Som det fremgår af procesplanen, vil forvaltningen igangsætte en ny inddragelse af interessenter, som får mulighed for at komme med idéer og ønsker til området. Denne interessentinddragelse supplerer den tidligere borgerinddragelse fra 2017.

Der vil blive nedsat særskilte arbejdsgrupper til at undersøge og afdække de enkelte aktiviteter, som området omkring Materielgården skal rumme. Disse arbejdsgrupper vil som udgangspunkt arbejde selvstændigt, med inddragelse af minimum et medlem af projektgruppen, og skal levere en delprojektbeskrivelse inklusiv anlægs- og driftsbudget.

Der arbejdes med en model, hvor det samlede udviklingsprojekt kan opdeles i delprojekter, altså således at det samlede udviklingsprojekt skal kunne opdeles i etaper i forhold til finansieringsmuligheder.

I projektbeskrivelsen skal der opstilles dels anlægsøkonomi, dels scenarier for organisering og forankring af drift af fremtidige aktiviteter/faciliteter.

Projektbeskrivelsen forelægges til politisk beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget samt Byrådet i august 2020.

Resume

Sagen afgøres i: Kultur- og Fritidsudvalget

Forvaltningen har udarbejdet en proces- og tidsplan for yderligere brugerinddragelse og analyser med henblik på beslutningsgrundlag i 2020 for anvendelse af Materielgården i Støvring. Byrådet har afsat 0,2 mio. kr.. Kultur- og Fritidsudvalget orienteres om forvaltningens procesplan vedrørende projektet og træffer beslutning om godkendelse af kommissorium og procesplan.  

Beslutning

Kultur- og fritidsudvalget ønsker at få forelagt en uddybende beregning vedrørende økonomien ved køb af råderet set i forhold til skolernes elevtal og behov.

Sagen behandles igen på kommende møde.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0