Byggeudvalget for nyt Sundhedshus har efter vejledning fra rådgivere og sparringspartner omkring byggeriet blevet anbefalet, at der med fordel tidligt i processen kan ske en navngivning af bygningen.
Byggeudvalget indstiller, at navnet bliver #Sundhedshuset Støvring Ådale
Ved forslaget er der lagt vægt på følgende, som skal være genkendeligt for brugere og borgere i Rebild Kommune:
- Indhold/funktionen, som er Sundhedshus
- Stedsangivelse, hvor ligger huset - anvendeligt for alle de offentlige og private sundhedstilbud i bygningen
- En signatur i form af Hashtag, som kommunikativt kan bruges til fortællingen om huset, dets funktion, dets arkitektur og dets fællesskab.
Signatur Hashtag:
Bygningens arkitektoniske hovedgreb tager udgangspunkt i det moderne symbol #Hashtag.
Bygningen opføres i en konceptualistisk arkitektur med enkle og præcise virkemidler, der afspejler funktionen og aktiviteten, som foregår i og omkring bygningen.
Bygningen fortæller tydeligt med sine byggeklodslignende etagelænger historien om et Sundhedshus bestående af mange afdelinger og funktioner, som sammenkobles til én enhed og et fællesskab. Sundhedshuset afdelinger og funktioner skal medvirke til at styrke hinanden og deres forskellighed giver fællesskabet. For uddybning omkring bygningen se vedhæftede bilag.
I dag er - # - symbolet for en kategori eller gruppering på de sociale medier, men i dette tilfælde en gruppering og et fællesskab af sundheds- og samfundsrelaterede funktioner samlet under et tag og et navn nemlig #Sundhedshuset Støvring Ådale.